De menneskelige behov er ikke uendelige og umættelige
Igennem årtusinder var der ikke nogen synderlig vækst i Verden. Sønnernes liv var meget som fædrenes. Men den industrielle revolution, som startede i Coalbrookdale i England omkring 1850 indvarslede en helt ny og enestående periode i Verdens historie med uafbrudt vækst. Men vækst er drevet af de menneskelige behov, som ikke er uendelige og umættelige, som de gamle økonomer mente. Derfor vil den industrielle revolution miste sin kraft efterhånden som behovene bliver mættede. Forfatter Bent Hansen, sidst ændret 2023-12-02.
1. Nationaløkonomisk vækst
Åbning af en Target butik Black Friday. Foto Wikiwand.
En nations vækst må principielt betyde at flere borgere oplever øget velstand, eller de allerede velstående rykker opad i Maslows behovspyramide - og derved opnår større lykke eller nytte. Men det kan man jo ikke måle, og derfor søger man at beskrive mængden af lykke kvantitativt ved hjælp af nationalproduktet, idet det antages at al tilvækst i forbrug repræsenterer tilvækst i lykke.
Vi antager således at vi kun vil bruge penge på nye varer og tjenesteydelser, hvis vi tror at disse vil gøre os mere lykkelige.
Den første årsag til vækst er menneskers medfødte umættelige behov, der motiverer den anden årsag, som er mænds rastløse higen og søgen efter nye løsninger, der kan tilfredsstille sådanne behov, give mænd status, anerkendelse, og adgang til kvinders kærlighed, og dermed drives nationerne frem mod stadig større produktivitet og øget teknisk finesse. Denne psykodynamik er en del af de "hvide mænds kultur", som har skabt vor rigdom.
Politikere i demokratiske stater ønsker at skabe betingelser for vækst og derved generere øget lykke. Det kan de traditionelt gøre på to måder.
Politikere kan søge at stimulere den første årsag til vækst, som er behov, efterspørgsel, ved for eksempel at trykke nogle flere penge og give borgerne dem mellem hænderne, eller ved at skabe øget tryghed og optimisme i samfundet, således at borgerne vil bruge deres penge til at efterspørge produkter og tjenesteydelser i stedet for at spare dem op til usikre tider, eller staten kan selv skabe øget efterspørgsel ved at iværksætte store anlægsarbejder. Dette sidste var, hvad Keynes anbefalede for hundrede år siden for at løse problemet med arbejdsløshed i trediverne. Sådan en politik kaldes "Demand-side economics".
Alternativt kan politikerne søge at øge udbuddet ved at skabe gunstige vilkår for den anden årsag til vækst, nemlig forretningsmændenes rastløse higen og søgen efter at udnytte behovet med nye løsninger, nye forretningsmuligheder og nye produkter. Politikerne kan for eksempel skabe lavere virksomheds- og personskatter, fri handel, mindre bureaukrati med skat, told, moms, CO2 kvoter, personaleregler med mere. Sådan en politik kaldes "Supply-side economic". Donald Trump havde succes med en sådan politik i sin første periode som præsident i USA.
Men i disse moderne tider, hvor mennesker i de vestlige lande allerede har fået opfyldt de grundlæggende behov for mad, klæder og husly, er den dybe strøm, som skal drive nationaløkonomisk vækst, den første årsag, nemlig de menneskelige behov, ikke så stærke, som den har været gennem de forgangne 170 år siden starten af den industrielle revolution.
Kinesiske vækstrater fra 1978 til 2014. Den var angivet som 4,9% for 2022. Foto Coolgeography.
For nogle årtier siden var det på mode at bebrejde de Europæiske nationer deres lave vækst sammenlignet med de kinesiske tocifrede vækstrater. Men det var en åbenlyst unfair kritik, for kineserne havde stadig meget stærke behov for mad husly, klæder, ja simpelthen alt. Millioner af kinesere boede stadig i simple skure med bølgebliktag og spiste ikke meget andet end ris hver dag. Men bevæbnet med den vestlige teknologi, som de hurtigt tilegnede sig, kunne de i hurtigt tempo imødekomme disse behov og derved skabe stor vækst.
Under det tyske Wirtschaftswunder, der startede i 1948, som var landets genrejsning efter Anden Verdenskrig, var den tyske økonomi karakteriseret ved årlige vækstrater på 7-12%. Men det var jo fordi Tyskerne simpelthen havde enormt stærke behov, fordi de manglede alt, hele deres land lå i ruiner.
Det tog flere årtier for de øvrige europæiske nationer at komme sig efter krigen, og derfor kunne de stadig i 1960'erne fremvise vækstrater på gennemsnitlig 5,4%, fordi de havde stærke behov, og de kunne nyttiggøre teknologier og forretningsmuligheder, som allerede var udviklet i et USA, der ikke blev berørt af krigens ødelæggelser.
Dette skal sammenlignes med netop offentliggjorte tal fra Eurostat, som viser, at BNP-væksten i euro-området i dag var 0,1 pct. i fjerde kvartal 2023. Havde det ikke været for en vækst i Irland på 3,5%, ville tallet have været negativt.
2. De menneskelige behov og den samfundsmæssige efterspørgsel
De klassiske økonomer, Adam Smith, Ricardo og Malthus antages at have ment at "de menneskelige behov er uendelige og umættelige". Det har de sikkert også tænkt, men det har forekommet dem så selvindlysende at de ikke fandt nogen grund til at nedfælde det på papir.
Jean-Baptiste Say 1787-1832. Han var født i Lyon i Frankrig. Han arbejdede i England indtil 1786, hvor han blev ansat i et livsforsikrings firma i Paris. Han var 22 år gammel da han oplevede den Franske Revolution. Han fik problemer med Napoleon i 1804 og oprettede en tekstil fabrik i Calais. Han skrev en række bøger om økonomi og pressefrihed. Foto Wikipedia.
Nogle mener at Says lov siger at "de menneskelige behov er uendelige og umættelige". Men det har Jean-Baptiste Say ikke udtalt sig om, sandsynligvis fordi han anså det for selvindlysende.
Men de umættelige behov er en uudtalt forudsætning for Says Lov, som siger at "Så snart et produkt er skabt, vil det fra dette øjeblik skabe et marked for andre produkter af samme størrelse som sin egen værdi;" som sædvanligvis udtrykkes: "udbud skaber sin egen efterspørgsel".
Det lyder lidt kryptisk, men pointen er at en forretningsmand kun vil holde den likviditet, som forekommer ham strengt nødvendigt - som det er illustreret ved de økonomiske lærebøgers likviditets-analyser. For resten af pengene vil han straks købe materialer, varer eller lignende, som han mener at kunne få gavn af i fremtiden, og derved skabe efterspørgsel efter andre forretningsmænds produkter. Say antog at der altid vil være behov i samfundet, som kan udnyttes af nye forretninger, og derfor vil en forretningsmand udnytte enhver ledig likviditet.
Forretningsmanden ovenfor vil ikke være motiveret til at bruge denne likviditet, som han har optjent, hvis hans behov ikke er stærke nok, eller hvis der ikke er lovende forretningsmuligheder skabte af andres behov.
Hvis man betragter det enkelte produkt, det enkelte gode, hver for sig, er det nemt at indse, at behovet for dette gode ikke er uendeligt og umætteligt.
Den første bil vil en familie arbejde hårdt for. De vil være villig til at give afkald på andre goder for at få råd til den. De vil give afkald på restaurations besøg og ferierejser for at få råd til en bil. Den næste bil, "konebilen", vil en familie kun anskaffe af specielle grunde, og bil nummer tre i familien vil de kun købe, hvis de ikke rigtig kan finde andet at bruge pengene til.
En familie vil være rede til at give afkald på mange andre goder for at få eget hus, et hus af en passende størelse f.eks. 120 kvadratmeter, de vil føle et stærkt behov. Men behovet for yderligere kvadratmeter er aftagende. Behovet for de første 50 kvadratmeter er stærkere end behovet for de sidste marginale kvadratmeter, hvis man for eksempel har 200 i forvejen. Et ægtepar uden børn kan finde et hus på 200 til 300 kvadratmeter uoverskueligt. Alle disse unyttige værelser, som de aldrig kommer i, fyldt med ting, som de ikke bruger.
Men behovet for goder totalt er også aftagende med antallet af goder, som en familie allerede har anskaffet. Fordi det tager tid at forbruge og nyde dem, døgnet har jo kun 24 timer, og livet er endeligt.
Omkring 8 timer sover forbrugeren i en smagfuld seng med noget lækkert sengetøj. Det tager et par timer på at spise noget sundt og lækkert mad, eventuelt med en god flaske vin til. Nogle timer bruges til at køre til og fra arbejde i en ny og smart bil. To til tre timer tilbringer familien foran sit nye store fladskærms TV. Før sengetid kan man besøge internettet med en high speed computer via en hurtig bredbåndsforbindelse.
Men når man nu har valgt at nyde livet i fulde drag og bruge sin tid på at nyde alle disse goder, så bliver det svært også at få tid til køre på den 12 gears aluminiums racercykel, man eventuelt overvejer at anskaffe sig, eller spille golf med et titanium golfsæt, som man ved, at nogle kolleger allerede har anskaffet sig.
Indisk landsby i Palghar distriktet i Maharashtra. Foto Mumbai Magic.
Det er logisk og indlysende, at behovet for de sidste marginale goder er aftagende, ikke blot fordi forbrugerne ikke har råd til et ubegrænset antal goder, men navnlig fordi de ikke har tid til at forbruge dem. Fordi døgnet kun har 24 timer, og livet er endeligt. Altså er den samfundmæssige efterspørgsel efter goder totalt set aftagende med den udbudte mængde. Ganske som efterspørgslen efter de enkelte specifikke goder er faldende med den udbudte mængde. Derfor er det ikke ubetinget sandt, at "de menneskelige behov er uendelige og umættelige".
I vestlige lande er de fleste stærke og grundlæggende behov allerede tilfredsstillet, alle har bolig, tøj, mad, fjernsyn og telefon, og de fleste har bil og computer. Behovene er langt fra så stærke, som de var ved den industrielle revolutions begyndelse. Derfor er det relativt vanskeligt for forretningsmændene i de vestlige lande at skabe yderligere vækst med nye produkter og tjenesteydelser. Det er den af dybere årsag til, at de vest europæiske lande ikke længere kan skabe markante vækstrater.
I mindre rige lande, som for eksempel Kina og Indonesien, lever stadig millioner af mennesker, som har stærke grundlæggende behov, som det er teknisk og forretningsmæssigt muligt at imødekomme med kendt teknologi.
Millioner af mennesker i det globale syd drømmer om bedre boliger, mere mad, fjernsyn, biler, telefoner, ferierejser og computere. Derfor er det muligt for regeringerne der at opnå langt større vækstrater, end de vestlige lande kan fremvise. Det er forholdsvis nemt at udnytte allerede kendte teknologier og forretningsmuligheder med rigelig forhåndenværende billig arbejdskraft, understøttet af et stærkt behov.
Altså, det er sådan, at selvom der eventuelt bliver opfundet nye teknologier, som kan danne grundlag for nye typer produkter, nye "goder", så vil det alligevel være vanskeligt at skabe markant vækst i vestlige lande. Fordi kunderne allerede har hænderne fulde med at forbruge de eksisterende typer produkter, og ikke har tid til mere, da døgnet kun har 24 timer, og livet er endeligt. Nye produkttyper vil blot skubbe andre ud i periferien. Den samlede efterspørgsel vil i almindelighed ikke stige markant.
En embryo med 8 celler klar til transfer 3 dage efter befrugtning. Foto Wikiwand.
Vi kan gå igennem en Søstrene Grene- eller Total-butik fuld af billige tilbud og kun købe en æske lakridspastiller, fordi vi har alle disse ting allerede.
Kun produkter og tjenesteydelser som tilfredsstiller meget stærke behov vil være i stand til virkelig at slå igennem i vestlige lande. Det må være teknologier, som henvender sig til meget dybe og grundlæggende menneskelige behov. Man kan forestille sig medicin mod dødelige sygdomme eller livsforlængende medicin, fertilitetsbehandlinger, der udvælger de genetisk mest lovende embryoer, således at de resulterende børn bliver stærke, smukke og intelligente. Det er der nemlig behov for. Fordi det er, hvad vi mennesker dybt i vore hjerter ønsker os brændende, at være fri for dødelige sygdomme, et langt liv og smukke, stærke og intelligente efterkommere.
3. De tekniske muligheder og det samfundsmæssige udbud
Begrebet "Nationaløkonomiske lokomotiver" er velegnet til at forklare væksten i antallet af forretningsmuligheder og dermed udviklingen i det samfundsmæssige udbud.
Global World GDP fra 1800 fra 1800. Det ses at der, formentlig gennem århundreder eller årtusinder, ikke havde været nogen synlig økonomisk vækst i verden. Først omkring 1850 med Abraham Darbys opdagelse i Coalbrookdale i England af at det er muligt at producere stål og jern ud fra koks, som er afgasset kul, i hidtil usete mængder, begyndte verdens GDP at røre på sig. Figur fra "Prospects for economic growth in the 21st century: A survey covering mainstream, heterodox and scientifically oriented perspectives" af Eva C. Alfredsson og J. Mikael Malmaeus.
I Coalbrookdale i England omkring 1820 opdagede Abraham Darby at det er muligt at udvinde jern fra jernmalm og koks i hidtil usete mængder. Det blev signalet til den industrielle revolution, som ændrede verden til ukendelighed.
Derefter gik det slag i slag. Opfindelsen af dampmaskinen var et af de første nationaløkonomiske lokomotiver. Den var det tekniske grundlag for nye produkter og nye serviceydelser, hvilket skabte mulighed for vækst i mængden af økonomiske transaktioner, altså nationaløkonomisk vækst.
Opfindelsen af dampmaskinen åbnede for mange nye forretningsmuligheder. Det blev muligt at rejse med jernbane og dampskib - meget hurtigere og mere bekvemt, end det havde været før. Mange mennesker indså, at det havde de faktisk et behov for.
Sofistikerede spinde- og vævemaskiner, fremstillet af stål og drevet af dampmaskiner, gjorde det muligt at fremstille tekstiler billigt og i et hidtil uset volumen.
Opfindelsen af dampmaskinen åbnede for nye store muligheder. Dampdrevne gravemaskiner og kraner gjorde store anlægsarbejder mulige. Titanic og andre store skibe blev bygget, Suez kanalen blev gravet, dampdrevne maskinfabrikker blev anlagt, fremstilling af kunstgødning blev mulig og meget andet.
Det engelske damplokomotiv Agenoria fra 1829. Foto Stourbridge.
Alle disse nye forretningsmuligheder, blev udnyttet, fordi der viste sig at være et behov for produkterne. Flere penge blev tjent og brugt og nationens samlede indkomst voksede. Alle indkomster øgedes og derved blev nationerne rigere.
Edwin Drake fandt olie i en dybde af kun 20 meter i 1859 ved en boring i Titusville i Pennsylvania, USA. Det blev i første omgang omdannet til petroleum, hvilket reddede hvalerne, som var jaget på grund af hvalolien, som indtil da var blevet brugt til belysning.
Eksplosionsmotoren, også kaldet forbrændingsmotoren, var det næste vigtige nationaløkonomiske lokomotiv. Den nye mineralske olie, udvundet fra Jordens indre, havde en hidtil uset energitæthed, og den var langt nemmere at håndtere og transportere end kul. Olien kunne nemt omdannes til petroleum, benzin og diesel. I 1867 fremstillede tyskerne Otto og Langen den første benzinmotor. I 1897 lykkedes det deres landsmand Diesel at lave den første brugbare dieselmotor. Der var vandkølet, encylindret og med en virkningsgrad, der var væsentlig bedre end dampmaskinernes.
Den skabte yderligere produktmuligheder, biler og flyvemaskiner. Folk indså, at de faktisk havde behov for at køre bil og flyve. Det havde de ikke vidst før. De nye forretningsmuligheder blev udnyttet, og nationernes samlede indtægt og dermed bruttonationalproduktet steg igen.
Verdens første bil - Benz Patent Motorwagen 1886 - Mercedes-Benz Museum.
Elektriciteten var et stort og vigtigt nationaløkonomisk lokomotiv, som skabte en ny bølge af forretningsmuligheder. Den nye opfindelse blev kombineret med de allerede eksisterende i fabrikker, biler og fly. Elektriciteten muliggjorde mange nye muligheder i forbindelse med telefon, telegraf, energi, belysning og vandkraft.
Det viste sig at olien fra jordens indre kunne omdannes til plastic, som blev det næste vigtige nationaløkonomiske lokomotiv. De nye materialer blev kombineret med de allerede eksisterende produktmuligher og skabte selv utallige nye forretningsmuligheder. Igen skabte en teknisk nyskabelse vækst i nationernes økonomiske aktivitet og deres samlede indkomst.
Computerne har været det sidste nye nationaløkonomiske lokomotiv, som skabte nye forretningsmuligheder, vækst og dermed øget rigdom. Alle tidligere introducerede produkter er blevet kombineret med computere. Forbrugerne indså, at de simpelthen måtte have en computer i deres hjem.
Perioden fra omkring 1850 til i dag har været enestående i verdenshistorien. I historisk set rasende tempo er den ene store opfindelse efter den anden kommet ind i Verden. Aldrig før i Verdenshistorien har teknikken udviklet sig så hurtigt, og aldrig før har de vestlige nationers økonomi præsteret en sådan vækst.
Det Canadiske Commodore 64 system fra 1982, som var den første egentlige PC, altså Personal Computer. Foto Wikipedia.
Vi har en stærk og optimistisk tro på at så hurtigt vil udviklingen vedblive med at gå i al fremtid, vi tror på fremskridtet. Vi tror, at der vil komme en stadig og endeløs strøm af nye opfindelser.
Når man tænker på de nyeste opfindelser indenfor robotteknologi og kunstig intelligens og tempoet i etablering af bredbåndsnet, må man erkende at der kan stadig være mange sider i naturens store fysikbog, som vi endnu ikke har åbnet. Men som det eventuelt vil være muligt at åbne i fremtiden.
Men nye opfindelser vil ikke nødvendigvis være årsag til synderlig nationaløkonomisk vækst, idet de i hovedsagen blot vil fortrænge en ældre teknologi og erstatte den med en ny og bedre; på samme måde som diesel og el har fortrængt dampmaskiner, og bredbånd erstatter telefoner og så videre.
På langt sigt, vil nye opfindelser ikke nødvendigvis give nationaløkonomisk vækst og dermed øgede jobmuligheder. I virkeligheden er det mest sandsynligt, at en højteknologisk udvikling vil mindske antallet af jobs.
4. Fremtiden efter den Industrielle Revolution
Vi ønsker vækst, sikkert på grund af rastløshed og nysgerrighed, men også fordi vi tror at vækst skaber øget økonomisk aktivitet og dermed arbejdspladser, og dermed identitet og et meningsfuldt liv for de mange.
Men vi skal ikke forestille os at nye digitale teknologier kan skabe de samme revolutionerende gennembrud som stålfremstilling, dampmaskinen, forbrændingsmotoren, elektricitet, telefoni, radio, TV og internet gjorde. Fordi vi i de vestlige har nået en tilstand, hvor behovene er forholdsvis mættede og har mistet deres styrke.
Det er faktisk mest sandsynligt at kunstig intelligens og robotter vil mindske antallet af arbejdspladser.
Et dystropisk fremtidsscenarie. Det ensomme individ blandt miliarder af andre. Foto Netflix.
De tekniske mirakler, som ændrede samfundet til ukendelighed fra den industrielle revolutions begyndelse til i dag, kan simpelthen ikke gentage sig og derfor kommer de høje nationaløkonomiske vækstrater ikke tilbage.
Vi køber ikke længere tøj, fordi vi gerne vil holde varmen, vi køber det oftest, fordi vi vil sætte os selv i scene og signalere en bestemt type eller holdning. Psykiatrifonden kan oplyse at 200.000 mennesker her i landet lider af købemani.
Flere økonomer har mindet os om at mærkbar økonomisk vækst først kom ind i Verden for godt 150 år siden med adgangen til billig energi fra kul og olie, og nedturen for de økonomiske vækstrater startede, da olieprisen eksploderede i 1973-74. Æraen med høj vækst har været båret og muliggjort af en energikilde med enestående energitæthed, som verden aldrig kommer til at opleve igen, lyder ræsonnementet.
Konsulentfirmaet McKinsey skriver i 2015 i en stor analyse, at "med mindre vi kan øge produktiviteten dramatisk, vil det næste halve århundrede blive meget anderledes. Den hastige ekspansion gennem de seneste fem årtier vil blive set som en historisk afvigelse, og verden vil glide tilbage til relativt træge, langsigtede vækstrater."
Men før den industrielle revolution var al fremstillingsvirksomhed forbundet med hårdt og langvarigt arbejde. Der var arbejde til alle og enhver havde deres plads i samfundet. Men nu et par hundrede år efter kan vi let producere klæder, mad og husly til alle uden at bruge nær så mange arbejdstimer som tidligere. Der vil ikke blive arbejde til alle.
Men hvad så? Skal vi blot acceptere at i det virkelig lange løb er der intet, vi kan gøre. At gruppen af arbejdsløse og sociale klienter uundgåeligt vil blive stadig større. Vil fremtiden blive, som vist i nogle science-fiction film? Nogle få privilegerede vil udgøre en lille gruppe af agtværdige samfundsborgere, der har arbejde og dermed identitet, en interessant hverdag og en oplevelse af mening med deres liv. Medens flertallet vil udgøres af en frustreret og urolig underklasse, der råber på brød og skuespil?
Udbud og efterspørgsel. Keynes forklarede os, at nationen, samfundet, er en kæmpemæssig fabrik, som producerer "goder", altså varer og tjenesteydelser, alt det, som kunderne gerne vil have. Efter fyraften bliver alle fabrikkens ansatte forvandlet til kunder, som efterspørger fabrikkens produkter.
Samfunds-fabrikkens udbud følger en normal stigende udbudskurve. Jo mere kunderne begærer produkterne, jo mere de vil betale, desto mere er fabrikken villig til at producere.
Forbrugernes efterspørgsel følger en normal faldende efterspørgsels kurve. Det første og mest grundlæggende forbrug vil de betale en høj pris for. Når deres grundlæggende behov er tilfredsstillede, vil kunderne kun købe, hvis prisen er lav.
Der, hvor de to kurver skærer hinanden, er den aktuelle produktion af goder.
Men Keynes' vigtige pointe var og er, at der ikke er nogen grund til at antage, at dette skæringspunkt af sig selv repræsenterer fuld beskæftigelse. Det ville være et enestående tilfælde, hvis de to kurver af sig selv skar hinanden ved netop det produktions niveau, som repræsenterer fuld beskæftigelse.
Foto Israel M. Kirzner.
Hovedproblemet med dette scenario vil være begrebet "Overførselsindkomster". Vil det virkelig være muligt at finansiere overførselsindkomster, der kan understøtte en stadig større del af befolkningen. I det virkelig lange løb vil det blive, lad os sige, mere end 50 til 60 procent af befolkningen. Det vil formentligt indebære indkomstskatter på 70 til 80 procent. Det vil de fleste betragte som det rene røveri, og det vil ikke være praktisk muligt.
Vi ønsker overførselsindkomster af etiske grunde; fordi vi synes, det er synd for vore mindre heldige mennesker, der ikke selv er i stand til af skabe indkomster. Men vi ønsker også overførselsindkomster af nationaløkonomiske grunde; det er helt afgørende nødvendigt at opretholde efterspørgslen efter samfundsfabrikkens produktion of "Goder". En mindsket efterspørgsel vil medføre afskedigelser, yderligere fald i efterspørgsel, flere afskedigelser og så videre, hele vejen ned til bunden.
Engang sad jeg i en skurvogn, og vi diskuterede skat. En af mine kollegaer sagde: "Jeg betaler 90 procent til skatten." "Nå da, det var ikke så lidt," svarede vi. "Jo", sagde han, " jeg giver alle pengene til min kone, og hun lader mig beholde et par hundrede til mig selv." Den ordning var han godt tilfreds med.
Men det afspejler jo problemet med overførselsindkomster. Vi ville ikke have så meget imod at overføre indkomster til mennesker, som vi føler os følelsesmæssigt forbundne med. Men at få konfiskeret mere end halvdelen af lønnen på en helt anonym og upersonlig måde, og vide, at denne indkomst bliver overført til mennesker, som vi slet ikke kender, og som sikkert ikke engang er taknemlige. Det vil føles som røveri.
Vi kunne overveje, hvordan vi kan styrke og udvide de følelsesmæssige relationer i samfundet, familien, venskabet og naboskabet. Overførselsindkomster kanaliseret ad disse veje vil være langt mere acceptable. Det er den eneste farbare vej frem i det virkeligt lange løb.
