Moderne politik bygger på at vælgerne grundlæggende er korrupte. De er til salg for enhver økonomisk fordel til deres gruppe, køn eller erhverv. De rivaliserende partier kalder deres programmer "retfærdig fordeling" og alle moderne vælgere tror at det er det, som demokrati går ud på - et evigt spil om at vinde økonomiske fordele på de andres bekostning.
Den enkelte vælger har ingen fordel af at bruge mange timer på at sætte sig ind i politik. Han stemme tæller alligevel ikke mere end tusinder af andre vælgeres, som stemmer ganske tankeløst og tilfældigt.
Den enkelte vil tænke dybt over problemer, som vedrører ham personligt, og som han tror at han kan påvirke. Men problemer, hvis løsning er uden for hans rækkevidde, vil han ikke tænke videre over. Han vil blot følge den almindelige mening, fordi han ubevidst føler at det vil være gavnligt for hans liv og karriere. Det fører til at hvis en holdning først har fået momentum og opnået fodfæste i folkedybet, vil den være næsten ustoppelig, uanset hvor absurd og skadelig den er.
1. Demokrati er blot et redskab
Når man lytter til politikernes taler, kan man godt få den opfattelse at demokrati er en ny statsreligion, som har afløst kristendommen. Helle Thorning talte typisk ikke så meget om, hvad der var godt for Danmark, men om hvad der var godt for "vort demokrati". Politikerne fremhæver hellere at deres forslag er gavnlige for demokratiet, end at de er gavnlige for Danmark. Men demokrati havde oprindeligt et mere jordnært og praktisk formål nemlig at det er et slags værktøj, et praktisk system til at udpege de helt rigtige ledere og træffe de helt rigtige beslutninger til gavn for hele folkets velstand og frihed og nationens fremtidige eksistens.
Såkaldte danske muslimer på march. Foto Document.dk
Men i dag er det tydeligt at netop det demokratiske system har svigtet katastrofalt. Det har været en vigtig årsag til katastrofale fejltagelser. Flertallet af de uvidende og irrationelle vælgere har stemt på politikere, som har tilladt indvandring af hundrede tusinder af ufordøjelige muslimer, som har til hensigt at overtage landet, når de bliver mange nok.
Det står efterhånden meget klart at dette problem kun kan løses ved at sende muslimerne tilbage til lande, som har den kultur og den religion, som de holder så meget af, lukke moskeerne og forbyde koranen. Det er nemt at indse rent logisk, men følelsesmæssigt ufordøjeligt for det store flertal af vælgere, som higer efter at være gode og frygter konfrontationer og uroligheder.
Politikerne fortæller de konfliktsky vælgere, hvad de gerne vil høre for at vinde deres stemmer, omend budskabet er urealistisk. "Indvandrerne vil blive som vi andre, de skal blot integreres, det går bedre dag for dag, vi skal blot vise forståelse for deres særlige kultur".
Efter hver terroraktion formaner politikerne os at vi skal "blot fortsætte vort daglige liv, som vi plejer, for ellers har terroristerne jo vundet" - sagt på en anden måde: vi skal blot lade som ingenting, så skal det nok gå over - hvilket er, hvad det store flertal af ængstelige og konfliktsky vælgere gerne vil høre.
2. Vælgerne er ikke kvalificerede
Vælgerne er ikke kvalificerede beslutningstagere, de træffer afgørelser af den mest vitale betydning for nationen uden den nødvendige grundlæggende viden. Det helt overvejende flertal af vælgere i det moderne masse-demokrati har intet eller et meget overfladisk kendskab til nationaløkonomi, diplomati, militær taktik og strategi - ja, i moderne tid har de end ikke kendskab til deres egen nations historie og kulturelle egenart. Det svarer til en læge udfører hjernekirurgi uden at have kendskab til blot grundlæggende anatomi.
Winston Churchill sagde: "Det bedste argument imod demokrati er en fem minutters samtale med en gennemsnitlig vælger."
Den Amerianske stand up komiker George Carlin sagde det berømte: "Never under estimate the power of stupid people in large groups". Fra Whistleblower Newswire.
Langt over 90% af vælgerne interesserer sig kun forbigående og overfladisk for nationens problemer. De er mere loyale mod deres foretrukne ølmærke eller fodboldklub end mod noget politisk parti.
Objektivt set har store grupper vælgere egentlig diskvalificeret sig selv som seriøse beslutningstagere ved at udtrykke støtte til sådan noget absurd nonsens som de valgfrie og udskiftelige 72 køn og verdens undergang på grund af en marginal tilvækst i de fire titusinde-dele CO2 i atmosfæren.
Flertallet af vælgerne afgiver deres stemmer styret af flygtige sympatier og antipatier med de opstillede kandidaters personlighed, køn og udseende. De stemmer på forskellige partier fra valg til valg - men lige meget hjælper det.
Yderligere, nogle vælgere har problemer med motivation. De er slet ikke tilhængere af den nation, som de er blevet betroede at passe på med deres stemmeret. Vi har sat ræven til at passe gæs. Unge politisk korrekte mennesker kan mene at de gammeldags nationer, inklusive Danmark, skal afskaffes, og områderne skal lægges ind under en form for europa- eller verdens-regering. De tusinder af muslimer, som politikerne også har givet stemmeret, vil ligeledes afskaffe denne vantro nation, Danmark, og lægge området ind under et verdensomspændende kalifat.
Alt dette er selve demokratiets natur og gør at valgenes vindere ikke vil være sådanne, som er de bedste til at løse nationens problemer; men de vil hyppigst være kandidater, som er i stand til at fornemme en forbigående følelse af et eller andet, som er fælles for store grupper af vælgere. De er eksperter i at sige, hvad vælgerne gerne vil høre.
Selvfølgelig kan vi kritisere sådanne politikere og deres vælgere, men det er ikke deres egen skyld - så at sige - for sådan har det altid været.
Typiske politikere bliver til alle tider skabt og fremelsket af det moderne politiske system - det er ikke omvendt. Platon beskrev hans tids politikere, sofisterne, og vi genkender de moderne politikere.
Han sammenlignede folket, vælgerne, med et stort og stærkt dyr, som blev passet, plejet og fodret af politikerne:
"Endvidere vil jeg have at I tænker på at lejesvendene, sofisterne, kun meddeler verden deres egne meninger; de er dyrepassere for det store og stærke dyr, de ved, hvordan de skal smigre det eller gøre det vredt, og de observerer betydningen af dets uartikulerede grynt. Godt er, hvad der behager det, og ondt er, hvad det ikke kan lide; sandhed og skønhed bestemmes kun ved det brutale dyrs smag. Sådan er sofisternes visdom, og således forholder det sig med dem, der gør den offentlige mening til test for sandhed, hvad enten det er i kunst eller moral."(Staten)
Scene fra den Peloponnesiske krig på græsk vase. Thucydides var en af Platons samtidige. Han skrev historien om Den Peloponnesiske Krig. Thomas Hobbes og mange andre mener at hans klare budskab var, at Athen tabte krigen, fordi det var et demokrati. Vælgerne i Athen lod sig for let ophidse til ukloge handlinger, som førte til unødvendige tab og nederlag. Foto The Fall of Athen.
Vi indser at et af Platons argumenter mod demokrati er at han mener at "sandhed og skønhed" er objektive værdier, som ikke kan defineres ved afstemninger.
Når man på en valgaften ser at blot efter, at de første 20% af stemmerne er talt op, kan det endelige resultat forudses med god statistisk sikkerhed, så kan man godt få fornemmelsen af at vælgermassen er et stort og stærkt dyr, som reagerer forudsigeligt på bestemte stimuleringer og pirringer. Og politikerne er dyrepasserne, som er eksperter i dyrets vaner og adfærd.
3. Vælgeres rationelle uvidenhed
Vælgernes rationelle uvidenhed beskriver at den enkelte vælger bevidst ikke ønsker at sætte sig ind de politiske problemer, fordi dette vil kræve omkostninger i tid og kræfter, samtidig med at denne enkeltes udbytte af sine anstrengelser i praksis vil være lig nul.
Vælgeres Rationelle Uvidenhed.
Desuden, en vælger, som har brugt mange timer på at sætte sig ind i problemerne, kan på valgaftenen opleve at blive kørt over af millioner af uvidende venstrehånds-vælgere, hvis stemmer tæller lige så meget som hans, og det vil gøre ham frustreret. Han vil tænke at så er det bedre at tage det helt roligt og holde en ironisk distance til hele det politiske cirkus.
Man skulle mene at hvis alle vælgere virkelig bevidst valgte at være forholdsvis uvidende og indifferente om politiske problemer, så ville de demokratiske beslutninger og deraf følgende politiske resultater være forfærdelige - og når man ser sig om i Mjølner Parken, Gellerup Parken, Wolls Mose og lignende muslimske parallelsamfund, som er skabt på grundlag af demokratiske beslutninger, må man erkende, at det faktisk er tilfældet.
Lærere og myndigheder formaner bestandigt borgerne om at følge med i politik, således at demokratiet kan fungere. Men de arbejder mod vinden: Det er virkelig en iboende egenskab ved det moderne demokratiske system at de enkelte motiveres til ikke at bruge tiden på problemer vedrørende nationens ledelse.
Vælgeres Rationelle Uvidenhed. Fra Le Québécois Libre.
Begrebet rationel uvidenhed blev introduceret af Anthony Downs i 1957: "Det er irrationelt (for individer) at være politisk velinformerede, fordi det lave afkast fra data simpelthen ikke retfærdiggøre deres omkostninger i tid og andre ressourcer."
Logikken er enkel. Tid er penge, og det kræver tid at erhverve information også om politiske problemer. Den enkeltes udbytte af sine politiske anstrengelser vil i praksis være lig nul, og derfor vil de rationelle selviske individer foretrække at bruge deres tid og energi på noget andet, som er mere knyttet til deres eget liv og karriere.
4. Demokrati og velfærdsstat gør vælgere korrupte
Politiker lokker vælgerne med fordele på andres bekostning. Foto Ola Betiku.
Korruption vil sige i at personer, som har fået betroet at disponere over andres penge, handler til deres egen personlige fordel.
Kombinationen af velfærdsstat og demokrati gør alle vælgerne korrupte. Det politiske spil går meget ud på at alle grupper søger at opnå økonomiske fordele på andre gruppers bekostning. I den demokratiske stat er der ingen grænser for, hvor langt staten kan trænge ind i de enkeltes økonomi. Alt kan i teorien pålægges skatter og afgifter, den eneste begrænsning er de praktiske muligheder for at kontrollere at skatteyderne virkelig betaler.
Demokrati har altid været forbundet med at alle ejer hinandens ejendom og kan beskatte dem og konfiskere dem efter flertallets beslutninger. Aeschines var en politiker fra Athen, en af Platons og Sokrates samtidige. I forbindelse med en omtale af sådanne beskatninger og konfiskationer giver han følgende kommentar. "Athenerne kommer ud af Ecclesia (Athens folkeforsamling), ikke som kommer de fra en politisk forsamling, men som om de kommer ud fra et forretningsmøde, i hvilket overskuddet er blevet fordelt."
Politik i det moderne massedemokrati handler meget om at opnå fordele på de andres bekostning. Foto Allan Ohms.
Alle grupper i det moderne masse-demokrati manøvrerer og positionerer sig for at opnå økonomiske fordele på de andres bekostning. Den politiske venstrefløj ønsker at "de rige" skal betale, studerende ønsker højere SU, forældre ønsker gratis børnehaver, pensionister ønsker højere ældrecheck, og sådan fortsætter spillet frem og tilbage i en uendelighed.
Moderne partier politiske partier har taget ved lære af socialdemokratismen. De vil give økonomiske fordele til brede vælgergrupper, som repræsenterer mange stemmer, og under forskellige påskud vil de opkræve de nødvendige midler fra isolerede og fåtallige grupper, som ikke repræsenter mange stemmer. Derved ønsker de at opnå en stemme-netto-gevinst, som kan danne grundlag for deres fortsatte karrierer.
5. Vælgernes irrationalitet
"Fornuften er, og bør kun være slave af lidenskaberne", skrev David Hume. Formentligt danner de fleste vælgere ubevidst deres rationelle politiske holdninger motiveret af deres følelser, som vi må tro dybest set er kærlighed til fædrelandet.
Men der findes andre følelser end fædrelandskærlighed. Kvinder bruger valghandlingen som et våben mod feminismens fjende, de onde hvide mænd; de går til stemmeurnerne fast besluttede på at vise dem at de skal ikke bestemme alting! Venstreorienterede vælgere bruger valghandlingen til at få ram på de rige. Alle mænd rivaliserer om kvinders kærlighed, og mandlige vælgere kan føle en ubevidst modvilje mod en kandidat, som er en mand i sin bedste alder - fordi han er en rival.
Titusinder irrationelle Svenske vælgere samlet til "kärleksmanifestation" på Sergels Torg i Stockhom præcis to døgn efter at en muslimsk terrorist dræbte fire og sårede mindst femten i gågaden Drottninggatan ganske nær ved. Foto Snaphanen.dk.
Almindelige vælgere er ængstelige; de ønsker inderligt at alt skal fortsætte, som det altid har gjort. Derfor er det så effektiv at stemple politiske modstandere som yderliggående højre eller venstre. De fleste vælgere er klar til acceptere ethvert argument, som fortæller dem at alting vil vedblive at være som hidtil, lige gyldigt hvor dårligt og ulogisk det er.
Hvis man forestiller sig at der i 1944 eller foråret 1945 havde været udskrevet en folkeafstemning om, hvorvidt der skulle være modstandskamp eller ej, så ville der med overvejende sandsynlighed have været et sikkert flertal for at afvise modstandskamp, fordi befolkningens flertal ikke ønskede vold og ballade.
Ehver er først ansvarlig for sig selv. Hvis man er fuldstændig ligeglad med sig selv, hvorfor skulle da andre bekymre sig. Det er ikke egoisme at kunne tage vare på sig selv, idet det er en forudsætning for at kunne hjælpe andre.
Den enkelte kan være en udmærket beslutningstager i alt, hvad der angår hans private liv, økonomi og karriere, men når det angår politiske valg, vil han ofte beslutte sig impulsivt uden dybere rationelle overvejelser - fordi han ikke mener at det direkte kommer til at berøre hans karriere og private liv. Han vil måske ubevidst notere sig, om kandidaten virker sympatisk, og om han siger de rigtige ting, som han har hørt før i skolen og i medierne.
Den rationelle vælger er en myte. Fra Woodgate's View - The Irrational Voter - tegning Dan Berger.
Descartes skrev: "For det forekom mig, at jeg kunne finde meget mere sandhed i de ræsonnementer, som enhver person gør om spørgsmål, der er vigtige for ham, og hvis resultat kan koste ham dyrt senere, hvis han vurderer dårligt, end i de ræsonnementer, som udøves af en lærd skribent i hans studie-kammer, der berører spekulationer, som ingen effekt har og er af ingen anden konsekvens for ham undtagen måske, at jo mere de fjernes fra almindelig sund fornuft, jo mere stolt vil han være af dem."
Den enkelte vil tænke dybt over problemer, som vedrører ham personligt, og som han tror at han kan påvirke. Men problemstillinger, hvis løsning er uden for hans rækkevidde, vil han ikke tænke videre over; han vil blot følge den almindelige mening, fordi han ubevidst føler at det vil være gavnligt for hans liv og karriere.
Det medfører at hvis en holdning først har fået momentum og opnået fodfæste i folkedybet, vil den være nærmest ustoppelig med demokratiske midler, uanset hvor absurd og skadelig den er. Den omfattende støtte til den islamiske indvandring, feminismen og den verdensomspændende ide om at menneskene er ansvarlige for klodens dårlige klima er gode eksempler. Når en sådan sag først ruller, vil den suge alt til sig som en rullende snebold. Medier, lærere, politikere, kunstnere og skuespillere, alle som lever af at være populære, samt kvinder og unge mennesker, som søger opposition, vil alle ønske at tilegne sig fremtidens korrekte holdninger.
Om man får et job eller ikke afhænger meget af, om man kender nogen, som kender nogen; og derfor er det nødvendigt at være med i forskellige grupper. Hvis man gerne vil træffe en kvinde, som man ønsker at leve sit liv med, må man have en form for social omgangskreds, hvor hun kan findes. I det hele taget kan vi kun være lykkelige i længere tid, når vi er knyttet til at fællesskab - som næsten altid er forbundet - formelt eller uformelt - med fælles religion, politiske holdning, verdensanskuelse eller ideer om menneskets natur.
Mange holdt ud mange år i det Moskva tro kommunistparti, selvom det efterhånden blev meget tydeligt at teorien ikke kunne være sand - for man svigter jo ikke sine kammerater.
Titusinder irrationelle svenske vælgere samlet til "kärleksmanifestation" på Sergels Torg i Stockhom viser et stort rødt kærligheds-hjerte præcis to døgn efter at en muslimsk terrorist dræbte fire og sårede mange flere. Som det ses er det ikke blot unge piger. De er desperate for at undgå en voldelig konfrontation, som synes uundgåelig. Facebook - foto Agneta Sandell.
De 72 valgfri køn, troen på den onde CO2 og troen på den hvide mands ondskab er irrationelle holdninger, i virkeligheden moderne religioner.
Moderne empirisk forskning tyder på at religiøse personer konsekvent nyder større tilfredshed med deres liv end andre. Det er intet under at mennesker beskytter deres irrationelle tro og holdninger mod kritik og klamrer sig til dem, hvis modargumenter skulle være sivet igennem deres forsvarsværker.
6. Medierne manipulerer
Aviser og TV-stationer er nøglen til politisk magt i det moderne masse-demokrati, de har patent på sandheden.
For flertallet af vælgerne er beslutningen om hvilken kandidat, de skal stemme på, et slags intellektuelt venstrehånds-arbejde; det er ikke noget, som de giver mange og dybe tanker - og derfor bliver de let påvirket af medierne, som har mere bestemte ideer om, hvad de skal mene.
Demokrati-teoretikere mener at det er ikke noget problem at 98% af vælgerne er ukvalificerede, korrupte og irrationelle beslutningstagere. For når de stemmer fuldstændig tilfældigt - som når man slår plat og krone - vil deres stemmer i det lange løb udgøre 49% for og 49% imod i alle spørgsmål. De resterende 2%, som er de kvalificerede og rationelle vælgere, vil derefter blive tungen på vægtskålen og derved sikre at demokratiet virker efter sin hensigt og træffer de helt rigtige beslutninger.
Danmarks Journalisthøjskole har lavet en udpræget venstre-ekstremistisk video med det formål at rekruttere nye studerende. Voldelige demonstrationer, slagsmål med politiet og overtrædelse af regler er centrale elementer i videoens opfordring til at blive journalist. Første billede viser en hætteklædt demonstrant med en fakkel i hånden, mens der lyder en politisirene. Så har man ligesom fået anslået, hvilken type man forestiller sig som fremtidens journalist. Videoen taler indforstået til de unge, der laver den slags: "Til dig, der kender reglerne for at bryde dem" - Foto Den Korte Avis.
Det kan lyde overbevisende, men der er en slange i Paradiset. Det store flertal af de ukvalificerede og irrationelle vælgerne danner nemlig ikke deres meninger tilfældigt, de får dem fra medierne. De sidder trofast i sofaen i halvmørket foran fjernsynet og ser de nyheder, som journalisterne synes at de har godt af at se. Og medier og journalister er ikke objektive. Det er mange gange blevet påvist at journalisters politiske holdninger ligger langt til venstre for midten; de har det holdningskompleks, som kaldes politisk korrekthed.
Man kan mene at journalister er professionelle og ikke lader deres deres personlige holdninger påvirke deres arbejde, men det er let at se at det ikke er tilfældet. Medierne holder klima gryden i kog med dramatiske beretninger om oversvømmelser og naturbrænde, og lader ikke læserne og seerne glemme at verdens undergang er nær. Nyhederne er fulde af historier om succesfulde kvinder og onde hvide mænd. I enhver naturudsendelse i TV vil de med dæmpet stemme henimod slutningen fortælle at fremtiden tegner dyster for det pågældende dyr, fisk eller plante på grund af kommende klimaforandringer.
7. Skoler og læreanstalter hjernevasker
De fleste helt unge vælgere stemmer heller ikke tilfældigt, men præget af de politisk korrekte holdninger, som de har fået i skoler og læreeanstalter.
Det er nemt at hjernevaske børn og unge mennesker. Det sker overalt i Verden.
Til venstre: Unge kinesere tiljubler Mao med den lille røde i hånden. Foto China Australia Consult.
I midten: Unge arabere fra Gaza i Hamas træningslejr forbereder sig på et angreb på Israel og jøderne. Foto Breitbart screenshot.
Til højre: Unge hjernevaskede danskere i demonstration i Malmø for den politiske korrekthed. Foto Uriasposten.
Alle de unge kvinder, som forfatteren har kendt i sit liv, som har gennemført studier som pædagoger eller lærere, er kommet ud af studiet efter få år som overbeviste politisk korrekte. De betragtede feminisme som en selvfølge, at elske sit land som vederstyggelig nationalisme, alle asylansøgere anså de for ædle vilde, som det var så synd for. Hvide mænd burde skamme sig over imperialismens ondskab, at elske sine egne er racisme og så videre.
Kandidaterne fra seminarierne bærer holdningerne videre til børnene i folkeskolen, som bliver indoktrineret med de politiske korrekte værdier. Derfor er helt unge vælgere, som kommer direkte fra skolen sædvanligvis meget politisk korrekte.
Plakater og grafitti på i klasseværelse i det Fri Gymnasium på Nørrebro i København. Foto Uriasposten.
Som en af sine første handlinger som førstekonsul inddrog Napoleon skolevæsenet under statens kontrol. "Indenfor skolevæsenet er det mit hovedmål at have et middel til at dirigere den politiske og moralske mening," sagde han. "for så længe, som folk ikke som børn får at vide, om de skal være republikanere eller monarkister, katolikker eller fritænkere, så længe vil staten ikke komme til at udgøre en nation." Napoleon havde ingen ideer om mangfoldighed.
Napoleon havde ret. Det må være helt naturligt for en nation at præge de kommende generationer med nationens bærende værdier. Blot har de moderne fortalere for den politiske korrekthed i seminarier, skoler og læreanstalter tiltaget sig ret til selv at definere værdierne på nationens vegne og derved præge de unge mennesker i en bestemt politisk retning. Desuden er værdikomplekset "politisk korrekthed" selvmorderisk for en nation.
Det er næsten overflødigt at nævne at journalisthøjskolerne er blandt de mest politisk korrekte læreanstalter i landet.
8. Imellem diktatur og det moderne masse-demokrati
Winston Churchill sagde i en tale i parlamentet i november 1947: "Mange former for regering er blevet prøvet, og vil blive prøvet i denne verden af synd og lidelse. Ingen foregiver, at demokrati er perfekt eller klogt til alle tider. Faktisk er det blevet sagt, at demokrati er den værste form for regering, bortset fra alle de andre former, der er blevet prøvet fra tid til anden."
Christian IV med rigsrådet. I sin lange og katastrofale regeringstid lå han i bestandig in-fight med rigsrådet, som var modstandere af hans krige, især den i Tyskland. Kongen vandt - til ulykke for Danmark. Hans søn Frederik 3. gjorde kongemagten helt uafhængig af rigsrådet ved at indføre enevælden. Derved fortsatte Danmarks historiske tilbagegang, som Christian IV påbegyndte. Tegning fra Glossarium Juridico-Danico.
Vi må frygte at med det nuværende masse-demokrati vil de Europæiske nationer være handlingslammede, og de vil ikke være i stand til at ryste det muslimske kvælergreb af sig. Det hele vil gå under i "kärleksmanifestationer", fredsmarcher, opfordringer til øget integration og tolerance, erklæringer om at vi skal bare blive ved med at gøre, som vi plejer og lignende tandløse tiltag, som vi kender dem så godt.
Det står ret klart at rent enevælde eller diktatur heller ikke er gode systemer. De Danske enevældige konger bærer et stort ansvar for landets nedgang fra stormagt til en ubetydelig Europæisk stat. Diktatoren Adolf Hitler startede blændende med at omstyrte Versailles traktaten og genrejse Tysklands økonomi, men han mistede jordforbindelsen og bragte det Tyske folk i ulykke. Mao Zedong var en dygtig guerilla general, men senere ødelagde han Kinas økonomi og kultur med sit Store Spring Fremad og Kulturrevolution, der begge kostede millioner livet.
Herskere fungerer bedst, når de hele tiden bliver kigget over skulderen og vurderet af godt kvalificerede personer. Det Engelske Magna Carta fra 1215 og Erik Klippings håndfæstning på Danehoffet i 1282 anser vi som begyndelsen til demokrati. Her var det grupper på måske omkring 25-30 baroner og stormænd, nogle gange flere, der fik ret og pligt til at kigge herskeren over skulderen og gribe ind i tilfælde af uregelmæssigheder.
Valgretsalderens udvikling i Danmark - Wikipedia.
I den danske grundlov af 1849 var det kun ustraffede og selvforsørgende mænd over 30 år, der havde stemmeret til Folketinget. I 1908 fik kvinder stemmeret. Først i forbindelse med grundlovsændringen i 1915 fik tyende stemmeret. Valgretsalderen blev trinvis sænket fra de 30 år i 1849 til de nuværende 18 år.
Kvinder lever i deres følelser og drømme, og de er fundamentet for den politiske korrekthed. Den største katastrofe for de europæiske folk var at unge kvinder fik stemmeret.
Dansk Ungdoms Fællesråd argumenterer for 16 års valgret: "Hvis unge får valgret, modnes de og får lyst til at deltage i demokratiet." Dagbladet Information mener at de unge har en slags menneskeret til valgret: "Hvorfor skal danske unge stilles demokratisk ringere end andre europæiske unge?" En professor ved Aalborg Universitet Johannes Andersen mener også at valgretten vil modne og uddanne de unge - åbenbart synes han at der er behov for det: "Det vil være en forbedring af vores demokrati, alene ved den kendsgerning, at flere ville blive en del af det." Der er ingen, som nævner, hvilke kvalifikationer de unge skulle have, og hvad de muligvis kunne bidrage med.
Partierne SF, De Radikale, Enhedslisten, Alternativet og mange socialdemokrater - herunder Mogens Lykketoft og Helle Thorning - propaganderer for 16 års valgret. Det er nemt at se at dette vil udvande det moderne masse-demokrati yderligere til en ren joke, og det vil formentlig ødelægge sig selv ikke længe efter. De nyudsprungne vælgere vil være endnu mere politisk korrekte end de lidt ældre teenagere, som allerede har stemmeret; desuden vil de være endnu nemmere for politikere, journalister og lærere at manipulere.
Forsidebillede på The Myth of the Rational Voter af Bryan Caplan.
Faktisk, jo flere umodne, uvidende, irrationelle og umotiverede vælgere, som inddrages i demokratiet jo mindre demokratisk vil det blive; fordi det vil gøre det endnu nemmere for medier, lærere, karriere politikere og internationale manipulatorer at kontrollere Platons vælgerdyr.
Et aktieselskabs bestyrelse bliver ikke valgt af virksomhedens piccoliner, nattevagter og toiletvagter, den er selvsupplerende med sådanne medlemmer, som har relevant erfaring, viden om ledelse og selskabets forretningsområde og økonomisk eller personlig interesse i virksomhedens eksistens. I nyere tid sker det yderst sjældent at en virkelig stor virksomhed går konkurs, hvilket viser at det er et godt system. En erfaren, om end fåtallig, ledelse kan holde en organisation på ret kurs med de helt overordnede beslutninger.
Vi kan sende en tanke til de tidlige Danske entreprenører for eksempel brygger J.C. Jacobsen, som grundlagde Carlsberg, A.P Møller og C.F. Tietgen, som grundlagde Danisco, DFDS og mange andre selskaber. Sammen med mange andre af datidens virksomhedsejere var de meget nationale og ønskede at deres virksomheder skulle gavne Danmark. De kunne have været kandidater til en slags rigsråd, hvis de stadig havde eksisteret.
Imidlertid, nutidens Danske børsnoterede aktieselskaber er ejet af en hærskare af evigt skiftende internationale investorer, som ikke har nogen speciel interesse i Danmark. Ledelsen er kun ansvarlig overfor dem og har ofte kun en målsætning, nemlig at øge aktionærernes formue.
I oldtidens Athen havde kun mænd, som havde gennemgået den militære træning, stemmeret.
En af forfatterens venner har foreslået at nationens politiske beslutninger kunne forbedres ved at kun personer, som har et embede, hvilket vil sige at de er ledere af et vist antal ansatte, skulle have stemmeret. Pointen er at mænd og kvinder, som er vant til at være ansvarlige for andre, vil tage deres stemmeret mere alvorligt, samtidig med at de vil være bedre kvalificerede.
