DH-debat Forside

På Sporet af Danerne - i Asien

6. Ligheder mellem Dansk og Kinesisk Sprog

Det hedder "mama" og "papa" både i Kina og Europa. Det er en kinesisk familie-kæleform at sige det to gange, så oprindeligt har det nok været "ma" og "pa".

Det danske ord "far" er meget tæt på det kinesisk ord for samme, "bar".

På gammel dansk betyder ordet "mar" hest. Deraf kommer udtrykket "mareridt". Landsbyen Martofte på Fyn har navn efter en indhegning, hvor der gik heste. På kinesisk hedder "hest" også: "ma".

Landsbynavnet Martofte

Byskilt for landsbyen Martofte på Fyn

"Jo", et typisk dansk bekræftende ord, har også sin match i kinesisk, "jo-oh". Det er bekræftende, og betyder noget i retning af "ja - der er", lige som på dansk.

Der er også gramatiske ligheder mellem dansk - et gammelt Indo-Europæisk sprog - og kinesisk.

På dansk har vi en meget bekvem grammatisk negation. Vi behøver blot at sætte "u-" foran et ord, så bliver ordets mening den modsatte. Tænk blot på u-hyggelig, u-afbrudt, u-afgjort og u-artig, blot for at nævne nogle få eksempler. Den findes også på andre Indo-Europæiske sprog såsom Engelsk og Tysk, hvor man sætter un- foran

På kinesisk har man en ganske lignende negation. Man sætter "bu-" foran et ord og derved bliver meningen den modsatte.

For eksempel "god" hedder "hao", og dårlig hedder "bu-hao"; smuk hedder piao-liang og grim hedder bu-piao-liang; "ja" hedder "shi-de", medens "nej" hedder "bu-shi", altså ikke-ja, eller blot "bu", som også bruges på dansk som skræmmende udtryk. Spøgelser skulle efter sigende sige "buh".

På dansk kan man gøre udsagnsord tillægsagtige ved tilføje "-ende" eller blot "-de". For eksempel kan at "løbe" blive til det tillægsagtige "løben-de", og at "tale" kan blive til "talen-de". Talordene kan også blive til de tillægs-agtige ordenstal ved at tilføje "-de" eller lignende, for eksempel "fjer-de", "syven-de", "nien-de" og så videre.

På kinesisk gør man også ord tillægsagtige med endelsen "-de". Kina hedder "Zhong Guo", taler man om en kinesisk kvinde (nu-ren) vil det hedde en "Zhong-Guo-de nu-ren. "Blå" hedder lan-zi; det blå hus (fang-zi) vil så hedde "lan-zi-de fang-zi" når blå bliver tillægsagtig.

Dansk har flere forskellige måder at gøre udsagnsord navneagtige på. Heriblandt en hvor man tilføjer "-se".

At "føle" er et udsagnsord; det kan gøres navneagtigt ved i hovedsagen at tilføje "-se" eller og således blive til et navneagtigt begreb, "følel-se". At "overraske" er et udsagnsord; det gøres til et navneord ved at tilføje "-se" og bliver således til "overraskel-se"
Kinesisk skriftegn for søn

Kinesisk skriftegn for søn.

Den navneagtige endelse -se kan genfindes i kinesisk, hvor den også bruges til at understrege det navneagtige; for eksempel i "barn", "hai-zi" idet endelsen -zi udtales -se, i "bæger", "bei-zi", i "hvede", "mai-zi", "prins", "wang-zi". Det kinesiske tegn for "-zi" er det grundlæggende tegn for "søn", som udtrykker at ordet eller begrebet er afledt af noget andet som sønnen er afledt af faderen.

Der findes også ligheder mellem enkelte ord. Meningen kan være lidt forskudt, som det tit er tilfældet mellem to sprog.

En "gift kvinde" hedder" på kinesisk "fu-ren" idet "ren" betyder person, altså frue-person.
På dansk tituleres en gift kvinde "fru"
"Tung" hedder "zhong" på kinesisk. Det udtales noget i retning af "djung".
På dansk hedder det "tung"
"Sjov" og latter hedder "xiao" på Kinesisk, det udtales noget i retning af "sjau"
Som sagt "sjov" på dansk
På kinesisk findes der et gammelt og formelt ord for "sol", "ri". Da kinesere har det svært med "r" lyder det som "yerh". Det minder allermest om "år" på et andet Indo-Europæisk sprog, nemlig det Engelske "year".
En "måned" har sit navn fra det himmellegeme, som skaber denne periode. På samme måde kan man forestille sig, at et "år" (year) oprindeligt også har fået sit navn fra det himmellegeme, som skaber perioden.

At "elske" hedder på kinesisk "ai".
Det svarer til det danske "eje" (at besidde). Altså at have et særligt nært forhold til en anden person eller ting.
En "havn" eller gennemfartsvej hedder "gang"
Det gamle danske udtryk for "entre" eller korridor er "gang", som også er en adgangsvej, ikke til havet, men til haven og vejen udenfor.
En "hus" eller "lejlighed" hedder "fang-zi" på kinesisk og udtales noget i retning af "fangse"
Det svarer til det danske "fængsel" i hvilket der sidder "fanger".
En pavillion, altså en bygning med tag men ingen vægge, hedder "ting" eller "ting-zi" på kinesisk. Åbenbart et sted, hvor man kan komme alle steder fra for at mødes og tinge om problemerne.
Det danske ord for "parlament" er også "ting". Her kan folk fra hele landet mødes og "tinge", ikke om prisen, men måske om andre problemer.

På kinesisk betegnes naturlegemer som "ø" og "flod" blandt andet med nogle korte ret konsonantløse udbrud.
En "ø" kaldes på kinesisk som regel "dao", men det kan også hedde "yu" som udtales noget i retning af "yeh", som for eksempel øen ud for byen Xiamen, "Golan Yu".
Flod kaldes oftest "he", som udtales noget i retning af "hrø", som for eksempel "Den Gule Flod", "Huang He".
På dansk er ordene for naturlegemerne "ø" og "å" også nogle korte konsonantløse udbrud, f. eks i Samsø og Ærø og i Odense Å og Gudenå.

På kinesisk hedder en node (i musik) "lu", som udtales "ly", og det svarer til det danske "lyd".

At frembringe en lyd hedder på kinesisk "shen ying", som udtales noget i retning af "shyng jing", og det minder om det danske "synge", og meningen er også meget tæt.

Kinesisk er ikke et Indo-Europæisk sprog, men man kan alligevel finde mange ord som helt klart har en Indo-Europæisk oprindelse. Vi må tro, det er fordi at det vi kender som Kina i en fjern fortid er opstået som en sammensmeltning af talrige oprindelige stammer og folk, og nogle af disse folk har været af Indo-Europæisk oprindelse. Det er sandsynliggjort ved fundet af det Indo-Europæiske sprog Tocharin i dokumenterne fra Dun-Huang.

Desuden, Snorre fortæller ret klart at Odin og Aserne kom fra Asien og de spredte deres sprog til de nordlige lande: "Alle disse slægter blev saa talrige, at rundt omkring i Saksland og over alle de nordlige lande spredtes de, saa at deres, Asiamændenes, tunge blev disse landes egenlige tungemaal. Deraf, at deres forfædres navne er optegnede, mener man at kunne skønne, at disse navne har fulgt med denne tunge, samt at Aserne har bragt den med sig til de nordlige lande, til Norge og Sverrig, til Danmark og Saksland."

Derfor, en anden grund til at vi kan finde ord og sproglige vendinger, som ligner hinanden i forhold til Dansk og Kinesisk, er rimeligvis Dansk, andre Nord-Europæiske sprog og Kinesisk langt tilbage i historien er blevet påvirket fra samme kilde.

Aserne var rimeligvis sprogligt beslægtede med andre Indo-Europæiske folk, som blev tilbage på den østlige steppe. Og disse folk blev en del af den store Kinesiske smeltedigel og gav deres bidrag til det kinesiske sprog.

Kina oplevede gentagne invasioner fra den Eurasiske Steppe - ligeledes i begyndelsen af det første årtusind. Det er helt rimeligt at antage, at erobrerne også her satte deres præg på det lokale sprog.

Nettoresultatet af de mongolske erobringer i tolvhundrede tallet var et tyrkisk og muslimsk Central Asien, som effektivt adskilte Kina fra Europa. Derefter udviklede Øst og Vest sig hver for sig, og dette er kilden til den moderne Kinesiske historie-opfattelse at "Kina er en ø", sådan at forstå at de mener at den Kinesiske kultur og civilisation har udviklet sig fuldstændig uafhængigt af resten af verden, specielt Europa.

Indo-European Vocabulary in Old Chinese (pdf) Tsung-tung Chang.
The Rise of Agricultural Civilization in China (pdf) Zhou Jixu i SINO-PLATONIC PAPERS Number 175, December 2006.
Teris Hjemmeside - Undervisning i Talt Kinesisk
Snorres Fortale Heimskringla


20200619

Passed W3C Validation