DH Debatklub Logo

Dalum Hjallese Debatklub

006. Krigens mål

Præsident Zelensky har flere gange udtrykt at Ukraines krigsmål er at forjage fjenden fra hele Ukraines territorium inklusive Krim. Hvilket virker urealistisk. Hvorfor ønsker de da ikke fred på de betingelser, som de kan få?

Det er et spørgsmål om krigens mål. Ikke engang Clausewitz mente at krigens mål var at indtage mest muligt fjentligt territorium.

Clausewitz hentede sin erfaring i Napoleonskrigene og sagde at krigens mål var at ødelægge fjendens evne til at føre krig. Det vil sige dræbe fjendens soldater eller tage dem til fange og ødelægge hans våben - gerne i et stort afgørende slag.

Men da jeg flakkede formålsløst om på internettet kom jeg over en anden militærteoretiker, som kritiserede Clausewitz, nemlig den britiske B.H. Liddell Hart.

Hart mente at Clausewitz's teori eller misforståelser af hans teori førte til at generalerne - navnlig i Første Verdenskrig - søgte definitive afgørelser i store slag. Hvilket efter Hart's mening reducerede krigen til et masseslagteri - som Første Verdenskrig virkelig var.

Hart mente at krigens mål virkelig må være at opnå en fred, som er bedre end den fred, som man opgav ved krigsudbruddet. Målet er således ikke ubetinget at erobre så meget som muligt af fjendens territorium eller at dræbe som mange fjender som muligt eller den fjendtlige nations fuldstændige ødelæggelse.

Han nævner at et militært strategisk mål kunne være at bringe sig i en bedre position med hensyn til fortsat krig eller forhandlinger.

Og man må sige at Rusland har bragt sig selv i en god position ved at besidde en god del af fjendens territorium, set i lyset af at Ukraines krigsmål er at genvinde hele deres oprindelige territorium, hvilket tvinger dem til at angribe og derved pådrage sig angribernes store tab.

The Objective in War B. H. Liddell Hart - Naval War College Review.

Titorelli