Danmarkshistorien

6. Kongemose Kulturen

1. Indledning

Kongemose kulturen er opkaldt efter en boplads fundet i Kongemosen, der er en del af den sjællandske Åmose. Den blev fundet i 1950'erne i forbindelse med tørvegravning. Kulturen kendes på de karakteristiske trapez formede pilespidser, som også er kendt i store dele af vest Europa.

Typisk trapez formet pil fra Kongemose kulturen. Ideen må have været at have en spids pil, som kan trænge dybt ind i byttet, og samtidig have en pil, som laver et stort indgangs-sår, så dyret vil forbløde hurtigt.

Kongemose jægerne levede i perioden 6.400 - 5.400 f.Kr. (som er 8.400 - 7.400 før nutid). Det var en kombineret skov- og kystkultur, som repræsenterede en teknologisk udvikling i forhold til Maglemose kulturen. De brugte kerneøkser og fiskekroge af ben, lystere af hassel og fiskeruser af pilekviste.

For omkring 15.000 år siden - 13.000 f.Kr. - begyndte indlandsisen, som dækkede næsten hele Skandinavien, langsom at smelte bort. Rensdyrene vandrede mod nord fulgt af rensdyr-jægerne. Det er vedtaget at istiden i Danmark sluttede endeligt for omkring 9.700 år siden. Dryas er det latinske navn for den arktiske plante rypelyng, som er meget hårdfør og den første til at vokse op efter at isen er smeltet. Den grønne linie repræsenterer temperaturen på indlandsisens overflade.
I løbet af Kongemose perioden indtraf både "8.200 kuldeperioden", som var en slags lille istid med formentlig tilsvarende lave temperaturer som i 1700 tallets Europa, og "Holocene optimum", hvor temperaturen i Danmark var omkring tre grader højere end i dag. Omkring 8.000 før nutid indtraf Storegga Tsunamien, som blev udløst af et kolosalt undersøisk jordskred ud for den Norske kyst.
Temperaturen steg hurtigt og Danmark blev fuldstændig dækket af en urskov, i hvilken Maglemose-jægerne jagede og fiskede. De blev efterfulgt af Kongemose kulturens jægere, som med stor sikkerhed var efterkommere af Maglemose-folket. Den følgende Ertebølle-kultur jagede og fiskede mest langs kysterne. Først i bonde-stenalderen begyndte man at holde husdyr og dyrke jorden. Omkring 500 f.Kr. blev Bronze-alderen afløst af jernalderens tre perioder. Vikingetiden startede med angrebet på klosteret St. Cuthbert på øen Lindisfarne i England 793 e.Kr. og sluttede med drabet på Knud den Hellige i 1086 e.Kr. Middelalderen sluttede i 1536 med borgerkrigen Grevens Fejde og den Lutherske reformation.
I 60% af Danmarks historie har hovederhvervene været jagt og fiskeri. I 75% af tiden har hersket en form for stenalder.

Intet tyder på at der er sket en ny indvandring, erobring eller lignende i forhold til den forudgående Maglermose kultur. Det er med stor sikkerhed den samme befolkning, der blot har tilpasset og udviklet sin levemåde til de ændrede livsbetingelser.

Til venstre: Nordsøen ved Maglemose periodens slutning. Som det ses var landarealet dobbelt så stort som i dag. England var landfast med kontinentet, og en stor del af det nuværende Vesterhav var dækket af skov.
Til højre: Nordsøen ved Kongemose periodens slutning, som det fremgår blev landarealet kraftigt formindsket.

2. Geografi og Klima

Kongemose jægerne oplevede voldsomme forandringer både i geografi, klima og fauna. Havet steg og forvandlede Maglemose tidens udstrakte uendelige skove til et landskab præget af lange kystlinier med mange større og mindre skovklædte øer adskilte af sunde og fjorde. Mange af Maglemose kulturens bopladser er i dag dækket af hav. Det er nærliggende at antage, at Kongemose kulturens teknologiske udvikling var en reaktion på disse forandringer. Efterhånden som vandstanden i havet steg, og tidligere landområder oversvømmedes, skete der en forskydning fra jagt på skovens dyr henimod fiskeri og jagt på sæler, marsvin og havfugle.

Ved Maglemose periodens slutning var klimaet i Danmark tæt på subtropisk, gennemsnits temperaturen var adskillige grader over nutidens. Men allerede omkring 8.400 før nutid (6.400 f. Kr.) begyndte temperaturen at falde og efter godt hundrede år nåede "8.200 kuldeperioden" sit minimum. Gennem 3-400 år må Europa have oplevet temperaturer svarende til 1700 tallets lille istid, hvor to-cifrede frostgrader rådede, og have og floder langt ned i Europa var dækket af tyk is om vinteren.

Sådan kan den danske urskov have set ud i jæger-stenalderen.

Nogle historikere undrer sig over, at Kongemose jægerne ikke spiste østers på samme måde, som de efterfølgende Ertebølle kystjægere gjorde. Men forklaringen er nok, at det var for koldt om sommeren, der levede ikke østers langs de danske kyster. Selv efter at "8.200 kuldeperioden" var overstået, kan det have taget adskillige hundrede år for østers igen at brede sig langs Europas kyster til dette nordlige hav.

Efter nogle hundrede år i køleskabet vendte det varme og fugtige atlantiske klima tilbage, og temperaturen steg til nye højder. Det kaldes Holocene optimum, fordi det antages, at dette var maksimum temperaturen i vor nuværende mellem-istid, med temperaturer omkring tre grader over nutidens. Hele det tilbageværende landområde i Syd-Skandinavien blev dækket af tæt urskov. Lind, elm, gran og eg blev skovens almindeligste træer.

Forud for anlæggelsen af Amager Strandpark gennemførtes en marine-arkæologisk undersøgelse, medens området stadig var dækket af vand. Man fandt store mængder flintaffald fra Kongemose kulturen ca. 6000 f. Kr. Lagene indeholdt endvidere knogler af forskellige landdyr og havdyr, heriblandt sværdfisk, stør og tun, hvilke alle er arter, som i vore dage lever under varmere himmelstrøg. Det er også kendt, at der levede krøltoppet pelikan og sumpskildpadde i Danmark.

3. Jagt, Våben og Redskaber

De gamle jægere var ikke kostforagtere. De jagede alle skovens, strandens og havets dyr. På deres bopladser har man fundet rester af kronhjort, rådyr, vildsvin, bæver, sumpskildpadde, urokse, ræv, sæl, marsvin, sule, stork, and, svane, rød glente, trane, måge, krage, havørn, krøltoppet pelikan, tjur, lom, edderfugl, skallesluger, rødspætte, skrubbe, ål, hornfisk, pighaj, torsk, gedde, sej, sild, sværdfisk, stør og tun.

Til venstre: En rekonstruktion af Blak buen afprøves.
Til højre: Rekonstruktion af kongemose trapez formet pil - denne pilespids er fæstnet udelukkende med birkebark tjære, som siges at virke ganske godt.

Kongemose jægerne brugte karakteristiske trapez formede pilespidser, der både havde en spids, så de kunne trænge ind i byttet, men også var brede, så de kunne frembringe et bredt sår, der ville få dyret til at forbløde hurtigere. Det er indlysende, at en så kraftig pil kræver en meget kraftig bue.

Der er fundet rester af en bue fra kongemosetiden. I midten af 90'erne fandt undervands arkæologen Søren Sørensen resterne af en bue på den undersøiske Kongemose boplads nær øen Blak i den sydlige del af Roskilde fjord. Imidlertid, af tekniske grunde kunne den kun bringes til overfladen i mindre stykker.

Men den kunne opmåles og rekonstrueres til at have været 140 - 150 cm. lang. Den havde ikke kærv i enderne til fastgørelse af strengen. Man kan forestille sig at enderne har været pålimet ben- eller hornspidser med kærv.

En gruppe af historie-interesserede prøveskød den rekonstruerede bue regelmæssigt. De skriver: "Buen holdt til jævnlig skydning i et halvt år, før den begyndte at vise foldemærker. Derefter var dens dage talte. Kort tid efter knækkede den"; og videre: "Denne korte, slanke bue kan have været en drengebue eller en bue specielt velegnet til jagt i en urskov. Det synes derimod usandsynligt, at den har været trukket meget over godt en halv meter, eller at den har været brugt til større vildt - i det mindste uden brug af gift."

Øverst: Flintægspydspidser fra kongemose kulturen med påmalede zig-zag striber af tjære - de kan ses på museet Færgegården i Fredrikssund.
Nederst: Kongemose kerneøkse.

Det er blevet foreslået, at de gamle jægere dyppede deres pile i gift, udvundet af mistelten. Denne snylte-plante er meget sjælden i Danmark i dag, men i jægerstenalderens næsten subtropiske klima voksede den i de danske urskove. Mistelten indeholder viscotoxin, som er giftig ved indførelse under huden, men ufarlig ved indtagelse gennem munden, skriver eksperter. Måske kunne stenalder jægerne nedlægge selv store dyr, blot pilen var dyppet i misteltenens gift. I Snorres beretning om Balders død bekrives misteltenen stadig som en dødelig plante; men han havde øjensynlig ikke nogen klar ide om, hvordan planten ser ud. Han troede, at det er en plante, som vokser i jord.

Øverst: Mergelspirer fra Roskilde fjord fundet nær øen Blak. Blandt andet brugt til at flette bundgarns ruser af pilekviste - de fleste lavet af mellemfods knogler fra rådyr.
Nederst: Rekonstruktion af åleruse flettet af pilekviste fra Kongemose tid - Dette design bruges stadig i moderne åleruser - med cylinderformet beholder og indadvendt tragtformet munding.

Museet Færgegården har i samarbejde med sportsdykkere udforsket flere stenalderbopladser på bunden af Roskilde Fjord. Tæt ved øen Blak har de fundet flere af de karakteristiske Flintægspyd fra Kongemose kulturen. Selve spydspidsen er fremstillet af ben, langs æggen er indsat nogle ret store flint mikrolitter, fastgjort med sort tjæremasse. Siderne af spydspidserne er smukt dekoreret med tjæremasse i et zig-zag mønster, ikke uligt de tre zig-zag linier på Maglemose urokseknoglen fra Ryegård. Det er helt karakteristisk for Kongemose kulturen, at deres redskaber er smukt dekorerede, ganske ofte med zig-zag mønstre.

Øverst: Rekonstruktion af velbevaret lyster fundet ved Skjoldnæs på Ærø.
Midt: Lystertand fra jægerstenalderen - En lystertand er spidsen af en harpun ofte med flere spidser. Den er udskåret af ben eller hjortetak med små modhagere - Den var løst fastgjort til skaftet med en snor bundet i den, så man kunne trække fisken ind. Der er fundet mange af den slags spidser fra hele jægerstenalderen, da det ikke var usædvanligt, at de satte sig fast i bunden, eller snoren gik af, og fisken slap væk med spidsen. Lystertænder kendes fra hele jægerstenalderen.
Nederst: Lysterpil fra Guyana - måske har lystertænder været monteret på denne måde på en pil eller et skaft, så havde man større chance for at ramme fisken.

På den samme undersøiske kongemose boplads, Blak II, er fremdraget mange prene, som er en slags mergelspirer eller bødenåle for eksempel til fletning af fiskeruser af pilekviste eller til at stikke hul på skind i forbindelse med syning. De er oftest fremstillet af mellemfods knogler fra rådyr.

4. Hvordan så Kongemose Jægerne ud?

Ved uddybning af Korsør Havn i 1943 fandtes knoglerester fra mindst syv individer. I en en velbevaret grav lå skelettet af en mand, som var omkring fyrre år gammel, da han døde. Han var ca. 166 cm høj og kraftig af bygning med solide knogler, øjenbrynsbuer og stærke kæber. Hans hovedskal bærer mærker efter to slag, så voldsomme at hovedskallen brast. Men manden overlevede begge sine sår og levede mange år derefter. Hans kranie er det største blandt dem, som er fundet fra hele den danske oldtid. Hans tænder er slidte, men de er ellers i god stand. Han lå på en slags båre af grene, og et lag af bark var svøbt omkring liget. Det synes som om, at man har afbarket en hel træstamme og brugt barken som en slags kiste. Ved hans bælte lå en flækkekniv af flint.

Til venstre: Stig Tøfting kan være et bud på hvordan Korsør manden så ud, han er også stærkt bygget og ikke særlig høj. Han har øjenbrynbuer, høj næseryg og let fremtrædende kæbeparti. Dog har han en ret høj pande - Stig Tøfting startede sin karriere i AGF, han spillede ialt 41 kampe på det danske fodboldlandshold. Han sluttede sin aktive fodboldskarriere i 2007 i en alder af 38 år som den hidtil ældste markspiller i den bedste danske række. Han var en typisk defensiv midtbanespiller med en uforlignelig fightervilje.
Til højre: Korsør manden blev fundet indsvøbt i barken fra en hel træstamme, som en slags kiste. Han havde en flintekniv ved bæltet.

Hvordan så han ud? Han kan ikke have meget forskellig fra Maglemose tidens Koelbjerg kvinde, bortset fra at hun var noget spinkelt bygget. Han var en stærk mand, kraftig bygget, men ikke særlig høj; han havde et stort hoved med øjenbrynsbuer og let skrånende pande og lidt fremstående stærke kæber. Måske har han set ud noget i retning af den tidligere landsholdsspiller Stig Tøfting.

Korsør mandens kranium set i profil.

Livet i jæger stenalderen var kort og farligt. På kongemose bopladsen i Nivå er fremdraget skeletter fra ialt 15 individer, hvoraf nogle kan ses på Hørsholm Egns Museum. En kvinde havde modtaget to øksehug i hovedet, et i panden og et i baghovedet; men hun var kommet sig efter sine sår, og døde af ukendt årsag i en alder af 35 år. Hun blev begravet sammmen med en mand på 25 år.

En ung mand havde fået et kraftigt øksehug i baghovedet, som havde gennembrudt kraniet. Imidlertid han kom sig af sit sår, som heledes, og han døde i en alder af 25 år af ukendt årsag. Han blev begravet sammmen med et barn på tre år. De fik en halskæde af kronhjortetænder med sig i graven.

Selvom mange af de gravlagte kun var 25-35 år gamle, havde de slidte tænder, maden har sikkert været grov, og de har blødgjort skind ved at tygge på det.

Til venstre: Et skelet af en fem årig dreng fra 7.450 år før nutid. - Hørsholm Egns Museum.
Til højre: En rekonstruktion af den fem årig kongemose dreng - Hørsholm Egns Museum.

Desværre er der ikke sluppet noget ud om, hvordan de øvrige begravede personer ved kongemose bopladsen i Nivå kan have set ud, hvor høje de var, kraftigt eller spinkelt bygget, kraniets form og så videre. Man kan kun støtte sig til det visuelle indtryk af de udstillede skeletter. Indtil andet foreligger, er det nok rimeligt at antage, at de tilhørte den samme Cro Magnon lignende type som Koelbjerg kvinden og Korsør manden. Det vil sige nogle ikke særlig høje, lidt brede typer med kraftige knogler og med en voksen højde for mænd på omkring 166 cm - for kvinder 154 cm - skrånende pande, høj næseryg, øjenbrynsbuer og let fremstående kæbeparti.

5. Sejlads i Kongemose Tiden

Der er ikke fundet intakte stammebåde i Danmark fra kongemose tiden, men ved den marine forundersøgelse forud for bygningen af Amager Strandpark fandtes forarbejdet træ, som kunne være en del af en stammebåd. I bopladsens kulturlag fandtes også rester af pighaj. Det må være logisk at antage, at de må have haft en båd for at fange pighaj.

Øverst: En rekonstruktion af en stammebåd i Lejre Forsøgscenter i 1995. - Bemærk at siderne er meget tykke. Manden sidder agter på en stor klump træ. Børnene synes at bevæge ret sorgløst omkring, drengen i stævnen sidder halvt oprejst. Denne båds stabilitet kommer fra, at den er en stor klump træ med et tyngdepunkt, som ligger under opdriftscenteret. Men fordi den er så tung, må den også være svær at padle frem.
Nederst: Stammebåd fundet på bunden af Tissingvig i 1875 - Morslands Historiske Museum. - Bemærk at siderne er meget tynde, denne båd er lettere, og den kan derfor ikke have haft den samme stabilitet som Lejre rekonstruktionen. Når de gamle jægere sejlede med den, måtte de være omhyggelige med at holde balancen, ligesom når man sejler i kajak.

Ydermere har Moesgaards Museum i 2001 fremdraget et stykke af en kongemose stammebåd i Lystrup-Vejlby Enge ved Århus bugten, den er lavet af lindetræ og er omkring 7.000 år gammel. Den har været ca. 6. lang og havde et svagt spring (løftet forende) og med rester efter et bål i bunden.

Det er blevet fremført- med rette - at udhulede træstammer ikke er egnede til havsejlads, de er for smalle og for runde og dermed for ustabile. De må fortrinsvis have været brugt på åer og i søer.

6. Kongemose Jægernes Kultur

For 6.000 år siden var det tæt på tre grader varmere end i dag; vandstanden i havene var flere meter højere. Ved Nivå i nord Sjælland strakte en nu udtørret fjord sig langt ind i landet. Man har kendskab til 24 stenalderbopladser ved Nivåfjorden. Bopladserne stammer fra perioden mellem 6300 og 4000 f.Kr. Udgravninger har fundet sted siden 1912.

Udgravning af en af de fire hyttetomter på Nivå 10. Som man kan se var de ikke på mange kvadratmeter. Jægerne har sikkert tilbragt det meste tid i det frie. - Rudersdal Avis.

Bopladsen "Nivå 10" har frembragt helt nye oplysninger om de gamle jægere. For første gang har man fået et detaljeret indblik i, hvordan deres boliger var indrettet. Der er fundet fire velbevarede hyttetomter.

Der er før fundet bopladser fra både renjægerne og Maglemose kulturerne, men de har alle haft karakter af midlertidige opholdssteder, måske brugt under jagtudflugter. Ved Nivå har man første gang fundet en boplads, som har været en virkelig helårs beboelse, nogle af de gamle jægeres virkelige hjem. Det må nemlig være sådan, at det sted, hvor forfædrene ligger begravet, må have været stammens egentlige hjem.

Ganske nær de fire hytte tomter i Nivå 10 har man udgravet tolv grave med resterne af hytternes beboere.

På Hørsholm Egns Museums udstilling om Stenalderjægerne fra Nivå har de opført en rekonstruktion af en kongemose hytte. Det er en ret let konstruktion. Væggene er af flettede pilekviste, klinet med ler. Taget er et stativ af hasselkæppe dækket med skind. Det antages at de gamle jægere også kunne bruge barkflager eller måske især strå som tagdækning. - Rudersdal Avis

Kongemose jægere havde et nært forhold til forfædrene. Gravene lå nemlig ganske tæt ved hytterne. Nogle gange blev dele af de afdøde ligefrem opbevaret inde i boligen. Under gulvet i en af hytterne var en armknogle begravet; man har fundet tegn på, at et kranium var opstillet nær ildstedet i en anden hytte. Måske tilhørte det en kær afdød, hvis visdom man stadig ønskede at drage fordel af.

Man kommer til at tænke på Asen Mimer i den nordisk mytologi. Han var den klogeste af alle, og blev givet til Vanerne som gidsel efter krigen mellem Vaner og Aser. Han blev dog halshugget af Vanerne, og kun hovedet blev sendt tilbage. Hans hoved står ved en af kilderne under verdenstræet Yggdrasil, ved Mimers brønd, hvor Odin fik sin visdom ved at drikke en slurk af brøndens vand; imidlertid måtte han give sit ene øje i bytte for sine magiske evner.

Som så mange andre bopladser fra jægerstenalderen lå bopladsen på ø, som man ikke nemt kunne komme til. Det var en farlig tid, og det var meget vigtigt at bo beskyttet og tilbagetrukket. Når som helst kunne fjender eller vilde dyr angribe bopladsens kvinder og børn.

Det skønnes, at hver Nivå 10 hytte rummede højst 5-6 personer. Hyttens beboere kan have været en kernefamilie eller en del af en udvidet familie, det vides ikke.

Øverst: Kranium med isat stage af træ fra udtørret sø ved Kanaljorden nær Motala fra omkring 8.000 år siden.
Nederst: Endnu et kranium med isat stage af træ udtørret sø ved Kanaljorden nær Motala fra omkring 8.000 år siden.

I forbindelse med udgravninger for en ny jernbane fandt man ved Kanaljorden nær Motala i Sverrige rester af 11 skeletter fra Kongsmose perioden, mænd kvinder og børn. To af kranierne var monteret på spidsen af pæle, og flere andre kranier udviste tegn på, at de også havde været udstillet på denne måde. Dele af et kvindekranie var arrangeret indeni et andet kvindekranie.

Øverst til venstre: Cro Magnon Fallos fra Mas d'Azil - 20.000 til 30.000 år gammel.
Øverst til højre: Et tredje kranium med isat stage af træ fra Kanaljorden ved Motala fra for 8.000 år siden.
Nederst: Fallos af horn fra Kanaljorden ved Motala, også 8.000 år gammel - som det ses har dette symbol dybe rødder i Europæernes historie.

Udgravningslederen, Fredrik Hallgren, mente at hoveder på spidsen af pæle kunne have været en del af en begravelsesceremoni for afdøde stamme-medlemmer. En anden mulighed, mente Hallgren, kunne være, at sejrende krigere havde hjembragt hovederne af dræbte fjender og udstillet dem som trofæer. En kommende analyse af de fundne knogler ville vise, om kranierne var lokale, eller de kom fra et fjernt sted.

Til venstre: Sten penis, som antages at være 28.000 år gammel, fundet i Hohle Fels grotten nærved Ulm i de Svabiske Alper. Den måler 20 cm. i længden og 3 cm. i omkreds.
Til højre: En mand og en kvinde i en fælles grav i Nivå. Manden, til venstre var ca. 25 år, da han døde; kvinden til højre døde, da hun var godt 35 år. Kvinden har to ophelede sår fra slag eller øksehug i henholdsvis panden og i baghovedet - Bemærk iøvrigt deres karakteristiske Cro Magnon træk, som er skrånende pande, øjenbrynsbuer langt kranium og fremtrædende kæbeparti.

Analyser af knogler har vist, at den svenske stamme fra kongemose perioden spiste mange fisk. Fra dyreknogler fundet på deres boplads, kan man se, at de jagede vildsvin, hjorte, elge og bjørne.

Analyser af knogler fra en kongemose boplads på Argusgrunden i Guldborgsund har ligeledes vist at marin kost udgjorde mellem 50 og 80 procent af deres samlede protein indtag. På en kongemose boplads ved Tågerup i Skåne fandt man, at de to mest bevarede arter af fiskeben var sild og fladfisk, hvorefter kom ål og laksefisk.

Nogle af Nivå 10 gravene var dobbelt-grave. En mand på ca. 25 år lå side om side med en kvinde i slutningen af trediverne. Vi får aldrig at vide, om de var et ægtepar, moder og søn, eller søskende. Begges kroppe har været hyllet i skind og over bryst og omkring baghoved er tydelige rester af rød okker.

Brug af rød okker ved begravelser har meget dybe rødder i Europæernes historie. Både Neanderthalere og Cro Magnon brugte at drysse rød okker over liget, således ved Neanderthal graven Shanidar i Irak og ved næsten alle kendte Cro Magnon begravelser.

Øverst: En brummer fundet i Kongemosen på Sjælland.
Nederst: En Australsk aboriginal bullroarer.

I kongemosen på Sjælland er fundet et stykke knogle med et hul i, som mange mener er et musikinstrument. Når man binder en snor i hullet og svinger den rundt i luften, frembringes en lyd, en brummen, derfor kaldes den en "brummer".

Australske aboriginals bruger et lignende instrument, som på engelsk kaldes en "bullroarer", hvilket er misvisende, da der oprindeligt ikke var kvæg i Australien. Aboriginals oprindelige ord for instrumentet betyder sådan noget som "hemmeligt-helligt". Det siges at de gamle Ægyptere og Canadiske Inuitter havde lignende instrumenter.

På en hjortetak stav fundet i Åmosen på vest Sjælland ses indridset et billede af en hjort og et menneske-lignende skikkelse. Vi kan forestille os, at det er en slags lykke amulet, der skal fremkalde det, som alle jægere drømmer om, nemlig vildtet, som kommer ud af skoven.

Den menneske-lignende skikkelse kan være skovenes gud, som i sin nåde driver vildtet frem fra deres skjulesteder. Det ser det ud som om han har hår på kroppen, desuden er hovedet skraveret på sammme måde som resten af kroppen - også med nogle få hår. Måske er det guden i dyreham. Skovens træer ses foroven.

Hjortetak stav med indridsede figurer fundet i Åmosen.

P. Mellars har i 1975 prøvet at beregne, hvor meget større vildt, såsom rådyr, dådyr, vildsvin og lignende, der årligt nedlægges per kvadratkilometer i nutidens nord Europæiske skove (der findes sådanne statistikker opstillet på grundlag af jægernes indberetninger). På dette grundlag er han kommet frem til, at der kan have levet måske 8.000 individer i jæger-stenalderens skove i Danmark. Fiskeri, indsamling af nødder, spiselige urter og æg, jagt på fugle og mindre dyr er ikke medregnet.

Imidlertid ved vi fra analyser af knogler og affaldsdynger, at fisk, fugle og mindre dyr udgjorde en stor del af føden, for slet ikke at tale om østers. Så måske kan vi antage, at de gamle jægere og deres familier talte et sted mellem 10.000 og 20.000 individer.

7. Storegga Tsunamien

Et kolossalt undersøisk jordskred i Storegga området ud for den Norske kyst forårsagde en kolossal Tsunami omkring 8.000 år før nutid.

Langs hele østkysten af Skotland og langs det nordlige England har man fundet et uventet lag af sand. Det er blevet bekræftet, at dette lag blev aflejret af en tsunami, som blev udløst af et enormt undersøisk jordskred i Storegga området ud for den Norske kyst, 100 km nord-vest for kysten af Møre. For omkring 8.000 år siden skred 290 km. af den Norske fastlandssokkel og et areal på størrelse med Island ud i Atlanterhavets dyb og forårsagede derved en gigantisk tsunami. Dens virkninger er ikke kun synlige i Skotland, men også langs kysterne i Island, Norge, Færøerne og Shetlandsøerne. Der er tegn på, at tsunamien nåede en højde på 25 meter på Shetlandsøerne, 3-6 meter ved den Skotske kyst og 3-4 meter ved kysten i syd Norge. Nogle mener, at det undersøiske jordskred blev udløst af et jordskælv.

Hændelsen blevet grundigt undersøgt i forbindelsen med forberedelsen af Ormen Lange naturgas feltet. En af konklusionerne er, at jordskredet var forårsaget af materialet bygget op i løbet af Weichel istiden.

I Danmark er virkninger af tsunamien ikke blevet påvist, men der kan ikke herske tvivl om, at den har været katastrofal for de spredte grupper af Kongemose jægere, som levede i lavtliggende kystområder.

Det minder mig om sagnet om guderne Odin, Vile og Ve, som dræbte urjætten Ymer, og strømmen af hans blod druknede alle jætter undtagen Bergelmer og hans hustru, som reddede sig op på en kværn; og fra dem stammer alle jætter.

8. Litteratur