|
Forside DH-Debat 1. Grønlands Løsrivelse |
En generation af ambitiøse Grønlandske politikere fører sig frem for deres troskyldige vælgere med saftige beretninger om danskernes ondskab under kolonitiden. Det vækker genklang, fordi det skaber en behagelig følelse af at de enkelte ikke kan gøre for det, for de har jo været undertrykte og udnyttede.
Statuen af Hans Egede i Nuuk. Historikeren Thorkil Kjærgaard skriver om Hans Egede: "Hvis ikke Hans Egede i 1721 - i år for 300 år siden - var taget til Grønland, så ville rigtig meget i dag være anderledes. Grønland, som siden nordbotiden (sammen med Færøerne og Island) havde hørt til Norge og derigennem også til Danmark, ville være gledet over på andre hænder, fordi der ikke var nogen anden i sigte, som kunne eller ville gøre Hans Egede kunststykket efter og genetablere dansk-norsk suverænitet over Grønland. Hans Egede stod i mange år fuldstændig alene med sin ide om at tage til Grønland, de gamle nordboeres land, hvor der nu kun var vilde hedninger, og han blev anset for en nar og en latterlig fantast uden kontakt med de hårde politiske realiteter." Foto Panterrejser.
De nye grønlandske politikere kræver et opgør med kolonitidens påståede onde gerninger. De mener at kolonitiden var så grum at det er nødvendig med en Dansk-Grønlandsk forsoningskommission, som den man oprettede i Syd Afrika i forbindelse med opgøret med apartheid. Danmark ønsker ikke at medvirke i en sådan kommission.
Disse politikere flirter bestandigt med at erstatte Grønlands tilknytningsforhold til Danmark og Færøerne med et tilknytningforhold til USA.
Ifølge historikeren Thorkild Kjærgaard har Grønland siden middelalderen været en ligestillet del af det Dansk Norske Rige. Grønland har aldrig været en koloni i traditionel forstand, fordi den lokale befolkning ikke blev udnyttet af en dansk kolonimagt.
Hans Egede missionerer blandt grønlandske fangere. Foto Danmarks historie i billeder (1898).
Kjærgaard skriver: "Overalt i Syd- og Nordamerika tales i dag europæiske sprog (spansk, portugisisk, engelsk og fransk), kun i Grønland er et indfødt amerikansk sprog stats-, samfunds- og kulturbærende, og kun her er landet ikke en bevidstløs kopi af en europæisk moderstat. Medens resten af Den Nye Verden sejlede i blod (indfødtes blod), så kendes der ikke så meget som et drab begået af en dansker eller af en nordmand på en grønlænder i 1700-tallet. Hvor de indfødte på resten af den amerikanske halvkugle blev jagtet og mejet ned som dyr, sad de i Grønland - takket være Hans Egede - på skolebænken og lærte - som ligestillede landsmænd i det multinationale, multikulturelle dansk-norske monarki - at læse og skrive på deres grønlandske modersmål."
Inuitterne i Grønland er det eneste folk på hele det amerikanske kontinent - fra Ildlandet i syd til Canada og Alaska i nord - som har bevaret deres amerikanske identitet og er blevet forskånet for det blodbad, som den europæiske imperialisme i Den Nye Verden udløste.
USA har skruet op for charmeoffensiven overfor grønlandske politikere. Wilson Center i Washington DC tildelte juni 2022 Grønlands landstyreformand, Mùte B. Egede, en fornem pris for lederskab. Amerikanerne smigrer ham med titlen "prime minister of Greenland".
Landstyreformand Mùte B. Egede. Født 11. marts 1987 (35 år). Foto U.S. Department of State by Ron Przysucha Wikipedia.
Landstyreformanden var inviteret til Washington for at få overrakt den prestigefulde pris. Begrundelsen for tildelingen var hans "ledelse gennem alliancer" (The leadership through alliances award).
Wilson Center skriver: "I din artikel i Wilson Quarterly beskrives, hvordan Grønlands alliancer over hele kloden kan hjælpe til at udvikle Grønland økonomisk, politisk og socialt. Den vision og vores samarbejde omkring projektet Greenland Dialogues viser, hvordan Grønland kan være leder i det nye Arktis."
Tidligere modtagere af Wilson Centerets pris omfatter blandt andre Henry Kissinger, Hillary Clinton, Colin Powell og Condoleezza Rize.
"Greenland Dialogues" er et samarbejde mellem det amerikanske Wilson Center og Grønlands Selvstyre om at "at udforme og gennemføre en række programmer og initiativer, der skal fremhæve og diskutere de mange facetter af Grønlands nuværende og fremtidige hjemlige forhåbninger og udfordringer, såvel som dets unikke plads i Kongeriget Danmark. I samarbejde med Grønlands Selvstyre og Kongeriget Danmark vil disse sæt af initiativer bidrage til at fremme politikrelevante diskussioner og informere beslutninger, der er afgørende for Grønlands fremtidige aspirationer og forventninger." Det lyder noget kryptisk, og man må tænke at meningen er at Amerikanerne ønsker at påvirke beslutninger vedrørende Grønland, ved at udnytte de nye grønlandske poltikeres forfængelighed.
Amerikanerne er allerede til stede i Grønland, idet de har Thule Basen, som de opnåede i forbindelse med Anden Verdenskrig. Ganske som de Sovjettiske tropper forblev i Øst Europa efter krigen, således blev USA i Grønland efter krigens afslutning som en ren selvfølgelighed.
Thule Air Base. Foto Ann O'nyme Wikipedia.
Den amerikanske tilstedeværelse var blot en naturlig fortsættelse af tidligere amerikanske forsøg på at komme i besiddelse af Grønland. Allerede i 1867 ville præsident Andrew Johnson købe Grønland. I 1946 bød den Amerikanske præsident Harry Truman 100 millioner dollars i guld for Grønland, og senest i 2019 ønskede præsident Trump at købe Grønland.
Det var ikke en tilfældig indskydelse, som Trump fik. USA’s interesse for Arktis og dermed også Grønland er støt stigende. Amerikanerne har for nylig forhandlet sig til uhindret adgang til fire militære anlæg i Norge. To af dem i det arktiske Norge, hvorfra USA nu uden først at spørge nordmændene kan sende fly, flådefartøjer og ubåde på patruljer tæt op ad de russiske atomarsenaler på Kolahalvøen. USA’s luftvåben er tilbage på Keflavik-basen på Island.
Amerikanske repræsentanter har fornylig på lignende måde stillet krav om opsætning og drift af et antal radarstationer i Grønland. Hvis de får dette krav opfyldt, vil de aldrig forlade disse lokaliteter igen.
Prisvinderen, Mùte B. Egede, er en socialistisk Grønlandsk politiker, som er kendt for sine konsekvente og uforsonlige holdninger om at gøre op med kolonitiden og gøre Grønland til en selvstændig stat. Han er indædt modstander af at åbne for udnyttelsen af Grønlandske råstoffer blandt andet i Kvanefjeldet i Sydgrønland, da han mener det vil ødelægge den Grønlandske natur.
Dronning Margrete i Grønland. Foto Kongehuset.
Han tilhører en hel generation af Grønlandske politikere, som på uansvarlig vis høster deres stemmer ved bestandigt og uden ophør at sælge den urealistiske drøm om Grønlands uafhængighed til deres godtroende vælgere.
Men det er blevet beregnet at for grønlandsk økonomi vil selvstændighed og det dermed forbundne tab af bloktilskud være en uoverskuelig katastrofe for Grønland. Landsstyret vil gå bankerot efter blot 2-3 måneder og samfundet vil gå i opløsning ledsaget af sult, arbejdsløshed, flugt ud af landet og den vold og kriminalitet, som opstår, når et samfund ophører med at fungere.
Før Grønland fik selvstyre lavede det daværende hjemmestyre en pengestrøms-analyse for landskassen som belyser virkningerne af et bortfald af bloktilskuddet fra Danmark. I hovedtræk gælder den stadig, og med opdateret input er situationen omtrent som følger (fra Kamikposten):
Grønlands råstoffer. I rapporten "Til gavn for Grønland" konstaterer et bredt funderet forskerudvalg, at minedrift og olieboringer ikke bliver den hurtige genvej til økonomisk uafhængighed af Danmark, som mange grønlandske politikere har udtrykt håb om. Grønlands økonomi og demografi kommer til at kræve en vifte af forskellige tiltag - og behovet for bloktilskuddet vil ikke forsvinde, så langt øjet rækker, fortæller udvalgets formand, Minik Rosing, professor ved Københavns Universitet og bestyrelsesformand for Grønlands Universitet. Foto Illustration i rapporten Til Gavn for Grønland.
Grønlands Landskasse vil ikke længere modtage omkring 4 milliarder årligt fra Danmark som bloktilskud, andre tilskud og EU-tilskud. Hvilket beløb udgør 56% af den Grønlandske landskasses indtægter.
Landskassen vil yderligere komme til at mangle omkring 1,5 milliarder, som udgør omkostninger til samfundsopgaver, som under rigsfællesskabet bliver udført af den danske stat, men som Grønland selv skal udføre i tilfælde af selvstændighed.
Bloktilskuddet bruges til Selvstyrets offentlige forbrug, som repræsenterer en vigtig indtægtskilde for Grønlands private virksomheder. Ved bloktilskuddets bortfald vil disse i gennemsnit miste 60% af deres indtjening. De private virksomheders deraf følgende reducerede skattepligtige indkomst og en markant mindsket skattepligtig lønindkomst - på grund af arbejdsløshed - vil bevirke at landskassens indkomster yderligere vil blive reduceret med 15%.
Den Grønlandske landskasse garanterer for lån - hjemtagne af private og selvejende selskaber - med et beløb, som svarer til 20% af landsstyrets balance. I tilfælde af selvstændighed og dermed bortfald af bloktilskuddet, vil mange af disse lån blive misligholdt, og der vil komme krav om at garantierne skal træde i kraft. Sammen med alle de andre forhold vil dette med meget stor sandsynlighed medføre en Grønlandsk statsbankerot.
Det danske inspektionsskib Ejnar Mikkelsen i Grønlandske farvande. Foto Pinterest.
Søren Espersen, førhen Dansk Folkeparti, vurderer endog at den Grønlandske landskasse efter en løsrivelse selv må finansiere et beløb på mindst ti milliarder kroner.
Men det bekymrer ikke de frihedselskende grønlandske politikere. De holder hadet mod Danmark ved lige ved at markedsføre især tre narrativer, som skal dokumentere at det er synd for Inuitterne. Det drejer sig om "eksperimentbørnene", "de juridisk faderløse" og "spiralsagen".
I 1998 udkom Tine Brylds bog "I den bedste Mening" om de 22 grønlandske børn, der i 1951 blev sendt til Danmark. Hovedparten af børnene vendte efter knap halvandet år tilbage til Grønland og blev anbragt i det ny-opførte børnehjem i Godthåb (Nuuk), medens seks af børnene blev i Danmark og blev adopteret af deres danske familier. Bogen beretter om børnenes oplevelser, og hvordan deres liv senere formede sig.
I 2010 kom spillefilmen "Eksperimentet", der bygger på Tine Brylds bog om de 22 børn.
Filmen handler om de tilbagevendte børns tilværelse på det nyopførte børnehjem i Godthåb, hvor de beskrives som ulykkelige og splittede mellem den grønlandske og den danske kultur.
Tre af de toogtyve grønlandske børn på Fedgården ved Faxe Ladeplads på Sydsjælland i 1951, hvor de var anbragt, indtil de kom til hver til sin danske plejefamilie. Foto Avisen Danmark.
På denne tid blev gennemført lignende projekter i Canada og Australien. Målet var at skabe en elite med gode sprogkundskaber hos landenes oprindelige indbyggere, en elite der kunne føre deres landsmænd og stammefrænder ind i den moderne tid.
Det dansk-grønlandske projekt blev støttet af de grønlandske politikere i Landsrådet: "Landsrådet takker Red Barnet for planerne for grønlandske børns ophold i Danmark og giver sin tilslutning til at statsministeriet søger disse planer virkeliggjort, men gør dog samtidig opmærksom på nødvendigheden af at der sikres at børnene ved hjemkomsten til Grønland kommer under passende kår, således at nedgangen fra gode kår ikke bliver til skade for børnene." Landsrådet vedtog forslaget med 19 stemmer for og 4 imod.
Ideen var at udvælge forældreløse børn med høj intelligens, men disse kriterier måtte der slækkes på. Børnene var 4 til 8 år gamle. I Danmark blev de i første omgang indkvarteret på et børnehjem og efter nogle måneder hos private plejeforældre. Da de året efter kom tilbage til Godthåb (Nuuk), blev de indkvarteret på et nyopført børnehjem, hvor de blev passet af dansk personale - og ikke af deres forældre. De blev generelt isoleret fra grønlandsksprogede kammerater og det grønlandske samfund.
Dronning Ingrid taler med de Grønlandske børn i Danmark. Foto Avisen Danmark.
Der manglede ikke noget på børnehjemmet. Børnene var klædt i pænt tøj og deres hår blev omhyggeligt klippet. Der var juleaften med flæskesteg, risengrød og gaver. Der var også råd til selskaber, biografture, udflugter og søndagstøj.
Men det specielle ved børnehjemmet var at børnenes hverdagsliv var præget af dansk kultur, herunder maden, påklædningen, film-forevisningerne, sangene, og børnehjemmets indretning. Der var begrænsninger for, hvor meget de kunne se deres familier. Besøg kunne arrangeres og tillades, men de var ikke en prioritet og ikke hyppige.
Børnenes opvækst på børnehjemmet i Godthåb kom i det store hele til at udfolde sig på dansk. Man dyrkede selskabelighed med byens prominente danske familier og modtog besøg af fornemme gæster fra Danmark. Børnehjemmets grønlandske ansatte havde fået besked på at tale dansk med børnene.
Eksperimentet mislykkedes totalt. Kun halvdelen af børnene fik en uddannelse og en tredjedel bosatte sig i Danmark. De var overrepræsenterde i rusmiddel-statistikken og mange formåede ikke at stifte familie. De blev ikke den elite, som kunne føre Inuitterne ind i fremtiden, som man havde håbet på.
I 2010 undskyldte Red Barnet for organisationens rolle i forløbet. Red Barnets daværende generalsekretær, Mimi Jakobsen, fremsatte sin undskyldning i en dansk radioavis.
Eksperimentbørnene i børnehjemmet i Nuuk efter tilbagekomsten fra Danmark. Det er kun den stående pige øverst til højre, som ser lidt ulykkelig ud. Foto AvisenDanmark.
Det mislykkede projekt er blevet grebet af den ny generation af grønlandske politikere og markedsført som et typisk eksempel på den danske kolonimagts ondskab.
Mellem 2009 og 2014 fremsatte forskellige Grønlandske folketings-medlemmer forslag om at folketinget skulle pålægge regeringerne at give en officiel undskyldning på vegne af staten til de personer, der i 1951 blev fjernet fra deres familier i Grønland og sendt til Danmark som led i dette eksperiment. De blev dog alle afvist med den begrundelse at tiden var en anden.
Inspireret af "Truth and Reconciliation Commission of South Africa" nedsatte det Grønlandske selvstyre i 2014 "Grønlands Forsoningskommission", der havde til formål "definere emner og problemstillinger, der har rod i kolonitiden". I 2017
kom kommissionen med sin endelige betænkning. Et af afsnittene har overskriften "Eksperimenter med børn", her nævnes de 22 børn, der i 1951 blev sendt på et års ophold i Danmark og ikke kom tilbage til deres familier.
Doris Jakobsen fra partiet Siumut udtalte til Jyllands-Posten i 2014 at det
var meget trist at Danmark ikke ønsker at være med i forsoningskommissionen. Hun betegnede det desuden som "problematisk, at Danmark heller ikke engang vil give en undskyldning for de helt åbenlyse uretfærdigheder i tidens løb."
Statsminister Mette Frederiksen omfavner Eva Illum, som er en af de seks stadig levende eksperimentbørn, ved undskyldnings-arrangementet for de grønlandske børn på Nationalmuseet den 9. marts 2022. Hver af de seks stadig levende fik tildelt 250.000 kr. i erstatning. Foto Statsminsteriet.
Først i 2022 bøjede statsminister Mette Fredriksen sig for den Grønlandske offermentalitet og gav en officiel Dansk undskyldning til de seks ud af de toogtyve, som stadig er i live. Statsministeren udtalte: "Det, som I var udsat for, var forkert. Det var umenneskeligt. Det var urimeligt. Og det var hjerteløst."
Disse seks personer fik hver udbetalt en kompensation på 250.000 kroner oplyser Social- og Ældreministeriet på deres hjemmeside.
Ifølge love for Grønland - vedtaget af både folketinget og det grønlandske landsråd - havde børn født uden for ægteskab før 1963 i Vestgrønland og før 1974 i resten af Grønland ikke krav på at kende deres far, arve efter ham eller tage faderens efternavn. Først i 1963 vedtog de grønlandske folkevalgte et lovgrundlag, der gjorde dette muligt.
Hvad er en juridisk faderløs? Foto Kamikposten.
En "juridisk faderløs Grønlænder" er således født før 1963 af en moder, der enten ikke har kendt navnet på faderen eller den mand, som hun har udpeget som fader, har nægtet faderskabet. Datidens lovgrundlag og datidens teknologi tillod ikke moderen at forfølge sagen yderligere.
Hvem har så skylden for at disse børn måtte vokse op uden en faderskikkelse og ikke kunne arve efter deres - formodede danske - biologiske fædre? Man kan mene at ansvaret ligger hos den ukendte mand, som blot stak af fra det hele, eller hos moderen, der ikke var tilstrækkelig kritisk i valget af partner i et afgørende øjeblik.
Men sådan ser medlemmerne af foreningen "Kattuffik Ataata" - som betyder "Landsorganisationen Far" - ikke på det. De mener at det er den danske stats skyld at børnene ikke har en juridisk ansvarlig fader og derfor kræver de at staten skal yde erstatning.
Foreningens advokat, Mads Pramming, udtaler: "Menneskerettigheds-konventionens artikel 8, der anerkender børns ret til en familie, er blevet krænket. Det er ikke en krænkelse, loven fra 2014 reparerer på. Man kan heller ikke udelukke, at menneskerettighedskonventionens artikel 14, der forbyder diskrimination, er blevet krænket. Medens danske børn havde ret til at få fastslået faderskab i loven fra 1938, gjaldt det ikke grønlandske børn".
Den famøse blok P i Nuuk, som blev bulldozed i 2012. Bygningen blev bygget i 1965-1966 som en del af Folketingets program for at modernisere og urbanisere den grønlandske infrastruktur ved at flytte folk væk fra bopladserne. Da blokken blev bygget, var den den største boligblok i Nordeuropa. Dette og hele det øvrige grønlandske boligbyggeri beskæftigede tusinder af danske håndværkere i Grønland i 1960'erne. Foto nordatlantens.dk.
Ifølge historikeren Sniff Andersen Nexø har der gennem tiden været flere juridisk faderløse med grønlandske fædre end med danske og andre udenlandske fædre.
Men når fædrene er ukendte, kan man jo ikke vide om de er danske eller grønlandske?
Dog, den grønlandske radio- og tv-station KNR forklarer at de fleste bortløbne fædre er danske: "De juridisk faderløse er i de fleste tilfælde børn med grønlandske mødre og danske fædre, der deltog i de omfattende boligbyggerier i Grønland i 1950’erne og 60’erne."
"Den danske stat bør give en undskyldning og kompensation til juridisk faderløse i Grønland", mener Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen. "Der er nogle kapitler i historien mellem Grønland og Danmark, som jeg mener, at vi er nødt til at få rettet op på, fordi vi ønsker et mere ligeværdigt og sundt forhold mellem Grønland og Danmark i fremtiden."
Grønlandske kvinder og antagelig danske sømænd. Mændene på billedet kan muligvis være fra besætningen på skibet "Grønland" i forbindelse med ekspeditionen til Østgrønland i 1924. Fotograf: Peter Elfelt (1866-1931), udateret. Foto Det Kongelige Bibliotek Billedsamlingen Den Topografiske Samling, Grønland.
De grønlandske folketingsmedlemmer, Inuit Ataqatigiit's Aaja Chemnitz Larsen og Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut, bakker op om erstatningskravet fra de juridisk faderløse.
Men historiker Sniff Andersen Nexø påpeger: "Det er værd at bemærke, at forslaget om at lave en lovgivning ligesom den danske, som gav børn født uden for ægteskab navn og arveret efter deres far, kom fra Danmark, men blev blankt afvist af Grønlands Landsråd".
Imidlertid - som nogle bemærker - kunne Folketinget have valgt at tilsidesætte Landsrådets mening, og da det således havde magten, har det også det grundlæggende ansvar for beslutningen.
En af "prime minister" Mùte B. Egede's mærkesager er "spiralsagen", han siger: "Den sag har sit eget liv og er nødt til at blive belyst ordentligt for de grumme ting, der er foregået på det tidspunkt."
Lippes Loop spiral. Foto quinacrine.
Problemet er angiveligt at i 1960'er fik nogle tusinde grønlandske kvinder opsat en spiral som svangerskabs-forebyggelse som resultat af en kampagne for at nedbringe fertiliteten. Spiral som svangerskabs-forebyggelse var meget almindeligt på denne tid. Også mange danske kvinder fik spiral opsat.
Spiralkampagnen var ganske velmotiveret. KNR skriver at "beregninger fra Grønlands Statistik viser, at kvinder i slutningen af 1960'erne i gennemsnit kunne forvente at få seks børn."
Spiralsagen er et journalistisk sammenkog i fem episoder produceret af DR. De bygger næsten udelukkende på personlige interview med udvalgte grønlandske kvinder, som oplevede denne form for prævention negativt. DR journalisterne puster til hadet mod danskere ved at lægge stor vægt på at fortælle at spiralerne i Grønland blev sat op af danske læger, og ikke bare af læger i almindelighed.
DR journalisterne har gravet frem at for halvtreds år siden tolkede ganske enkelte læger i Grønland reglerne derhen at nogle piger kunne få opsat spiral uden forældrenes samtykke.
Det var ikke lovligt at opsætte spiraler på mindreårige piger uden forældrenes samtykke, og det har aldrig været lovligt - hverken i Danmark eller Grønland. Men lægerne kunne vejlede piger under 18 år i prævention uden forældresamtykke.
Tom Høyem var den sidste grønlandsminister. Foto Karlsruhe.
Den sidste grønlandsminister, Tom Høyem, fortalte i en tale ved en stor sundhedskonference i Nuuk i 1985: "I sidste halvdel af 1960’erne forøgede sundhedsvæsenet indsatsen med oplysning om svangerskabs-forebyggende midler, og resultaterne var opsigtsvækkende" - "De viser, hvor hurtigt man kan nedsætte fertiliteten, dersom man har et effektivt sundhedsvæsen og en befolkning, der er motiveret for at undgå graviditeter. I løbet af 3-4 år blev fertiliteten halveret - især på grund af anvendelse af spiralen."
Tom Høyem er i dag 80 år. Han siger, at han aldrig har hørt om, at spiraler systematisk skulle være blevet sat op uden samtykke. Og ifølge ham foregik spiralkampagnen ikke i det skjulte, men åbenlyst kendt vidt og bredt.
Den sidste grønlandsminister synes, det er godt, at der sættes en granskning i gang for at undersøge mulige brud på love og regler. Men samtidig holder han fast i sin holdning om, at spiralkampagnen som helhed var god og meget vigtig. Han siger: "Grønlandske og danske politikere var i 60’erne stillet over for en katastrofe. En udvikling i Grønland, som I, der sidder i Nuuk nu, ikke kan forstå, hvordan det var dengang. Folk døde af tuberkulose. Man havde utroligt mange aborter og dødfødte børn. En tilvækst i befolkningen, der var helt uansvarlig. At man så åbent og højlydt lavede en kampagne for spiral, finder jeg absolut i orden."
Grønlandske politikere er gået i selvsving over den mere end halvtreds år gamle kampagne. Det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam betegner sagen som folkemord: "Det er fuldstændig absurd og skal på ingen måde ignoreres eller pyntes på. Kald det hvad det er: Det er folkemord." Hun mener, at sagen er så alvorlig, at Grønland bør gå i gang med at indsamle bevismateriale for at bringe sagen for en folkeretsdomstol.
DR's utrolige spiral-historie har bredt sig til udlandet og jo længere den kommer ud jo værre bliver den. "Syv-årige piger fik opsat spiral imod deres vilje". "Det grænser til folkemord". Foto Der Spiegel.
"Det er en meget skamfuld fremgangsmåde, der er blevet brugt og er ondskabsfuld behandling af grønlandske kvinder og en grov handling, og begrundelsen er uhyggelig", tordner den aldrende Hans Enoksen.
"Spiralkampagnen er eksempel på en objetivisering og politisering af kvindekroppen, der er helt utilstedelig," siger Naaja H. Nathanielsen fra partiet Inuit Ataqatigiit.
Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder kommer med en fælles appel og mener, at sagen er en grov krænkelse af menneskerettigheder. Samtidig kalder de handlingerne for nedværdigende og umenneskelige.
Múte B. Egede følger op: "Det er som om skeletterne vælter ud af skabet for tiden. De ting, som er sket, kommer frem nu. Og der er helt klart brug for, at man belyser tingene. Med hele spiralkampagnen er der sket nogle uacceptable ting."
Det unge grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam var miss Danmark finalist i 2015 og kom ind på en sjette plads. Hun er nu medlem af Folketinget som en af de to grønlandske medlemmer. Hun er vort fædrelands mest aggressive kritiker og udnytter enhver mulighed for at tilsværte Danmark. Hun mener at Grønland og grønlændere har fået "tvangsfjernet sin suverænitet og selvbestemmelse". "Der eksisterer ikke noget rigsfælleskab, kun dansk herredømme". Om spiralkampagnen sagde hun: "Det grænser til folkemord". Foto Folketinget.
I Grønland idag er spiralen forlængst blevet erstattet af abort som præventionsmiddel. "Der gennemføres faktisk flere aborter i Grønland, end der fødes børn", siger chefkonsulent i Grønlands Statistik Lars Pedersen. Men det tager de grønlandske politikere ikke fat om af angst for vælgernes dom. De vil hellere score points ved at tilsværte Danmark.
Spiralhistorien bliver ikke det sidste, som vi kommer til at høre til de grønlandske politikeres nedgøring af Danmark. DR's journalister har lavet en ny grønlandsserie, som hedder "Grønlands forsvundne børn", hvori de ganske perverst insinuerer at i hundredevis af grønlandske børn er blevet bortadopteret til danske familier imod forældrenes vilje. Den vil med sikkerhed udløse et lignende hysteri blandt de grønlandske politikere som "Spiralkampagnen".
I januar 2020 åbnede USA sit nye konsulat i Nuuk i Grønland og fik dermed direkte kontakt med Inuitterne, som i stort omfang hader danskere og giver os skylden for al deres modgang i livet. Den amerikanske regering har besluttet at tildele 12,1 millioner dollar, svarende til cirka 83 millioner danske kroner, til civile projekter i Grønland, hvilke midler skal administreres af konsulatet. Som om Grønland var et fattigt og forsømt U-land.
Åbningen af det Amerikanske konsulat i Nuuk blev markeret ved at konsul Sung Choi, assisteret af den lokalansatte Poul Bloch Jensen, hejste det amerikanske flag foran Arktisk Kommandos bygning, hvor konsulatet har til huse. Foto Rigsombudsmanden i Grønland.
"Vi er interesserede i, at grønlænderne får den velstand, som de søger," sagde den daværende amerikanske ambassadør, Carla Sands. Hun ville også gerne gøre grønlænderne bedre til at tale engelsk.
USA kunne meget nemt have givet Grønland velstand på en nemmere måde, nemlig ved igen at give den såkaldte servicekontrakt, der omhandler den civile drift af den amerikanske militærbase, Thule Air Base, til et Grønlandsk selskab. Det drejer sig om en kontrakt til en værdi af flere hundrede millioner kroner. Den blev i 2014 givet til et amerikansk selskabs danske datterselskab, efter at et grønlandsk selskab havde haft aftalen i flere årtier. En beslutning, der betød, at den grønlandske landskasse mistede indtægter for mere end 200 millioner kroner om året.
Den ny amerikanske konsul i Nuuk, Sung Choi, udtaler at Grønland ikke skal forvente at USA frivilligt vil give kontrakten tilbage til et grønlandsk selskab. For den aktuelle hjælpepakke er noget helt andet, siger han.
Amerikansk affald fra Anden Verdenskrig ved Ikkateq i Øst-Grønland. Foto The Range Explorer.
Den amerikanske støtte er heller ikke ensbetydende med, at USA nu vil finde penge til oprydningen efter gamle amerikanske militærbaser i Grønland. Et igangværende og omfattende projekt, der forventes at løbe op i flere hundrede millioner kroner, og som Danmark lige nu er alene om at betale for.
Der kan ikke være tvivl om at den såkaldte hjælpepakke i virkeligheden er designet som et redskab for amerikanske diplomater og politikere til at komme i kontakt med de oppositionelle og frihedshungrende grønlandske politikere og enkeltpersoner.
I 1823 udsendte USA's præsident James Monroe en erklæring, som lovede, at USA ville holde sig neutral i europæisk politik og respektere etablerede kolonier. Man vendte sig dog mod fremtidig kolonisering i Amerika. Erklæringen var udtænkt af udenrigsminister, senere præsident, John Quincy Adams. I 1904 påberåbte USA sig endvidere den såkaldte Roosevelt-tilføjelse, hvilket vil sige retten til at intervenere som "politimagt", hvis stater i Karibien og Centralamerika optræder "uciviliseret". Denne ret påberåbtes siden flere gange som begrundelse for USAs indblanding i Latinamerika under Den Kolde Krig.
Monroe doktrinen. Foto Steigan.no.
USA holdt ikke James Monroe's løfte om at holde sig neutral i europæisk politik. De blandede sig i både Første og Anden Verdenskrig ved at engagere sig på den svagere parts side og derved forlænge krigene og mangefold øge tab og Europas ødelæggelse. I moderne tid hælder USA benzin på bålet i Ukraine for at holde den ny Europæiske krig i gang.
Siden Monroe og Roosevelt er imidlertid "Monroe-doktrinen", blevet udvidet og omformet således, at den i populær amerikansk opfattelse indebærer forbud mod enhver europæisk territorie-erhvervelse på den vestlige halvkugle eller rent ud krav om disse territoriers frigørelse fra enhver form for europæisk kontrol.
I Amerikansk politisk opfattelse gælder Monroe doktrinen utvivlsomt også for Grønland. I løbet at tiden efter krigen er det tydeligt at de mener at de har ret til handle, som finder for godt i Grønland og informationsdeling og samarbejde med Danmark blot er en betydningsløs formalitet.
Camp Century er en tikkende affaldsbombe under Grønlands indlandsis. En hemmelig amerikansk militærbase anlagt i 1959. Da basen lukkede ned i 1967, efterlod man alt i indlandsisen, inklusive en atomreaktor. Foto TV guide.
For eksempel begyndte anlæggelsen af Camp Century i 1958 uden Danmarks tilladelse eller blot viden. "Men i august 1959 orienterede den amerikanske ambassadør den danske udenrigsminister om, at amerikanerne allerede var begyndt at bygge Camp Century på indlandsisen. Det skete ganske uformelt ved et cocktailparty," fortæller en forfatter ved navn Matthias Heymann.
Camp Century blev påbegyndt langt uden for de afmærkede og aftalte militære områder. Det var endvidere den Amerikanske plan at et "Iceworm" projekt skulle sprede sig yderligere langt ind i den nordlige indlandsis. Det havde de heller ikke ulejliget sig med at diskutere med de danske politikere.
De danske politikere forsikrede befolkningen om at der ikke blev opbevaret atomvåben på dansk område. Selvom de dog må formodes at have vidst bedre, men de har blot resigneret. Viggo Kampmann præcicerede i 1961 at det også gjaldt Grønland. Men alligevel havarerede et atombevæbnet amerikansk fly under en rutineflyvning ved Thule i 1968, som vi alle ved.
Et B-52G Stratofortress bombefly som det, der styrtede ned ved Thule. Var det ikke styrtet ned, ville vi aldrig have fået at vide at der var atomvåben på Thule basen. Foto Wikipedia.
USA bekræfter over for Berlingske, at der er en opgradering af Thule basen for milliarder af dollars på vej. Ifølge Berlingske kender hverken det grønlandske landsstyre eller Folketinget til, hvilke opgraderinger som USA planlægger at gennemføre. Dette til trods for at ifølge aftaler mellem USA, Grønland og Danmark, skal USA konsultere og informere den danske og den grønlandske regering om enhver væsentlig ændring af USA's militære operationer i Grønland - USA skal dog ikke spørge om lov til ændringer.
Men alt dette viser blot at Amerikanerne ikke har den store respekt for deres Danske og Grønlandske samarbejdspartnere, det viser ikke noget om egentlige territoriale og politiske ambitioner, således som for eksempel Truman og Trump afslørede ved deres købstilbud.
Men oprettelsen af et Amerikansk konsulat i Nuuk, som klart har til sigte at søge kontakt med oppositionelle og utilfredse grønlandske-politikere, viser et kvalitativt skift i Amerikansk politik i forhold til Grønland. Nu går de efter struben.
Måske håber de derved at kunne tilsidesætte de forsikringer om accept af dansk overhøjhed i Grønland, som de gav i forbindelse med salget af de Vestindiske øer i 1916 og igen til gengæld for ambassedør Kaufmans accept af deres militære intervention i Grønland i 1941.
Trump har som præsident vist sine kort i forhold til Grønland med sit købstilbud. Han mener sandsynligvis, som sikkert de fleste Amerikanske politikere, at Grønland er en del af det amerikanske kontinent, og det må selvfølgelig og logisk set tilhøre "Amerikas Forenede Stater" og ikke et lille gammeldags kongerige på den anden side Atlanten.
USA er et imperium, befolket af millioner af indbyggere af mange forskellige racer, religioner og kulturer. Og imperier ønsker bestandigt at ekspandere.
Indianer-reservater i USA. "The Indian Removal Act" blev underskrevet blev den 28. maj 1830 af USA's præsident Andrew Jackson. Loven bemyndigede præsidenten til at forhandle med sydlige, herunder Mid-Atlantiske, indianerstammer om deres fjernelse fra deres oprindelige områder og flytning til territorier vest for Mississippi-floden. Som det ses er idag hele det frugtbare område øst for Missisippi, det meste af prærien og Californien så godt som renset for indianere, medens der er mange reservater i mindre attraktive områder, især i de sydvestlige ørkenstater og i de bjergrige stater mod nord. Foto Wikipedia.
1776 fødtes Amerikas Forenede Stater som tretten oprørske kolonier langs Nord Amerikas østkyst. Siden har landet bestandigt ekspanderet og øget sit territorium.
1783 afsluttedes uafhængighedkrigen mod England og ved fredsaftalen fik USA ret til området mellem floden Mississippi og Appalacher bjergene undtagen Florida og Canada.
Mellem 1783 og 1848 lykkedes det at fordrive eller udslette de oprindelige indianske stammer i dette område, hvilket gav plads til at oprette staterne Wisconsin, Michigan, Illinois, Indiana, Ohio, Kentucky, Tennessee, Alabama og Missisipi.
1803 købte USA det kolosale Lousiana-område fra Frankrig. Dette gav mulighed for at fordrive og udslette indianerne også fra prærien og efterhånden oprette staterne Lousiana, Arkansas, Missouri, Iowa, Minnesota, North Dakota, South Dakota, Nebraska, Kansas, Oklahoma, Colerado, Wyoming og Montana. Meget hurtigt blev også bisonokserne på prærien næsten fuldstændig udryddet.
1820 begyndte Texas at blive befolket af amerikanske farmere. I 1833 gjorde Texanerne oprør og erklærede sig uafhængige af Mexico. Men først i 1870 blev Texas en del af Amerikas Forenede Stater. De oprindelige Apache indianere blev forflyttet til fem reservater i New Mexico.
Folkedrabet i Californien betegner udryddelsen af de oprindelige indianere i Californien udført af amerikanske regeringsagenter og private militser i 1800 tallet. Det begyndte efter den amerikanske erobring af Californien fra Mexico, og tilstrømningen af nybyggere på grund af fund af guld i Californien. Mellem 1846 og 1873 anslås det, at regeringsagenter og private militser dræbte mellem 9.492 og 16.094 indfødte indianere i Californien. Mange tusinder blev desuden sultet eller arbejdet ihjel. Tilfælde af slaveri, kidnapning, voldtægt, børneadskillelse og fordrivelse var almindelige. Disse handlinger blev opmuntret, tolereret og udført af statslige myndigheder og private militser. Foto "Protecting The Settlers", Illustration by JR Browne for his work "The Indians Of California" 1864. Wikipedia.
1817 - medens Florida stadig hørte til Spanien - angreb general Jackson Seminole Indianerne i Florida i den såkaldte Første Seminolekrig, fordi indianerne der gav husly til bortløbne negerslaver og optog dem i deres stammer.
1821 købte USA Florida fra Spanien. I 1830 vedtog det amerikanske parlament "Indian Removal Act", der bemyndigede præsidenten til at indlede forhandlinger med alle stammer øst for Mississippi om en flytning til reservater vest for Missisippi.
1835 udløste forsøget på at flytte Seminolerne til Oklahoma Anden Seminolekrig, der blev den dyreste indianerkrig, som USA nogensinde kom til at føre, både økonomisk og i form af amerikanske tab. Først i 1842 opgav hovedparten af Seminolerne og lod sig deportere til Oklahoma. Det lykkedes dog en lille gruppe at gemme sig i sumpene.
1846 løsrev en kortvarig republik, Californien, sig fra Mexico og fik eget flag med stjerne og en brun bjørn.
1848 erobrede USA Utah, Arizona, Nevada og resten af Californien fra Mexico. Republikken Californien blev slået sammen med den nyligt erobrede del til staten Californien og indlemmet i USA. Men allerede i 1846 indledte amerikanske militser en omfattende udryddelse af indianerne i Californien.
1867 blev Alaska købt fra Rusland.
1893 blev Hawai i praksis indlemmet i USA, da dronning Liliuokalani blev afsat. USA's præsident afviste dog kupmagernes anmodning om at annektere øerne. I stedet oprettedes i 1894 Republikken Hawaii med amerikaneren Sanford B. Dole som præsident. Først i 1900 fik Hawai status som amerikansk territorium.
1898 blev Puerto Rico erobret af USA efter at øen havde været regeret af Spanien i 400 år.
1898 erobrede USA øen Guam i det vestlige stillehav efter at den havde været spansk besiddelse i fire hundrede år. Øen blev besat af Japan i 1941, men USA tog den tilbage i 1944. Den er hjemsted for en stor amerikansk fly- og flådebase. De oprindelige malaya-polynesiske indbyggere, Chamorus, er idag i mindretal, idet de kun udgør 37% af befolkningen. En broget blanding af forskellige asiater, Filipinos, Koreanere, Kinesere, Japanere og Amerikanere udgør befolkningens flertal.
1899 delte kejserens Tyskland og USA Samoa øerne i det vestlige Stillehav imellem sig, idet de ignorerede at Samoa allerede var ledet af deres egen hersker, Tuimanu'a Elisala Alalamua. Den amerikanske del blev til territoriet "American Samoa". USA byggede flådestationen "Pago Pago Bay". Under Anden Verdenskrig var der flere amerikanske marinesoldater udstationeret i American Samoa end den lokale befolkning, og det fik en enorm kulturel indflydelse.
1917 blev de tre Vestindiske øer Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix købt fra Danmark og fik navnet U.S. Virgin Islands.
1944 erobrede USA "Northern Mariana Islands" i Stillehavet nord for Guam fra Japan, idet de ønskede øerne som base for bombetogter mod Japan. Begge bombefly, som kastede atombomberne mod Hiroshima og Nagasaki, fløj deres missioner fra "Northern Mariana Islands". Marianerne har en befolkningsstørrelse på omkring 50.000, omtrent som Grønland, mange af øerne er ubeboede.
Og så videre, jeg har sikkert overset en del. Et meget typisk forløb har været at et grænseområde blev infiltreret af Amerikanere, derefter løsrev dette område sig fra et eventuelt Europæisk moderland eller lignende med støtte og beskyttelse fra US. Først efter nogle års forløb blev området under jubel erklæret Amerikansk territorium og måske senere erklæret for en stat. Det var tilfældet med Texas, Californien og Hawai.
Ishi, den sidste af Yahi stammen, til højre og antropologi-professor Alfred L. Kroeber til venstre i 1911. Under folkedrabet på indianerne i Californien i 1800-tallet blev Ishi og hans stamme i 1865 angrebet af andre indianere i Three Knolls-massakren i hvilken 40 af hans stammefrænder blev dræbt. Det lykkedes 33 Yahi indianere at flygte, men kvægavlere dræbte omkring halvdelen af de overlevende. De sidste overlevende, inklusive Ishi og hans familie, skjulte sig i skove og bjerge de næste 44 år, medens deres stamme blev anset for uddød. Men i forbindelse med en skovbrand i 1911 dukkede Ishi som halvtredsårig op i en lade. Sheriffen blev tilkaldt og han blev lagt i håndjern. Han levede sine sidste fem år som vicevært ved University of California, San Francisco, ivrigt studeret af antropologer. Foto Wikipedia.
Grønland er sikkert tiltænkt en lignende udvikling, men det er dog svært at forestille sig at landet kan blive en stat.
Vores bedste håb er at imperier har tendens til at gå i forfald, når de ikke længere kan ekspandere, som det Romerske imperium gjorde. Det er ikke et ubegrundet håb. USA er fyldt op med narkotika af enhver art og gaderne hærges af kriminelle. Vi kan håbe at USA splittes op i flere rivaliserende nationer, som vil holde hinanden beskæftiget, så vi kan have Grønland i fred.
De Danske Politikere har på underdanig vis gjort opgaven nem for Amerikanerne. De har allerede forberedt Grønlands løsrivelse i form af "Selvstyreloven", som blev underskrevet af hendes majestæt dronningen 12. juni 2009. Heri hedder det i § 21. "Beslutning om Grønlands selvstændighed træffes af det grønlandske folk." Hvilket almindeligvis fortolkes derhen at Inuitterne kan løsrive sig fra Rigsfællesskabet med dags varsel - nemt og ukompliceret.
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen bragte i praksis Grønland indenfor USA's rækkevidde ved at definere Danmark og Grønland som to nationer, som kunne skilles med dags varsel, og ved stiltiende at anerkende at Inuitterne, som næsten udelukkende bor på den sydlige del af Vestkysten, har ret til hele øen Grønland med alle dets resourcer til evig tid. Foto Fabio Pozzebom/ABr - Agencia Brasil Wikipedia.
Den drivende kraft i udformningen og efterfølgende vedtagelse af "Selvstyreloven" var daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen. Det var en af hans sidste større gerninger som statsminister. Han blev udnævnt til generalsekretær for NATO blot fire måneder efter lovens ikrafttræden.
Man kan forestille sig at en Amerikansk overtagelse af Grønland udspiller sig på følgende måde:
Gennem personlige kontakter får amerikanerne overbevidst ledende grønlandske politikere om at landet vil komme til at flyde med mælk og honning, hvis blot de kan komme af med danskerne. De grønlandske politikere stiller et urealistisk krav om flere ydelser fra Danmark. Det bliver afvist, og de erklærer derefter Grønlands Selvstændighed.
Det bliver ikke umiddelbart accepteret i København, hvilket fører til optøjer i Nuuk, hvor de ganske fåtallige repræsentanter for Danmark bliver arresteret eller måske ligefrem dræbt. De fleste danske soldater er udstationeret i forskellige shit-holes i de varme lande og derfor er der kun ganske få i Grønland, og de bliver hurtigt overmandet.
Amerikanske "eksperter", rigelige mængder af fødevarer, våben og andre forsyninger strømmer straks ind i landet som "nødhjælp" til det stakkels krigsramte land. Efter nogen tid tilbyder en af USA's nære allierede mægling mellem Grønland og Danmark. Man kommer frem til en ordning, hvor Grønland bliver "selvstændig" men dog bibeholder en eller anden meget ubetydelig og formel tilknytning til Danmark for at det skal se ud som om amerikanerne overholder deres løfter om at acceptere dansk overhøjhed.
Qinngorput i Nuuk, Grønland. Foto Nanopixi Wikipedia.
I løbet af de følgende år bliver Grønland efterhånden effektivt overtaget af amerikanske forretningsmænd og militær, og Inuitterne, som nu har gjort deres pligt, får en ren symbolsk og ceremoniel rolle.
Efter nogle år vil Grønland endelig blive erklæret Amerikansk territorium. Det Grønlandske flag vil blive sænket og Stars and Stripes vil blive hejst til lyden af patriotiske taler, hornorkester og hurraråb.
Overalt hvor amerikanere kommer, flyder det med narkotika og sjove piller, som det gør i USA idag. Det vil også blive tilfældet i Grønland og det vil Inuitterne ikke kunne klare. De vil gå i opløsning i prostitution, alkohol, sjove piller og anden narkotika endnu hurtigere end de overlevende indianerne gjorde det i Nord Amerika.
| Til start |
