På Sporet af Danerne - i Asien

5. Dværgene var fra Kina

Før Skandinaverne blev kristne omkring år 1000 e.Kr dyrkede de de Oldnordiske guder, også kaldet Aserne, som er beskrevet i Edda digtene - nedskrevet på Island omkring år 1200 e.Kr.

Edda digtene er befolket af mange forskellige racer, heriblandt Aser, Vaner, Alfer, Jætter og Dværge. Hvem disse racer egentlig var, og hvor de kom fra, vil formentligt aldrig blive fuldstændig kendt - hvilken usikkerhed giver plads for fantasien.

Dværgene i den Nordiske Mytologi var kendte som dygtige håndværkere. Men de blev ofte udsat for Asernes misundelse og grådighed.

Dværgene Sindre og Brok smeder hammeren Mjølner. I forgrunden ses ses andre af deres produkter: galten Gyldenbørste, ringen Draupner, spyddet Gungner, Sifs guldhår og skibet Skidbladner. Tegning: Elmer Boyd Smith (1860 - 1943) - side 88 i Brown, Abbie Farwell (1902). "In the Days of Giants: A Book of Norse Tales" Illustrations by E. Boyd Smith. Houghton, Mifflin & Co. - Wikipedia.

Dværgen Ivaldes to sønner, Sindre og Brok, fremstillede mange værdifulde og enestående ting. De smedede Thors berømte hammer, Mjølner, som ramte med stor kraft og altid vendte tilbage til den hånd, som kastede den.

De fremstillede Odins prægtige guldring Draupner. Fra ringen dryppede hver niende nat otte nye og lige så prægtige guldringe.

De skabte Freys Galt, Gyldenbørste, som havde gyldne børster, der oplyste Verden, og den kunne løbe over vand og gennem luften og bruges som ridedyr.

De byggede Freys fantastiske og magiske skib, Skidbladner, der sejlede lige godt i modvind såvel som i medvind. Når det ikke var i brug, kunne det foldes sammen så det næsten intet fyldte.

Sindre og Brok skabte også Sifs guldhår. Det var af det pureste guld, men sad fast på hovedbunden og voksede, som almindeligt hår.

Dværgen Regin gensmeder det itu-brudte sværd, Gram, med Sigurd ved blæsebælgen. Detalje fra Sigurdportalen i Hylestad Stavkirke fra 1175. Foto Twitter.

Frugtbarhedsgudinden Freja gik så langt som at tilbringe en nat sammen med hver af de fire dværge, der skabte hende det enestående smykke, Brisingamen. Deres navne var Alfrigg, Berling, Dvalin og Grerr.

Andvare var en meget rig dværg som af guden Loke blev bestjålet for alt hvad han ejede. heriblandt en ring, Andvarenaut. Andvare forsvandt ind i en sten, idet han udstødte den forbandelse, at den, der ejede ringen skulle dø.

Dværgen Regin var fosterfader til Sigurd Fafnersbane. Han genskabte sværdet Gram af Sigurds faders itu-brudte sværd. Med dette sværd dræbte Sigurd dragen Fafner, der vogtede en umådelig guldskat på Gnitahede. Sigurd fik visdom af at slikke dragens blod i sig og blev derved i stand til forstå fuglenes sprog. De fortalte ham at Regin planlagde at dræbe ham for at tage guldet selv. Derefter dræbte Sigurd sin stedfar og tog alt guldet.

Sigurd dræber sin fosterfader, dværgen Regin. Detalje fra Sigurdportalen i Hylestad Stavkirke fra 1175. Foto Jeblad Wikipedia.

Dværgene i Sort-Alfernes land smedede kæden Gleipner, med hvilken det lykkedes Aserne at binde Fenrisulven. Kæden var gjort af fiskenes ånde, fuglenes spyt, bjørnenes sener og bjergenes rødder, kattepoters larm og kvindeskæg. Den var ganske tynd og så ikke ud af noget - men umådelig stærk.

Vølvens spådom er det første digt i Ældre Edda, som er nedskrevet omkring år 1200 e.Kr. på Island, men selve historierne er formentlig langt ældre. En vølve var en troldkvinde, som kunne se ind i både fortid og fremtid. Digtet er formet som en monolog og det fortæller om Verdens skabelse, undergang og genopstandelse.

Dværgene blev skabt af urjætten Ymers blod og knogler, hedder det. Det vil sige vand og bjerge. Modsogner og Durin var de mest fornemme dværge. Det hedder på dette sted i Vølvens Spådom om dværgenes oprindelse:

Alle Skaberne gik
til Skæbnens Stole,
hver højhellig Gud,
og holdt saa raad,
om Dværgenes skarer
som skabes til liv
af Brimers blod,
af Blains ben.*

Størst mellem dem
Modsogner var,
men Durin blev
Dværgenes næste.
Mange de danned
med mennesketræk
i Dværgenes Jord,
som Durin sagde.

* Brimer og Blain er urjætten Ymer.

Øjensynligt var dværgene meget vigtige personer, ihvertfald blev de alle - hver og en - opregnet med navns nævnelse i dværgelisten som er indskudt i Vølvens Spådom:

"Nye, Nide, Nordre, Sudre, Austre, Vestre, Altjof, Dvalin, Nar og Nain, Niping, Dain, Bivar, Bavar, Bambor, Nore, An og Anar, Ae, Modvitner."

"Veig og Gandalf, Vindalf, Torin, Tekk og Train. Tror, Vit, Lit, Nar og Regin, Nyrad, Radvid. Der er alle Dværgene nævnt."

"File, Kile, Funden, Nåle, Hepte, Vile, Hannar, Svior, Billing, Brune, Bild og Bure, Frar, Hornbore, Fræg og Lone, Aurvang, Jare, Eikenskjalde."

"Nu skal alle Dværge i Dvalins Flok indtil Lofar regnes op - hør efter - De, der søgte fra Søbundens Sten over Dyndvangssædet til sandet Jord."

"Der var Draupner og Dolgtraser, Har, Haugspore, Hlevang, Gloin, Skirfer, Virfer, Skafid, Ae."

"Alf og lngve, Eikenskjalde, Fjalar, Froste, Fid og Ginnar. Til Verdens Ende skal man altid huske det Lofars Afkom, jeg opregned her."

Det er ikke meget vi ved om dværgene udover deres navne. Men Vølvens Spådom siger at de lignede andre mennesker: "Mange de danned med Mennesketræk." Men siden de havde betegnelsen dværge, må man tro at de var lidt mindre af vækst end Aserne.

Snorre fastslår udtrykkeligt at Aserne kom fra Asien. Vi kan tro at de oprindeligt var en af de mange Indo-europæiske stammer som levede på den østlige steppe, i Tarim Bækken eller i de omgivende bjerge.

Imidlertid, det vides fra andre kilder at især Xianbei-stammerne - men sikkert også andre folk på den østlige steppe - i stort omfang brugte kinesere som administratorer og sandsynligvis også som specialister og håndværkere. Man kan tro at det gjorde Aserne også, og disse kinesere fulgte med, da Aserne brød op fra steppen og drog mod Vest til Skandinavien, og at de Skandinaviske Dværge var deres efterkommere.

Til venstre: Odin med spyddet Gungner - maleri af Georg von Rosen 1886.
Til højre: Repræsentanter for Kina, Taiwan og kinesiske samfund og chinatowns fra hele Verden er samlet i Shaanxi for at ære den kinesiske races stamfader, The Yellow Emperor.
Vi kan overveje at arrangere et stævne for hele Verden til ære for Odin, Alfaderen, den hvide races stamfader.

Utallige folk, Xianbei, Qiang og mange andre, har opgivet deres eget landlige sprog til fordel for kinesisk, i beundring for kejserens pragt og den kinesiske kultur. Moderne kinesere er efterkommere efter alle disse folkslag, ganske på samme måde som Europæerere er efterkommere efter en mængde oprindelige stammer og folk.

I tusinder af år har kineserne kaldt deres japanske naboer for "dværgene", fordi de var noget lavere af vækst end dem selv. Sådan gør man bare i de egne af verden.

De gamle skandinaviske myter fortæller os at dværgene boede i jorden og i stenene.

Det var også, hvad nogle af kinesernes forfædre gjorde. I provinserne Gansu og Shaanxi boede kineserne i klippehuler langt op i historien. Fattige folk bor stadig i huler, det vil sige huse, hvor den bagerste del er hugget ind i klippen.

En af vore kinesiske bekendte, som kommer fra Shaanxi Provinsen, fortalte mig, at hendes bedstemor boede i et hus nedgravet i jorden, en rampe førte ned i 3-4 m. dybt hul, og derfra var værelserne gravet vandret ind.

Begge disse boligformer skal være meget bekvemme både vinter og sommer, de holder altid en behagelig temperatur.

Til venstre: Thors hammer - Mjølner.
Til højre: Aserne binder Fenrisulven med dværgenes tynde lænke.

I det hele taget synes Asernes forhold til dværgene at have været ret venskabeligt. I de skandinaviske myter var Thor ofte væk fra Asgård for at bekæmpe Jætter. Man hører aldrig om, at han var borte for at bekæmpe dværge.

Engang da Thor havde været væk i årevis på krigstogt mod Jætterne, blev der aftalt giftemål mellem den lærde dværg Alvis og Thors datter. Imidlertid nåede han at komme hjem i tide til at få det forpurret. Herom fortælles i digtet "Alvismal".

Asernes myte om Verdens skabelse er meget lig den kinesiske skabelsesmyte.

Den kinesiske Urjætte Pan Ku.

Kineserne fortæller, at i begyndelsen var alt kaos. Men da de to modsat rettede kræfter, ying og yang, mødte hinanden, skabte de urkæmpen Pan Ku.

Af sin egen krop skabte han jorden. Hovedet blev til et bjerg, åndedrættet blev til skyer, og hans stemme blev til torden. Huden blev til sletteland, håret til træer, knoglerne til metaller og blodårene til floder. Af de insekter, som kravlede på hans krop blev menneskene, altså kineserne, skabt.

Den skandinaviske myte fortæller, at i begyndelsen var et enormt intet, "Ginnungagap". Men da is og kulde fra den nordlige Niflheim mødtes med deres modsætninger, heden og ilden fra det sydlige Muspelheim, faldt der dug midt i Ginnungagap, og i dette milde klima opstod urkæmpen Hrymer.

Aserne, Odin, Vile og Ve, dræbte Hrymer, og af hans krop skabte de Verden.

"Af Ymers Jættekød Jorden skabtes
og af Saar-Sveden Havet;
Bjerge af Benene, Buske af Haaret.
Himlen af Hovedskallen."

Hans blod blev til floderne og havet, hans kød blev til det faste land, hans knogler blev til klipper og bjerge. Af de maddikker, som kravlede i hans kød, blev dværgene skabt. Det var jo indlysende, da det jo var velkendt, at dværgene levede i jorden, som virkelig var Hrymers kød. Desuden havde kineserne jo selv fortalt, at de blev skabt af noget kryb, som kravlede rundt på urkæmpen.

Til venstre: Thor er på fiskeri med jætten Hrymer og får Midgaardsormen på krogen. - Islandsk tegning fra det syttende århundrede.
Til højre: Drage fra Ni Drage muren i den forbudte by.

De kinesiske drager levede på bunden af søerne. Den første og største drage levede i Verdenshavet.

Den største af Asernes drager, Midgårdsormen, levede på havets bund. I Asgård, i hjertet af Asien, må den have levet på bunden af en af de store søer der. Senere flyttede den med Aserne til Verdenshavet.

Kejserens tilnavn var Den Store Drage eller Den Store Orm. Kejserens trone er Dragetronen. Kineserne var den Store Orms børn, det vil sige, at de adlød Den Store Orm på samme måde, som børn adlyder deres fader.

Til venstre: Kinesisk tordengud med en hammer med kort skaft.
Til højre: Tordenguden Thor med Mjølner - en hammer med kort skaft

I gamle dage blev den kinesiske kejser hilst med, at man 3 gange råbte: "Længe leve kejseren". Danskerne har den samme skik, dog i tidens løb rationaliseret til : "Længe leve -," og så 3 gange hurra.

I Zhaoqing i det sydlige Kina, midtvejs mellem Guangzhou og grænsen til nabo provinsen Guangxi er en park kaldet "Seven Star Lake".

Her er en hule med 108 mytologiske figurer fra det gamle Kina. Det er nogle små statuer, alle opstillet af lokale folk med henblik på underholdning og oplysning.

Heriblandt findes en tordengud, "Da-lai Gong Gong", som betyder "Bedstefar Torden". Han er fremstillet med en hammer med et kort skaft, som han bruger til at fremkalde tordenen med. Vi genkender ham som tordenguden Thor eller i hvert fald en af hans nære kollegaer. Thors hammer "Mjølner" havde som bekendt også et kort skaft.

Fra Sichuan kommer også myten om guden "Erlang". Historierne om Erlang har nogle temaer tilfælles med Beowulf's rejse til Danernes hof og hans drab på uhyret Grendel på søens bund, samt med eventyret om de syv dværge.

Kongen af Qin udnævnte Li Bing til guvenør i Sichuan. Den nye guvenør foranstaltede bygningen af et omfattende system af dæmninger og kanaler. Hensigten var at forbedre kunstvandingen og forhindre oversvømmelser.

De syv bjergmænd, som er Erlangs kammerater, optræder også i folke-eventyret "Snehvide og de Syv Dværge", som blev indsamlet og nedskrevet af brødrene Grimm i 1800 tallet i Tyskland. Foto Landsbokasafn Islands Wikipedia.

Hans anden søn, "Erlang", hjalp ham med at opføre det avancerede overrislingssystem, som stadig findes og bruges.

På denne tid, før anlægget blev bygget, blev området imidlertid hyppigt ramt af oversvømmelser.

Erlang blev beordret til at finde årsagen til katastroferne og forhindre dem. Fra forår til vinter gjorde han mange og vanskelige rejser, men det lykkedes ham ikke at finde, hvad han søgte. En dag, da han var på rejse dybt inde i bjergene, mødte han en tiger. Erlang dræbte den omgående og huggede dens hoved af. I det samme kom syv jægere, som blev forundret ved synet af Erlangs tapperhed. Da de kendte Erlangs vanskelige opgave, bad de ham om, at de måtte blive hans følgesvende. Erlang accepterede deres venskab.

Da Erlang og hans syv venner og følgesvende en gang nærmede sig en stråtækt hytte ved floden, hørte de nogen græde. Det viste sig at være en gammel kvinde, som græd over, at hendes yngste sønnesøn var blevet taget bort for at blive ofret til flodguden, en ond drage.

Erlang og hans venner sneg sig ind i flodgudens tempel og gemte sig bag en statue. Da dragen kom ind, stormede de frem med deres våben. Dragen vendte om og sprang i floden. Erlang og hans venner forfulgte den til flodens bund. Der fangede de den onde drage og lænkede den til en klippe. Derefter ophørte oversvømmelserne.

Beowulf vender triumferende tilbage tilbage til overfladen med Grendels hoved i hånden.
Også i det gamle engelske digt om Beowulf dykker helten til bunden af søen og dræber et monster. Digtet om Beowulf fortæller, at den Gotiske prins Beowulf rejste til den Danske konges hof for at befri ham fra det forfærdelige monster, Grendel, der hærgede i hans haller om natten og dræbte og fortærede hans mænd. Det lykkedes at sære Beowulf Grendel dødeligt, da monsteret om natten søgte et måltid i en hall, hvor Beowulf og hans mænd ventede på ham. Grendel trak sig tilbage til sin sø og søgte tilflugt i det dybe vand. Men kongens haller blev nu angrebet af Grendels moder, der ville hævne sin søn. Beowulf blev iklædt i en magisk rustning og dykkede ned i søens dyb for at dræbe uhyret. Han kom til en undervands-hule, hvor han kæmpede med Grendels mor og besejrede hende ved hjælp af et magisk sværd. Han fandt Grendels lig i hulen og skar hovedet af. Med dette i hånden steg han triumferende op til søens overflade. Digital tegning af Kristin Ishaya - Pinterest.

En anden historie om Erlang fortæller, at en mand ved navn Zhao Yu af kejseren fik til opgave at bekæmpe en ond flod drage. Med sit tveæggede sværd i hånd sprang han i floden. Der dræbte han dragen. Flodens vand farvedes rødt af dens blod. Da han steg op af floden holdt han sit tveæggede sværd i sin højre hånd og dragens afhuggede hoved i sin venstre. Hele folket knælede i ærbødighed.
De rejste et tempel til ære for ham kaldt "Guden Erlang af Guankou". Ved oversvømmelser kan man stadig se guden ride på en hvid hest i tågen henover strømmene.

En tredie historie om Erlang og hans syv venner og følgesvende fortæller, at de var syv hellige mænd fra kulbjerget. Fordi de hjalp en tyran med hans onde gerninger, blev de alle dræbt af Nezha og Yang Jian. Ifølge "The Cronicle of Chengdu Prefecture" var de alle syv jægere og venner af Erlang. Det siges, at de havde et meget særpræget udseende, og de blev også kaldt "De syv monstre". Alt dette giver associationer i retning af fortællingen om "Snehvide og de syv dværge".

Til venstre: Guden Erlang.
Til højre: Erwang Templet i Guanxian i Sichuan.

Navnet Erlang betyder den anden søn. Han er bevæbnet med et tveægget våben, som den romerske gud, Neptun. Han har et tredie øje i panden, som er et indo-europæisk træk.

I gammel tid stod statuerne af Erlangs syv venner og følgesvende i Erwang templet i Guanxian i Sichuan. Dette tempel er imidlertid blevet ødelagt og genopbygget mange gange i historiens løb, og deres statuer kan ikke længere findes.

Erwang betyder "To Konger". Det hedder sådan, fordi både Erlang og hans fader af eftertiden fik status af konger. Mange kalder det dog for Erlang Templet.