Kunsten at Bestå en Personlighedstest

4. Eysenck Type Personlighedstest

1. Indledning

Hans Eysenck blev født i Tyskland i 1916. Han var søn af en natklub-entertainer ved navn Anton Eysenck og en berømt skuespillerinde som hed Helga Molander. Hans forældre var begge kristne. Han voksede op hos sin mormor, som var ivrig protestantisk kristen.

Hans Eysenck 1916-1997.

På grund af jøde-forfølgelser flygtede han til England i en alder af 18 år. Han var - som nævnt - ikke selv jøde, men følte sympati med jøderne. Han skrev i sin selvbiografi: "Mit had til Hitler og nazisterne og alt, hvad de stod for, var så overvældende, at intet argument kunne imødegå det".

I England blev han en berømt psykiater. Han fik sin ph.d. i psykologi fra University of London i 1940. Under Anden Verdenskrig arbejdede han som psykolog på et akuthospital, hvor han samtidig forskede i pålideligheden af psykiatriske diagnoser. Han blev professor i psykologi ved Institute of Psychiatry, King's College London 1955, en stilling, som han beklædte til 1983.

Indtil sin død i 1997 skrev han 80 bøger og måske mere end 1.600 videnskabelige artikler. I bogen "Decline and Fall of the Freudian Empire" kritserede han Sigmund Freud.

I en anden bog, "Race, Intelligence and Education", støttede Eysenck den Amerikanske psykolog Arthur Jensen's teori at intelligens er arvelig og at forskellen mellem sorte og hvide Amerikaneres resultater i IQ tests var forårsaget af genetiske forskelle, som ikke kunne udlignes gennem undervisning.

Det var netop i disse år at Afrikanere og Indere fra hele det sammenbrudte imperium strømmede ind i Storbritanien. Hans teori om arvelige personlige egenskaber var derfor stærkt kontroversiel. Eysenck oplevede at blive overfaldet af revolutionære studenter i forbindelse med et foredrag i London School of Economics. Han modtog også bombetrusler og trusler om at politiske modstandere ville dræbe hans små børn.

Professor Arthur Jensen under en forelæsning på Berkerly University i Californien i 1970.

Hans Eysenck konstruerede de fleste af sine personligheds-tests sammen med sin søn, Michael Eysenck, som også blev psykolog.

Hans teori om personlighed er primært baseret på fysiologi og genetik. Selvom han lagde stor vægt på tillærte egenskaber, betragtede han grundlæggende personlighed som en del af af den genetiske arv. Ifølge Eysenck må man således forvente at livlige, udadvendte forældre vil have en tendens til at få livlige og udadvendte børn, aggressive, dominerende forældre vil have en tendens til at få aggressive og dominerende børn og intelligente forældre vil have en tendens til at få intelligente børn.

De klassiske fire temperamenter er netop karakteriseret ved at de er bestemt af fysiske legemlige forhold, nemlig forskellige legemesvædsker, og derfor fysiologisk og genetisk bestemt. De var således et oplagt udgangspunkt for Eysenck.

De fire temperamenter på tegning fra 1600 tallet:
- Det koleriske temperament er bestemt af legemesvædsken, gul galde. En koleriker er udadvendt, rastløs, impulsiv, optimistisk og dominerende. Han er meget optaget af sine egne behov. Kolerikeren lader sig nemt ophidse.
- Det sangvinske temperament er bestemt af legemesvædsken, blod. Sangvinikeren er meget livlig og udadvendt. Han er stærkt optaget af sine egne behov, men er sorgløs og tager let på tingene.
- Det melankolske temperament er bestemt af legemesvædsken, sort galde. En melankoliker er indadvendt, tungsindig, tavs, langsom og eftertænksom. Han er ikke optaget af egne behov, men af andres. Han bliver sjældent rigtig vred.
- Det flegmatisk temperament er bestemt af legemets lymfe eller slim. Flegmatikeren er også langsom og eftertænksom, men samtidig stædig, skeptisk og optaget af sine egne behov. Han viser sjældent vrede.
Tegning af Charles Le Brun fra 1600 tallet. RMN Wikipedia.

2. Medfødte Egenskaber

Eysenck studerede spædbørns adfærd og påviste - hvad de fleste forældre allerede ved - at der fra fødslen er tydelige forskelle fra barn til barn med hensyn til for eksempel veltilpassethed, irritabilitet, tempo og energi, omgængelighed, letantændelighed, impulsivitet, ængstelighed, tilbøjelighed til at græde og meget mere. Hvilket tydeligt indikerer at personlighed i stort omfang er medfødt.

Eysenck's to oprindelige personligheds-skalaer i et x-y plan tilpasset de klassiske temperamenter: X-aksen "Extraversion / Introversion"(E) som betyder "Uadvendt / Indadvendt" og Y-aksen "Neuroticism / Emotionel Stabilitet", som betyder Neurotisk / Ligevægtig" (N).
Eysenck bemærkede, hvordan disse to dimensioner beskriver de fire klassiske personligheds-typer, der blev introduceret af den antikke græske læge Hippokrates for fire tusind år siden. Senere i sin karriere tilføjede Eysenck en tredie skala nemlig "Psychoticism / Normal Socialisering", hvilken ikke godt kan vises grafisk i et x-y plan sammen med de to første skalaer.

Høj N og høj E = kolerisk type
Høj N og Lav E = Melankolisk type
Lav N og Høj E = Sanguine type
Lav N og Lav E = Flegmatisk type
Foto Psynso.

Når en stor del af personligheden er medfødt, skulle man umiddelbart tro at så er disse egenskaber og tilbøjeligheder, som repræsentrer personligheden også uforanderlige i løbet af den enkeltes liv.

Men, striden - om hvorvidt personlighedstests er relevante eller ikke - går netop på at nogle mener at vor personlighed og dermed vaner og adfærd ikke er uforanderlige, men at vi bevidst kan tilpasse os til den stadigt skiftende virkeligheds udfordringer, som vi møder dem i løbet af vores liv. En test ville i dette tilfælde blot sætte den enkelte i bås.

En introvert manager eller en indadvendt lærer kan udvikle vaner og rutiner, som gør dem synlige for deres ansatte og elever, selvom han kan føle at det er udmattende. En ængstelig leder kan lære at gøre sig hård og træffe de nødvendige beslutninger under usikkerhed, og ligeledes blive vant til at tage eventuelle tilbageslag som en mand, selvom han nok vil finde det anstrengende i længden.

Eysenck prøver at beskytte sig selv under et overfald af medlemmer af en maoistisk studenster-gruppe i forbindelse med et foredrag på Universitetet 8. Maj, 1973. Daily Telegraph rapporterede: "Før Prof. Eysenck havde en chance for at begynde, blev han mødt med tilråb, piften og sjofelheder. Cirka 15 studerende fra de forreste to rækker sprang over bordet og gik igang med knytnæverne. De slog i alle retninger." Avisen rapporterede endvidere, at Eysenck havde "fået ødelagt sine briller, et sår i næsen og han blev trukket i håret". Photo Daily Telegraph.

Man kan vænne sig til kravet om hele tiden at være synlig - at føre sig frem og udøve en selvfølgelig autoritet - for eksempel som politiker, leder, underviser eller officer, selvom sådan adfærd ikke fra starten er speciel naturligt eller lystbetonet. Man kan lære at analysere et problem på en logisk og systematisk måde, selvom man blot er jævnt godt begavet og ikke er født overmåde intelligent.

Forfatteren Annie Murphy Paul er meget kritisk i forhold til personlighedstest. Hun skriver at personlighedstest sætter de enkelte i bås, selvom de dog er helt i stand til at ændre sig og tilpasse sig skiftende omstændigheder. Men hun indrømmer dog at nogle få personlighed-træk virkelig er medfødte og forholdsvis uforanderlige i løbet af vores liv, som for eksempel "indadvendthed / udadvendthed" og "niveau af aggressivitet" idet dette sidste er en velkendt funktion af forskellige medfødte hormoner. Hun burde have medtaget "intelligens", idet det er velkendt at intelligente forældre har en tilbøjelighed til at få intelligente børn.

Men alt resten, skriver hun, inklusive de fleste af Cattels 16 personlighedstræk og Big Fives 20 underskalaer, kan meget vel være for komplekse og foranderlige til at lade sig måle på en objektiv og meningsfuld måde.

Eysencks tre hovedskalaer "Extraversion / Introversion", "Neuroticism / Følelsesmæssig Stabilitet" og "Psychoticism / Socialisering" beskriver netop sådanne helt grundlæggende - formentligt medfødte - personlighedstræk, som vi kan tro er genetisk betingede og dermed uforanderlige i løbet af en persons liv.

Hans Eysenck udtaler sig 10. Maj 1973 til Daily Mail om overfaldet. Photo Daily Mail.

Man kan ikke beskylde Eysenck for at være en vindbeutel, Hans teori om arvelige personlige egenskaber er efter al sandsynlighed sand, men den var ikke populær i hans samtid. Det var netop i hans tid at Enoch Powells politiske karriere blev tilintetgjort på grund af hans "Rivers of Blood" tale. Afrikanere og Indere fra hele det sammenbrudte imperium strømmede ind i Storbritanien. Men det forhindrede ham ikke i at skrive i sin bog, "Race, Intelligence and Education" i 1971: "Alle beviser til dato antyder den - overvældende betydning af genetiske faktorer til at producere det store udvalg af intellektuelle forskelle, som vi observerer i vores kultur, og meget af den forskel, der observeres mellem visse racegrupper."

I sin bog "Menneskets ulighed" fra 1973 skrev han at "Hele udviklingsforløbet af et barns intellektuelle kapaciteter er stort set fastlagt genetisk, og selv ekstreme miljømæssige ændringer - har ringe magt til at ændre denne udvikling."

3. Eysencks tre Personligheds-skalaer

Eysenck introducerede oprindeligt to overordnede personligheds-skalaer nemlig "Ekstroversion / Introversion" og "Neuroticisme / Emotionel Stabilitet". Senere i sin karriere, i 1976, indførte han en yderligere skala, som han kaldte "Psychoticism / Normal Socialisering".

De 27 egenskaber, som er anført i disse tre søjler, som for eksempel Selskabelig, Uansvarlig, Ængstelig og så videre, betegner alle høj scoring på henholdsvis Extraversion, Neuroticism og Psychoticism. Hvis man ikke er selskabelig, men uselskabelig, hvis man ikke er selvbevidst, men mindre selvbevidst, hvis man ikke er selvoptaget, men deltagende og så videre, vil man score i den lave ende af samme kontinuerte skalaer.

4. Extraversion / Introversion

Eysenck mente, at udadvendte personer har en slags medfødt black out eller fortrængnings-funktion i hjernen.

Hvis de for eksempel har været udsat for en bil ulykke, kan de typisk ikke huske noget bagefter. Netop fordi de ikke kan huske noget, vil de ikke tøve med at sætte sig bag et rat dagen efter, at de er blevet udskrevet fra hospitalet.

Indadvendt personlighedstype.

Hvis de har været udsat for en dårlig social oplevelse, de kan for eksempel være blevet ydmyget i et stort selskab, eller de kan være blevet afvist af en kvinde, de elsker, så vil deres hjernes effektive fortrængningsfunktion få dem til hurtigt at glemme de dårlige oplevelser. Netop fordi de har fortrængt deres dårlige erfaringer, vil de ikke tøve med at føre sig frem ved det næste selskab eller ufortøvet gøre kur til den næste kvinde, de forelsker sig i.

Denne black out funktion kan selvfølgelig være mere eller mindre effektiv hos forskellige personer.

Meget indadvendte personer har slet ingen black out funktion. De husker med pinlig nøjagtighed og i alle detaljer, hvordan vognen skred ud, forruden splintredes, skrigene og blod overalt. Derfor vil de måske vælge ikke at køre bil længere, efter at de er blevet udskrevet fra hospitalet.

En indadvendt person vil huske detaljeret, hvordan hele selskabet lo hjerteligt, da han ikke kunne huske teksten på en sang og desuden sikkert sang falskt. I resten af sit liv vil han huske den hjertelige, nedladende latter, hans udkårne slog op, da han friede til hende. Netop fordi han så detaljeret husker sine dårlige sociale oplevelser, vil han efterhånden tage færre og færre sociale initiativer.

5. Neuroticism / Emotionel Stabilitet

At personer scorer højt på neuroticism i Eysencks forstand, vil ikke sige, at de rent faktisk har en neurose. Det betyder blot at har tendens til at opleve højere niveauer af stress og ængstelse ved samme påvirkning og dermed har nemmere ved at pådrage sig en egentlig neurose.

Neuroser kan være kendetegnet ved pludselige angstanfald med hjertebanken, svimmelhed, åndenød eller lignende, eventuelt udløst af angst for åbne pladser, små rum, edderkopper, store menneskemængder, bakterier på hænderne med mere. Men - modsat en psykotiker - en neurotiker oplever virkeligheden, som den er, og han ved at han har et lille personligt problem med nerverne.

Woody Allen og Penelope Cruz. Woody Allen må siges at fremstille en typisk følelsesmæssig ustabil person, hvilket vil sige en person med et højt niveau af neuroticism. Eysenck's neuroticism ligner overdreven ængstelse.

Personer, som scorer højt på Eysencks neuroticism bekymrer sig om relativt ubetydelige ting, og føler sig ude af stand til at klare daglig-livets stress. De har en tilbøjelighed til at fokusere på de negative sider af en situation fremfor de positive. De kan føle sig misundelige andre, som de synes er kommet i en mere begunstiget position på en unfair måde.

Testtagere, som scorer meget højt på neuroticism kan være mere eller mindre tvangsprægede perfektionister. Nogle psykologer mener, at udtalt perfektionisme skyldes en form for dybtliggende mindreværdsfølelse.

Eysenck antager at udtalt neuroticism er biologisk betinget ved at sådanne personer har en lav aktiveringstærskel i det sympatiske nervesystem i faretruende situationer. Når det sympatiske nervesystem aktiveres oplever vi højere puls, hurtig vejrtrækning, højt blodtryk, øget blodtilførsel til musklerne, nedsat aktivitet i tarmene, øget aktivitet i hjernen og mere energi.

Et par med høj score på neuroticism. Foto Vivoplay.com

Lad os forestille os, at vi skal passere en snæver plankebro, skal vi sige en meter bred, uden rækværk. Broen fører over en afgrund 50 meter dyb.

En meter bred er jo ganske bekvemt, man behøver ikke at være linedanser for at sætte foden det rigtige sted; men situationen kræver alligevel en vis koncentration. Vore hjerne får signal om, at nu kan den godt slukke for drømmelands programmet og koncentrere sig lidt. Derefter vil de fleste passere broen koncentrerede men ligevægtige.

Men for nogle vil deres medfødte fare signal til hjernens sympatiske system være så kraftigt, at hele deres signal system går i selvsving. Den koncentration, som det første alarmsignal udløser, vil få dem til at se ned, og derefter sendes et endnu kraftigere alarmsignal til hjernen, og så fremdeles. Personen går i panik.

Eysenck sammenligner situationen med den resonans, som opstår, når lyden fra en højtaler sendes tilbage til mikrofonen.

6. Psykotisme/Normal Socialisering

Endelig foreslog Eysenck også en tredje meget vigtig personligheds-skala, som han kaldte Psykotisme. Den går fra lav scoring - en social veltilpasset personlighed - til høj scoring henimod en personlighed, som er tilbøjelighed til at få psykoser under uheldige omstændigheder.

Som med neuroticism betyder en høj scoring på psychoticisme ikke at man er forudbestemt til at få sådan en lidelse - blot at testpersonen har nogle personlighedstræk, der ofte findes blandt psykotiske patienter, og at vedkommende måske er mere modtagelig for at blive psykotisk under kritiske omstændigheder.

Person med meget høj scoring på Psykotisme. Foto Slideplayer.

Psykotiske lidelser er sådanne som påvirker personens virkeligheds-oplevelse. Han kan høre stemmer eller få en oplevelse af at være overvåget eller forfulgt. Modsat en neurotiker er han ikke nødvendigvis - ihvertfald i første omgang - klar over at han har et problem og det, som han oplever, ikke er virkeligt. Typiske psykotiske lidelser er skizofreni og bipolar lidelse, hvilken sidste også kaldes manio-depressiv.

Ifølge Eysenck er personer, som scorer højt på psychoticism, tilbøjelige til at engagere sig i uansvarlig og uforsigtig adfærd. De kan være i modstrid med accepterede sociale normer og have tilbøjelighed til kriminel opførsel. De er motiverede af behov for øjeblikkelig tilfredsstillelse, uanset konsekvenserne.

Eysenck fandt at indlagte på hospitaler for sindslidende og kriminelle havde høj scoring på psykotisme skalaen.

Som hos de to andre hovedskalaer for personlighed fandt Eysenck dens årsag i fysiologi og genetik. Han påviste at personer med høj psykotisk tendens har høje niveauer af hormonet testosteron og lave niveauer af et stof kaldet monoamin oxidase, som påvirker niveauerne af neurotransmittere, som er vigtige for hjernens funktion.

Eksempler på psykotisme tendenser er en vis hensynsløshed, nedvurdering af almindelig sund fornuft og upassende følelsesmæssig udtryk. Nogle har fundet, at personer med en høj scoring på psychoticisme ofte har en fjentlig indstilling til kulturelle normer og autoriteter; de kan forekomme umodne og noget følelseskolde og score på andre fjendtligheds skalaer.

7. Psykotisme som Forudsætning for Kreativitet

Eysenck er kendt for sin teori om at kreativitet forudsættes af en høj scoring på psychoticisme.

Selvportræt af Vincent van Gogh med forbinding på hans afskårne øre.

Denne ide bliver ofte fremstillet populært med henvisning til kunstmaleren Vincent van Gogh, som skar sit øre af, og matematikeren John Nash, som udviklede spil-teorien, differential geometri og partielle differential ligninger og senere kom til at lide af paranoid schizophrenia. Nash er fremstillet i filmen "A Beautiful Mind".

Kunstnere har til alle tider haft en tilbøjelighed til at profilere sig selv som excentriske og lidt skøre for at sandsynliggøre, at de nu også er kreative.

Eysenck skrev, at kreativ intelligens grundlæggende kan karakteriseres som en søgeproces i hjernen, der har til formål at finde ikke generiske løsninger - idet forskellige elementer fra hukommelsen bringes sammen for at frembringe nye løsninger på problemer.

Eysenck mente, at der er stærke beviser for at denne søgen efter nye løsninger altid er styret af bevidste eller ubevidste ideer om relevans. Derved var han uenig med andre psykologer, som mente, at den intellektuelle søgen efter anderledes løsninger er en fuldstændig kaotisk og tilfældig proces i hjernen.

John Forbes Nash 1928 - . I 1994 modtog han en delt Nobel Pris i Economic Sciences for hans arbejde med spil teori.

Socialt veltilpassede personer vil, ifølge Eysenck, have nogle ret snævre ideer om relevans; de vil instinktivt være mere konventionelle og restriktive i deres søgen. De vil således ubevidst udelukke potentielle løsninger, som de ikke synes er socialt passende. De er mere begrænsede i deres søgning efter potentielle løsninger, og derfor mindre kreative.

Derimod vil mindre socialt tilpassede, som jo vil score ret højt på hans psychoticisme skala, have ideer om relevans, som er langt bredere og mere rummelige end de mere socialt tilpassedes ideer om relevans. Dybt i deres sind lægger de nemlig mindre vægt på kulturelle normer, autoriteter og andre sociale sammenhænge, og derfor vil sådanne hensyn ikke begrænse deres søgen efter løsninger. Derfor anses personer med en vis psychoticisme at være mere kreative end meget socialt tilpassede personer.

Nogle testpersoner kunne blive fristet til mere eller mindre ubevidst at score på psychoticisme for at profilere sig selv som kreative. De føler sig måske ikke så stærke rent fagligt, og kan derfor være tiltrukket af en ide om, at til gengæld er de kreative.

Det er ikke nogen god ide. For det første er de fleste arbejdsgivere ikke særlig interesserede i kreativitet. De vil have medarbejdere, som gør, hvad de får besked på og er i stand til at følge procedurer og arbejdsbeskrivelser. Som for eksempel piloter antages at kunne følge detaljerede nødprocedurer, når de har problemer.

Eysenck har sikkert ret i, at et vist niveau af psychoticism er en forudsætning for kreativitet, men det er ikke ensbetydende med, at man kan konkludere omvendt; altså, at hvis en person er lidt tosset, vil det også indebære at han er kreativ. Det er nemlig temmelig sikkert, at langt de fleste tossede ikke er specielt kreative.

8. Typiske Spørgsmål i en Eysenck Test

E scorer på "Ekstroversion / Introversion".
N scorer på "Neuroticisme / Emotionel Stabilitet".
P scorer på "Psychoticism / Normal Socialisering".
L scorer på "Lie".

Eysenck tests findes under navnene "Eysenck Personality Inventory" (EPI) og "Eysenck Personality Questionnaire" (EPQ), som begge kan være med eller uden psychoticisme-skalaen. De er næsten alle lavet af Eysenck & Eysenck, det vil sige af Hans Eysenck og hans søn Michael Eysenck.

9. Litteratur