MMPI - Minnesota Multiphasis Personality Inventory
En Personlighedstest

MMPI, "Minnesota Multiphasis Personality Inventory" blev introduceret af Starke Hathaway og Charnley McKinley fra Minnesota University i 1942.

Testen er udviklet udelukkende på empirisk grundlag. Det vil sige, at der er ingen teoretiske begrundelser for, hvorfor et "true" eller "false" svar på et givet udsagn scorer på en given psykisk lidelse. Der ligger ingen dybere teoretiske overvejelser bag, når for eksempel spørgsmålet, "I am easily awakened by noise", scorer på depression og hysteria ved svaret "true" og på normalitet ved svaret "false". Men det har empirisk og statistisk vist sig, at personer, som faktisk lider af depression eller hysteria, er mere tilbøjelige til at svare "true" på dette spørgsmål end normale personer.

Hathaway og McKinley oplæste hundredvis af sådanne udsagn for deres mentalt forstyrrede patienter med allerede kendte diagnoser på Minnesota University Hospital, hvor de arbejdede.

De kunne for eksempel påvise, at patienter med diagnosen, psychopathic deviate, overvejende svarede "false" til udsagnet "I liked school", og patienter, som led af schizophrenia, havde en statistisk tilbøjelighed til at svare "false" på udsagnet "My sex life is satisfactory".

De samme hundredvis af udsagn forelagde de også for en referencegruppe bestående af 724 normale personer, det vil sige ansatte på hospitalet, besøgende, pårørende, håndværkere, studerende, alle, der på en eller anden måde havde deres ærinde på hospitalet, og som de kunne motivere til at udfylde skemaet. Derved fik de den normale respons på udsagnene statistisk underbygget. Det viste sig for eksempel, at normale personer var tilbøjelige til at svare "true" på udsagnet "I daydream very little." og at svare "false" på udsagnet "I like poetry."

Den oprindelige MMPI test fra 1942 indeholdt 504 sådanne uudgrundelige udsagn. I 1989 kom en ny og forbedret udgave, MMPI-2. Den nye udgave bibeholdt langt de fleste af de oprindelige udsagn, omformulerede nogle og tilføjede nogle nye, således at MMPI-2 kom til at indeholde 567 udsagn.

Der findes desuden en forkortet udgave med 370 udsagn og en speciel teen-age udgave, MMPI-A. I de senere år er fremkommet en del "RC scales", det vil sige "Reconstructed Clinical scales", som af konstruktørerne antages at være bedre end den oprindelige test til specielle formål.

Da mange udsagn er holdt i et privat og slang præget sprog, som det kan være vanskeligt at oversætte korrekt, har jeg valgt at bibeholde udsagnene på engelsk.

Den oprindelige test var beregnet på at hjælpe lægerne på psykiatriske hospitaler med at stille den rigtige diagnose. Det kunne for eksempel vise sig, at patienterne led af schizophreni, depression eller psychopathic deviate.

Testen skulle således oprindeligt kun anvendes på sådanne personer, som allerede befandt sig indenfor rammerne af det psykiatriske system og, om hvem lægerne på forhånd havde rationelle grunde til at tro, at de havde et psykisk problem.

Imidlertid fandt konsulenterne hurtigt ud af, at MMPI testen også kan bruges på normale personer i forbindelse med ansættelser og forfremmelser indenfor både private og offentlige organisationer.

Der er flere grunde til, at MMPI er blevet en af de mest benyttede personlighedstest.

Den antages at være en objektiv videnskabelig test af personlighed og grundlæggende holdninger, som ikke nemt kan gennemskues af test personerne.

Den er nem at administrere. Grundlæggende skal man blot anbringe testpersonerne foran computeren og starte programmet.

Den er billig i drift, da test resultaterne kan computerbehandles med relevante programmer. Kun ved den endelige fortolkning af rapporten bør medvirke en psykolog.

En test rapport for en given ansøger kaldes en profil.

I en MMPI rapport fremlægges resultatet som T-score, det vil sige, at alle resultater vises som afvigelser fra det normale gennemsnit, som er 50, med standardafvigelsen 10.

Tranformation mellem absolut score (z) og T-score (T): T = z×10 + 50

Tranformation mellem T-score (T) og absolut score (z): z = (T-50) / 10

MMPI-2 Udsagn og Skalaer

Den oprindelige MMPI scorer på ti forskellige kliniske skalaer samt på tre validity skalaer, L, F og K, som kontrollerer testpersonens ærlighed. Desuden er der en skala vedrørende ubesvarede udsagn, "cannot say".

Den nye MMPI-2 har, som noget nyt, en VRIN og en TRIN skala, der også er designet til at påvise useriøse test tagere.

I tilknytning til MMPI-2, er yderligere udviklet i snesevis af nye skalaer, her iblandt "Over-Controlled Hostility Scale", "MacAndrews Alcoholism Scale" og flere "Anxiety Scales". Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvad konsulenterne mener at kunne få ud af testpersonernes mere eller mindre tilfældige associationer i de par timer, som testen tager.

De kliniske skalaer scorer grundlæggende kun i en retning. Enten har man det, eller også er man normal. For eksempel høj scoring på skala "1" "Hs" vil indikere "Hypochondriasis", lav scoring normalitet.

Kun skalaerne "5", "Femininity-Masculinity" og skala "0", "Social introversion" scorer i begge retninger.

Høj scoring på skala 5 "Femininity-Masculinity" vil indikere femininitet, medens lav scoring vil indikere maskulinitet. Det gælder for både mænd og kvinder.

Høj scoring på skala 0 "Social introversion" vil indikere indadvendthed, medens lav scoring vil indikere "Social extroversion", altså udadvendthed.

MMPI-2 Clinical Scales

I den oprindelige MMPI optrådte udsagnet "I like Alice in Wonderland by Lewis Carol". Kritikere af testen kunne ikke se, hvad det for eksempel havde at gøre med en arbejdssituation. Det blev droppet i MMPI-2. Udsagnet har med stor sandsynlighed scoret på femininitet.

Det er imidlertid andre udsagn i MMPI-2 der scorer på samme måde. Som for eksempel "I like poetry".

Der er som nævnt 567 udsagn i testen, der kunne knyttes interessante kommentarer til næsten dem alle, men det vil føre for vidt. Desuden er det umuligt at forberede sig på hvert enkelt udsagn og huske, hvad man skal svare. Der er behov for nogle generelle retningslinier.

I 1956 gav et amerikansk kongresmedlem, William Whyte, et halvt alvorligt og halvt spøgende forslag til, hvordan man giver bossen de svar, som han gerne vil have: "Jeg elsker min fader og min moder, men min fader en lille smule mere. Jeg foretrækker alting i det store hele, som det nu engang er. Jeg bekymrer mig aldrig om noget. Jeg holder ikke særlig meget af bøger og musik. Jeg elsker min kone og mine børn, men jeg lader dem ikke komme i vejen for mit arbejde."

De 724 normale som Hathaway og McKinley lagde til grund for den normale respons kom i følge sagens natur fra Minnesota. Denne stat er et landbrugsområde med en befolkning af overvejende skandinavisk oprindelse. Deres uddanelse har i almindelighed været måske otte år i en landsbyskole. De var overvejende gift, og de fleste havde børn. De fleste var protestanter. Gennemsnitsalderen var omkring femogtredive år. De var de berømte "Minnesota Normals" som millioner af testpersoner blev sammenlignet med.

Lad os forestille os, at vi har en fætter, en landmand, som har en gård et sted i det midtjyske, en ukompliceret personlighed, som blot gik i skole i de obligatoriske ni år. Han vil være noget nær en "Minnesota Normal". Når vi føler tvivl om hvilken respons, vi skal give til et udsagn, kan vi spørge os selv: "Hvad ville vores fætter have svaret?"

MMPI-2 skal angiveligt have taget højde for, at normale kan være af alle mulige racer og religioner, ikke blot hvide Minnesota borgere af skandinavisk afstamning. Men alligevel, hvis vi støtter os til vores fætter i det midtjyske, kan vi ikke komme helt galt af sted.

Hvad ville fætter have svaret til:

Validity scales

F Scale

L Scale

K Scale

Back F (Fb) Scale

VRIN Scale (Variable Response Inconsistency)

TRIN Scale

Cannot Say Scale

Supplerende Scales

MMPI og Scientology