I forbindelse jobsøgning kan man mene at en god personlighedstest er næsten lige så vigtig som en god eksamen fra universitetet eller læreanstalten. Eksamenskarakterer kan man påvirke ved komme til alle forelæsninger og i øvrigt studere flittigt, men ved en personlighedstest kan man føle sig som en "sitting duck", ofte ved man ikke engang, hvad man bliver "eksamineret" i.
Det er ikke klogt at forestille sig som en, som man ikke er. Det ville man alligevel ikke kunne leve op til i det lange løb. Men hvis man sætter sig lidt ind i hvorledes disse personlighedstest virker, kan man undgå de mest skadelige og katastrofale fejltagelser.
1. Personlighed
Personlighedstest bliver i dag meget brugt i forbindelse med ansættelser. Det anslås at i Danmark anvender mellem 40 og 70 pct. af private og offentlige virksomheder personlighedstest ved rekruttering.
Man kan tro at et godt resultat i en personlighedstest er næsten lige så vigtigt som en god eksamen ved en højere uddannelse. Det er sandt at det er bedst at svare forholdsvis umiddelbart, for ikke at komme til at modsige sig selv. Men det er klogt at undgå at score på en karrieredræber, som for eksempel ængstelse.
Hvad er personlighed? Alle taler om den, og den beskrives i psykologien, i romaner og digte, men ingen har nogensinde set en personlighed.
Ord som beskriver personlighed. Foto Sara Adelbarry Medium Reflector.
Umiddelbart efter Anden Verdenskrig indsamlede Raymond Cattel 18.000 forskellige ord fra leksika og litteraturen, som beskriver forskellige egenskaber ved personlighed, så man skulle tro at det er noget, som findes, og ikke blot et litterært redskab, som forfattere bruger til at beskrive personerne i deres romaner.
Samme Raymond Cattell definerede personlighed som "det, der tillader en forudsigelse af, hvad en person vil gøre i en given situation."
Men hvis en sådan veldefineret personlighed styrer den enkeltes handlinger, hvad så med individets eksistentielle frihed. Hvis hver af os - uden vort vidende - er programmeret til at reagere på bestemte måder i bestemte situationer? Hvem er det da egentlig, som ser ud af vore øjne, lytter med vore øren og træffer beslutninger på vore vegne, hvis det ikke er vores egen frie og uafhængige sjæl, som frit bestemmer sig til at reagere, som den finder relevant og passende i forskellige situationer?
Dostojevskij brugte flere hundrede sider til at beskrive Rodion Raskolnikovs personlighed og dennes udvikling i "Forbrydelse og Straf", Tove Ditlevsen brugte nogle hundrede sider i "Barndommens Gade" til at beskrive Esters personlighed og dens udvikling. Hvordan kan vi tro, at vi kan beskrive en personlighed i koncentreret tabelform som en udskrift fra en personlighedstest?
Et halvt glas vand.
En studerende bistår en psykologi-professor med at organisere en hurtig personlighedstest. Andre studerende er testpersoner.
Den første testperson kommer ind og får forevist et glas med vand, halvt fuldt.
"Hvordan vil du beskrive dette glas vand?", spørger professoren.
1. testperson: "Det er halvt tomt".
Professoren noterer "pessimist" i sin rapport.
Den anden testperson kommer ind og får forevist glasset med vand.
"Hvordan vil du beskrive dette glas vand?", spørger professoren.
2. testperson: "Det er halvt fuldt".
Professoren noterer "optimist" i sin rapport.
Den tredie testperson kommer ind og får forevist glasset med vand.
"Hvordan vil du beskrive dette glas vand?", spørger professoren.
3. testperson: "Det er en lille cylindrisk beholder af transperant siliciumdioxyd designed til kortvarig opbevaring af drikkelig vædske. Kun det halve af kapaciteten er lige nu udnyttet."
Professoren ser desorienteret ud og ved tydeligvis ikke, hvad han skal skrive i sin rapport.
"Åh, undskyld", siger den studerende, som bistår med den praktiske afvikling af testen, "jeg glemte at fortælle Dem om - ingeniørerne - de har ingen personlighed! De ønsker blot at løse problemer."
Camus skrev: "Vi fortsætter med at forme vores personlighed hele vores liv. Hvis vi kendte os selv perfekt, ville vi dø." Så i følge Camus kan en personlighedstest højst være et tværsnit i tiden.
Arne Poulsen, professor i udviklingspsykologi ved Roskilde Universitet, mener ikke, at man kan sætte et mærkat på en person. Han mener, at personlighedstestene ofte er overfladiske og minder om horoskoper, som man finder i dagbladene. Han siger: "Der er selvfølgelig nogle helt generelle træk, som vil være gennemgående hos en person, som en test ville kunne afsløre, men det er utrolig svært at sige noget helt præcist om, hvordan en person vil agere i en konkret eller en kommende arbejdssituation; eller hvad der trigger dem".
En amerikansk professor, Walter Mischel, mente at "De fleste kliniske vurderinger har ignoreret individets faktiske adfærd i det virkelige liv".
Han forklarede nærmere: I det virkelige liv er vore handlinger ikke kun drevet af vore personlighedstyper, men af de skiftende situationer, som vi befinder os i. Vi justerer vores adfærd med hensyn til vore roller - som for eksempel kollega, forældre, ven med videre - og med hensyn til situationen, som kan være en almindelig arbejdssituation, et forretningsmøde, en familieudflugt, et cocktailparty, en sportsbegivenhed eller lignende. Vi justerer vores adfærd alt efter, om vi står over for en mand eller en kvinde, et barn, en ældre person, chefen eller en kontorelev.
Vi tilpasser vores adfærd efter skiftende situationer. Foto habr.com
En amerikansk psykolog ved navn McAdams spurgte, hvorledes specielt Big Five - men formentlig alle psykologiske test - kan forklare en mand, som normalt er passiv, men bliver stridbar, når han bliver udfordret. Eller en kvinde, som sædvanligvis er reserveret, men bliver snaksalig, når hun er nervøs. Hvordan kan modellerne forklare en mand, som sædvanligvis ikke viser følelser, men nærmest går i opløsning, når han bliver tilbudt sympati?
Dan McAdams karakteriserede de traditionelle personlighedstyper som "den fremmedes psykology", med hvilket han mener at de repræsenterer metoder til hurtigt at vurdere en fremmed, som vi i virkeligheden ved meget lidt om. Og det er jo nok, hvad psykologiske test mest bliver brugt til, nemlig at få mere viden om folk, som vi ikke kender så godt - for eksempel i forbindelse med ansættelser.
I Danmark er brugen af test i erhvervslivet - men også i skolesystemet og på de psykiatriske afdelinger - stigende. Det siges at inden for erhvervslivet foretages hvert år omkring 15.000 personlighedstest i forbindelse med besættelse af offentlige og private stillinger på mellem- og topniveau. Hertil kommer de test, som mange firmaers personaleafdelinger selv udfører intert.
I forbindelse med sagen mulig fjernelse af børn fra nogle grønlandske forældre i Danmark er det kommet frem at de sociale myndigheder bruger mange forskellige personlighedstest for at teste forældres evner som netop forældre, herunder:
- Rorchsach, som er en dybdepsykologisk test.
- WAIS-testen, som er en IQ-test.
- MCMI, The Millon Clinical Multiaxial Inventory–III, som er en dybdepsykologisk test som minder om MMPI.
- RMET, Reading the Mind in the Eyes test, som tester sociale responser, herunder aspberger og autisme.
- SRS, The Social Responsiveness Scale, som især bruges til at specificere grænsetilfælde af mildere autistiske syndromer.
- LEAS, Levels of Emotional Awareness, som måler følelsesmæssig opmærksomhed.
I USA synes der at være en en udbredt støtte til filosoffen Karl Poppers påstand om at psykologi ikke er en videnskab.
Popper udviklede i efterkrigstiden den teori til test af videnskabelige teoriers sandhedsværdi, som kaldes falsifikation. Han definerede at en videnskabelig teori skal være karakteriseret ved at den er praktisk mulig at falsificere, altså at bevise at den eventuelt ikke er sand.
Som et pædagogisk eksempel på falsifikation fremførte Popper teorien: "Alle svaner er hvide." Det er helt klart en videnskabelig teori, idet det er praktisk muligt at studere arten svane over alt på Jorden.
Men det er ikke tilstrækkeligt at gå ned i nærmeste park og konstatere, at alle svanerne der er hvide. Man må anstrenge sig mere for at prøve at falsificere teorien, for eksempel tage en tur til Australien, og hvis man der finder blot en eneste svane, som ikke er hvid, eller blot et fotografi af en sådan, vil det betyde at teorien "alle svaner er hvide" er falsk, den er ikke sand.
Og som bekendt vil man finde at de australske svaner er sorte, hvilket falsificerer teorien. Foto Falsificacionismo de Popper.
For eksempel, en teori, som udsiger at "månens bagside består af grøn ost", er ikke videnskabelig, da det endnu ikke er muligt at lande der og udtage en prøve. Indtil da vil det i følge Popper være et spørgsmål om tro.
Psykologiske teorier kan ikke bevises på en endelig og entydig måde - og slet ikke falsificeres. Man kan kun sammenholde dem med sine sit livs erfaringer, sine egne følelser, de bøger, som man har læst, og - hvis man er psykolog eller læge - sine kliniske erfaringer. Og netop derfor var psykologi en af Karl Poppers yndlingsaversioner.
I USA findes en betydelig mistænksomhed mod nogle staters offentlige børneværn. For eksempel anklager James Roger Brown fra Kentucky agenter indenfor delstaternes børneværn for at "høste" børn for adoption - eller det som er værre - ved at udsætte forældrene for især MMPI testen, og ud fra testresultatet konkludere, at de er uegnede som forældre.
Vi husker at MMPI er udviklet på et psykiatrisk hospital med det formål at finde ud af, hvad de ulykkelige, som er indlagt der, fejler. Testen forudsætter således at testtagerne på forhånd har psykiske problemer, men man ved blot ikke hvilke. Den vil uværgeligt inddele også normale testtagerne i kategorier som "hypochondriasis", "depression", "hysteria", "psychopathic deviate", "paranoia" og så videre. Man kan forestille sig at hvis forældre har et forurettet og aggressivt forhold til testen, kan det gå helt galt, selv hvis de er fulstændig normale.
