Forside DH-Debat

2. Thomas Hobbes og John Locke

4. Nødret og Prerogative

Demokrati Pro et Contra

3. John Stuart Mill om Frihed

1. John Stuart Mill 2. Ytringsfrihed
3. Pro et Contra 4. Individualisme
5. Pro et Contra 6. Begrænsning af Autoritet
7. Pro et Contra 8. Litteratur

1. John Stuart Mill

John Stuart Mill

John Stuart Mill 1806-1873. Han var
født i England og levede det meste
af sit liv der. Han døde i Avignon
i Frankrig.

John Stuart Mill havde sæde i det Briti-ske parlament og var det liberale ven- stres bannerfører. Gennem et hundrede og halvtreds år har han været den Engel-ske venstrefløjs store forbillede. Han var en førende personlighed i det intellektu-elle liv og bidrog til diciplinerne logik, økonomi, etik og politisk filosofi. Idag er han mest kendt for sit easy, "On Liberty", hvori han forsvarer individualisme og yt-ringsfrihed udmøntet i tre principper, som skal forbedre og fuldende demokratiet:

- Frihed til at tænke og ytre sig og diskutere.

- Frihed for individet til at dyrke interessser, som ikke skader andre.

- Der skal være grænser for samfundets autoritet over individerne.

Han skriver i "On Liberty": "Intet samfund, hvor disse frihedsrettigheder i det store og hele ikke respekteres, er frit, uanset dets regeringsform; og ingen er helt fri, hvor de ikke eksisterer absolut eller ufuldstændigt. Den eneste frihed, der fortjener navnet, er at forfølge vore egne goder på vor egen må-de, så længe vi ikke forsøger at fratage andre deres eller hindre deres be-
stræbelser på at opnå dette. Enhver er den rette vogter af sit eget bedste, hvad enten det er legemeligt, mentalt eller åndeligt. Mennesker er større vindere ved at lade hinanden leve, som det synes godt for dem selv, end ved at tvinge enhver til at leve som det synes godt for resten."

Jeremy Bentham og utilitrismens valsprog

Jeremy Bentham og utili-tarismens valsprog: "Den størt mulige lykke til de flest mulige". Foto In Defense of Utilitarian-ism.

John Stuart Mill var søn af den Skotske filosof og histo-riker James Mill, som havde store ambitioner på sin søns vegne. Han blev uddannet i hjemmet i London af sin fader og gik ikke i skole som andre børn. Han må nærmest betegnes som et vidunderbarn. Som treårig lærte han det Græske alfabet og lange lister med Græske gloser. Som otteårig lærte han aritmetik og havde læst Æsops fabler, Xenofons Anabasis og hele Herodot på Græsk. Følgende år læste han politisk økonomi af Adam Smith og David Ricardo.

Det var James Mills ambition at hans søn skulle føre hans og Jeremy Bent-hams "nyttefilosofi", utilitarismen, videre.

I følge nyttefilosofien er enhver handling i vores liv forbundet med både lyk-ke og smerte. Når lykken overstiger smerten, får vi "nytte", hvilket vi fore-trækker.

Det kan sammenlignes med en økonomisk handling, som er forbundet med både omsætning og omkostninger. Når omsætningen overstiger omkost-ningerne får vi profit, hvilket vi foretrækker.

Ledetråden i politiske beslutninger bør derfor være at vælge sådanne løs-ninger, som vil give den størst mulige "nytte" til de flest mulige mennesker.

Som sin faders ven, Jeremy Bentham, anerkendte han ikke "naturlige ret-tigheder", herunder menneskerettigheder.

Satire over John Stuart Mills støtte til kvindesagen

Satire over John Stuart Mills støtte til kvindesagen. Han skubber mændene til side og fører kvin-derne frem. Øjensyn-lig var Mill ikke nogen fysisk stor mand. Foto National Archieves Wikipedia.

I 1831, da han var 25 år gammel, forelskede han sig i Harriet Taylor, som han mødte ved et middagsselskab.

Imidlertid, hun var alle-rede gift med forretningsmanden John Taylor, som misbilligede sin kones forhold til John Stuart Mill og forbød hende at se ham. Dog, efter nogle års forløb blev han blødgjort og tillod at de så hinanden lejlighedsvis. Det anta-ges at Mills og Harriets forhold i denne periode udelukkende var platonisk.

John Taylor døde 18 år efter - i 1849. To år efter, da Mill var 45 år gammel, giftede de sig endeligt.

Efter sit første møde med John Stuart Mill blev Harriet filosof og kvinde-sags-forkæmper. Hun skrev en række værker om kvinders rettigheder, etik, tolerance og ægteskab. Mill nævner selv at hun fik stor indflydelse på hans forfatterskab.

Mill havde en idealistisk opfattelse af det modsatte køn. I skriftet "Subjetion of Women" argumenterede han for juridisk og social lighed mellem mænd og kvinder. Han skrev at "den juridiske underordning af det ene køn under det andet" er "forkert i sig selv, og er nu en af de største hindringer for men-neskelig fremskridt".

Til Mills store sorg døde Harriet af tuberkulose efter fire års ægteskab.

2. Tanke- og Ytringsfrihed

Udtrykket "Ideernes markedsplads" er uden al tvivl inspireret af Mill. Han er-klærede sig til fordel for "absolut frihed for meninger og følelser om alle em-ner, praktiske, spekulative, videnskabelige, moralske eller teologiske." Han mente at den frie konkurrence mellem ideerne er den bedste måde at ad-skille løgn fra sandhed.

Fra hjemmesiden Utilitarianism Resources

Fra hjemmesiden Utilitarianism Resources.

Mills skrev ikke dette, fordi han syn-tes at det ville være synd for nogle at deres meninger blev undertrykt, eller fordi han mente at det er fair at alle skal have lov at give deres be-syv med. Nej, loyal imod sin nytte-filosofi mente han at en sådan ide-ernes og holdningernes markeds-plads med livligt udbud og efter-spørgsel, hvor alle ideer ville blive testet imod en nådesløs argumen-tation, ville skabe en optimal sam-fundsmæssig udvikling - fordi så-ledes ville kun de bedste og mest sande ideer overleve - det ville skabe årsag til "den størst mulige nytte for de flest mulige".

Striden mellem frihed og autoritet er et iøjnefaldende træk i det antikke Grækenlands, Roms og Europas historie. "Patrioternes mål var derfor at sætte grænser for den magt, som herskeren kunne udøve over samfundet; og denne begrænsning var, hvad de mente med frihed", skrev Mill.

Han forklarede nærmere: "Det blev forsøgt på to måder. For det første ved at opnå en anerkendelse af visse immuniteter, kaldet politiske frihedsrettig-heder eller rettigheder, som det skulle betragtes som et brud på herskerens pligter at krænke, og som, hvis han krænkede dem, retfærdigjorde specifik modstand eller generelt oprør. En anden og generelt en senere måde var oprettelsen af forfatningsmæssige kontroller; hvorved samfundets samtykke eller et organ af en eller anden art, der skulle repræsentere dets interesser, blev gjort til en nødvendig betingelse for nogle af den regerende magts vig-tigere handlinger."

Engelsk parlament på under Charles 1.

Engelsk parlament under Charles 1. (1600 - 1649) Foto Historic UK.

"Men der kom en tid i forløbet af men-neskelige anliggender, da mænd op-hørte med at tænke det som en na-turens nødvendighed, at deres regen-ter skulle være uafhængige magter, der var imod deres egne interesse. Det forekom dem meget bedre, at de forskellige embedsmænd i staten skulle være deres lejere eller delege-rede, som kunne afskediges efter be-hag. Kun på den måde syntes de at kunne have fuld sikkerhed for at rege-ringens beføjelser aldrig ville blive misbrugt til deres ulempe."

Mill kommer dernæst med sit egent-lige budskab, som skulle gøre ham kendt for at være manden der fuldstændig-gjorde demokratiet: "Desuden, folkets vilje betyder i praksis den mest talrige eller mest aktive del af folkets vilje; flertallet, eller dem, det er lykkedes at gøre sig accepteret som flertal-let; folket kan følgelig ønske at undertrykke en del af deres antal" - "og i po-litiske spekulationer er "flertallets tyranni" nu generelt inkluderet blandt de onder, som samfundet bør være på vagt over for."

Flertallets tyranni er langt mere total end en ene-herskers: "Det praktiserer et socialt tyranni mere formidabelt end mange former for politisk undertryk-kelse, da det, selvom det normalt ikke opretholdes af sådanne ekstreme sanktioner, tillader færre flugtveje, trænger meget dybere ind i livets detaljer og gør selve sjælen til slave."

Mill forklarer nærmere hvordan folkets flertal kan føle sig berettiget til at un-dertrykke mindretals-ideer: "Folk er vant til at tro og er blevet opmuntret til at tro på - af nogle, der stræber efter at være filosoffer - at deres følelser for emner af denne art er bedre end argumenter og gør argumenter unødven-dige. Det praktiske princip, der leder dem til deres meninger om regulering af menneskelig adfærd, er følelsen i hver persons sind om, at alle skal kræ-ves at handle som han."

Bogbrænding i Tyskland i 1933

Bogbrænding i Tyskland i 1933. Foto Bibliomirok.

Mill fremfører at en sådan undetrykkelse af et mindre-tals meninger er fuldstændig uacceptabel. "Lad os derfor antage, at regeringen er fuldstændig et med folket og aldrig tænker på at udøve nogen tvangsmagt, und-tagen i enighed med hvad den forestiller sig at være deres stemme. Men jeg be-nægter folks ret til at udøve en sådan tvang enten dem selv eller ved deres regering. Magten i sig selv er ulovlig. Den bedste regering har ikke mere ret til det end den værste."

Hans første argument mod undertrykkelse af ideer og holdninger er at den undertrykte mening kan være sand: "Men det besynderlige ondskab ved at bringe en mening til tavshed er, at det røver fra menneskeheden; eftertiden såvel som den eksisterende generation; dem, der afviser ideen samt endnu mere dem, som støtter den - Hvis opfattelsen er korrekt, fratages de mulig-heden for at bytte fejltagelse med sandhed."

Men, endog hvis den oppositionelle ide er usand vil der være store fordele forbundet ved at drage den frem i lyset og diskutere den, idet betydningen af selve den herskende sandhed ellers kan være i fare for at blive tabt eller svækket og berøvet dens vitale indvirkning på menneskenes karakter og adfærd. Når mennesker aldrig skal forsvare den herskende mening - uanset at den er sand - mod kritik vil den blive et "dødt dogme", "en ren formel ce-remoni uden inderlig overbevisning skabt af fornuft eller personlig erfaring".

Kejser Konstantin I overvåger brænding af Arianske bøger

Kejser Konstantin I overvåger at de Arianske præster tvinges til at brænde deres bøger. Næsten alle Germanske folkevandrings-folk, Goter, Burgunder, Vandaler og Thüringer, var Arianere. Den Arianske tro var kendetegnet ved at man troede at Faderen (Gud) er evig og uskabt, medens Sønnen (Jesus) er afledt af Faderen og har ikke eksisteret altid og at Faderen står over Sønnen, medens den Katolske kirke tror på tre-enigheden, som er karakteriseret ved at Gud er et og samtidig tre, som er Faderen, Sønnen og Hellig-ånden. De nærmere detaljer om A-rianismen er tabt for evigt fordi deres tro blev effektivt under-trykt af den Katolske Kirke og deres bøger blev brændt.

"Selv den mest intolerante kirke, den romersk-katolske kirke," skriver Mill, "ved kanonisering af en helgen, tillader og lytter tålmodigt til en "djævelens advokat." De helligste mænd kan ikke tildeles postume æresbevisninger, før alt, hvad djævelen kunne sige imod dem, er kendt og vejet. Hvis ikke det var tilladt at drage selve den Newtonske filosofi i tvivl, kunne menneske-heden ikke føle sig så fuldstændig sikker på dens sandhed, som vi gør nu. De sandheder, som vi er mest sikre på, har ingen beskyttelse at støtte sig til, men er en stående invitation til hele verden til at bevise dem ubegrunde-de. Hvis udfordringen ikke accepteres, eller accepteres og forsøget mis-lykkes, er vi stadig langt fra sikker viden; men vi har gjort det bedst mulige, som den menneskelig fornufts nuværende tilstand tillader os; vi har intet forsømt, der kunne give sandheden en chance for at nå os: hvis vore opteg-nelser holdes åbne, kan vi håbe, at hvis der er en bedre sandhed, vil den blive fundet, når det menneskelige sind er i stand til at modtage den; og i mellemtiden kan vi stole på at have opnået en sådan tilgang til sandheden, som det er muligt i vores egen tid. Dette er den grad af sikkerhed, der kan opnås af et ufuldkommen væsen, og det er den eneste måde at opnå den på."

3. PRO Demokrati

Ytringsfriheden er en grundlæg-gende rettighed og en forudsæt-ning for et demokrati.

Ytringsfrihed

Ytringsfrihed. Foto CREentrepeneur.

Langt de fleste ytringer er stadig tilladte i Danmark. Men Danske politikere har dog indgået interna-tionale traktater, som har ind-skrænket ytringsfriheden i den hensigt at modvirke vold, had og overgreb.

"International Covenant on Civil and Political Rights" indeholder specifikke begrænsninger af yt-ringer. Artikel 20, stk. 2, siger at enhver tilskyndelse til nationalt had, racehad eller religiøst had, som ophidser til forskels-behand-ling, fjendtlighed eller vold, skal være forbudt ved lov. Traktaten er ratificeret af Danmark i 1972.

Det er farligt at ytre sig

Det er farligt at ytre sig. Foto Lurantol Live Journal.

"Committee on the Elimination of Racial Discrimination" under FN skal forhindre udbredelsen af ska-delige ideer. Den forpligter delta-gerstaterne til at træffe foranstalt-ninger til at bekæmpe enhver til-skyndelse til eller udøvelse af ra-cediskrimination. Særligt er stater-ne forpligtet til at kriminalisere ud-bredelse af ideer, der hviler på fo-restillinger om racemæssig over-legenhed eller racehad. Tilskynd-else til diskrimination, voldshand-linger og tilskyndelse til volds-handlinger imod personer af en anden etnisk oprindelse. Traktaten er ratificeret af Danmark i 1971.

 Charlie Hebdos tegning af den druknede Kurdiske dreng, Aylan Kurdi

Charlie Hebdos tegning af den druknede Kurdiske dreng, Aylan Kurdi, der lå på en tyrkisk strand - hans broder på fem år druknede også. "Så tæt på må-let" står der over ham. På et skilt, der ligner en reklame
for Mcdonalds, står: "Promo-tion! 2 børnemenuer til prisen for en".
Et foto af den druknede dreng gik verden over og blev pro-blemfrit eksponeret tusinder af gange og skabte global sympati med den muslimske immigration mod Europe.
Imidlertid, idag er flere dan-
ske debattører anklaget med trussel om fængselsstraf for at linke til fotos, som viser ofre for muslimsk terror. Foto Twitter.

"Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention" tilsiger i princip-pet borgerne ytringsfrihed, men i en paragraf 2 giver den de natio-nale regeringer carte blanche til at begrænse den efter behov: "Da udøvelsen af disse frihedsrettig- heder medfører pligter og ansvar, kan den underkastes sådanne for-melle bestemmelser, betingelser, restriktioner eller straffebestem-melser, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationa-le sikkerhed, territorial integritet el-ler offentlig sikkerhed, for at fore- bygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sæde-ligheden for at beskytte andres go-de navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af for-trolige oplysninger eller for at sikre domsmagtens autoritet og upart- iskhed."

"Den Europæiske Menneskerettig-heds Domstol" har i en lang række sager taget stilling til spørgsmålet om tilskyndelse til had og ytrings-frihed. Den har således afvist en klage over krænkelse af ytrings-frihed, idet klager havde offentlig-gjort en række artikler indeholden-de hadefulde ytringer om jøder, hvilket var i strid med konventio-nens værdier om tolerance og ikke-diskrimation.

Lars Løkke Rasmussen som Dansk statsminister

Lars Løkke Rasmussen deltog i Marakesh konferencen som Dansk statsminister. Foto nv.ua.

Som Danmarks statsminister til-trådte Lars Løkke Rasmussen i 2018 Marrakech aftalen, som er den omstridte FN-pagt "Global Compact for Safe and Orderly Mi-gration", som antages at åbne op for emmigranter fra Afrika til Euro-pa, som ikke behøver at betegne sig selv som flygtninge. Dansk Fol-keparti var det eneste parti i Folke-tinget, der var modstander af afta-len, som partiet mente ville åbne op for flere migranter fra Afrika og Mellemøsten. Aftalen forpligtigede endvidere de underskrivende sta-ter til yderligere at begrænse yt-ringsfriheden ved: "øget opmærk-somhed på kampen mod fremmed-had, racisme og diskrimination: parterne vil bestræbe sig på at be-kæmpe disse fænomener og frem-me en afbalanceret fortælling om migration og diasporas, baseret på fakta og fremhæver deres positive bidrag til udviklingen af samfund i oprindelses-, transit- og bestem-melseslande."

EU's rammeafgørelse om frem-medhad fra 2008 forpligter med-lemsstaterne til at gøre offentlige tilskyndelser til vold og had mod personer eller grupper defineret under henvisning til race, hudfarve, religion, herkomst, nationalitet og etnicitet strafbare. Derfor er grup-pen af beskyttede udvidet i forhold til racediskriminations-konventio-nen til også at omfatte pesoner med religiøst tilhørsforhold.

Endvidere kriminaliserer ramme-afgørelsen "offentligt forsvar for eller benægtelse af folkedrab, for-brydelser mod menneskeheden el-ler krigsforbrydelser begået af dis-se personer aller grupper". Ram-meafgørelsen forpligtet Danmark til at fastsætte effektive sanktioner, som står i rimeligt forhold til over-trædelsen og har afskrækkende virkning.

Man kan ikke ytre sig om alt

Man kan ikke ytre sig om alt. Foto Natural News.

EU-Kommissionen indgik i 2016 et samarbejde med Facebook, Twit-ter, YouTube og Microsoft om at bekæmpe hadefulde ytringer på nettet. Med det såkaldte Code of Conduct forpligtigede IT-virksom-hederne sig til at gennemgå an- meldelser om hadefuld tale på de-res platforme og reagere på ulov-ligt indhold inden 24 timer. Parter-ne definerer ulovlige hadefulde yt-ringer ud fra EU's rammeafgørelse fra 2008 om fremmedhad og racis-me og tilknyttet straffelovgivning. Censuren omfatter således offent-lig tilskyndelse til vold eller had ret- tet mod en gruppe af personer el-ler et medlem af en sådan gruppe, der er defineret under henvisning til race, hudfarve, religion, natio-nal eller etnisk oprindelse.

Europarådets "Convention on Cy-bercrime" - sidst redigeret med en tillægsprotokol i 2003 regulerer ha-defulde ytringer motiveret af racis-me og xenofobi. Den pålægger medlemsstaterne at kriminalisere racistiske eller xenofobiske udtal-elser på internettet. Danmark har ratificeret både selve konventio-nen og tillægsprotokollen.

Ord kan dræbe

Ord kan dræbe. Foto Yvision.kz.

Der er ikke noget der hedder yt-ringsfrihed. Enhver ide er en til-skyndelse; hvert ord er potentielt et kampråb. Der kan ikke være no-gen virkelig sammenhæng, hvor tale er fri. Tale er aldrig fri for stats-ligt pres; der er altid grænser for, hvad der er tilladt. Tale har altid konsekvenser; det fremmer nogle interesser frem for andre; ord be-tyder noget. Ord kan opfordre til vold - Ord kan dræbe!

E-mail spionage

E-mail spionage. Photo spayte - livejournal.com.

CONTRA Demokrati

De Danske politikere har sovset landets lovgivning ind i internatio-nale traktater i en sådan grad at ytringsfriheden er blevet et blot teoretisk-filosofisk begreb.

Internationle traktater

Internationle traktater. Foto Instagram.

Locke's - og Mill's - teori er så at sige at regering blot er en betroet sekretær. Mill skrev: "Det forekom dem meget bedre, at de forskellige embedsmænd i staten skulle være deres lejere eller delegerede, som kunne afskediges efter behag."

Mange passager i den Amerikan-ske uafhængigheds-erklæring og forfatning såsom "All men er cre-ated equal", "life, liberty and the pursuit of happiness" og "we hold these truth to be self-evident" er skrevet mere eller mindre direkte af fra Locke's "Two Treatises".

George Washington krydser Delaware floden midt om vinteren under den Ameriskanske revolution

George Washington krydser Dela-ware floden midt om vinteren under den Amerikanske revolu-tion. Maleri af Emanuel Leutze.

Den Amerikanske revolution var forbilledet for den Franske Revo-lution i 1789, som igen inspirede andre Europæiske folk til at skabe demokratiske forfatninger, her-under Danmark. Man kan således sige at John Locke var arkitekten - ihvertfald den vigtigste arkitekt - bag nutidens demokratiske forfat-ninger.

Det vigtigste demokratiske ele-ment i Locke's - og delvist Mill's - teori er hans holdning til regering. Samfundet er skabt for at ellimi-nere manglerne ved naturtilstan-den. Når menneskene forlader na-turtilstanden og tilslutter sig sam-fundspagten, overgiver de retten til at straffe til en leder, som de udpe-ger. Men den afgørende faktor, som Locke her fremhæver, er at lederen - regeringen - er udpeget af folket og derfor ansvarlig overfor dem. Som han siger: "Hele formå-let med regering er at lave love for regulering og bevarelse af ejen-dom og for forsvaret af samfundet mod extern aggression, alt dette kun for det fælles bedste."

Stormen på Bastilien

Stormen på Bastilien som ind-ledte den Franske revolution. Foto Pinterest.

Locke's og Mill's teori er så at sige at regering blot er en betroet se-kretær. Vi har betroet ham med magtmidler til at gøre de ting, som vi finder vanskeligt eller umuligt selv at gøre, helt på samme måde, som vi kan bemyndige en sekre-tær til at tage vare på vore forret-ninger, når vi har travlt med andre ting. Men hvis sekretæren misbru-ger vor tillid - måske begår under-slæb - kan vi fyre ham. Og hvis re-geringen misbruger vor tillid ved at tilrane sig vores retmæssige auto-ritet og myndighed, kan vi afskedi-ge den.

Princippet i et sandt demokrati er således at det folket, som sidder ved bordenden. Og når chefen har talt, skal regeringen blot klappe hælene sammen og sige "javel chef".

Derfor - jeg kommer straks til den relvante pointe - I et demokrati må det være folket - chefen i vor lig-nelse - som træffer de afgørende langsigtede beslutninger, og det er umådeligt vigtigt at han træffer de rigtige. Derfor skal folket have fo-relagt alt materiale, som kan være relevant, herunder alle bøger, ar-tikler og fotografier som illustrerer - uanset om det kan virke stødende på nogle - hvad de virkeligt skete, og hvad der blev skrevet og sagt.

Hvis regeringen indfører formynd-ere for folket og kun viser dem det materiale som gavner dem selv - således som det er tilfældet ved begrænsninger af ytringsfriheden - så er der tale om at folkets betro-ede sekretær har misbrugt vores tillid og tilranet sig folkets retmæs-sige autoritet og myndighed.

Helle Thorning Schmidt

"Ytringsfrihed er ikke en absolut menneskerettighed," siger Helle Thorning Schmidt, medlem af Facebooks tilsynsråd og tidligere premierminister i Danmark. Foto Keywordbasket.

Det er netop hvad alle vestlige re-geringer har gjort. Men de mener selv at de står med rene hænder, fordi de har udliciteret censur, ma-nipulation og misinformation til de sociale medier, privatejede aviser - som de dog støtter financielt med offentlige midler - og statsejede og statsfinancierede fjernsynskanaler.

Det er ikke kun den regeringen, som undertrykker ytringsfriheden. Politikerne har lukket fjenden ind i landet - enhver kritiker af den isla-miske indvandring og selve islam vil udsætte sig selv og sin familie for muslimernes hævn.

De Sataniske Vers afbrændes

Muslimer afbrænder "De Sata-niske Vers" af Salman Rusdie under en demonstration. Foto Readers Door.

Salman Rusdie udgav i 1988 ro-manen, "De Satani-ske Vers", hvori der i en drømmescene anty-des, at nogle af versene i Koranen skulle være skrevet af Satan. Det resulterede i at Irans daværende leder ayatollah Khomeini udstedte en fatwa over Rushdie indeholden-de en dødsdom for gudsbespottel-se. Fatwaen er aldrig trukket til-bage eller ophævet, og i 2016 for-højede de statslige iranske radio-stationer dusøren. Lige siden har Salman Rusdie levet under jorden. Det si-ges at han idag lever i USA be-skyttet af sikkerhedstjenester.

I oktober 2020 brugte den Franske lærer Samuel Paty et billede af Muhammed i sin undervisning i hi-storie for at illustrere begrebet yt-ringsfrihed. Efterfølgende blev han angrebet og halshugget på åben gade af en forurettet muslim.

Den 13. februar 2008 trykte 17 aviser Kurt Westergaards oprinde-lige Muhammedtegning. Men Jyl-landsposten, hvor tegningen oprin-deligt blev trykt i 2005, optrykte den ikke. En repræsentant for avisen forklarede at de simpelthen ikke turde af hensyn til deres an-satte.

Mangel på ytringsfrihed

Man skal ytre sig med forsigtighed. Foto Youtube.

Der er ikke meget, som tyder på at nogen mainstream medier har no-get reelt ønske om at kritisere muslimer og den muslimske ind-vandring. Men selv om de skulle få dette ønske, vil de nok ikke gøre det, fordi det ville nødvendiggøre så store omkostninger til sikker-hed og overvågning, at det sand-synligvis ville overstige de fleste af de betrængte avisers økonomiske formåen.

Regeringernes mål med censurens siges at være at beskytte borgerne mod at blive følelsesmæssigt krænket

Regeringernes mål med censuren siges at være at beskytte bor-gerne mod at blive følelsesmæs-sigt krænket. Foto Spookblog.-blogspot

Ord og handling er forskellige ka-tegorier. Gud skabte verden ved at udtale ord. "Bliv lys" sagde Han, og så blev der lys. Men det er ikke dødelige forundt at få tingene til at ske blot ved at udtale ord. Ord er ikke handlinger, men kan bruges til at forhandle, diskutere og overveje hvilke handlinger, vi foretrækker.

EU parlamentet har netop (07-21) med overvældende flertal besluttet at annullere deres "Direktiv om pri-vatlivets fred og elektronisk kom-munikation" ved at det skal være tilladt for netværksudbydere at læ-se alle private e-mails og chats og efter anmodning udlevere indhol-det til politiet. Mistænkelig adfærd er ikke et krav, de skal blot til-kendegive at de leder efter børne-pornografi.

4. Individualisme

Mill indleder afsnittet om indivduel frihed: "Sådan er grundene, der gør det bydende nødvendigt, at mennesker skal være frie til at danne sig meninger og til at udtrykke deres meninger uden forbehold; og sådan er de skæbne-svangre konsekvenser for det intellektuelle liv og derved for menneskets moralske natur, medmindre denne frihed enten indrømmes eller hævdes på trods af forbud; lad os derefter undersøge, om de samme grunde ikke også kræver, at mænd skal være frie til at handle efter deres meninger - at udføre disse i deres liv uden hindring, hverken fysisk eller moralsk, fra deres med-menneskers side, så længe det er på egen risiko og ansvar."

Statue af Giordana Bruno på

Statue af dominikaner-munken Giordana Bruno på stedet hvor han blev brændt på bålet i år 1600 på torvet Campo de' Fiori i Rom. Han blev henrettet fordi han støttede Copernikus' teori at Jorden drejer om Solen og ikke omvendt, som den Katolske Kirke mente. Foto daryl mit-chell from Saskatoon, Saskat-chewan, Canada Wikipedia.

Tro mod sin faders og Jeremy Benthams utilitarisme støtter han ikke sin holdning på naturlige fri-heds-rettigheder eller lignende, men blot på at menneskene vil være mere lykkelige, når de har mulighed for at leve de-res liv som de ønsker. Individuel frihed vil så-ledes bidrage til "den størst mulige nytte for det størst mulige antal mennesker".

Mill gør sig til talsmand for individualisme i betydningen at de enkelte skal have frihed til at leve deres liv, som de vil i oversenstemmelse med deres meninger uden at blive udsat for juridisk straf eller social stigma. Blot må den enkelte ikke på urimelig måde skade andres muligheder for at leve de-res liv, som de gerne vil: "Individets frihed må begrænses kun i dette om-fang; han må ikke gøre sig selv til gene for andre mennesker. Men hvis han afholder sig fra at forulempe andre i det, der vedrører dem, og kun handler i overensstemmelse med sin egen tilbøjelighed og vurdering i ting, der ved-rører ham selv, beviser de samme grunde, som beviser, at meninger bør være frie, også at han bør have lov til - uden at blive forulempet - at udføre sine holdninger i praksis for egen regning."

I kapitel 4 i "On Liberty" fører John Stuart Mill et lidenskabeligt angreb på sin egen tids demokratiske middelmådighed, som han mener vil føre til Stor-britaniens undergang. I angrebet kan genkendes elementer af de fremtidige filosofier: eksistensialisme, Nietzsches overmenneske og marxismen.

The Railway Station  malet af William Powell Frith

The Railway Station - formentlig Paddington - malet af William Po-well Frith i 1862. Folkeliv på en jernbanestation i London i Victo-ria-tiden. Foto Branch.

Han kritiserer sin samtid for middelmådighed: "På nuværende tidspunkt er individer tabt i mængden. I politik er det næsten en trivialitet at sige, at den offentlige mening nu styrer verden. Den eneste magt, der fortjener navnet, er massernes og regeringernes, mens de gør sig selv til talerør for mas-sernes tendenser og instinkter."

Velhavende Engelsk familie i Victoria-tiden

Velhavende Engelsk fami-lie i Victoriatiden. Foto Victorian Era in British History.

Vi kan genkende en spiren-de eksistensialisme i: "De menneskelige evner til op-fattelse, dømmekraft, dis-kriminerende følelser, men-tal aktivitet og endda mo-ralsk præference udøves kun ved at træffe et valg. Den, der gør noget, fordi det er skik, træffer intet valg." - "Den, der lader verden eller sin egen del af den vælge sin livsplan for ham, har intet behov for nogen anden egenskab end den abe-agtige evne til efterligning. Den, der vælger sin plan for sig selv, anvender alle sine evner. Han skal bruge observation til at se, begrundelse og dømmekraft for at forudse, aktivitet for at samle ma-terialer til beslutning, diskrimination for at beslutte, og når han har besluttet, fasthed og selvkontrol for at holde fast i sin bevidste beslutning."

Og vi kan se omridset af Nietzsches overmenneske: "Alligevel er ønsker og impulser lige så meget en del af et perfekt menneske som tro og begræns-ninger: og stærke impulser er kun farlige, når de ikke er ordentligt afbalan-cerede; når et sæt mål og tilbøjeligheder udvikles til styrke, mens andre, som burde eksistere sammen med dem, forbliver svage og inaktive."

Hvilket får os til at tænke på - et sidespring - Lloyd Georges' bemærkning om Winston Churchill: "Stakkels Winston - En strålende fyr uden en døm-mekraft, som passer til hans heftige indskydelser. Hans styretøj er for svagt til hans hestekræfter".

Mill forklarer det potentielle overmenneske noget mere rationelt end senere Nietzsche: "Stærke impulser er blot et andet navn for energi. Energi kan vendes til dårlige anvendelser; men mere godt kan altid blive gjort af en e-nergisk natur end af en indolent og lad. De, der har mest naturlige følelser, er altid dem, hvis kultiverede følelser kan gøres til de stærkeste." - "der er kun få personer sammenlignet med hele menneskeheden, hvis eksperi-menter, hvis de blev godtaget af andre, sandsynligvis ville være nogen for-bedring af den etablerede praksis. Men disse få er jordens salt; uden dem ville menneskelivet blive som en stille dam. Det er ikke kun dem, der intro-ducerer gode ting, som ikke før eksisterede; det er dem, der holder liv i dem, der allerede fandtes."

Mill afviser traditionel kultur og overleverede skikke som værdiløse og fore-griber derved delvist marxismen, som ønsker at ødelægge alt gammelt og skabe det nye, perfekte kommunistiske samfund og menneske helt fra bun-den ved hjælp af terror og propaganda. Han skriver: "Hvor det ikke er per-sonens egen karakter, men traditionerne og andre menneskers skikke som er adfærdsreglen, er der behov for en af de vigtigste ingredienser i men-neskelig lykke og ganske den vigtigste ingrediens i individuel og social fremgang." - Nemlig individualisme.

Også flere andre steder giver han udtryk for at han mener at kultur og leve-måder overleveret fra forfædrene står i vejen for fremskridt: "Flertallet, der er tilfreds med menneskehedens måder, som de nu er (for det er disse, der gør dem til det, de er), kan ikke forstå, hvorfor disse måder ikke skal være gode nok for alle."

Mill var en meget intelligent mand. Han anede eksistensialismen, medens Kirkegaard stadig var en temmelig ukendt orginal i København. Han kunne beskrive overmennesket, medens Nietzsche endnu var skoledreng i det Preussiske Sachsen og han foregreb dele af Marxismen, selvom han kun muligvis forbigående havde hørt om en lurvet revolutionær af jødisk afstam-ning, som sad i læsesalen i British Museum og skrev som en rasende.

Men på forundelig vis var de største individualister, som skulle forandre menneskers tilværelse til ukendelighed, gået under hans radar - nemlig den industrielle revolutions geniale opfindere, ingeniører og fabrikanter, som le-vede og virkede i England netop på hans tid. Han skrev blot: "Men vi er pro-gressive såvel som foranderlige: vi gør løbende nye opfindelser i meka-niske ting og beholder dem, indtil de igen erstattes af bedre."

Mill bemærker, at handlinger ikke bør være lige så frie som meninger, og må begrænses, når de vil skade andre. Han skriver: "Selv meninger mister deres immunitet, når omstændighederne, hvorunder de udtrykkes, er så-ledes, at de udgør en positiv tilskyndelse til en eller anden ondskabsfuld handling. En opfattelse af at kornhandlere udsulter de fattiges, eller at privat ejendomsret er røveri, bør være ubeskadiget, når den blot cirkuleres gen-nem pressen, men kan med rette blive årsag til straf, når de afleveres mundtligt til en ophidset skare samlet foran en kornhandlers hjem eller når den leveres til den samme pøbel i form af et plakat."

Portræt af den religigiøse reformator Calvin

Portræt af den religiøse refor-mator John Calvin 1509-1564. Foto Biography.

Mill er rig på ord men fattig på eks-empler, og det kan være svært at gennemskue hvad han specifikt mener. Men i hans kritik af Calvins kristendom aner man omridset af Rousseaus "Tilbage til Naturen", sikkert motiveret af hans egen bar-ske barndom: "Det er sådan, ifølge den Calvinistiske teori. Ifølge denne er menneskets ene store lovover-trædelse selvvilje. Alt det gode, som menneskeheden er i stand til, er omfattet af lydighed. Du har intet valg; således skal du gøre, og ikke andet; "hvad der ikke er pligt, er synd." Den menneskelige natur er radikalt fordærvet, og der er ingen frelse for no-gen, før den menneskelige natur i ham er dræbt. For dem, der tror på den-ne teori om livet, er det ikke ondskab at knuse en hvilken som helst af de menneskelige evner, kapaciteter og modtageligheder: mennesket behøver ingen egenskaber undtagen dette at overgive sig til Guds vilje: og hvis han bruger nogen af sine evner til ethvert andet formål end at gøre dette i den formodning at det vil være mere effektivt, er han bedre stillet uden dem. Dette er calvinismens teori; og den har i en formildet form mange tilhæng-ere, der ikke betragter sig selv som calvinister."

Opfinder af dampmaskinen James Watt

Den skotske opfinder James Watt (1759-1818) opfandt effektivt dampmaskinen, som muliggjorde dampdrevne maskiner i fabrik-kerne, jernbanen, dampskibe, dampdrevne pumper og dampgravemaskiner.

Mill undrer sig over at Gud gav mennesket alle disse følelser, drifter og tilbøjeligheder, der er drivkræfter til individualisme, og som Calvin ville rense ud. Gud må dog have haft en intention om at de drifter, som han selv havde skabt, skulle bruges til noget. Mill skriver: "Det er ikke ved at nedbryde alt - hvad der i sig selv er individuelt - til ensartet-hed, men ved at dyrke det og kalde det frem inden for de grænser, der er pålagt af andres rettigheder og interesser, at mennesker bliver et ædelt og smukt objekt til fordybelse."

Han beskriver den offentlige menings karakter: "En person kan uden skyld, enten lide eller ikke lide roning, rygning eller musik eller atletiske øvelser eller skak eller kortspil eller at studere, fordi både dem, der kan lide hver af disse ting, og dem, der ikke kan lide dem, er for mange at blive gjort til gen-stand for foragt. Men manden, og endnu mere kvinden, der kan beskyldes for enten at gøre "hvad ingen gør" eller ikke at gøre "hvad alle gør", er gen-stand for så nedsættende bemærkninger, som om han eller hun havde be-gået en eller anden alvorlig moralsk kriminalitet."

Opfinder af jernbanelokomotiver George Stephenson

Opfinder af jernbanelokomotivet George Stephen-son 1781-1848 var født i Wylam i Northumberland. Han var det andet barn af Robert og Mabel Step-henson, hvoraf ingen af dem kunne læse eller skrive. Han var et mekanisk geni. Som 17-årig blev han ingeniør på Water Row Pit i Newburn. George indså værdien af uddannelse og betalte for at studere på aftenskole for at lære læs-ning, skrivning og aritmetik - han var analfabet indtil han blev 18 år gammel.

Han mener ikke at skiftende moder er et udtryk for in-dividulisme. "Vi har kasseret vore forfædres faste klædninger; hver enkelt skal stadig klæde sig som an-dre mennesker, men moden kan ændre sig en eller to gange om året. Vi sørger således for, at når der er forandring, skal det være for forandringens skyld og ikke fra nogen ide om skønhed eller bekvemme-lighed; for den samme ide om skønhed eller bekvemmelighed ville ikke ram-me hele verden i samme øjeblik og samtidig kasseres af alle i et andet øje-blik."

Mill hævder, at den moderne tidsalder (det 19. århundrede) i modsætning til middelalderen har en tendens til at mindske individualisme og tilskynde til middelmådighed, han forbinder denne tendens med demokratiseringen af kultur og regering: "Til sammenligning læser de nu de samme ting, lytter til de samme ting, ser de samme ting, går til de samme steder, har deres håb og frygt rettet mod de samme objekter, har de samme rettigheder og frihe-der og de samme midler til at hævde dem."

Henry Bessemer, 1813-1898, opfinder af bessemerovnen

Henry Bessemer, opfinder af bessemerovnen, som gjorde det muligt at fremstille stål i store mængder, relativt billigt, til jernbaneskinner og plader og profiler til blandt andet skibe af stål.

På hans tid stod den industrielle revolution stadig i fuldt flor i England. Det ville have været passende, hvis han havde nævnt alle de fantastiske og kreative opfindelser, som Engelske opfindere, ingeniører og fabrikanter gjorde på hans tid, som skulle komme til at forandre verden, og som i høj grad var drevet af indi-vidualisme. I kapitlet om individualisme nøjedes han med at skrive: "Der er nu næppe noget afløb for ener-gi i dette land undtagen i forretning."

Det er også passende at tilføje at den individualisme, som var karakteristisk for de Engelske opfindere, ikke blot forøgede "den størst mulige nytte til de flest mulige" i kraft af at opfinderne følte sig mere lykkelige, fordi de kunne realiserede deres individualisme, men de tilføjede også i høj grad lykke og dermed nytte i kraft af at deres nye maskiner sparede manuelt arbejde og den øgede mængde af nyttige produkter må antages at have bidraget til alle menneskers følelse af lykke og dermed til "den størst mulige nytte".

5. PRO Demokrati

Mill nedvurderede værdien af overle-veret kultur og foregriber derved delvist marxismen, Han skriver om det - efter hans mening - konforme flertal: "Flertallet, der er tilfreds med menneskehedens måder, som de nu er (for det er disse, der gør dem til det, de er), kan ikke for-stå, hvorfor disse måder ikke skal være gode nok for alle."

Det konforme flertal

Mill: "Til sammenligning læser de nu de samme ting, lytter til de samme ting, ser de samme ting, går til de samme steder, har deres håb og frygt rettet mod de samme objekter" Foto Pinterest.

En ideernes markedsplads - eller rettere rodebutik - hvor fake news markedsføres sammen med fak-tuel sandhed og hvor konspirati-onsteorier sidestilles med viden-skabelige fakta vil blot skabe en masse støj og ophidselse, og der vil ikke komme et brugbart oplæg til handling ud af det.

Ideernes markedsplads

Ideernes markedsplads. Foto Secure DeFi Etherum Platform.

En ideernes markedsplads vil blot drukne sandheden i et mylder af aparte budskaber.

Argumentet for ideernes markeds-plads forudsætter, at ord kun bru-ges i deres beskrivende, logiske eller semantiske betydning. Men i politik og mest tydeligt hos populi-stiske politikere bruges sproget ho-vedsageligt til at fremkalde følel-ser, som afleder opmærksomhe-den fra de faktuelle kendsgerning-er. Derfor er det helt uansvarligt blot at slå dørene op og lade hvilke som helst såkaldte informationer være tilladte.

Ideernes markedsplads

Ideernes markedsplads. Foto Effective Leadership State Te.

Desuden er der jo også heftig kon-kurrence på mediemarkedet. Der er flere fjernsynskanaler og adskil-lige landsdækkende aviser. Det er en ren konspirationshistorie at alle de store medier skulle være enige om hvilke informationer folket kan tåle at høre og hvilke det er bedre at fortie.

Main stream media

Main stream media. Foto Yandex Zen.

CONTRA Demokrati

Det er ikke sandt at en forudsæt-ning for individualisme og udvikling er at forkaste traditionel kultur og levemåder nedarvet gennem histo-rien.

Mills næsten samtidige James Watt, George Stephenson, Henry Bessemer og mange andre ingeni-ører og fabrikanter var de virkelige individualister, som med deres dybtfølte interesse, koncentration og vilje til at gennemføre deres projekter forbedrede menneskers livsvilkår dramatisk.

Bessemerovnen

Bessemer Ovnen i Kelham Island Industrial Museum. Foto Oxyman Wikipedia.

Der foreligger ingen efterretninger om at de skulle have udvist afvig-ende adfærd og påklædning som udtryk for individualisme. Efter alt at dømme har de elsket deres fædreland og sat pris på en tradi-tionel solid "English breakfast" og en "nice cup of tea", medens de var fordybet i problemer med damptryk, mekaniske pasninger og varmebestandige foringer.

En ideernes og holdningernes markedsplads med livligt udbud og efterspørgsel, hvor alle ideer - sandsynlige og usandsynlige - vil-le blive testet imod en nådesløs ar-gumentation, vil virke kaotisk, men ud af kaos vil komme den sejrende sandhed, og den vil skabe en op-timal samfundsmæssig udvikling - fordi således ville kun de bedste og mest sande ideer overleve.

At stemple nogle ideer og hold-ninger som fake news og konspi-rations-teorier og udråbe andre teorier og rapporter som faktuel sandhed og videnskabelige fakta er blot propaganda der skal retfær-diggøre censuren. "Populisme" er også blot en mærkat som politisk korrekte politikere sætter på deres modstandere, således at de ikke behøver at svare dem med en e-gentlig argumentation.

I et demokrati er det folket - vælg-erne - som skal træffe de vigtige beslutninger, og derfor skal folket have alle oplysninger forelagt, og de skal selv vurdere hvilke infor-mationer der er fake news og hvil-ke er sandhed.

Hvis der er tale om formyndere, der ud fra deres egne kriterier su-verænt udvælger hvilke oplys-ninger folket skal have forelagt, er der ikke længere tale om demo-krati.

På forunderlig vis bringer alle mainstream-medier altid de sam-me nyheder. Alle medier er enige om at menneskeskabt CO2 skaber global opvarmning. Alle medier er enige om at den muslimske ind-vandring skaber tiltrængt diver-sitet. Hvor absurd det end vil lyde for eftertiden har alle medier de sidste fem år i samdrægtighed dagligt bragt en yderst kritisk og nedsættende Trumf-historie - og så videre.

6. Begrænsning af Samfundets Autoritet over Individerne

John Stuart Mill indleder sit kapitel om grænserne for samfundets autoritet over individerne: "Hvad er så den retmæssige grænse for individets suve-rænitet over sig selv? Hvor begynder samfundets autoritet? Hvor meget af menneskelivet skal tildeles individet, og hvor meget til samfundet?"

Statue af John Stuart Mill i Victoria Embankment

Statue af John Stuart Mill i Victo-ria Embankment i London. Foto Wiki-pedia Commons.

Mill er ikke tilhænger af samfundskon-trakten, siger han, men mener dog at den enkelte har forpligtigelser overfor samfundet: "enhver, der modtager samfundets beskyttelse er pligtig til at gøre gengæld for denne fordel" - "hver især er bundet til at overholde en be-stemt adfærdslinje over for resten. Den-ne adfærd består først og fremmest i ikke at skade hinandens interesser; eller rettere visse interesser, som enten ved udtrykkelig lovbestemmelse eller ved stiltiende forståelse bør betragtes som rettigheder; og for det andet, at hver person bærer sin andel (skal fastsættes efter et retfærdigt princip) af arbejde og ofre for at forsvare samfundet eller dets medlemmer mod skade og overgreb."

Men hverken samfundet eller dele deraf skal bestemme, hvorledes den en-kelte skal leve sit liv, forudsat at han ikke skader andre: "Men hverken en person eller et hvilket som helst antal personer er berettiget til at sige til en anden menneskelig skabning i sine modne år, at han ikke skal gøre med sit liv til sin egen fordel, hvad han vælger at gøre med det. Han er den person, der er mest interesseret i sit eget velbefindende, den interesse, som enhver anden person, undtagen i tilfælde af stærk personlig tilknytning, kan have i det er ubetydelig. Åbenbart mener han at for eksempel ægtefæller, børn og forældre også kan have et ord at skulle have sagt i forhold til en persons private liv i nogle tilfælde.

Frihedselskende kvinder fra fra Womens Freedom Leauge hylder deres helt John Stuart Mill

Frihedselskende kvin-der fra Womens Free-dom Leauge hylder de-res helt John Stuart Mill i 1908. Foto Woman and her Sphere.

Selvom samfundet ikke direkte skrider ind, hvis en person vælger at le-ve sit liv på en stærkt afvigende måde, så må denne person finde sig i at andre kan have mindre smigrende me-ninger om hans måde at leve på: "En person, der er brysk, ufleksibel, ind-bildsk - som ikke kan leve for moderate midler - som ikke kan afholde sig fra skadelige nydelsesmidler - som forfølger dyriske nydelser på bekostning af følelse og intellekt - må forvente at blive set ned på efter andres mening og at have en mindre andel af deres gunstige følelser, men over dette har han ingen ret til at klage."

Mill fortsætter: "Det, jeg hævder, er, at de ulemper, der er strengt uadskille-lige fra andres ugunstige dom, er det eneste, som en person nogensinde skal udsættes for på grund af den del af hans adfærd og karakter, der ved-rører hans eget bedste, men som ikke påvirker andres interesser i deres forhold til ham."

Men "Handlinger, der er skadelige for andre, kræver en helt anden behand-ling. Indgreb i deres rettigheder, at påføre dem ethvert tab eller skade, der ikke er berettiget af hans egne rettigheder; falskhed eller dobbeltspil i for-holdet til dem, uretfærdig eller ungenerøs brug af fordele i forhold til dem, endog egoistisk afholdenhed fra at forsvare dem mod skade - disse er pas-sende genstande for moralsk afvisning og i alvorlige tilfælde moralsk gen-gældelse og straf."

John Stuart Mill og hans steddatter Helen Taylor

John Stuart Mill og hans steddatter Helen Taylor. Foto "En feministisk grund-tekst".

I spørgsmålet om i hvilke til-fælde samfundet skal gribe ind overfor en person, som skader sig selv, er Mill til en forandring forholdsvis specifik: "Jeg ind-rømmer fuldt ud, at den ulykke, som en person gør mod sig selv, alvorligt kan påvirke, bå-de gennem deres sympati og deres interesser, de som er nært forbundet med ham og i mindre grad samfundet som helhed. Når en person ved denne opførsel krænker en specifik og overdragelig forpligtelse over for en-hver anden person eller personer, tages sagen ud af den selvrelaterede klasse og bliver modtagelig for moralsk misbilligelse i den rette forstand af begrebet."

"Hvis for eksempel en mand gennem umådeholdenhed eller ekstravagance ikke er i stand til at betale sin gæld eller, efter at have påtaget sig det mo-ralske ansvar for en familie, af samme årsag er ude af stand til at støtte eller uddanne dem, bliver han fortjent irettesat og måske straffes med rette, men det er for pligtbrud over for hans familie eller kreditorer, ikke for ekstravagance."

"Hvis de ressourcer, der burde have været afsat til dem, var blevet brugt til den mest forsigtige investering, ville den moralske skyld være den samme. George Barnwell myrdede sin onkel for at få penge til sin elskerinde, men hvis han havde gjort det for at etablere sig i forretning, ville han ligeledes være blevet hængt."

Det muslimske forbud mod svinekød

Det muslimske forbud mod svinekød har længe været kendt i det Mellemste Ø-sten. Herodot skriver om Ægypten i "Histories" omkring 450 år før vor tid - mere end tusind år før nogen havde tænkt på Muhamed - "Svinet betrag-tes blandt dem som et u-rent dyr, så meget at hvis en mand - idet han passerer forbi - ved et uheld kommer til at berøre et svin, skynder han sig straks ned til floden og styrter i med alt tøjet på." Foto: Min planet.

Mill nævner seks eksempler på at regeringer eller dominerende offentlige meninger, som han mener uretmæssig blander sig i landets indbyggeres personlige liv.

"For at nævne et ret trivielt eksempel er der intet i de kristnes trosbekend-else eller praksis som skaber mere væmmelse hos Mahomedanernes og had mod dem end det faktum, at de spiser svinekød. Der er få handlinger, som Kristne og Europæere betragter med mere upåvirket afsky, end Mus-sulmændens holdning til denne særlige måde at tilfredsstille sult på." - "An-tag nu, at hos et folk, hvoraf flertallet var muslimer, skulle dette flertal insi-stere på ikke at tillade, at svinekød skulle spises inden for landets grænser. Dette ville ikke være noget nyt i Mahomedan landene. Ville det være en le-gitim udøvelse af den offentlige opinions moralske autoritet?"

Gift Russisk ortodoks præst

Gift Russisk ortodoks præst." Foto Iznat.com.

"For at komme lidt nærmere hjem: Flertallet af spanierne betragter det som en grov gudløshed, i højeste grad stødende over for det Hø-jeste Væsen, at tilbede ham på nogen anden måde end den Romersk-Katolske; og ingen anden offentlig tilbed-else er lovlig på Spansk jord. Befolkningen i hele Sydeuropa betragter gifte præster som ikke kun irreligiøse, men også frivole, uanstændige, grove, modbydelige. Hvad synes protestanterne om disse fuldstændigt oprigtige følelser og om forsøget på at håndhæve dem mod ikke-katolikker?"

"Alle steder hvor puritanerne har været tilstrækkelig magtfulde, som i New England og i Storbritannien i Commonwealth-tiden, har de bestræbt sig på, med betydelig succes, at forbyde al offentlig og næsten al privat under-holdning: især musik, dans, offentlig sport eller andre forsamlinger med henblik på adspredelse og teatret."

"Der er stadig i dette land mange personer, hvis forestillinger om moral og religion fordømmer disse adspredelser; og de personer, der hovedsagelig tilhører middelklassen, er den opstigende magt i kongerigets nuværende sociale og politiske tilstand. Det er på ingen måde umuligt, at personer med disse opfattelser på et eller andet tidspunkt kan udgøre et flertal i parla-mentet. Hvordan vil den resterende del af samfundet bryde sig om at have de fornøjelser, der tillades dem, reguleret af de strengere calvinister og me-todisters religiøse og moralske følelser?"

Ulovlig alkohol hældes ud i grøften i USA i 1920'erne

Ulovlig alkohol hældes ud i grøften i USA i 1920'erne. Forbuddet blev indført i 13 stater. Blandt andet apotekerne støttede forbud-det, idet de oplevede et boom i salget af en styrkende tonic-medi-cin, der indeholdt colombiansk coca (kokain var ikke forbudt på dette tidspunkt).
Det siges at på tre år opnåedes:
- Betydelig forbedret sundhed.
- Tre gange færre anholdelser.
- Arrest-celler var tomme.
- Folks trivsel var forbedret.
- Folk begyndte at drikke mere mælk.
- Opsparingen øgedes.
Foto Forex Deng

"Lad os forestille os et andet tilfælde, som måske mere sandsynligt vil blive realiseret end den sidstnævnte." - "Det kan bekræftes, at i det land, hvor denne tendens er mest fuldstændig realiseret - hvor både samfundet og re-geringen er mest demokratisk - De Forenede Stater - føler flertallet at en-hver demonstration af en mere prangende eller dyrere livsstil, end de kan håbe på at konkurrere med, er ubehagelig, hvilket fungerer som en effektiv forbrugsbegrænsende lov, og at det i mange dele af Unionen er virkelig vanskeligt for en person, der har en meget stor indkomst, at finde nogen måde at bruge den på, som ikke vil vække folkelig misbilligelse."

Alkoholforbud er også en måde hvormed et flertal kan påtvinge et mindretal sin måde at leve på: "Under navnet forebyggelse af mangel på mådehold er folket i en engelsk koloni og næsten halvdelen af USA forbudt ved lov fra at gøre brug af fermenterede drikkevarer undtagen til medicinske formål."

Mormon storfamilie

Mormon storfamilie." Foto a-News.

Han mener at også Mormo-nerne har ret til at indrette deres privatliv, som de vil. "Jeg kan ikke afholde mig fra at tilføje et eksempel på et simpel forfølgelses-sprog-brug til disse eksempler, der almindeligvis fortælles om menne-skelig frihed, nemlig det sprog, som bryder frem i dette lands pres-se, når den føles opfordret til at bemærke det bemærkelsesværdige fæno-men med mormonismen - troet af hundreder af tusinder og grundlaget for et samfund i en tid med aviser, jernbaner og den elektriske telegraf." - "Det, der her vedrører os, er at denne religion, ligesom andre og bedre religioner, har sine martyrer; at dens profet og grundlægger blev dræbt af en pøbel for sin lære" - "Nu hvor de er blevet jaget ud i en ensom afkrog midt i en ørken, er-klærer mange i dette land åbent at det ville være rigtigt (blot at det er ikke praktisk) at sende en ekspedition mod dem og tvinge dem til at overholde andre folks meninger med magt."

"Den artikel i den mormoni-tiske doktrin, som hoved-sageligt fremprovoke-rer denne antipati, der således bryder igennem den religiøse tolerances almindelige begrænsninger, er dens godkendelse af polygami; som, selvom det er tilladt for mahomedans, hinduer og kinesere, synes at vække et uudslettelig fjendskab, når de praktiseres af personer, der taler Engelsk, og påstår, at de er en slags kristne."

Forside af Irreversible Damage af Abigal Shrier

Forside af bogen Irreversible Damage - The Transgender Craze Seducing Our Daughters af Abigal Shrier." Foto Wikipedia.

Mills hovedprincip er at enhver kan gøre med sit eget liv som han finder bedst, dog kun i det omfang det ikke skader andre. Men han und-tager udtrykkelig børn og psykisk svage fra denne regel: "Det er måske næppe nødvendigt at sige, at denne doktrin kun skal anvendes på mennesker deres evners modenhed. Vi taler ikke om børn eller om unge personer under den alder, som loven kan fastsætte som overgang til at være voksne mænd eller kvinder. De, der stadig er i en tilstand, der kræver at blive taget hånd om af andre, skal beskyttes mod deres egne handlinger såvel som mod eksterne ska-der.

7. PRO Demokrati

Hvis Mill havde levet og kunne svare på denne indvending, ville han have været delvis enig. Han havde ikke til hensigt at benægte et demokratisk flertals retfærdige autoritet. Blot må det være flertal-let, som skal bevise og sandsynlig-gøre at deres beslutninger er nød-vendige og retfærdige for helhed-en.

Han ville have fremført at i enhver uenighed mellem staten og et in-divid eller gruppe af individer er det ikke disse individer, som skal bevi-se at deres handlinger ikke har be-tydning for flertallet, det er flertallet som skal bevise at denne adfærd er skadelig for samfundet som hel-hed.

En mand bliver til kvinde

En mand bliver til kvinde. Foto Live Journal

I moderne tid har man gjort den chokerende opdagelse at nogle drenge i virkeligheden er piger, som er fanget i en drengekrop, og nogle piger i virkeligheden er dren-ge, som ved et biologisk uheld har fået en helt forkert krop ved føds-len.

I dag kan man hjælpe disse ulyk-kelige unge mennesker i en meget tidlige alder - længe før de fylder 18 år - ved at tilbyde dem køns-skifte, juridisk og biologisk og så-ledes frelse dem fra et liv i frem-medgjorthed.

Nogle kan påstå at et sådant køns-skifte er i overensstemmelse med Mills princip om at enhver skal leve sit liv, som han gerne vil, når blot det ikke skader andre.

Danmarks Etiske Råd har således godkendt juridisk kønsskifte for børn helt ned til ti år.

Mill mener helt klart at samfundet ikke skal sætte grænser for hvor-ledes den enkelte vil leve sit liv. Det er for eksempel den enkeltes eget personlige ansvar at styre sit alkoholforbrug. Han mener at en-hver har ret til at drikke sig i grøf-ten, hvis han synes at det er spændende og interessant, når blot han ikke derved forsømmer de forpligtigelser, som han har i for-hold til andre.

Men alkohol er ikke det eneste rus-middel, som findes. Der er også hash, sjove piller og endelig koka-in.

Idag er forbruget af alt dette for-mentlig historisk stort. Vi hører gang på gang at nu har toldere i US beslaglagt så og så mange ton i containere, ubåde eller underjord-iske tunneller - så må man tænke: Der er virkelig format over den handel, hvad så med alt det, som de ikke finder.

Elvis Presley

Elvis Presley (1935-1977) døde i en alder af 42 år. Hans enke Priscilla fortæller i en ny HBO dokumentar at han godt vidste, hvad hans store stofmisbrug ville føre til. Foto imgur.com.

Næsten hver gang en berømt san-ger eller skuespiller i US dør, får vi at vide at dødsårsagen var over-dosis. I Amerikanske film kan man opleve at det beskrives at når ho-vedpersonerne rigtigt skal slå sig løs, så er det noget med stoffer. Det fremstilles nogle gange som frigjort og fanden-i-voldsk.

Ved den nylige edsaflæggelse for den ny Amerikanske præsident blev nationalsangen sunget af La-dy Gaga, som er kendt som stof-bruger, og som er ven med præ-sidentens søn, som også har dette problem - eller har haft.

Stofferne synes at være overalt - ihvertfald i US. Toldvæsen og politi kan ikke dæmme op for det. Vi må tro at også i Europa er mængden af stoffer øget overalt.

Junkie

Junkie. Foto ShurikLight Twitterissa.

Nu kunne man tænke sig at an-svaret for at kontrollere den slags forbrug overføres fra samfundets autoritet til individernes egen auto-ritet, således at de enkelte selv skal styre deres forbrug, som de enkelte mænd gennem årtusinder selv har styret deres alkoholfor-brug. De kan argumente at det vil være i fuld overensstemmelse Mill's ide om at de enkelte skal ha-ve frihed til at leve deres liv, som de selv vil, når blot de ikke skader andre.

Mill's hoved-doktrin er som sagt at enhver bør have individuel frihed til at leve sit liv, som han eller hun vil, når blot det ikke vil hindre andres frihed til at leve deres som de ger-ne vil. Derfor, hvad er der egentlig i vejen for at en mand gifter sig med flere kvinder, når blot de alle går ind i arrangementet uden tvang?

Mill skriver om Mormonernes poly-gami: "Alligevel skal man huske at dette forhold er indgået lige så fri-villigt fra de berørte kvinders side, som er dem, som kan anses som dem, der måske lider under det, som det er tilfældet med enhver anden form for ægteskabs-institu-tion; og uanset hvor overraskende denne kendsgerning måtte fore-komme, har den sin forklaring i Verdens almindelige ideer og skik-ke, som lærer kvinder at tænke om ægteskab som den ene nødvendi-ge ting, gør os det forståeligt, at mange kvinder foretrækker at væ-re en af flere hustruer frem for o-verhovedet ikke at være hustru."

Derfor, når både manden og flere kvinder udtrykkeligt og frivilligt øn-sker at leve på netop denne måde og det ikke skader andre, som eventuelt ønsker at leve på andre måder, så må man sige at dette arrangement gør dem mere lykke-lige, end de ville have været uden, og derved bidrager til den størst mulige lykke for det størst mulige antal.

Mormon-familie

Mormon-familie. Foto sfw.so.

CONTRA Demokrati

Mill mente at flertallet kun bør blande sig i et mindretals affærer, når deres opførsel er eller vil blive skadelig for samfundet som hel-hed. Men dette rejser et vanskeligt problem, der kan og sandsynligvis vil indbære subjektivisme: Hvordan kan man vide om en bestemt ad-færd er eller vil blive skadelig for samfundet som helhed? Det vil ultimativt blive flertallet, som alene bestemmer hvilken adfærd, som kan tillades og hvilken ikke kan til-lades. Set fra et realpolitisk syns-punkt vil mindretal således kun være så sikre, som flertallet tillader dem at være, og der er i virkelig-heden ingen områder af menne-skelig adfærd som er immune overfor flertallets politiske beslut-ninger.

En mand bliver til kvinde

En mand bliver tilsyneladende til en kvinde." Foto tempera-turka

At suggere mindreårige drenge og piger til at tro at de i virkeligheden er af et andet køn er grov børne-mishandling. Irreversible hormon-behandlinger og operative indgreb vil skade børnene og gøre resten af deres liv til en tragedie.

Køns-skifte operation

Køns-skifte operation." Foto Stolica-s.

I de virkelige biologiske verden for-merer næsten alle arter på Jorden sig med kønnet formering - inklu-sive mennesket. Alle individer er enten han eller hun fra fødsel til død. Kun regnorme og snegle og andre meget lavstående dyr kan skifte køn efter forholdene.

Regnorm

Kun meget lavtstående dyr kan skifte køn efter omstændig-hederne - for eksempel regnorme og snegle. Foto Yandex Zen.

En dreng, som får bortopereret sin dyrbare, bliver ikke derved til en kvinde. Han bliver blot en mand uden penis.

En pige, som får bortopereret sine bryster, bliver ikke derved til en mand. Hun bliver blot en kvinde u-den bryster.

Hvis individerne får hele ansvaret for sig selv i forhold til kokain, sjo-ve piller, hash og lignende, vil det utvivlsomt medføre meget store u-lemper for samfundet som helhed - som ikke er acceptable.

Ecstasy

Ecstasy piller. Foto Sverige Radio.

De fleste af stofferne er vanedan-nede, nogle i ekstrem høj grad, og et øget antal brugere vil øge krimi-naliteten, idet brugere desperat vil ønske at skaffe penge til deres næste fix.

Vi vil opleve at mennesker omkring os - som ellers ser normale ud - opfører sig zombie-agtigt uforud-sigeligt på grund af de psykiske følgevirkninger af stof-forbruget.

Senfølger vil typisk være paranoia, ængstelse, forvirring, depression, sløvhed, irritabilitet og deraf føl-gende ligegyldighed i forhold til an-dre mennesker, job og familie.

Desuden vil risikoen for egentlige psykiske lidelser blive øget med endnu større gener til følge.

Hash - hampplante

Cannabis Sativa, populært kal-det hampeplanten. Foto Unge og Rusmidler.

Selv et hashforbrug medfører sløv-hed og irritabilitet, med efterfølgen-de ringere præstationer på studiet og jobbet - til skade for samfundet som helhed.

Naturen har maget det således at der fødes omtrent lige så mange piger som drenge, og derfor vil der være lige så mange mænd som kvinder. Men hvis nogle mere suc-cessfulde mænd får lov til at have flere hustruer, så vil der være an-dre, mindre successfulde mænd, som ikke bliver gift.

De frasorterede mænd vil blive en kilde til uro, voldtægter og krimina-litet. I muhamedanske lande kan de blive hellige krigere, medens de i det gamle Kina blot blev kulier.

Hvis man i den vestlige verden ac-cepterer at en mand kan have flere hustruer, vil man dermed lægge grunden til en rastløs og frusteret underklasse af mindre sucessfulde ugifte mænd, som vil blive en kilde til kriminalitet herunder voldtægter og politisk uro. Det vil helt afgjort ikke bidrage til "den størst mulige lykke for det størst mulige antal".

Desuden er livet i et harem ikke så romantisk, som man måske tror. Kvinder, der rivaliserer om den samme mands kærlighed, bliver jaloux og vil hade hinanden inderligt.

En kinesisk kejser med nogle af hans hustruer

En kinesisk kejser med nogle af hans hustruer - fra en film. Foto Dictat.net.

I Kinesisk historie og litteratur fin-des mange beretninger om ældre hustruer, som rottede sig sammen og slog den yngste eller den smuk-keste med-hustru ihjel.

8. Litteratur

On Liberty by John Stuart Mill I Utilitarianism
On Liberty by John Stuart Mill II Utilitarianism
On Liberty by John Stuart Mill III Utilitarianism
On Liberty by John Stuart Mill IV Utilitarianism
On Liberty by John Stuart Mill V Utilitarianism
"Was Democracy just a moment? af Robert D. Kaplan The Atlantic Online
United Nations Human rights Treaty Bodies Status of Ratification United Nations Human Rights.
Rammeafgørelse om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen Eur-Lex
Lonang Institute
The European Parliament approves temporary regulations against child sexual abuse on the Internet Pledge Times
Facebook Censorship Board Member: Free Speech Is Not A Human Right The Federalist.
Til start
20210426 Passed W3C Validation