014. Den berømte fodboldkamp i ingenmandsland i 1914
"Den tyske hær omgik de stærke franske forter ved at angribe gennem det neutrale Belgien, og det var Belgien, som vendte stemningen hos de engelske vælgere til krig. Den britiske presse var fyldt med opsigtsvækkende historier om voldtægt, lemlæstelse og hensynsløse mord på fanger angiveligt begået af af tyskerne i netop Belgien. Den tyske hær blev fremstillet som "en stor bande af Jack-the-Rippers". Den tyske propagande fokuserede på at briterne brugte dum dum kugler og sorte soldater.
Men juledag 1914 børstede soldaterne ved fronten på begge sider nemt propagandaen af sig og fejrede julen med den berømte uofficielle våbenstilstand og fodboldkamp.
1. Den oprindelige politiske katastrofe
Første Verdenskrig var den oprindelige katastrofe for Europa og den vestlige civilisation.
Buchanan beskrev den som: "Den store borgerkrig i Vesten, hvor de engang kristne nationer i Europa gik løs på hinanden med sådan barbarisk vildskab, at de bragte alle deres imperier til fald, afsluttede århundreder med vestlig dominans og fremskyndede deres civilisations død."
Otte millioner soldater omkom alene i Første Verdenskrig. Tyve millioner mere blev sårede, syge, lemlæstede eller spyttede blod fra gasangreb.
Engelske soldater på vej tilbage fra skyttegravene. Foto Flandres Today.
Charles Mee, hvis bedstefar mistede alle sine ti brødre i krigen, skrev: "En generation var blevet decimeret. Ingen har før set et lignende slagteri."
Det var især efter Første Verdenskrig at europæerne mistede tilliden til deres egen civilisation. Mange blev overbeviste om at der skulle noget helt andet til. Marxismen, anarkismen os syndikalismen blomstrede og skabte uro og revolutioner over alt.
2. Fodboldkampen i ingenmandsland
Men et kort øjeblik under det store slagteri var der et lys i mørket, et glimt af håb.
Sent juleaften 1914 hørte britiske soldater tyskerne i skyttegravene modsat dem synge julesalmer og patriotiske sange og så lys og små grantræer langs deres skyttegrave. De begyndte at råbe beskeder til hinanden tværs over ingenmandsland.
Tyske og engelske soldater mødes i ingenmandsland under den uofficielle våbenstilstand på Vestfronten juledag 1914. Foto Imperial War Museum.
Den følgende dag mødtes britiske og tyske soldater i ingenmandsland, udvekslede cigaretter og små gaver. Man tog billeder og nogle spillede improviseret fodbold. De begravede også de døde og reparerede skyttegrave. Efter 2. juledag ebbede møderne i ingenmandsland ud.
Denne uofficielle våbenstilstand er dokumenteret af gamle fotografier og mange breve, som soldaterne sendte hjem. Den fandt ikke sted langs hele fronten, men tilsyneladende mange steder. Der er flere beretninger om, at der blev spillet fodbold på den frosne jord i ingenmandsland.
Nogle siger at de blot sparkede til tom konservesdåse, andre siger at de spillede med nogle sammenbundne klude. Der er også beretninger om at de brugte en rigtig fodbold som tyskerne eller briterne leverede. Nogle beretter at soldaterne markerede to mål med sten eller lignende og spillede organiseret fodbold, andre siger at hundredvis af unge mænd blot løb lykkelige omkring efter bolden.
Rekonstruktion af den berømte fodboldkamp. Foto 1914-Sainsbury's Ad - Christmas 2014. Youtube.
Den 1. januar 1915 offentliggjorde The Times et brev fra en major i lægekorpset, der rapporterede, at i hans sektor, efter at sakserne havde sunget "God Save the King" til "vores folk", fik en af hans mænd "en flaske vin til at drikke kongens sundhed", hvorefter hans regiment "faktisk havde en fodboldkamp mod sakserne, som slog dem 3-2!!!"
"Overalt, hvor du så hen, stod skyttegravenes beboerne og snakkede med hinanden og spillede endda fodbold."
En beretning fra Kurt Zehmisch, 134. Sachen regiment siger: "Til sidst bragte englænderne en fodbold fra deres skyttegrave, og ret hurtigt fulgte en livlig kamp."
Og oversergent Frank Nadin fra 6. Cheshire Regiment beskrev en kamp som "en sjælden gammel jollification".
Skulptur i Stoke-on-Trent i England, som fejrer Juledags Våbenstilstanden på Vestfronten i 1914. En engelsk og en tysk soldat hilser på hinanden over en fodbold. Foto latimer.com
Der findes troværdige beretninger om mindst en kamp med en rigtig fodbold. Ernie Williams fra 6. Cheshires fortalte i et tv-interview i 1983: "Bolden dukkede op et eller andet sted fra, jeg ved ikke hvor, men den kom fra deres side - det var ikke fra vores side. De lavede nogle mål og - det var bare en generel sparken omkring. Jeg skulle tro, at der var et par hundrede, der deltog - - Alle så ud til at hygge sig. Der var ingen ond vilje mellem os - Der var ingen dommer, og ingen scoring, slet ingen regnskab med mål. Det var en simpel alle mod alle."
Dette, at der er så mange forskellige beretninger om fodboldkampe indikerer, at de fandt sted flere steder langs fronten. Hvilket er temmelig sandsynligt, for som bekendt talte briterne engelsk og tyskerne tysk, og efter at de havde udvekslet cigaretter, skåler og håndtryk, må det have været svært at finde på måder at vise sin gode vilje på. De var alle unge mænd, som hungrede efter at leve et normalt liv, så hvad var mere naturligt end at spille fodbold?
3. Internationale sportsbegivenheder er fredsbevarende
Det ville have været en lykke for Europa, hvis begivenhederne ved Vestfronten juleaften 1914 havde udviklet sig til almindelig fraternisering og opløsning af hærene. Det gjorde de ikke. Krigen gik sin gang, og efterhånden som soldaterne så deres kammerater falde, voksede det gensidige had, også hos familierne bag fronten.
Demonstration for tibetansk selvstændighed og boykot af OL i Beijing i februar 2022 i Lausanne ved IOC's hovedkvarter. Foto Rizhwickh Wikipedia.
Men hvis vi synes at fodboldkampene juleaften i 1914 var en god begivenhed, der trak i den rigtige retning, kan vi ikke samtidig være tilhængere af hele boykot- og udelukkelsesspillet i international sport. Vi må logisk set mene at i tilfælde af at der opstår alvorlige spændinger mellem to nationer, må det være endnu mere presserende at arrangere sportsbegivenheder mellem disse for at undgå, at det udvikler sig til en lignende politisk katastrofe som Første Verdenskrig.
I dag er det almindeligt at udelukke atleter fra nationer, som vi ikke kan lide, fra internationale sportsstævner ved boykot eller udelukkelse. Det skyldes antageligt underfundige storpolitiske mål, eller at politikerne blot ønsker at demonstrere overfor deres vælgere at de gør noget.
De afrikanske lande boykottede OL i Montreal i 1976 på grund af utilfredshed med New Zealands idrætssamkvem med Sydafrika i cricket og rugby. USA boykottede OL i Moskva i 1980 på grund af Sovjetunionens invasion af Afghanistan. Til gengæld boykottede hele østblokken OL i Los Angeles i 1984. Da Rusland invaderede Ukraine i 2022 blev både Rusland og Belarus øjeblikkelig udelukket fra alle internationale sportsbegivenheder inklusive VM i fodbold.
Homoseksuelle demonstrerer for boykot af de vinterolympiske lege i Sotji, fordi den russiske Duma havde vedtaget love, der forbyder "promovering af homoseksualitet blandt mindreårige". Foto golosameriki.com
Faktisk ved næsten alle internationale sportsbegivenheder dukker der politikere op, som promoverer sig selv ved at ønske boykot eller udelukkelse.
Udelukkelsen af Rusland og Ukraine fra alle internationale sportsbegivenheder på grund af invasionen i Ukraine i 2022 krævede ingen demonstrationer, det skete næsten øjeblikkeligt og må have været omhyggeligt forberedt. Sikkert fordi USA frygter at det vil miste det verdensherredømme, som det vandt i 1945, hvis Ruslands ressourcer og Vesteuropas industrielle og merkantile talenter finder sammen.
Hvis vi virkelig mener at boykot og udelukkelse af internationale sportsbegivenheder er passende midler i den international politiske kamp, så må vi logisk også mene at fodboldkampene i ingenmandsland juleaften i 1914 var rent forræderi. Alle hold burde have været udelukket og spillerne boykottet og stillet for en militær standret. For der var jo ekstremt store politiske spændinger mellem deres to nationer - faktisk krigstilstand - og så kan man jo ikke have den slags fraternisering.
