Der er en stående diskussion hvorvidt personlighed er nedarvet eller erhvervet gennem opvækst og livets modgang og medgang. Almindeligvis siges det at knap 50% af personligheden er nedarvet og de resterende godt 50% er erhvervet, men man kan med med rette overveje, hvordan man egentlig kvantificerer personlighedstræk? Cattel har 16 grundlæggende træk, Big Five har 20 og så videre. Er de alle sammen nedarvet i samme grad, og er de alle lige vigtige?
Forfatteren Annie Murphy Paul mener at ved personlig erfaring kan vi indse at egenskaben indadvendt kontra udadvendt er arvelig. Vi kan også indse at egenskaben aggressiv kontra ængstelig er arvelig, også fordi den afhænger af det medfødte biologiske niveau af testoron.
Selvfølgelig kan vi have vore individuelle meninger om hvilke personlighedstræk, som vi finder vigtige. Men vi må se i øjnene at i forbindelse med ansættelser vil firmaer og institutioner være meget interesserede i netop selvbevidsthed kontra ængstelig - idet selvbevidsthed må være understøttet af en vis aggressivitet.
1. Typiske spørgsmål generelt
Der findes mange forskellige personlighedstest. Man kan mene at deres mest iøjnefaldende forskellighed er mellem underfundige dybdepsykologiske test og mere direkte test, i hvilke sidste kvaliteten af testresultatet er afhængig af testtagerens ærlighed.
"Rorschach" må betegnes som en dybdepsykologisk test. Den opfordrer testtageren til give en subjektiv fortolkning af tvetydige blækklatter, hvilke responser derefter er genstand for en meget detaljeret analyse. TAT, "Thematic Apperception Test", må også betegnes som en dybdepsykologisk test, idet testtageren opfordres til at forfatte en lille historie, hvori han antages ubevist at forestille sig selv som hovedpersonen. MMPI, Minnesota Multiphasis Personality Inventory, som stiller en mængde tilsyneladende henkastede uskyldige spørgsmål, som repræsenterer en lignende snedig måde at liste sådanne drømme og følelser ud af testtageren, som han end ikke selv vidste at han havde, må også betegnes som en dybdepsykologiske test.
Cattel's 16PF test og de deraf afledte, herunder Big Five, udmærker sig ved at de ikke er udviklede på psykiatriske hospitaler og således fra starten designet til brug for normale personer. De stiller forholdsvis ligefremme spørgsmål og resultat er meget afhængigt af testtagernes ærlighed.
MBTI, Myer Briggs Type Indikator, er helt i særklasse med hensyn til transparens. Den forudsætter helt klart at testtageren selv er interesseret i at få et uafhængigt og objektivt bud på sin personlighed.
Men på trods af testenes forskellighed kan man alligevel genkende typiske spørgsmål i forskellige forklædninger og forbindelser:
1. Ville du ønske at du var mere overbevisende?
Et ja scorer helt klart på mindre selvbevidsthed, måske ængstelse.
2. Synes du, at det er svært at gøre dig forlegen?
Selvbevidste personer skammer sig ikke. Lige gyldigt hvad de gør eller siger, så er det bare det rigtige. Et ja scorer sikkert på selvbevidsthed.
3. Er du altid åben og ærlig om dine følelser?
Forestil dig at du besøger en kunde, og at du dybest set føler, at han er en overvægtig blærerøv. Vil du så være åben og ærlig om dine følelser? Nej vel.
Forestil at du deltager i et selskab sammen med din hustru. En af de andre kvindelige deltagere har en dyb udskæring, som blotter en god del af hendes ret store yndigheder. Det vækker nogle af dine dybere dyriske følelser. Vil du så være åben og ærlig om dine følelser? Nej vel.
Vi må antage, at når spørgsmålet lyder: "Er du altid åben og ærlig - " så er det et spørgsmål, der skal afsløre testtagere, som søger at forbedre sig selv, og vi bør svare nej.
Men hvis spørgsmålet går på, om du er åben og ærlig om dine følelser i almindelighed, kan man godt svare ja og derved score på selvbevidsthed.
4. Synes du, at de fleste mennesker er mere aggressive og selvbevidste end du selv er?
Det er helt klart at et ja scorer på mindre selvbevidst, måske ængstelse, og et nej scorer på selvbevidst.
5. En type spørgsmål går på om dine venner eller kollegaer mener, at du er den og den type, derefter følger nogle valgmuligheder. Senere kan der komme et spørgsmål, om du selv mener, at du er den og den type, derefter følger de samme valgmuligheder lidt forskelligt formuleret og i en anden rækkefølge.
Her skal vi huske, at selvbevidste personer ikke føler nogen synderlig forskel på hvad deres venner mener, og hvad de selv mener. Mindre selvbevidste personer derimod har hemmeligheder.
6. Er du perfektionist?
En testtager ved sine fulde fem kan ikke svare ja til sådan noget. Derved ville du jo fortælle, at du er en, som aldrig kan blive færdig med dine opgaver. Du kan ikke gøre for det, fordi du er jo perfektionist. Det vil score sikkert på forhøjet ængstelighed. Nogle psykologer mener, at udtalt perfektionisme skyldes en form for grundlæggende mindreværdsfølelse.
Selvfølgeligt vil vi gerne lave vores arbejde ordentligt. Så hvis perfektionisme optræder i forbindelse med en skala for eksempel fra 1 til 5, kan man vælge noget midt imellem.
7. Kan du lide at tale med fremmede?
Det er nemt at se, at et ja scorer på udadvendthed og selvbevidsthed, og et nej på indadvendthed.
8. Kan du godt lide detaljeret arbejde?
Ja scorer på indadvendt og nej på udadvendt
9. Synes du det er nemt at koncentrere dig om et arbejde som korrekturlæsning?
Ja scorer på indadvendt og nej på udadvendt.
10. "Kommer du nemt til at kede dig?"
Ja scorer på udadvendt og et nej på indadvendt.
2. Ængstelse
At afsløre tendenser til øget ængstelse er i fokus af human resource konsulenternes anstrengelser. En sådan ansøger, vil blive anset for uegnet til en position, som med tiden kan føre til en lederstilling.
Ængstelse fremkaldt af nødvendigheden af at træffe beslutninger under usikkerhed bliver betragtet som et stort problem. En sådan ængstelse er nært beslægtet med frygt.
Ængstelse. Foto Twitter.
Men usikkerhed, frygt og ængstelse og i det hele taget frygten for at fejle er i virkeligheden en vigtig motivation for alle til at arbejde koncentreret og målbevidst, til at checke vort arbejde en ekstra gang, så vi er sikre på at det virker - ikke blot i vore forestillinger, men også i den virkelige verden.
Man kan sige at frygten for at fejle er nøglen til succes. "Kun en tåbe frygter ikke havet", som det siges. En sømand bør frygte havet. "Intet tab skal os ramme, som ved rettidig omhu kunne afværges", som Mærsk McKinney Møller udtrykte sig.
Af frygt for at deres børn skal fejle i deres senere voksne liv, vil de fleste forældre anstrenge sig for at være gode forældre og gøre det rigtige.
Der findes noget, som hedder Yerkes-Dodsons lov, som udsiger at et vist ophidselsesniveau er nødvendigt for at præstere optimalt, for eksempel ved en eksamen, præsentation, konkurrencebegivenhed - eller i forbindelse med en vigtig ledelsesbeslutning under usikkerhed. Men hvis ængstelse og frygt - og dermed niveauet for ophidselse - overstiger en vis tærskel, vil resultatet blive et fald i den intellektuelle ydeevne og dømmekraft.
Denne kritiske tærskel for omfanget af frygt og ængstelse er forskellig for forskellige personer, for nogle vil den være lavere end for andre, og de kan betegnes som ængstelige.
Ængstelse. Foto Shkolazhizni.ru
En person med en lav tærskel for ængstelse, kan have vanskeligt ved at fastholde en strategi eller politik - eller blot sin egen motivation - i kritiske perioder forårsaget af uventede problemer. Han kan nemt komme til at føle at fiaskoen lurer lige om hjørnet, og dette er kun begyndelsen, i morgen vil det sikkert blive meget værre. Han kan nemmere end andre komme til at føle at naboens græsplæne er meget grønnere end hans egen, således at forstå at han kan føle at hans eget projekt er hærget af uovervindelige trivielle problemer, og alternative tekniske og administrative løsninger, ville have været meget bedre.
I kritiske situationer vil næsten alle føle et eller andet niveau af ængstelse. Det er følelsen af, at nu er det alvor, og det kan også blive nederlag og ydmygelse, hvis vi ikke passer på.
En person, som overhovedet ikke frygter fiasko og derfor slet ikke føler ængstelse, vil være forholdsvis ligeglad om han klarer sig godt eller dårligt, og han vil ikke yde sit bedste i forbindelse med en test eller en kritisk ledelsesbeslutning under usikkerhed.
Ængstelse fremkaldt af behovet for beslutninger minder virkelig meget om eksamensnervøsitet. I en eksamenssituation vil langt de fleste studerende være sat op, lidt nervøse, men ikke mere end det er gavnligt for deres præstation. Men for nogle kan angsten for ikke at slå til være så stærk at det føles udmattende og krævende, skaber fysisk og psykisk utilpashed og mindsker den intellektuelle præstationsevne betydeligt.
Frygt og ængstelse i en testsituation. Foto Institute of Education.
En person, som har et meget højt niveau af ængstelse, kan have alle de symptomer, som vi forbinder med nervøsitet. Han kan glemme vigtige betegnelser, tale for hurtigt og utydeligt og sluge ord og endelser - især i slutningen af en tale eller endog slutningen af en sætning. Han føler inderst inde at tilhørerne nok ikke er så interesserede i, hvad han siger, og det er nok bedre at få den pinlige episode overstået så hurtigt som muligt. Han kan virke krampagtig og have svært ved at finde på noget at sige.
3. Typiske spørgsmål, som scorer på ængstelse
Men spørgsmål og udsagn i personlighedstest, som scorer på ængstelse eller lignende er nemme at genkende. De kan være temmelig direkte eller mere underfundige.
Herunder en liste med typiske spørgsmål, som scorer på overdreven ængstelse eller lignende skalaer, som er ængstelighed hos Daniel Cohen og Cattel, neurotisk hos Eysenck og A Scale Anxiety hos MMPI:
Cohen - Føler du dig nervøs i afgørende situationer? (ja)
Cohen - Føler du at er bange for at du ikke kan leve op til dit bedste i kritiske situationer? (ja)
Cohen - Føler du at du er blevet unfair behandlet i nogle situationer? (ja)
Cohen - Når du søger et job, forventer du så at de slet ikke vil svare? (ja)
Cohen - Når du søger et job, forventer du så at du vil komme frem til et interview, hvor du efterfølgende vil falde igennem? (ja)
Cohen - Frygter du at du vil tale for hurtigt, når du føler dig usikker? (ja)
Cohen - Har du en god følelse på arbejdet? (nej)
Cohen - Mener du om personer med succes at de er klogere og mere dynamiske end dig selv? (ja)
Cohen - Du var til jobinterview, men fik ikke jobbet. Tror du, at det var fordi intervieweren ikke kunne lide dig ? (ja)
Cohen - Når du kommer til en ny virksomhed vil du da føle dig imponeret, fordi alle der virker meget smartere? (ja)
Cattell - Jeg føler mig lidt nervøs for vilde dyr, selv når de er i stærke bure. (a) true
Cattell - Nogle ting gør mig så vred, da finder jeg det bedst ikke at tale. (a) true.
Cattell - Jeg sover altid godt, jeg går eller taler aldrig i søvne. (c) false.
Cattell - Jeg har bestemt færre venner end de fleste mennesker. (a) true.
Cattell - Der er nogle gange, hvor jeg ikke føler mig i det rigtige humør til at se nogen. (a) true.
Eysenck - Svinger dit humør meget uden nogen særlig grund? (ja)
Eysenck - Bekymrer du dig ofte om ting, du ikke skulle have sagt eller gjort? (ja)
Eysenck - Er du en irritabel person? (ja)
Eysenck - Bliver du nemt følelsesmæssig såret? (ja)
MMPI - Jeg arbejder under et stort pres? (ja)
MMPI - Jeg vågner frisk og udhvilet de fleste morgener? (nej)
MMPI - Jeg har svært ved at holde tankerne om en opgave eller et job? (ja)
MMPI - Jeg ville ønske, at jeg kunne være lige så glad, som andre ser ud til at være? (ja)
MMPI - Jeg gør mange ting, som jeg fortryder bagefter? (ja)
MMPI - Jeg finder ofte mig selv bekymret over noget? (ja)
MMPI - Når jeg er iblandt en gruppe mennesker, har jeg problemer med at finde på de rigtige ting at tale om? (ja)
MMPI - Folk skuffer mig ofte? (ja)
4. Overdreven selvbevisthed
Nogle er født med en urokkelig tro på deres egen fortræffelighed. Jeg er den bedste, synes de at tænke. De føler at intet er umuligt for dem, det er blot et spørgsmål om at tage initiativ, koncentrere sig og bruge hele deres viljestyrke på sagen. Så kan alt lade sig gøre. Man kan sige, at de anser sig selv for at være en slags overmennesker.
Personer med overdreven selvbevidsthed mangler respekt for den ubønhørlige virkelighed med dens pedantiske naturlove. Det er ikke alt, som kan lade sig gøre. Virkeligheden kan ikke modelleres vilkårligt.
Ung forretningsmand med selvbevidsthed. Foto Srazu Pro.
Det er ikke godt at score massivt på overdreven selvbevidsthed.
Men for stillinger, som indebærer kundekontakt, foretrækker mange virksomheder ansøgere, som i et vist omfang scorer på overdreven selvbevidsthed. Sådanne ansøgere vil have nemmere ved at skabe god kontakt til kunderne, antages det.
Personer, der scorer højt på overdreven selvbevidsthed, vil være tilbøjelige til ikke at tage udfordringer helt alvorligt. Ved eksamen og andre tests vil de måske ikke læse spørgsmålene ordentligt og derved misforstå dem. De vil læse begyndelsen og derefter tænke, nåeh, det er det og det trivielle problem og derefter begynde besvarelsen.
Personer, der scorer højt på overdreven selvbevidsthed, kan også i det virkelige liv være tilbøjelige til ikke at tage udfordringer helt alvorligt. Måske analyserer de ikke kunder og forretningsmuligheder grundigt nok, og kommer derved til at træffe forhastede konklusioner, som kan medføre tab.
Personer med overdreven selvbevidsthed vil være tilbøjelige til at have deres mening om verden omkring dem, og de er helt sikre på, at det er den rigtige. De mangler den lille gnavende orm i baghovedet, der hele tiden minder dem om, at de kan tage fejl, og som motiverer til at lytte til andre.
5. Typiske spørgsmål, som scorer på overdreven selvbevidsthed
Typiske spørgsmål, som scorer på overdreven selvbevidsthed eller lignende skalaer hos Cohen, Cattel og MMPI:
Cohen - Tror du at dit eksamensresultat var et resultat af hvor intelligent du er? (ja)
Cohen - Når du søger et job, forventer du så at de straks vil slå til og antage dig? (ja)
Cohen - Når du føler dig usikker vil du da skjule det for andre? (ja)
Cohen - Du føler dig aldrig usikker? (ja)
Cohen - Hvad du vil gøre for at klare dig bedst muligt i en job-interview situation - tage det som det kommer? (ja)
Cohen - Så snart du kommer ind ad døren i en ny virksomhed ved du om det er det rigtige sted for dig? (ja)
Cohen - I en stresset arbejdssituation giver det en god følelse at være smart klædt på? (ja)
Cohen - Jeg føler mig aldrig nervøs?(ja)
Cattel - Jeg kan generelt acceptere indbildske mennesker, selvom de praler eller viser, at de tænker for meget om sig selv. (a) true.
Cattel - Når jeg kritiseres for noget, som jeg ikke gjorde, har jeg da: a. Ingen skyldfølelse b. midt imellem c. stadig lidt skyldfølelse. Svar: (a) true.
Cattel - Synes du, at det er svært at gøre dig forlegen? (a) true.
Cattel - I mit personlige liv når jeg næsten altid de mål, som jeg har sat mig. (a) true.
Cattel - Jeg tvivler undertiden på, om mennesker, som jeg taler med, virkelig er interesseret i, hvad jeg siger. (c) false.
MMPI - Jeg fortsætter nogle gange med en ting, indtil andre mister deres tålmodighed med mig? (ja)
MMPI - Jeg bliver let skudt ned i en diskussion. (nej)
MMPI - Nogle gange ved valg stemmer jeg for folk, jeg ikke kender meget til. (ja)
MMPI - Når jeg forlader hjemmet, bekymrer jeg mig ikke om døren er låst og vinduerne lukket. (ja)
MMPI - Jeg har undertiden holdt mig væk fra en anden person, fordi jeg frygtede at gøre eller sige noget, som jeg måske ville fortryde bagefter. (nej)
MMPI - Jeg har stærke politiske meninger. (ja)
6. Litteratur
The Cult of Personality Testing by Annie Murphy Paul - Free Press - Simon and Schuster Inc.
Psyhometric Tests by David Cohen - Sheldon Business Books.
Denne artikel er et indlæg i debatten om personlighedstest, og Dalum Hjallese Debatklub påtager sig intet ansvar for en praktisk anvendelse af artiklens indhold.
