Kunsten at Bestå en Personlighedstest

11. Praktisk Testadfærd

1. Forberedelse til Test

Det er vigtigt at forebygge nervøsitet. Måske fortrænger man blot tanken om den truende test og bilder sig ind, at man er slet ikke nervøs. Når det så virkelig sker, kommer man alligevel til at lave noget dumt. I bagklogskabens klare lys kan man derefter indse, at man faktisk havde været nervøs.

Sports psykologi.

Det er godt på forhånd at gøre sig bekendt med de fysiske forhold, der hvor man er indkaldt til test eller interview. Det vil tage lidt af nervøsiteten. Undersøg busforbindelser eller parkeringsforhold. Det er ikke godt at komme løbende svedende op ad trappen den dag, det sker, på grund af den slags problemer. Tag derhen nogle dage i forvejen og betragt døren eller porten på den adresse, som er nævnt i brevet; det vil få dig til at føle dig bedre tilpas og mere sikker.

Hvis man også kan få adgang til at se det aktuelle lokale, som det skal foregå i, vil det være meget fordelagtigt - men det kan være vanskeligt.

Det vil også være helt optimalt - men sikkert også vanskeligt - hvis man kan finde et foto af den aktuelle censor, eksaminator eller anden test-ansvarlig. Det vil give en bedre fornemmelse af at han eller hende er et ganske almindeligt menneske lige som en selv, og så er man bedre psykisk forberedt.

Hvis man kan slå et smil af receptionisten, portneren eller anden praktisk person på en ikke for påfaldende måde, vil det være en stor hjælp. Foto Krasota.ru.

Det er vigtigt at fastholde sine vante rutiner - for eksempel morgenen forud for en test - spise det samme som sædvanligt, checke de sædvanlige hjemmesider og nyheder, lave de sædvanlige yoga-øvelser og lignende - så man ikke bliver fristet til at gå på de sociale medier og sammenligne sig selv med mere successfulde personer, og starte at bekymre sig over, hvad nogle vil sige, hvis det ikke går så godt.

Følg sportspsykologernes råd. Sæt dig et roligt sted forud for begivenheden, luk øjnene og forestil dig hele forløbet. Du ser for dig, hvordan du parkerer bilen, går hen til porten, præsenterer dig for portneren eller receptionisten. Du bliver hentet af en personale medarbejder. Sammen går I gennem korridorerne, medens I småsnakker. Der er et lokale med et bord og en computer. Du hilser på en overordnet human resources manager, og I udveksler nogle få bemærkninger. Du klarer dig godt, fordi du er godt forberedt, og til sidst bliver du tilbudt et job.

En løber binder sko som pre-performance rutine. Foto Pre-performance routines.

Prøv at veksle et par ord med portneren eller kvinden i receptionen, medens du venter på at blive hentet, det tager spidsen af nervøsiteten og gør et godt indtryk. Man kan tale om trafikken eller vejret eller uskyldigt spørge, om der har været mange ansøgere. Hvis man kan slå et smil af hende vil det være helt optimalt.

Sportsfolk har deres pre-performance rutiner, som afleder forstyrende tanker og fremmer koncentrationen. Fodboldspillere kan slå kors for sig, idet de går på banen, tennispillere kan slå bolden i jorden før de server, snooker spillere kommer kridt på køen før de gør et vanskeligt stød, en fodboldmålmand kan sparke til stolpen før et straffespark. Det giver en fornemmelse af at alt er som det plejer, og man vil også denne gang have success.

Faktisk, alle former for ritualer hjælper med at aflede forstyrrende tanker. Man kan bære en særlig beklædningsgenstand eller smykke, som man anser for særlig lykkebringende.

2. Under Testen

I forbindelse med en personlighedstest vil nogle konsulenter anbringe et stopur på bordet eller på anden måde markere, at de vil måle tiden. Det er fordi, at når ansøgeren føler et vist tidspres, formodes han at svare hurtigere og dermed mere umiddelbart på personlighedstest spørgsmål. I virkeligheden er det ikke så vigtigt, om du når et spørgsmål mere eller mindre. Der vil ofte være så mange, at man ganske umuligt kan komme igennem dem alle sammen.

Human resources medarbejderen vil måske fortælle ansøgeren, at de vil diskutere hans besvarelse af enkelte spørsmål i testen under et eventuelt senere interview. I virkeligheden vil de ikke spilde tid på noget sådant. De giver dette udsagn udelukkende for at motivere ansøgeren til at udfylde testen så ærligt som muligt. Ansøgeren vil i virkeligheden aldrig få en chance for at fortælle, hvorfor han ikke altid bryder sig om selskabelighed, eller hvorfor nogle af hans venner måske synes han kan være lidt tilbageholdende.

I nogle tests er spørgsmål vedrørende personligheds test blandet sammen med spørgsmål vedrørende IQ, små hovedregninger, små logiske problemer og lignende. Det hele er sat sammen i en stor test i tilsyneladende tilfældig rækkefølge. Dette har også til formål at gøre ansøgerens svar, på især personligheds spørgsmål, mere umiddelbare.

Mange moderne tests er programeret for computer.

Man har lige har brugt hele sin koncentration på at løse et vanskeligt logisk problem. Efter sådan en bedrift slapper man uundgåeligt lidt af og læner sig tilbage i stolen. Netop derfor er det næste spørgsmål vedrørende test af personlighed. I denne situation vil man umiddelbart synes, at spørgsmål om, hvor mange hobbyer man har, og hvilken farve man godt kan lide, er det rene venstrehåndsarbejde. De fleste vil knapt nok tænke over, hvad de svarer på sådant et tidspunkt. Og det er netop meningen.

Personlighedstest har ofte skalaer. Det vil sige, at man skal ikke blot svare ja eller nej på et spørgsmål. Man skal vægte sandhedsværdien af et udsagn på en skala for eksempel fra et til fem eller lignende.

Det er ikke klogt at vægte for meget på yderpunkterne, altså max og min. Man kan nemt komme i vanskeligheder.

For eksempel kan man have scoret højt på kvalitetsbevidsthed og arbejde efter gældende regler. Derefter har man scoret højt på altid at være høflig mod andre. Det vil blive fortolket som en modsætning i din personlighed.

Test konstruktører kan mene, at nogle medarbejdere og kollegaer vil tage mere afslappet på det med de strikse regulativer og unødvendige kvalitetskrav. Hvis man virkelig skal skabe kvalitet og arbejde i overensstemmelse med regler og standarder, er det derfor ind imellem nødvendigt at sige tingene direkte og tale med store bogstaver. Men det vil man jo ikke være i stand til, hvis man vægter høflighed meget højt.

Man skal passe på med udtryk som aldrig, enhver, nogensinde og altid. De kan være en test af ansøgerens ærlighed.

Et spørgsmål kan lyde: "Har du nogensinde følt dig jaloux og misundelig på nogen?". Hvem har ikke det, man må svare ja.

Et andet spørgsmål kan være : "Har du nogensinde talt dårligt om andre bag deres ryg?" Selvfølgelig har vi det. Det er jo noget, alle gør ind imellem. Det er en test af ansøgerens ærlighed, svar ja.

Kvinde med tendens til overdreven selvtillid. Foto Uspjeh.hr.

Ansøgere med tendens til overdreven selvtillid kan godt være lidt hurtige, læse begyndelsen af spørgsmålet og så tænke, nå, det er bare det og det velkendte problem, og derefter hurtigt starte med at løse det. Testen er også en test af, om man kan læse indenad og følge nogle instruktioner eller en manual. Man bør koncentrere sig om at forstå spørgsmålene helt rigtigt.

Det er godt at komme i snak med de medarbejdere, der står for testen. Som sagt, det gør et godt indtryk og tager spidsen af nervøsiteten.

Men det er ikke klogt at komme med ironiske eller morsomme bemærkninger om testene. I en afslappet atmosfære kan det være meget fristende at give en sjov bemærkning om for eksempel blækklattesten eller lignende. Men personale-konsulenter vil være fuldt og helt overbevist om værdien af deres tests. De vil blot tænke, at den ansøger kan vist ikke være særlig klog.

Det er blevet almindeligt at der skal være certificater på alt, materialer, værktøjer og reservedele. Et godt eksamensbevis og en bestået personlighedstest er også et slags certificat, som vil gøre den ansvarlige manager i stand til at forsvare sig mod senere kritik af en eventuel ansættelse, idet han kan sige at han var i god tro, alle certificater var i orden.

De store psykologer Cattel, Rorshach, Eysenck og andre, var meget intelligente mænd, der viede et helt liv til deres videnskab. Det er utvivlsomt sandt, at deres test kan afsløre ting om os, som vi knapt nok selv vidste. Det er netop derfor, man skal passe sådan på med personlighedstest.