Raymond Cattell påstod ikke at han havde skabt eller opfundet sine personlighedstyper som blot et bekvemt værktøj til at beskrive personlighed. Han havde opdaget dem, som Columbus opdagede Amerika. Han mente at hans 16 personlighedstræk har eksisteret "altid" som grundlæggende byggesten i et menneskes psyke, og han havde blot afdækket dem med uangribelige, logiske og matematiske metoder. Han kaldte sine 16 personlighedstræk for "Universal index" og navngav dem systematisk, som kemikerne navngav grundstofferne i det periodiske system.
Modsat Rorschach og MMPI er 16PF testen skabt uafhængigt af psykiatriske hospitaler, og den er - i hvert fald fra starten - målrettet normale personer. Den har ikke til formål at afsløre psykiske lidelser, men blot at bestemme hvilke af hans 16 oldgamle naturlige personlighedstræk, som bedst beskriver testtageren.
1. Cattel og 16PF
En meget brugt personlighedstest er Cattell 16PF Scales (16 Personality Features), og de deraf udviklede test.
Raymond Cattell var født i England i 1905. I 1937 blev han inviteret til Columbia University i USA som professor i psykologi, derefter kom han til Clark University og senere til Harvard. Under 2. Verdenskrig udarbejdede han en test for udvælgelse af Officerer for det amerikanske militær. Umiddelbart efter krigen udviklede han sin Sixteen Personality Factor Questionnaire, som hurtigt blev en stor success. I 1949 grundlagde han sin virsomhed, "Institute for Personality and Ability Testing", som havde til formål at udvikle og markedsføre testen.
Han begyndte med en liste over mere end 18.000 ord fundet i literaturen, som beskrev personlighed. Han reducerede denne liste manuelt til omkring 4.500 ord og udsagn. Ved hjælp af faktoranalyse reducerede han listen yderligere og fandt frem til 16 "Personality Features" (PF), som beskriver menneskelig personlighed.
Raymond Cattell 1905-1998
På dette grundlag fremstillede Cattell en standardiseret test, som kan anvendes til at vurdere personers personlighed i henhold til disse 16 faktorer.
Faktor analyse er en slags korrelations analyse med flere variable. Den måler i hvilken grad to variable er relateret til hinanden ved at have en tendens til at øges eller mindskes sammen. For eksempel, hvis "hyppighed af motion" og "blodtryk niveau" måles på en stor gruppe af mennesker, så ville inter-korrelationen mellem disse to variable antyde, i hvilken grad "motion" og "blodtryk" er relateret til hinanden.
Faktorer, som korrelerer, vil fremkomme som skyer, "clusters". Ord og udsagn, som er forskellige, men alligevel dækker over den samme mening, antages at have en tæt korrelation og derfor vil optræde i samme "cluster", og de kan derfor reduceres til et enkelt udsagn.
Cattell definerede personlighed som "det, som tillader en forudsigelse af, hvad en person vil gøre i en given situation."
16PF Gruppeprofiler for piloter, kunstnere og forfattere målt med de 16 personality Features.
Når testen gives til grupper af personer fra samme erhverv, kan gruppe profiler fremkomme. For eksempel har forfattere en tendens til at være meget fantasifulde, mens piloter er usentimentale, og kunstnere er eksperimenterende og forestillende.
Cattel havde en grundlæggende ingeniørmæssig og matematisk indgang til personlighed. Han udviklede sin test uafhængigt af de psykiatriske hospitaler. Derved adskiller 16PF testen sig fra Eysenck, Rorschach og MMPI. Cattels test er således fra starten rettet mod normale personer, og den er ikke oprindelig designet til at afsløre sygelige psykiske afvigelser. Man kan sige, at den har en noget sundere indgangsvinkel til personlighed.
2. 16PF testen
I den femte udgave af Cattell 16PF Scales fra 1993 svarer testpersonen på 185 multiple choice spørgsmål, som er formuleret i et simpelt og ikke-alarmerende sprog.
Forsøgspersonen bliver bedt om at svare (a) for "true", (b) for "do not know" eller (c) for "false". "Do not know" kan være udvidet for at reflektere forskellige grader af usikkerhed.
I lighed med MMPI indeholder 16PF nogle skalaer, som skal beskrive kvaliteten af en besvarelse.
Impression Management (IM) skalaen skal afsløre besvarelser, hvor testpersonen muligvis har gjort sig selv bedre eller værre end han er. En høj score reflekterer en overvægt af socialt ønskværdige svar og en lav score reflekterer en overvægt af socialt uønskede svar. En høj score kan også skyldes at testpersonen faktisk har været ærlig, men har svaret ud fra sit eget selvbillede, som dog ikke behøver at være identisk med hans faktiske opførsel. En lav scoring på IM viser en usædvanlig vilje til at indrømme uønskede egenskaber eller adfærd og kan fremkomme, når en testperson er usædvanlig modløs eller under stress.
Acquiescence (ACQ) skalaen måler i hvor høj grad testpersonen svarer bekræftende på udsagnene, uanset hvad der bliver spurgt om. En høj score kan indikere, at den testpersonen har misforstået spørgsmålene, svarer tilfældigt, har et uklart billede af sig selv eller en "yea-yea" respons-stil, en primus optimus stil, hvor han accepterer alt, hvad der kommer.
16PF test skema - i dag skal man nok forvente et computerprogram. Foto: Hoja de respuesta 16 PF
Infrequency (INF) skalaen påviser testtagere, som udviser en konsekvent ubeslutsomhed ved at svare mange gange på de midterste b-svar og ikke på a- eller c-svarene. Det kan indikere at testtageren har svært ved at forstå, hvad der menes eller har forsøgt at undgå at gøre et dårligt indtryk ved at vælge det midterste svar snarere end et af de mere definitive svar.
Ganske som de fleste andre personlighedstest er mange af spørgsmålene kontekstløse. Det klassiske eksempel er "kan du lide selskabelighed?" Testtageren vil tænke: hvilken selskabelighed? Er det et raveparty et skummelt sted i den indre by, en larmende bar eller et grill-party med gode venner? En analytisk indstillet testperson vil mange gange under sådanne test føle sig frustreret, fordi han skal tage stilling til en masse ting uden at få information om sammenhæng og detaljer. Han kan føle sig irriteret og blive motiveret til mange gange at svare (b), hvilket er det midterste svar, ubestemt eller ved ikke.
3. Seksten grundlæggende skalaer
Faktor
Lav Score
Høj Score
A
Interpersonlig varme
Kølig og reserveret, fjern, formel, tilknappet
versus
Varmhjertet og easy going, venlig, deltagende
B
Tænkemåde
Konkret tænkning, mindre intelligent
versus
Abstrakt tænkning, mere intelligent, lærer hurtigt
C
Følelsesmæssig stabilitet
Temperamentsfuld, følelsesmæssig mindre stabil, nem at ophidse
Cattels 16 Personality Features. Cattel og hans kollegaer gennemførte en omfattende international forskning med det formål at identificere og kortlægge alle grundlæggende beskrivelser af personlighed. Deres mål var systematisk at kortlægge det bredest mulige udvalg af personlighedskoncepter i den overbevisning, at "alle aspekter af menneskelig personlighed, der er eller har været af betydning, interesse eller nyttighed, allerede er blevet optegnet i sproget". Det er den berømte og berygtede Leksikale hypotese, der udsiger, at hvis der er et ord for et begreb, så eksisterer det også.
4. Fem globale skalaer
Raymond Cattell anvendte derefter igen faktor analyse på sine 16 personlighedstræk og reducerede dem derved til de fem anden ordens personlighedstræk, som kaldes globale personlighedstræk. De scorer også i begge retninger:
De fem globale 16PF faktorer.
Det ses i første søjle fra venstre, "indadvendt / udadvendt", at der er fem grundlæggende 16PF faktorer, som motiverer individerne til at nærme sig andre eller skabe afstand til andre, nemlig A Interpersonel varme, F Livlighed, H Social Dristighed, N Åbenhed og Q2 Selvtilstrækkelighed. Det ses i anden søjle fra venstre, "følelsesmæssig-stabilitet / ængstelse" at der er er fire grundlæggnde faktorer, som skaber ængstelse nemlig C Følelsesmæssig Stabilitet, L Årvågenhed, O Frygtsomhed og Q4 Anspændthed, og så videre.
Nogle 16PF faktorer er brugt flere gange, medens B Tænkemåde ikke bliver brugt i nogen global 16PF faktor.
Imidlertid en fuldkommen 16PF personlighedstest kan være meget omfattende. Mange virksomheder siges derfor at foretrække en mere simpel udgave, som belyser de egenskaber, de gerne vil vide noget om, nemlig de tre globale faktorer:
Meget få har en fuldkommen udadvendt eller fuldkommen indadvendt personlighed. De fleste er et eller andet sted midt imellem.
Stærkt udadvendte personer er partyløver, som får hele deres livs indhold fra andre. De har et stærkt behov for social kontakt hele tiden. De har ikke en selvstændig tanke. Så snart de er alene, begynder de omgående at kede sig.
Udadvendt person.
Udadvendte personer har svært ved at koncentrere sig om detaljeret arbejde. De føler, at Verden går forbi dem, medens de sidder og roder i disse betydningsløse detaljer.
Udadvendte personer vil reagere på stress ved at blive aggressive. De vil så at sige søge at løse problemerne socialt.
Det siger sig selv, at mange skuespillere og politikere er meget udadvendte personligheder, som er virkelig gode til social interaktion. De kan simpelthen ikke holde sig fra rampelyset.
Stærkt indadvendte personer vil gerne have fred og ro til at passe deres egne projekter og tænke deres egne tanker. Det er ikke sådan, at de ikke bryder sig om social kontakt. Mennesket er et socialt væsen, og det er indadvendte personligheder også. Men de har blot ikke det samme desperate behov for konstant social interaktion, som de udadvendte har.
Den berømte danske fysiker Niels Bohr var meget indadvendt. Det siges, at når han gav lektioner på universitetet, kunne han fuldstændig glemme de studerendes eksistens. Han stod ind imellem med ryggen til auditoriet og ansigtet mod tavlen og mumlede noget for sig selv, medens han kradsede nogle ligninger op på tavlen, som de studerende ikke kunne se.
Indadvendt person.
Indadvendte personer har ingen problemer med detaljeret arbejde. De føler, at detaljeret arbejde er første skyttegravslinje mod den ufølsomme virkelighed med dens benhårde naturlove.
Modsat de udadvendte, vil de reagere på stress ved at trække sig ind i sig selv. De vil, så at sige, søge at løse problemerne individuelt. De vil blive mere tavse og professoragtig distræte.
Det er vigtigt ikke at forveksle indadvendthed med ængstelse.
Indadvendte personer har deres egen indre styrke, fordi de har tænkt over tingene. De kan modstå stress i længere tid end meget udadvendte personer.
Det er indlysende, at hvis man går efter en stilling som sælger, så skal man score godt på udadvendthed, og hvis man går efter en stilling som sagsbehandler i et IT udviklingsfirma, skal man score på indadvendthed. Spørgsmåler er dog, om det er en god ide at blive sælger, hvis man i virkeligheden er noget indadvendt, og omvendt at blive IT sagsbehandler, hvis man virkelig er temmelig udadvendt.
6. Niveau af ængstelse
De fleste kender følelsen af ængstelse og nervøsitet i en eksamens situation.
Problemet for overdrevent ængstelige personer er, at de føler, at de er til eksamen hele tiden. Og ikke nok med det. De ved ikke, hvad de bliver eksamineret i. De kan føle, at de har mistet overblikket over tilværelsen.
En filmplakat for Kafkas Processen af Orson Welles - i spansk udgave.
I Kafkas roman "Processen" bliver hovedpersonen, Josef K, stævnet for en af ham hidtil ukendt domstol. Han får aldrig at vide, hvad han er anklaget for. Han bliver blot informeret om, at det er en meget alvorlig sag. Han ender med at indse, at der må være noget om det, selvom han dog ikke finder ud af, hvori hans forbrydelse består. Han bliver til sidst henrettet af to høflige herrer iklædt sorte jakkesæt.
Det må være noget i den retning, at overdrevent ængstelige personer føler.
Woody Allen har ofte fremstillet den neurotiske og overdrevent ængstelige person på film. Han prøver desperat at orientere sig i tilværelse og snakke sig uden om ethvert ansvar.
Virksomhederne og personalekonsulenterne vil gøre sig store anstrengelser for at frasortere ansøgere med for højt niveau af ængstelse. Det er et af hovedformålene med en personlighedstest.
Det ville være en katastrofe for et personalekonsulent firma, hvis de ved en fejltagelse skulle komme til at anbefale en ansøger, som senere viser sig at have problemer med egentlig ængstelighed. Derfor vil de med stor sandsynlighed ikke tage nogen chancer i den henseende. Hvis der er den mindste mistanke om for højt niveau af ængstelse vil de pege på en anden ansøger, formentlig uanset den første ansøgers eventuelle andre kvalifikationer.
Overdreven ængstelse.
Det er meget vigtigt at være i stand til at identificere udsagn, som vil scorer på overdreven ængstelse, så man ikke kommer til at score på dem ved en fejltagelse.
Udsagn, som scorer på ængstelse, vil være noget med en vis ansvarsforflygtigelse og følelsen af, at alle de andre i virkeligheden er meget bedre end en selv.
Et udsagn om at årsagen til dårlige karakterer var nervøsitet, eller at læreren ikke kunne lide en, vil sandsynligvis score på overdreven ængstelse.
Et udsagn om, at man ikke har fået en fair behandling i forbindelse med det og det, vil også med sikkerhed score på ængstelse.
7. Niveau af selvsikkerhed
Selvsikkerhed er ikke et enten eller. Det kan beskrives på en skala fra fuldstændig dominerende til selvudslettende.
Adolf Hitler og Mohammed må antages at have været hundrede procent selvsikre og dominerende personer. De fik en åbenbaring tidligt i deres liv, og derefter havde de blot patent på sandheden. De var fuldstændig sikre på, at de altid havde ret.
En selvbevidst ung forretningsmand.
Fuldstændig selvsikre personer er uimodtagelige for enhver form for logik, argumenter eller erfaringsdata. De har måske hørt om argumenter og logik, sådan i teorien, men dybest set ved de ikke, hvad det skal bruges til. De kender jo allerede sandheden, hvorfor gøre det så indviklet?
Mohammed havde ikke en gnist af tvivl om, at hele Verden i sidste ende ville bekende sig til hans overbevisning. Adolf havde ikke den fjerneste tvivl om, at han ville vinde, i hvert fald i begyndelsen. Det var deres meget store selvbevidsthed, som gav dem deres imponerende mentale gennemslagskraft.
Fuldstændigt selvsikre personer virker medrivende på deres mange tilhængere takket være deres glødende overbevisning. De har kun lidt brug for egentlige argumenter.
Man ser ofte en form for symbiose mellem stærkt dominerende typer og en stor gruppe af ængstelige og mindre selvbevidste personer. De har brug for hinanden. De ængstelige føler at den dominerendes urokkelige sikkerhed i alle spørgsmål giver dem et fast holdepunkt i tilværelsen, og den dominerende har brug for at blive beundret og tiljublet. Derved kortsluttes organisationen, og analytiske og konstruktive tiltag undertrykkes.
Stærkt selvsikre dominerende personer kan findes overalt. Adolf og Mohammed havde en vis begrænset succes, men det er ikke hovedreglen. De ser lyset, griber magten i deres forening, menighed, fakultet, virksomhed eller nation, og i suveræn foragt for den pedantiske virkelighed med dens nøjeregnende naturlove, fører de deres hengivne tilhængere og hele deres organisation mod stagnation og nederlag.
En selvbevidst og en mindre selvbevidst person drak sig sammen sanseløst beruset. De tog hen på en bar, smed alt tøjet og dansede nøgne på bordene, medens de sang sjofle sange.
Den næste dag kunne de intet huske. Da den værste hovedpine var gået over, mødte de nogle af deres venner, der fortalte dem om aftenens begivenheder.
Den selvbevidste person gav et svedent grin og rystede på hovedet. "Du milde Himmel. Var vi virkelig så fulde?". Sammen med aftenens tilskuere kunne han more sig over detaljerne.
Den mindre selvbevidste nøgendanser blev blussende rød i ansigtet, da han indså, hvad han havde gjort. Han vendte sig og løb tilbage til sit værelse. Han låste sig inde, og kom ikke ud de næste mange dage.
En selvbevidst ung forretningsmand. Foto Twitter.
En meget selvbevidst person mener umiddelbart ikke, at han har nogen personlige hemmeligheder, som de andre ikke må vide noget om. Altså bortset fra password og den slags. Han føler, at han er jo faktisk meget pæn og klog og intelligent og alt det. Det kan ikke skade at vise det lidt frem. Nå ja, han har altså danset nøgen rundt på bordene i en bar. Det skal jeg nok ikke gøre alt for tit, vil han tænke.
Selvbevidste personer mener ikke, at der er nogen modsætning mellem hvad de mener om sig selv, og hvad andre mener om dem. De har ikke noget imod, at andre interesserer sig for dem.
En mindre selvbevidst person mener umiddelbart, at han har sine egne særheder og sine egne tanker. Han frygter, at hvis de andre kendte dem, ville de ikke acceptere ham.
De fleste virksomheder er interesseret i ansøgere, som har tilstrækkelig selvtillid til at tage initiativ, når det er nødvendigt. De skal være i stand til at holde en tale og i det hele taget repræsentere virksomheden på værdig vis. Men de er ofte bange for, at meget dominerende personer vil skabe ballade og irritere kunderne.
8. Typiske spørgsmål i 16PF type personlighedstest
I 16PF forventes forsøgspersonen at svare (a) for "true", (b) for "do not know" eller (c) for "false".
Udsagn i 16PF er generelt ikke nemme at gennemskue.
1. Jeg fortæller lejlighedsvis ting til fremmede, der synes for mig vigtige, uanset om de spørger om det.
(a) scorer på "E Dominans" idet det kræver en vis aggressivitet at henvende sig uopfordret til fremmede. Desuden formentlig på "H Social Dristighed" af indlysende grunde, hvilken sidste understøtter den globale skala "Indadvendt / Udadvendt" i dette tilfælde udadvendt.
2. Jeg synes det er pinligt at få ros eller komplimenter medens andre lytter.
(a) scorer sandsynligvis på "O Frygtsomhed" og dermed på den globale skala "Følelsesmæssig-stabilitet / Ængstelse" i dette tilfælde ængstelse. Et (c) vil score i den anden ende af skalaen, følelsesmæssig stabilitet.
3. En aften med en stille hobby appellerer mere til mig end en livlig fest.
(a) scorer sikkert på "F Livlighed" i form af "alvorlig, forsigtig og tavs". Hvilken faktor understøtter den globale skala "Indadvendt / Udadvendt". I dette tilfælde indadvendt. Et (c) vil sikkert score på "munter og impulsiv" og udadvendt på den globale skala.
4. Jeg ville hade at være et sted, hvor der ikke var en masse mennesker at tale med.
(a) vil sikkert score på "Q2 Selvtilstrækkelighed" i dette tilfælde gruppe-orienteret, på den globale skala "Indadvendt / Udadvendt" vil den score klart på udadvendt.
5. Jeg kommer med smarte, sarkastiske bemærkninger til folk, hvis jeg mener at de fortjener det. Generelt a. Undertiden b. Aldrig c.
(a) indeholder en vis aggressivitet hvilket peger på "E Dominans", som understøtter den globale skala "Gruppe orienteret / Uafhængig" og dermed på uafhængighed.
6. Når jeg udfører en opgave, er jeg ikke tilfreds, medmindre jeg har undersøgt selv de mindre detaljer.
(a) peger på "Q3 Perfektionisme" og dermed på den globale skala "Impulsiv / Selv-kontrol". I dette tilfælde selvkontrol.
7. Jeg lærer bedre ved: a. Læsning af en velskrevet bog c. Ved at deltage i en gruppe-diskussion.
(a) Det peger på "Q2 Selvtilstrækkelighed", som understøtter den globale skala "Indadvendt / Udadvendt" - helt sikkert indadvendt i dette tilfælde.
8. Hvad gør du i forhold til dine personlige udgifter fra uge til uge?
a Fører en slags regnskab. c Ved aldrig med sikkerhed hvad du har brugt pengene til.
(a) peger på "Q3 perfektionisme", som understøtter selvkontrol på den globale skala "Impulsiv / Selvkontrol". Et (c) kan måske henføres til ubekymret og dermed faktoren "O Frygtsomhed", som understøtter den globale skala "Følelsemæssig-stabilitet / Ængstelse", i dette tilfælde følelsesmæssig stabilitet.
9. Jeg bruger meget af min fritid på at tale med venner om sociale begivenheder, vi har oplevet i fortiden.
(a) scorer sikkert på gruppeorientering og dermed faktoren "Q2 Selvtilstrækkelighed", som understøtter den globale skala "Indadvendt / Udadvendt", her udadvendt. Et (c) vil sandsynligvis score på samme skala men modsat - på individualisme og indadvendthed.
10. Jeg er en forholdsvis striks person og insisterer på altid at gøre tingene så korrekt som muligt.
(a) scorer temmelig sikkert på "G Regelbundethed" og muligvis også på "Q3 perfektionisme", som begge understøtter den globale skala "Impulsiv / Selvkontrol", i dette tilfælde selvkontrol.
11. Jeg er kendt som en "idemand", der næsten altid fremsætter nogle ideer til løsning af et problem.
(a) vil pege på "forestillende og fantasifuld" i faktoren "M Abstrahering", som understøtter den globale skala "Impulsiv / Selvkontrol", i dette tilfælde impulsiv.
12 Små ting går mig nogle gange uudholdeligt på nerverne, selvom jeg er klar over, at de er trivielle.
(a) scorer helt klart på faktor "O Frygtsomhed", som understøtter den globale skala "Følelsemæssig-stabilitet / Ængstelse", i dette tilfælde ængstelse.
9. Andre fem faktor modeller
Et vigtigt element i hans teori er at de 16 Personality Features kan grupperes i 5 globale skalaer, som hver især er bestemt af 4-5 af de grundlæggende 16 Personality Features.
Big Five model af personlighed. De fem hovedskalaer er hver især bestemt af 4 grundlæggende skalaer. Foto i.pinimg
Sandsynligvis motiveret af 16PF testens store succes er andre lignende modeller blevet introduceret på markedet for personlighedstests. Den mest kendte af disse er Big Five, som er udviklet af amerikanerne Paul T. Costa Jr. og Robert R. McCrae og markedsført omkring 1970. Den minder meget om 16PF, idet den også definerer 5 hovedskalaer, som hver er bestemt af 4 grundskalaer.
I 1970 mente mange human ressources-konsulenter, at Cattells 16 faktorer var for mange. Testene blev for omfattende og for dyre. Til gengæld var Eysencks tre faktorer for få og gav ikke nok beskrivelse, mente de. Derfor blev Cattells globale skalaer udviklet til forskellige femfaktor-modeller, hvoraf "Big Five" er den mest kendte. Den inkorporerer Eysencks neuroticisme og psykoticisme, siges det.
De fem hovedskalaer i Costa og McCraes Big Five-model er meget groft sammenlignet med 16PF (den sidste i parentes):
Big Fives loner og joiner skulle være nogenlunde identisk med Eysencks udadvendt skala. Big Fives og 16PFs følelsesmæssigt stabilitet synes tæt på Eysencks neuroticisme. Det er dog svært at finde plads til Eysencks psykotisme i Big Five og 16PF, men det siges, at den kan findes i skalaerne for imødekommenhed og samvittighedsfuldhed.
Denne artikel er et indlæg i debatten om personlighedstest og Dalum Hjallese Debatklub påtager sig intet ansvar for en anvendelse af artiklens indhold.
