Kunsten at Bestå en Personlighedstest

1. Personlighedstest er vigtige for Karriere

Når vi i fjernsynet ser Arnold Schwarzenegger repræsentere Staten Californien, er det fuldstændigt som at se ham i Terminator. Det er fordi, han i filmene grundlæggende blot spiller sig selv, sin egen personlighed.

Kun gudbenådede karakterskuespillere kan overbevisende fremstille en personlighed forskellig fra deres egen. Vi skal ikke prøve at påtage os en anden personlighed. Det vil kun komme til at virke stift og uægte.

Men vi kan bringe os selv fremad på banen ved at give en personlighedstest en tvist herimod de typer, som konsulenterne og virksomhederne gerne vil have.

Kan du lide selskabelighed?

Konsulenterne vil fortælle os forud for en test, at vi skal blot slappe af og svare med det første, der falder os ind. Det er også i vor egen interesse, vil de sige, vi skulle jo nødigt komme på den forkerte hylde. Testen er hundrede procent videnskabelig, vil de forsikre os.

Det, som irriterer os ved de typiske test spørgsmål er, at de er context-løse. De har ingen sammenhæng med specifikke situationer. De fleste udsagn i en test kan en ansøger associere tilfældigt, alt efter hvilke oplevelser og erfaringer, han for nylig har haft.

Den kan for eksempel indeholde sådanne spørgsmål som "Kan du godt lide selskabelighed?" Svaret vil score på indadvendt eller udadvendt personlighed. De fleste ville nok ønske at, de kunne stille et modspørgsmål : "Hvilken slags selskabelighed?".

Svaret kan komme til at afhænge af, hvilken erfaring med selskabelighed ansøgeren tilfældigvis har haft sidst. Det har måske været en overfyldt bar efter midnat med lydstyrke 90 decibel eller en hyggelig sammenkomst med venner, kollegaer eller familie.

En anden type context-løse spørgsmål er dem, der går på: "Mener andre, at du er den og den type eller ikke?". Man ville ønske, at man kunne spørge: "hvilke andre?" Er det kolleger, sportskammerater eller hvad? Ansøgeren er tvunget til at sætte kryds ved et eller andet, ellers kan han ikke komme videre, og så kan han komme til at foretage sig noget ret tilfældigt.

En studerende bistår en psykologi-professor med at organisere en hurtig personligheds test. Andre studerende er testpersoner.

Den første testperson kommer ind og får forevist et glas med vand, halvt fuldt.

"Hvordan vil du beskrive dette glas vand?", spørger professoren.

1. testperson: "Det er halvt tomt".

Professoren noterer "pessimist" i sin rapport.

Et halvt glas vand.

Den anden testperson kommer ind og får forevist glasset med vand.

"Hvordan vil du beskrive dette glas vand?", spørger professoren.

2. testperson: "Det er halvt fuldt".

Professoren noterer "optimist" i sin rapport.

Den tredie testperson kommer ind og får forevist glasset med vand.

"Hvordan vil du beskrive dette glas vand?", spørger professoren.

3. testperson: "Det er en lille cylindrisk beholder af transperant siliciumdioxyd designed til kortvarig opbevaring af drikkelig vædske. Kun det halve af kapaciteten er lige nu udnyttet."

Professoren ser desorienteret ud og ved tydeligvis ikke, hvad han skal skrive i sin rapport.

"Åh, undskyld", siger den studerende, som bistår med den praktiske afvikling af testen, "jeg glemte at fortælle Dem om - ingeniørerne - de har ingen personlighed! De ønsker blot at løse problemer."

Hjerne set gennem en HR konsulents øjne.

Den psykologiske teori bag nogle personlighedstests synes at udsige at mennesker er nogle præ-destinerede robotter, som er forud-programerede til at reagere på bestemte måder i bestemte situationer. De synes at ignorere, at vore handlinger og beslutninger i alle tilfælde er rationelle og logiske svar på specifikke situationer og problemer, som de viser sig for os. Menneskers reaktioner på virkelighedens problemer afhænger formentlig mere af problemets art, end af vore antagne medfødte personlighedstræk.

For de mange konsulenter og virksomheder er en god personlighedstest lige så vigtig som et godt eksamens resultat fra en højere læreanstalt. De studerende arbejder i årevis hårdt på at få gode karakterer. Men et godt eksamensresultat kan blive fejet tilside på få timer af en dårlig personlighedstest. Ansøgeren er dårlig nok klar over, hvad der foregår.

Det er meget vigtigt for en ansøger at kende spillets regler og have en ide om, hvad hele karrierespillet går ud på. Hvilke typer af test som findes, og hvilke personlighedstræk de forskellige udsagn og svar scorer på.

"Hej, hyggeligt at møde dig, tillad mig at fortælle dig, hvem du er". Sådan er introduktionen, venlig men bestemt, som udgår fra personligheds-tests.

Annie Murphy Paul.

Således indleder Annie Murphy Paul sin bog "The Cult of Personality Testing".

"Virkeligheden er, at personlighedstest kan ikke måle de komplekse mennesker, vi er;" skriver hun. "De kan ikke forudsige, hvordan vi vil reagere i bestemte roller eller situationer. De kan ikke forudsige, hvordan vi ændrer os i tidens løb. Mange test søger (og finder) sygdomme og dårlige træk langt mere end sundhed og styrke. Mange andre står ikke mål med kriterier for videnskabelige standarder for gyldighed og pålidelighed."

"Konsekvenserne af disse fejl er virkelige. Vort samfund træffer kritiske beslutninger - om en fader eller moder skal have forældremyndighed, om en arbejder skal tilbydes et job, om en studerende skal tilmeldes en skole eller et bestemt program - på basis af dybt fejlagtig information."

Kun i forbindelse med indadvendt/udadvendt og aggressiv/ikke-aggressiv kan man måske tale om medfødte dispositioner, mener hun. Al resten kan ændre sig med alderen og som følge af livets erfaringer. Vi er helt i stand til at tilpasse vor adfærd til situationen. Sofistikerede personligheds-test vil blot sætte mennesker i bås i en tidlig alder.

Bogen udkom i 2004 og syntes at have fået en ret barsk modtagelse af den magtfulde psykiatriske industri i USA og deres støtter på avisredaktionerne.

Men jeg kan varmt anbefale bogen. Den fortæller om kunstneren Rorschach og hans blækklattest, Starke Hathaway og hans rent empiriske MMPI test, det usædvanlige forhold mellem Henry Murray og Christiana Morgan og deres TAT test, den intelligente husmor Isabel Myers og hendes MBTI test, arbejds-narkomanen Raymond Cattel's excentriske personlighed og hans 16PF test.

Alt er fortalt i en varm og indlevende stil.

Camus: "Vi fortsætter med at forme vores personlighed hele vores liv. Hvis vi kendte os selv perfekt, ville vi dø."

Albert Camus var eksistensialist og mente grundlæggende at den enkelte træffer sine beslutninger fuldstændig frit, og han er ikke styret og programeret af gener, opdragelse, uddannelse, kultur, samfundets produktionsforhold eller Guds vilje. Derfor - ifølge eksistensialismen - vælger den enkelte grundlæggende selv sin egen personlighed gennem utallige beslutninger, som han træffer i løbet af sit liv. Fordi individet selv har truffet sine beslutninger i fuldkommen frihed, er han selv ansvarlig, og der er ingen undskyldninger. Han kan ikke komme med at hans mangel på success skyldtes hans uhensigtsmæssige personlighed, og derfor kunne han ikke gøre for det.