Mennesket er et socialt dyr, som bier, myrer og termitter også er det. Men disse sidste er en slags genetiske robotter, som gør deres pligt, og når der ikke er brug for dem længere, lægger de sig til at dø. Mennesker derimod, er motiveret af stærke følelser, hvilke er mænds rivalisering om status og magt, oprøret mod faderen og kvinders higen efter at manipulere mænd.
Disse følelser har altid været der, og de har været vigtige drivkræfter i skabelsen af fantastiske civilisationer. Men det farlige er, at i moderne tid har vi sluppet dem fri, vi søger ikke længere at lede dem i en positiv retning. Vi har givet oprørske unge og manipulerende kvinder moralsk grønt lys, stemmeret og dermed adgang til magten, og bag dem står endnu farligere manipulatorer og trækker i trådene, hvilke hovedsagelig er tilknyttet eller inspireret af den marxistiske tænketank Frankfurterskolen, som har det mål at nedbryde de vestlige civilisationer.
Jeg sad ved morgenmaden og blev deprimeret ved at tænke over fædrelandets tilstand og dets sørgelige fremtidsudsigter.
Blot for at tage klima som eksempel, så har jeg og mange godt orienterede og intelligente mennesker fremført utallige egentlig uimodsigelige argumenter for at hele klima-CO2-narrativet ikke er sandt, men det er som at slå vand på en gås, som at råbe i ørkenen. Alt fortsætter som det plejer, alle er fast besluttede på at ruinere og ødelægge vort land med Det Store Grønne Spring Fremad.
Ungdommelig demonstration mod atomkraft i 1999. Foto OOA-Arkiver.
Hvorfor? Fordi at det slet ikke drejer sig om kendsgerninger, logik, argumenter, fælles ansvar for fremtiden eller lignende.
Det drejer sig om dybtfølte oldgamle menneskelige destruktive følelser, som vort samfund og den civilisation, som vi har tilbage, ikke længere er i stand til at kontrollere.
Det er om oprøret mod fædrene og om kvinders tilbøjelighed til at udfordre og manipulere mænds følelser.
Ungdommen er dybt i deres umodne sind ret ligeglade med klimaet, men de er ikke ligeglade med muligheden for at føre sig frem på bekostning af fædrene. De vil have status, belønninger, anerkendelser og opmærksomhed, de vil fortrænge fædrene fra deres førende stillinger - men meget gerne uden egentlig selv at præstere noget - kun i kraft af at de er den tilbedte ungdom. Blot fordi de er, hvad de er, nemlig nogle dejlige unge mennesker. Det er, hvad Freud ville betegne som narcissisme.
Vietnam demonstration i Stockholm i 70'erne. Foto Flickr.
I følge hans teori om den tidlige narcissisme er det lille barn følelsesmæssigt en del af moderen, hvad det jo også var biologisk. Moderen er almægtig i opfyldelsen af barnets ønsker. Det behøver blot at skrige, så kommer der et stort dejligt bryst fuld af den sødeste mælk.
Man kan sige at barnet i dette stadium oplever sig selv som centrum i en varm og kærlig verden, som er struktureret udelukkende for at opfylde dets behov - fordi det er, hvad det er - et dejligt barn. Nutidens ungdom udvikles meget sent, de føler stadig noget lignende.
Ingen logiske argumenter kan rive ungdommen løs fra troen på det onde CO2 og klimareligionen, for det er deres vej til opmærksomhed, deres mulighed for at føre sig frem på bekostning af fædrene, disse ligegyldige pensionister eller næsten pensionister.
Vi skal ikke forestille os, at en dag når klimaproblemet er løst, glemt eller ignoreret som grundløst, så vil ungdommen falde til ro og harmonien vil indfinde sig. Til den tid vil de blot finde noget nyt at anklage fædrene for, således som det altid har været tilfældet. De vil til enhver tid ønske at føre sig frem som tilhængere af noget, som de udråber som højere og mere ædelt end fædrenes mål.
Svenske skoleelever, mest piger syntes det, pjækker fra skolen for at demonstrere for klimaet. Foto: klimademonstration i Stockholm i september 2023 Wikipedia.
Det er menneskers natur, og egentlig et sundhedstegn, som det siges.
Men det er et stort problem at politikerne har givet stemmeret til den umodne ungdom, og at de fedter og smisker for at få deres stemmer.
Troen på klimaet har alle en religions kendetegn. Den gør os alle til syndere, som vi også er i kristendommen. Den definerer rituelle leveregler, som kendetegner de troende og giver syndsforladelse, såsom at forsage oksekød, køre i elektriske biler og undlade at flyve.
Som US secretary of state, Kelly, sagde på et NATO-møde i Island i 2014, da USA intensiverede konfrontationen med Rusland: "Ledelse er ikke muligt uden en fjende". Politikerne har med stor iver grebet det truende klima-armageddon som et middel til at øge deres magt og kontrol, og ikke mindst skatteindtægter. De profilerer sig selv som ansvarlige handlekraftige ledere, der modigt og konsekvent træder frem for folket og redder det fra den truende undergang.
Palæstina demonstration i Frankfurt. Foto wikipedia.
Klimareligionen bliver i meget høj grad promoveret af lærere og undervisere ved de højere læreanstalter.
I dag har lærere og undervisere i hovedsagen kun en måde at opnå øget rang og status på, og det er ved at blive populære, og det bliver man nemmest ved ikke at stille alt for store krav og give udtryk for holdninger, som eleverne gerne vil høre.
Derfor er det almindeligt at lærere signalerer, at de ikke tilhører fædrenes gruppe af magtfulde hvide mænd, som svigter klimaet.
Kvinder har alle dage været tiltrukket af holdninger, som udfordrer modne mænds følelser og navnlig fornuft, hvilket motiverer dem til at kritisere mænd for at lade sig lede af selviske profitmotiver og svigte klimaet.