Den økonomiske succes for en brint rørledning ned gennem Jylland med en diameter på måske 1,5 til 2,0 meter er forudsat af en produktion af grøn brint i industrielle mængder til en konkurrencedygtig pris. Den er også forudsat af at der virkelig findes et marked for grøn brint i Tyskland til en pris, som er bestemt af omkostningerne.
Ingen af disse forudsætninger er opfyldte. Det er ikke blevet eftervist at det kan lade sig gøre at fremstille sådanne mængder brint ved elektrolyse drevet af intermitterende overskudsstrøm fra vindmøller og solceller. Elektrolysen kan formentlig kun lade sig gøre med stabil spænding fra en af Energinets transformerstationer.
Der findes heller ikke noget marked for grøn brint hverken i Tyskand eller Danmark til priser betinget af de faktisk forventede omkostninger. Det hele er en drøm, et fata morgana, et eventyr, fremmanet af opportunistiske matadorer.
På trods af alle rationelle overvejelser har samtlige politiske partier ladet sig lokke til at love at bruge mange milliarder af skatteydernes penge på en sådan rørledning: "Aftalepartierne er enige om, at rørbunden brintinfrastruktur skal være offentligt ejet gennem Evida og Energinet".
Hvorfor er der så mange grønne hydrogen firmaer, som fører sig frem med store armbevægelser og reklamer, selvom der indtil nu ikke er taget et eneste større grønt hydrogen projekt i brug, som overbevisende demonstrerer, at det kan lade sig gøre at fremstille brint i industrielle mængder til en konkurrencedygtig pris med elektrolyse drevet af intermitterende overskudsstrøm fra vindmøller eller solceller?
Den genererede intermitterende strøm fra en 158 MW solcellepark fra time til time. Drivende skyer får produktionen til at svinge voldsomt. Foto Klimarealisme.
Selv Green Hydrogen Systems metanolfabrik i Kassø ved Åbenrå vil hente strøm til den daglige drift fra en af Energinets transformerstationer. De vil sandsynligvis rent bogføringsmæssigt modregne disse direkte el udgifter ved metanolfremstillingen med el indtægter fra deres nærliggende solcellepark og derved hævde, at de har produceret metanol med grøn strøm. Og dermed overlade alle problemer med intermitterende solcellestrøm til Energinet.
Man kan føle mistanke om at mange af de grønne matadorers primære mål er at få del i de enorme beløb, som EU uddeler til alt, hvad der har med "grøn hydrogen" at gøre, senest er givet grønt lys til at søge fra en pulje på 25 milliarder kr.
Jeg husker fra min forholdsvis ungdom, for et halvt århundrede siden, at jeg på grund af presserende omstændigheder søgte et job som finansiel controller i et mindre firma, som angiveligt udviklede batteri teknologi. De solgte ikke noget og havde derfor ingen salgsindtægter, al deres finansiering bestod i støtte fra forskellige fonde. Jeg tror, at de havde en enkelt ingeniør eller to, som foretog forskellige eksperimenter i nogle baglokaler.
Jeg kom til samtale, og fik straks at vide at samtalen ville blive transmitteret over hele virksomheden.
De stillede mig det hypotetiske spørgsmål: Hvad nu hvis nogle medarbejdere skulle til en batterikonference i Australien og fik udleveret business class billetter, som de imidlertid byttede med tourist class billetter til hele familien. Hvad mente jeg om dette?
Jeg svarede at det synes jeg ikke var en god ide, de skulle jo til konference og ikke på ferie.
Jeg fik ikke stillingen. Virksomheden udviklede aldrig noget med batterier, og efter nogle måneder fandt jeg ud af, at den ikke længere eksisterede. De havde blot malket forskellige velmenende fonde.
Hydrogenanlæg. Foto Mercom India.
Så skal vi tilbage til "Den Sorte Svane", hvor vi blev belært om, hvorledes man planlægger en konkurs.
Firmaet skal være et aktieselskab, således at kreditorerne ikke kan gøre udlæg i ejernes private formuer og deres andre selskaber.
Der må ikke være aktiver af betydning tilbage i firmaet, når konkursen indtræffer.
Grund og bygninger skal om muligt være lejede hos et separat firma, som ikke skal impliceres i selve driften, som det var tilfældet med Nordic Waste, således at disse kan holdes helt ude af konkursen. Maskiner og biler med videre skal være leasede eller lejede.
Man skal på forhånd bringe pengene ud af det konkurstruede firma i form af leje og leasing, køb af serviceydelser, grandiose gager, konsulentbistand, rigelige rejseomkostninger, i det hele taget omkostninger, måske indkøb til overpris - hos andre firmaer, som man har personlig forbindelse med - for slet ikke at tale om fakturafabrikker.
Men for ikke at skabe mistanke om svindel, skal man dog sørge for at selskabet ikke er helt tomt, når konkursen indtræffer, for eksempel ved at efterlade noget slidt kontorinventar.
Ikke, at jeg har nogen inside information om forholdene i grøn hydrogen branchen. Men det er påfaldende at - Viel Geschrei und wenig Wolle - der er så megen presseomtale og populære artikler om at gennembruddet er lige omkring hjørnet med flotte fotos af hvidmalede rør og beholdere, som fortsætter år efter år, uden at der kommer noget ud af det. Det er nemt at forestille sig at det er EU støtten og indbetalinger fra idealistiske aktionærer, som mest motiverer de grønne matadorer.
