De tidlige bolchevikker skabte og definerede grænserne for de republikker, som i dag optager de områder, der var omfattet af det Russiske Zardømme indtil 1917. I 1924 havde Lenin ikke glemt vedensrevolutionen, og derfor ønskede han at føderationen af socialistiske sovjetrepublikker skulle stå åben for alle de kommende socialistiske sovjetrepublikker, som han troede ville opstå i Europa. For at gøre den frie sammenslutning af sovjetrepublikker mere sandsynlig og tiltrækkende opfandt bolchevikkerne Belarus og Ukraine. Lenin var meget specifik i punktet om at republikkerne skulle have ret til løsrivelse.
Det er noget sent at reagere flere måneder efter et indlæg. Men først nu fandt jeg tilfældigvis en kilde, som giver information vedrørende om Ukraine er en "kunstig stat". Det drejer sig om en artikel i RT af en Alexander Nepogodin "Doomed to fail: How Lenin and Stalin placed a ticking time bomb under the Soviet Union exactly 100 years ago." Han synes dog at beklage Sovjetunionens demise, hvad jeg ikke gør.
Han skriver at det var de tidlige bolchevikker, som skabte og definerede grænserne for de republikker, der i dag optager de områder, som var omfattet af det Russiske Zardømme indtil 1917.
Lenin havde i 1922 ikke opgivet ideen om verdensrevolutionen. Ifølge hans oprindelige plan var USSR ikke ment som en egentlig "stat". Det skulle være en fri konføderation af uafhængige socialistiske stater (sovjetrepublikker), som hver havde næsten fuld suverænitet. Lenin var også meget specifik i punktet om at republikkerne skulle have ret til løsrivelse.
Enheden i konføderation skulle komme fra at alle republikkerne var ledet af kommunistiske partier, som var forenet i Kommunistisk Internationale.
Derfor, da dette kommunistiske fællesskab brød endeligt sammen i 1991, benyttede samtlige republikker sig af den ret løsrivelse, som de således havde haft siden 1922.
Lenin forestillede sig i 1922-24 at den socialistiske revolution - ledet af de kommunistiske partier - ville sejre overalt i verden i land efter land, og at disse nationer derefter jublende ville tilslutte sig føderationen af socialistiske sovjetrepublikker. Han må have haft en ide om at føderationen ikke i alt for høj grad skulle domineres af en enkelt sovjetrepublik (altså Rusland). Måske mente han at det ville skræmme alle de kommende europæiske socialistiske nationer, som aldrig havde tilhørt zarens Rusland.
Formentlig, for at gøre denne frie føderation af sovjetrepublikker mere sandsynlig, skabte bolchevikkerne Belarus og Ukraine, som modsat de Baltiske Lande og landene i Kaukasus, aldrig tidligere havde udgjort nogen selvstændig national enhed, selvom de sikkert havde nogle lokale russiske skikke og dialekter.
Nogle mener at Belarus og Ukraine også blev skabt for at svække og splitte USSR's største etniske gruppe, nemlig russerne.
"Adgang (til Sovjetunionen) er åben for alle socialistiske sovjetrepublikker, både eksisterende og fremtidige. Den nye unionsstat vil tjene som en højborg mod verdenskapitalismen og et afgørende skridt hen imod at forene det arbejdende folk i alle lande til en socialistisk verdenssovjetrepublik," stod der i USSR's første forfatning, vedtaget den 31. januar 1924. Lenin foreslog endda at kalde staten "Unionen af Europas og Asiens Sovjetrepublikker", men til sidst blev det besluttet at undgå geografiske referencer.
Man kan således sige at det er sandt at Ukraine blev skabt som en "kunstig stat". Men jeg tror at vi også kan være sikre på at efter alt hvad ukrainerne for nylig har været igennem sammen, alle de ofre som de har ydet, alle de heltegerninger som er udført, så vil de ikke længere være en "kunstig stat".