DH Debatklub Logo

Dalum Hjallese Debatklub

Menneskets natur

3. Den vestlige civilisation

Darwin opfandt udtrykket "Den primære horde" om den oprindelige gruppe af mennesker, styret af en ensom magtfuld mand, som havde ret til alle kvinderne. Freud foreslog, at hans sønner slog sig sammen og dræbte ham. Samarbejdet mellem de intenst rivaliserende sønner var al civilisations fødsel. De oldgamle og dybt rodfæstede lidenskaber, som civilisation skal kontrollere, er stadig med os i dag og truer med at ødelægge en svækket vestlig civilisation.

1. Vestens skæbnetime

Ganske som mennesker er bier, myrer og termitter sociale dyr, men de er en slags genetiske robotter, som gør deres pligt, og når der ikke er brug for dem længere, lægger de sig til at dø.

Mennesker derimod, er ikke sådanne fuldendte sociale skabninger, som gentager de samme handlinger år efter år. Vi er motiveret af stærke følelser, som har rødder helt tilbage til de tidlige mennesker for millioner af år tilbage. Disse kan være kreative og motiverende elementer, men de er også destabiliserende kræfter, som konstant truer eksistensen af ethvert menneskeligt fællesskab.

De er oprøret mod faderen, kvinders higen efter at manipulere mænds følelser, mænds rivalisering om status og magt, som alle giver næring til de politisk korrekte fortællinger om Verdens undergang i global opvarmning, det frie valg mellem de 72 køn, den lykkelige mangfoldighed, den perfekte lighed, frigørelsen fra de gammeldags normer, hvide mænds historiske ondskab og så videre.

Disse følelser har altid været der, men det farlige er at i moderne tid har vi sluppet dem fri. Vi har givet oprørske unge og manipulerende kvinder moralsk grønt lys, stemmeret og dermed adgang til magten, og bag dem står endnu farligere manipulatorer og trækker i trådene, hvilke hovedsagelig er tilknyttet eller inspireret af Frankfurterskolen, som har det mål at bringe den vestlige civilisation til fald.

2. Den primære horde

"Den primære horde" er en myte, en fortælling, som beskriver og forklarer psykologiske forhold i samfundet. Myten har ikke rod i en specifik historisk begivenhed, men snarere i en langstrakt udvikling.

Hos meget tidlige mennesker - for millioner af år siden - var en signifikant størrelses-forskel mellem hanner og hunner - altså mellem mænd og kvinder. Mændene blev omkring en fjerdedel større end kvinderne, hvilket indikerer at der var tale om en social og polygam art, hvor hannerne kæmpede intenst om hunnernes gunst.

Rekonstruktion af to Homo erectus mænd, der kæmper mod hinanden med håndøkser. Foto Nikhil Iyengar Wikipedia.

Med den viden, som vi har i dag om højere pattedyrs adfærd og psykologi, kan vi forestille os at en stærk, dominerende og aggressiv "Mand" vågede skinsygt over en gruppe af kvinder, som han til hver en tid var klar til at forsvare til sidste blodsdråbe.

Han sørgede for at de altid var besvangrede. Han var yderst kampberedt og fjendtlig mod andre mænd.

Den oprindelige primitive horde blev først beskrevet i Darwins "The Descent of Man" i 1871. Han foreslog at horden blev ledet af en ældre mand, som havde ret til alle kvinder i gruppen. Så snart hans sønner nåede puberteten, blev de ubarmhjertigt drevet bort som potentielle rivaler.

Den skotske digter, forfatter og antropolog, Andrew Lang, anerkendte Darwins teori i "The Secret of the Totem" fra 1905: "Den første praksis var den jaloux faders: "ingen mand skal røre kvinderne i min lejr", som blev ledsaget af bortvisningen af hans teenage sønner."

Freud skrev i "Totem and Taboo" fra 1913 at "Darwin udledte af de højere abers vaner at også mænd oprindeligt levede i forholdsvis små grupper eller horder, inden for hvilke den ældste og stærkeste mands jalousi forhindrede seksuel promiskuitet."

Han foreslog at i menneskets forhistorie, levede de i grupper, som han efter Darwin kaldte den primære horde, domineret af en ældre mand, som havde monopol på alle kvinder. Alle hans sønner blev ubarmhjertigt jaget væk, så snart de var kønsmodne.

De udstødte yngre mænd luskede om i krattet, hvor de prøvede at samle mod til at udfordre den dominerende han for opnå deres livs mål, nemlig mulighed for at kopulere kvinder.

Der var en stadig tilbagevendende voldelig arvefølge efter den ensomme fader. Utallige gange når den dominerende mand var blevet gammel og svækket, blev han efterfølgende dræbt af en yngre udfordrer, som derefter overtog hans monopol på gruppen af kvinder.

Den primære horde ved foden af vulkanen Gunang Api. Dog har kunstneren fået den til at ligne en moderne kernefamilie. Foto world of paleoanthropology.

Den danske forfatter og nobelprismodtager i litteratur, Johannes V. Jensen brugte temaet i den primære horde i sin roman, "Det Tabte Land" fra 1919, som udspiller sig ved foden af vulkanen Gunang Api i tiden før istiden. Menneskene havde forladt træernes kroner og drog nu rundt på sletten ledet af den almægtige "Mand", som havde eneret til alle kvinderne i horden.

Sociologen James Jasper Atkinson gjorde i "Primal Law" i 1930 opmærksom på at de forhold i den oprindelige horde, som Darwin antager, let kan observeres blandt flokke af vilde kvæg og heste og jævnligt fører til drab på faderdyret.

Freud vendte tilbage til Darwins teori om den oprindelige primitive horde i "Group Psychology and Analysis of the Ego" i 1921, "The Future of an Illusion" og "Civilization and Its Discontents" i 1930, og især i sin sidste bog, "Moses and Monotheism" 1939. Man skulle tro at han mente at den var vigtig. Men dog ikke på den måde at han regnede den for en konkret historisk begivenhed. Han skrev i et brev til en ven: "Tag det ikke for alvorligt. Det er noget, jeg drømte om en regnfuld søndag eftermiddag."

3. Drabet på urfaderen

De fordrevne sønner elskede og beundrede deres almægtige fader, men de frygtede ham lige så meget.

Men en dag indtraf et vendepunkt i menneskets udvikling. Freud skrev: "En dag fandt de brødre, der var bleven fordrevne, sammen, dræbte og fortærede deres fader og gjorde en ende på den patriarkalske horde. Forenede, havde de modet til at gøre det, og det lykkedes dem at gøre det, der ville have været umuligt for dem individuelt."

Sønnerne bryder frem fra krattet. Foto Homo Ergaster BloodRayne & Mia, the Vampire Slayer. Wiki Fandom.

James Jasper Atkinson skrev at den "unge brødretrop" endelig havde fået styrke og havde "taget fra den faderlige tyran hans koner og hans liv."

Denne kollektive forbrydelse betegner fødslen af en gruppe af samarbejdende mænd, og dermed starten af civilisation.

Den således opståede civilisation blev født af en nødvendighed. Samarbejdet mellem de intenst rivaliserende sønner nødvendiggjorde strenge regler for hvilke kvinder, der tilhørte hvem. Stammen måtte definere en rangorden, accepteret af alle, for at undgå opslidende og ødelæggende indbyrdes stridigheder. Civilisationen måtte indeholde ceremonier og fortællinger om den hedengangne almægtige fader og om fortidens helte for at besegle sammenholdet i gruppen af samarbejdende mænd.

Hos Freud spiste de sammensvorne sønner faderen for at tilegne sig hans styrke. Bagefter angrede de drabet og ophøjede faderen til gudestatus, hvilket var begyndelsen til religion. Men alt dette er en anden historie.

Shamanistisk ritual. Foto Livejournal Alex Sone

De samarbejdende mænd fortrængte - i hvert fald delvist - deres egne dybt rodfæstede biologisk betingede modvilje mod andre mænd, for at de i fællesskab kunne opnå større goder, hvilket man kan forestille sig var mere mad, mere sikkerhed og navnlig endnu flere kvinder.

"Survival of the fittest" begunstigede de nye grupper bestående af samarbejdende mænd, som nemt overvandt de oprindelige og mere primitive menneskegrupper, ledet af enlige almægtige mænd.

Naturlige mænd elsker ikke hinanden, men de kan respekterede hinanden, og således har det formentligt altid været. Det er ensomt at være en mand, og derfor behøver vi kvinder.

Men billedligt talt levede de samarbejdende - altså civiliserede - mænd på en slumrende vulkan. Hvert øjeblik kumme den oprindelige rivalisering bryde igennem, og alt kunne ende i kaos, død og ødelæggelse. Det var en tvingende nødvendighed at deres civilisations regler for samarbejde blev brutalt og ubetinget overholdt, hvilket krævede ledelse.

4. Kvinderne og den primære horde

I de hundredtusinder af år, hvor kvinderne levede i den primære horde, var deres liv ukompliceret, i hvert fald med hensyn til sex. De skulle blot vende den rigtige side til, når den dominerende "Mand" kom og krævede sin ret. Uden undskyldende fagter, forspil eller forklaringer tog han kontant og direkte, hvad han ønskede.

Kvinderne i den primære horde. Foto Afterchock.

Men efter drabet på urfaderen er kvindens kærlighedsliv blevet meget mere kompliceret, men også mere interessant. Før var der kun en mand i hendes liv, men nu står hun over for flere sønner, der måske begærer hende eller måske ikke. Siden drabet har de pyntet sig med tandperler, muslingeskaller, perler, diamanter, kosmetik, smukke klædninger og kunstfærdigt arrangeret hår, fordi de ønsker at manipulere mænd.

Den moderne reklameindustri ved at kvinder har det sidste ord ved køb af de allerfleste brugsgenstande, og af den grund er det vigtigt at appellere til netop kvinders inderste ubevidste følelser. De er helt klare over at dybt i den tertiære del af kvinders hjerner og urgamle følelser har de ikke glemt livet i horden. Det er ikke tilfældigt at kvinders hyppigste sex-fantasi er at blive nådesløst - men ukompliceret - gennempulet af en stor, mørk og fremmed mand, der ved, hvad han vil have.

Derfor, når TV-reklamer viser et elskende par eller ægtepar, vil kvinden meget ofte være en lys skandinavisk type, medens manden vil være en ubestemmelig mørk, mellemøstlig-lignende type, hvis ikke en afrikansk type. Sådanne typer forbindes behændigt med netop de egenskaber, som den oprindelige almægtige "Mand" i den primære horde antages at have haft, fuld af kamplyst, vitalitet og seksuel energi - helt anderledes end naboens usikre blodfattige søn.

En forhistorisk kvinde, som kunne have været en kvinde i den primære horde. Der var ikke behov for at forføre nogen, da der kun var en mand, og han var meget forudsigelig. Hun fik, når det var hendes tur, så længe hun var fødedygtig. Foto 2ch.hk.

Darwin argumenterede for at i de tidlige stadier af menneskehedens udvikling - men dog efter drabet på urfaderen - tog mænd magten til at vælge partner fra kvinderne. Mænd kæmpede mod andre mænd for at vinde deres udvalgte, skrev han, og på grund af den konstante rivalisering blev mænd stærkere og mere intelligente med tiden, medens kvinder blev styrket i deres evne til at tiltrække attraktive partnere "gennem dyrkning af mode". Med hvilket sidste han må have ment kvinders evne til at tiltrække mænd med deres skønhed, charme og intelligens.

Det vil yderst sjældent føre til noget at diskutere de politisk korrekte fortællinger med kvinder med brug af rationelle argumenter - hvilke fortællinger er det frie valg mellem de 72 køn, den lykkelige mangfoldighed, den perfekte lighed, frigørelsen fra de gammeldags normer og hvide mænds historiske ondskab og så videre.

Rationalisme repræsenterer en søgen efter sandhed, og det er almindeligvis ikke særlig vigtigt for kvinder. Deres mål er typisk at blive bekræftet.

Kvinder vil med det samme mærke en mands desperation over den manglende logik og de vil smilende og med påtaget indignation begynde at lege "kom og tag mig", hvilket er, hvad det hele går ud på.

Mænd elsker kvinder, men disse sidste elsker at lege med mænds følelser som en tyrefægter leger med tyren. Gang på gang vil han angribe med uimodsigelige rationelle argumenter, som imidlertid vil blive slag i luften og føre til ingenting andet end nye indignerede beskyldninger. Kvinden vil nemlig straks mærke hans interesse - i hende - og vedblive at vifte med den røde klud foran ham, medens hun overvejer om hun skal imponere sine veninder ved at tilføje ham på listen over sine erobringer.

Men selv hvis hun gør det, vil hun aldrig fuldstændig overgive sig til hans rationelle argumenter og derved afvæbne sig selv og give afkald på fremtidige muligheder for at blive bekræftet ved at lege med hans følelser. Hun vil altid påberåbe sig særlige tolerante, tilgivende kvindelige holdninger - for eksempel i forhold indvandring.

5. Vikingetidens love og krigerære

Skade overbeviser sig selv om at Rolf Krake er død

Skade overbeviser sig om at Rolf Krake er død. Rolfs hird holdt deres troskabsløfte og kæmpede til sidste mand for deres konge. Tegning af Frölich Foto Wikimedia.

I folkevandringstiden skabte de germanske folk deres regler for samarbejde i store grupper. De nedskrev deres egne lovsamlinger. For eksempel havde Goterne i Spanien Kong Recceswinths "Gotisk Lov", Frankerne regerede sig selv efter den "Saliske lov", Burgunderne havde "Lex Burgundionum" og Langobardernes lov hed "Edictum Rothari". I Danmark havde man "Sjællandske Lov", "Skånske Lov" og "Jyske Lov" og sandsynligvis flere.

Folkene følte det som selve indbegrebet af frihed at de blev regeret i overensstemmelse med deres egne love af konger, som de selv havde valgt ud af deres oldgamle kongeslægter.

De Nordiske landes historie - fra vikingetiden til vore dage - opviser en sand lidenskab for lov og ret. Intet kunne ophidse bønderne mere, end hvis en konge ikke respekterede landets gamle love.

Skjaldene sang om Rolf Krakes gavmildhed og hyldede krigeres dyder, nemlig tapperhed, hårdførhed og troskab mod deres konge. Rolfs hirdmænd beviste deres loyalitet ved at forsvare ham til sidste mand. Det samme gjorde Knud den Helliges hird i Odense og Niels den Gamles mænd i Slesvig.

6. Middelalderens ridderidealer

I middelalderen blev mænds adfærd og rivalisering reguleret af riddervæsenets idealer.

Detalje af Knights of Christ by Jan van Eyck

Detalje af Knights of Christ i Ghent Altartavle af Jan van Eyck. Hele riddervæsenet var præget af høviske og moralske idealer. At tale sandhed og holde sine løfter var grundlæggende. Foto Jan van Eyck Wikipedia.

Under indflydelse af kristendommen udviklede oldtidens krigeridealer sig til de ridderlige idealer, som meget gik ud på at en mand bør være trænet i våbenbrug, tale sandhed, holde sine løfter og beskytte kvinder og børn.

Den Franske litteraturhistoriker Leon Gautier opstillede i 1891 middelalderens ti bud for riddere, som let forkortet lyder:

1.   Du skal tro på alt, hvad Kirken fortæller.
2.   Du skal forsvare Kirken.
3.   Du skal respektere og forsvare de svage.
4.   Du skal elske dit land.
5.   Du skal ikke vige for din fjende.
6.   Du skal uden nåde føre krig mod de vantro.
7.   Du skal nøje udføre dine feudale pligter, hvis de ikke
      strider imod Guds love.
8.   Du skal aldrig lyve, og du skal holde dit ord.
9.   Du skal være gavmild mod alle.
10. Du skal altid kæmpe imod uretfærdighed og ondskab.


I den sene middelalder stræbte velhavende købmænd efter at tilegne sig aristokratiets værdier og holdninger. Borgerskabets sønner blev opdraget til ridderlighed.

Det var denne demokratisering af ridderligheden, som skabte "gentleman" idealet, som lagde vægt på en mands ære, kærlighed til fædrelandet, tapperhed, loyalitet, respekt for kvinder og medfølelse med de mindre heldige i samfundet

Da Titanic gik ned i 1912 var ingen mænd - selv de yngste drenge - i tvivl om at kvinder og børn burde komme i redningsbådene først.

Vi er fascinerede af James Bonds mod, nærkampstyrke, urokkelige loyalitet mod sit fædreland og aldrig svigtende omsorg for det svage køn, og denne vores fascination nedstammer fra oldtidens krigeridealer og middelalderens moralske regler for riddere.

7. Nutidens kapitalisme

Den oprindelige kapitalisme voksede frem af menneskets natur og mange hundrede års historie - så at sige af sig selv, som ukrudt der bryder frem mellem havens fliser.

Viking krigernes æresbegreber om troskab og tapperhed blev forfinet som middelalderens ridderidealer og blev sluttelig til gentleman idealet, som blandt andet indebærer at mænd skal tale sandhed og holde deres løfter, hvilket er en vigtig forudsætning for nationers udvikling og velstand.

I den historiske vestlige civilisation har vi formået at udnytte en potentielt samfunds-ødelæggende kraft, nemlig mænds rivalisering om kvinders kærlighed, som en motor i samfundets økonomiske vækst, fordi vi samtidigt har bevaret krigerærens, ridderidealernes og gentleman idealet.

Kapitalismen i Vesten, beskyttet af den vestlige civilisation, er karakteriseret ved et netværk af indbyrdes aftaler mellem mange agenter, der er rivaler og konkurrenter, men som dog respekterer hinanden på lignende måde, som man respekterer sin modstander i sport.

Det er sjældent at en økonomisk aftale indebærer samtidig udveksling af varer og ydelser - som på en markedsplads. Man kan betale først og love at udføre ydelsen senere, eller man kan modtage varen først og love at betale senere. Derfor er et samfunds rigdom betinget af at de økonomiske agenter taler sandhed, holder deres løfter og respekterer hinanden.

Når forskellige mindre udviklede lande i det globale syd tilsyneladende aldrig bliver i stand til at udvikle sig og skabe rigdom, er det formentlig ikke fordi befolkningen er mindre intelligent eller mindre flittig end andre folk. Det er mere sandsynligt på grund af moralske problemer i deres civilisation.

Samfund med mere snedige og mindre dydige økonomiske agenter vil være karakteriseret ved at hvis det lykkes en iværksætter at skabe noget værdi, vil der straks være nogle, som søger at få fat på denne, og derfor bliver iværksætteri oftest ikke til noget. Højst sandsynligt er det blot et spørgsmål om tid, før der dukker en voldsparat gruppe op og kræver beskyttelsespenge.

8. Tre vulkaner af heftige følelser ulmer under samfundet

Et samfundssystem og en civilisation skal være i stand til at inddæmme og regulere de menneskelige lidenskaber, som blev sluppet fri med drabet på urfaderen.

Som ovenfor nævnt er der i menneskets natur tre vulkaner af heftige følelser, som til hver en tid kan komme ud af kontrol og gå i ødelæggende udbrud og destruere civilisationer og samfund. Det drejer sig om unge mænds oprør mod faderen, kvinders higen efter at udfordre mænds følelser og mænds indbyrdes rivalisering.

Det bliver stadigt mere tydeligt at vore moderne massedemokrati ikke er stærkt og stabilt nok til at modstå de bestandige anfald motiveret af menneskets oprindelige primitive følelser. Samtidig er den vestlige civilisation under angreb af underfundige manipulatorer, som udnytter disse følelser og derved får vort samfund til at vakle og slå revner.

1. Oprøret mod faderen

Oprørerne mod faderen er følelsesmæssigt identiske med de rastløse og ensomme unge mænd, der før drabet på den almægtige fader strejfede om krattet, medens de drømte om at tage retten til kvindernes kærlighed fra ham.

De fleste af de moderne politisk korrekte fortællinger herunder Verdens undergang i global opvarmning, fordi gamle uansvarlige ledere har tilladt udledning af CO2 - Drømmen om den perfekte lighed, hvor de unge mænd automatisk vil stige i rang uden at præstere noget særligt - Den lykkelige mangfoldighed, som hidtil er blevet undertrykt af de gamle hvide mænd - og så videre - henter deres følelsesmæssige styrke og vitalitet hos oprøret mod faderen.

2. Kvinders higen efter at udfordre mænds følelser

Vestlige mænd psykologi er karakteriseret ved et ubevidst behov for at udrette noget eller skabe noget, der kan give dem anerkendelse og derved gøre dem fortjente til en plads hos kvinden - og det er en kilde til kvinders magt.

Kvinders natur er karakteriseret ved at de higer efter bekræfte sig selv ved at forføre og manipulere mænd.

Kvinders manipulation af mænds følelser foregår i dag på et meget højt plan. Jeg så engang et interview med en kvindelig svensk politiker. Hun var meget smuk med blå øjne og udslået lyst hår. Med et lille smil i mundvigene udtalte hun sig positivt om indvandringen samtidig med at hun på det stærkeste fordømte de gamle hvide mænd. Hun kunne jo lige så godt have sagt det direkte: "Kom og tag mig, hvis I kan".

3. Rivalisering mellem mænd

Rivalisering mellem mænd foregår over alt. Den er en vigtig drivkraft i kapitalismen, men den kan komme helt ud af kontrol. Historien er overordentlig rig på beretninger om modne mænds rivalisering om status og magt, som har kastet samfund og nationer ud i kaos og elendighed. Adolf Hitler er kendt for at iscenesætte sig selv som den store fører i 1933-45 og derved bringe Tyskland i ulykke. Winston Churchill er kendt for sin stålsatte vilje til at holde Anden Verdenskrig i gang på trods af enorme tab og ødelæggelser og derved gøre Europa til en ruinhob.

I dag kan vi møde rivaliseringen mellem mænd som TDS, Trump Derangement Syndrome. Modne mænd, som på anden vis kan virke fornuftige, kan eksplodere i irrationelt raseri over Donald Trump - simpelthen fordi han har sådan en selvsikker maskulin personlighed, han er en mand, kort sagt en rival. Dæmoniseringen af Putin har formentlig samme oprindelse. I Lars Løkkes utrættelige stræben efter magt og ære kan vi også genkende rivaliseringen mellem mænd.

20231229

Passed W3C Validation