066. Den grønne omstilling er et tilfælde af nationaløkonomisk selvskade 2.
Investering i den grønne omstilling er karakteriseret ved at de initiale kapitalomkostninger er enorme, og de årlige driftsomkostninger formodes derefter at være beskedne. For eksempel kræver vindenergi mindst 7,5 gange så meget i initial investering per enhed elektricitet som traditionelle kraftværker. Hele brint teknologien vil koste svimlende summer i anlægsinvesteringer. Professor Hughes påviser at den grønne omstilling i Storbritannien vil koste mindst 5% af BNP årligt i adskillige tiår, og noget lignende vil formentlig være tilfældet i andre europæiske nationer. Disse ressourcer skal findes et eller andet sted. Han argumenterer at midler i den størrelsesorden ikke kan lånes i udlandet, og kan heller ikke fremskaffes ved at omlægge andre realinvesteringer. Der er kun en måde at hente dem på, og det er ved at lægge afgifter på husholdningernes forbrug og beskære den offentlige sektor. Men der vil efter al sandsynlighed være betydelig politisk modstand mod at beskære "velfærden", og derfor må de fleste af pengene sandsynligvis findes ved at beskatte husholdningernes forbrug på forskellige måder med noget i retning af 8% per år.
1. Den grønne omstilling vil reducere privat og offentligt forbrug
Gordon Hughes er tidligere rådgiver for Verdensbanken og professor i økonomi ved universitetet i Edinburgh. Han har skrevet en nationaløkonomisk analyse af den grønne omstilling for GWPF: "Financing the Energy Transition: Do the Numbers Add Up?"
Selv om han ikke nævner det, må han som nationaløkonom se forsyningsbalancen for sit indre blik som bøjet i neon:
Y = C + G + I + (X-M)
Hvor Y er BNP, C er privat forbrug, G er offentligt forbrug, I er investeringer og (X-M) er eksport minus import.
De grønne energikilder, som man håber at fremstille med den grønne omstilling, vil ikke repræsentere en egentlig nationaløkonomisk vækst, idet den grønne el og de forventede grønne brændstoffer i bedste fald blot vil erstatte den tilsvarende sorte el og sorte brændstoffer. Derfor må man forvente at, alt andet lige, vil BNP, altså Y forblive forholdsvis konstant under en grøn omstilling.
En combined-cycle gasturbine repræsenter en meget effektiv udnyttelse af naturgas til at generere elektricitet. Den kombinerer en gasturbine med en dampturbine. Først genererer en gasturbine elektricitet, og derefter bruges varmen fra udstødningsgassen til at skabe damp, som derefter køres gennem en dampturbine, som genererer yderligere elektricitet. Den har en virkningsgrad på 60%, medens en enkelt-cyklus gasturbine kun kan præstere en virkningsgrad på 33-43%. Foto technik-verstehen Wikimedia Commons
I argumentationen for den grønne omstilling sammenblandes bevidst start- og overgangsomkostninger med projekters gennemsnitlig forventede omkostninger i dets formodede lange levetid, og derved fremkommer påstanden om at grøn energi er billig. Men de meget store initiale udbetalinger til investeringer her og nu forties.
Essensen i den grønne omstilling er at udskifte teknologier med relativt lave kapitalinvesteringer og høje driftsomkostninger (til betale for de fossile brændstoffer) med alternative teknologier, der har meget høje investeringer i kapital og formodede minimale driftsomkostninger.
Vi kan sammenligne:
(a) en combined-cycle gasturbine, som koster 7,2 millioner dkr. per Mw kapacitet, og
(b) en offshore vindmøllepark, som koster mindst 31 millioner dkr. pr Mw kapacitet og bruger 1,7 gange så stor kapacitet til at producere det samme output.
Vindenergi kræver sandsynligvis omkring 7,5 gange så meget i initial investering per enhed elektricitet som traditionelle kraftværker, skriver Hughes - og det uden at medregne omkostningerne skabt af vindmøllers uregelmæssige produktion.
Umiddelbart kan vi synes at afbrænding af grøn brint økonomisk set ligner afbrænding af naturgas, men udgifterne til grøn brint projekter består næsten udelukkende af investeringer i vindmølleparker til at levere grøn el, elektrolyseanlæg, opbevaringstanke eller kaverner, rørledninger, de fremtidige power-to-x brint kraftværker og udvidelser af stærkstrømsnettet, hvilket alt sammen repræsenterer enorme udbetalinger til investeringer her og nu.
Desuden, den slags store spring fremad indenfor et forholdsvis snævert teknologisk område vil med stor sikkerhed sprænge alle budgetter, fordi der simpelthen ikke findes så megen kvalificeret arbejdskraft med speciale i de fagområder, som projekterne omfatter. Efterspørgslen efter typiske materialer vil også øges og priserne lige så.
Det bliver ofte fremført at den grønne omstilling vil skabe en masse jobs. Men det argument duer kun i en makroøkonomisk situation med stor arbejdsløshed, som for eksempel i 1930'erne, hvor man skabte jobs ved at bygge Lillebæltsbroen og Storstrømsbroen. I dag vil den grønne omstilling blot tage kvalificeret arbejdskraft bort fra projekter, som ville have bidraget mere til Danmarks økonomiske velstand og vækst, end de grønne projekter gør.
Den grønne omstilling vil også medføre at man nedskriver velfungerende teknologier før tid og erstatter dem med nye og grønnere alternativer.
Hvilket, sammen med de store nyinvesteringer nævnt ovenfor, vil øge punktet investeringer, I, i forsyningsbalancen ovenfor, som kun kan finansieres ved at reducere husholdningernes forbrug, C, og offentligt forbrug, G, idet vi som nævnt antager at BNP, Y, forbliver forholdsvis konstant.
For at dokumentere at hans økonomiske forudsigelse ikke er grebet ud af luften, citerer professor Hughes en EU rapport, som forudser, at for at nå EU's 2030-emissionsmål, vil det kræve en merinvestering i grøn teknologi på 5,2% af BNP op til 2030.
Han diskuterer muligheden for at finansiere "Net Zero", som det hedder på engelsk, med udenlandske lån for at undgå at reducere forbrug, C, og offentligt forbrug, G, og kommer til den konklusion at det er urealistisk, især fordi Storbritannien er næsten lige så langt ude som USA, idet dets offentlige gæld i 2024 allerede udgør 101% af BNP.
Danmark er ikke så langt ude, men at tro, at en nation blot kan stifte gæld på 100 % af BNP for at finansiere omstillingen, ignorerer den økonomiske og finansielle virkelighed, siger han.
Kun Kina har specialiseret sig i at give den slags højrisiko lån, som med stor sandsynlighed vil blive misligholdt, og derved skabe mulighed for at kreditoren kan stille krav og betingelser.
Så kan man diskutere mulighederne for at omlægge de eksisterende typer nettoinvesteringer til grønne investeringer, altså muligheden for at holde I konstant og på den måde undgå at presse husholdningernes forbrug, C, og offentligt forbrug, herunder "velfærd", G.
Danmarks bruttoinvesteringer for 2023 var 22% af BNP. Størstedelen af disse repræsenterer behovet for reinvesteringer, altså behovet for at erstatte eksisterende aktiver, såsom bygninger, maskiner, skibe og biler, når de ældes og tages ud af brug. Sådanne reinvesteringer fastholder status quo og giver intet grundlag for økonomisk vækst. Derimod kan nettoinvesteringer i helt nye forretningsområder og nye produkter og forbrugsmuligheder skabe grundlag for nationaløkonomisk vækst.
Det er vanskeligt at adskille brutto- og nettoinvesteringer i kilderne til statistikken, men Hughes mener at for Storbritanniens vedkommende udgør nettoinvesteringer 2% af BNP, hvoraf 80% er investeringer i nye boliger. Hvilket vil sige at nettoinvesteringer eksklusive boliger i Storbritannien vil være 0,4% af BNP.
Danmark er ikke gået i stå på samme måde som Storbritannien, men det er usandsynligt at virksomhedernes nettoinvesteringer, eksklusive boliger, blot vil nærme sig de 5% af BNP, som EU forventer - kun til grøn omstilling. Det er lige så usandsynligt at det skulle være muligt motivere de private beslutningstagere til at investere i vindmøller og power-to-x kraftværker fremfor deres egne projekter, som har rødder i deres egne forretningsområder. Dette ville i så fald repræsentere en meget skadelig tendens til planøkonomi.
Summa summarum, det er nemt at se at hvis Y forbliver nogenlunde uforandret - idet de formodede indtægter og besparelser ved den grønne omstilling i bedste fald først vil indfinde sig en gang i en fjern fremtid - medens I her og nu øges dramatisk med EU's 5% af BNP, så må C og G med nødvendighed reduceres markant. Det vil i givet fald ske med øgede skatter og afgifter.
De omkring 60 milliarder, der skal bruges til forstærkning af det danske elnet, vil for eksempel blive hentet over elregningen. Vi vil først opdage det, når regningen kommer, og så er det de færreste, der vil vide hvorfor.
Professor Hughes mener endda at husholdningernes forbrug vil komme til at bære hovedparten af reduktionen, sikkert fordi der vil være for stor politisk modstand mod at skære i overførselsindkomster. Da husholdningernes forbrug kun er 60% af BNP, vil det i så fald være nødvendigt at reducere det med mere end 8% for at opnå de 5% af BNP.
Det vil sige at i det overordnede nationaløkonomiske perspektiv må den grønne omstilling, så at sige med lovmæssighed, betales med betydelig mindsket velstand, mest husholdningernes forbrug, C, men også offentligt forbrug, G, - sikkert gennem flere kommende årtier.
2. Den nationaløkonomiske middelindkomst fælde
Den nationaløkonomiske middelindkomst fælde (MIT Middle Income Trap) er en situation, hvor en nation har udviklet sig, indtil BNP per indbygger har nået et middelniveau, men derefter udvikler landet sig ikke yderligere, og det opnår ikke højindkomst status.
Den makroøkonomiske middelindkomstsfælde. BNP per capita fra 1950 til 2010 for nogle udvalgte lande. Det ses at de asiatiske tigre, Hong Kong og Taiwan samt Irland og Spanien har formået at øge deres BNP per capita temmelig konstant, medens Mexico, Brasilien, Ecuador og Guatemala synes at være fanget i middelindkomstsfælden, idet de mangler de økonomiske ressourcer, som er nødvendige for at bryde ud. Foto Federal Reserve Bank of St. Louis.
Professor Hughes mener at Storbritannien er fanget i en sådan makroøkonomisk fælde, med lave investeringer og lav produktivitet, sammen med en betydelig befolkningstilvækst.
Alle tænkelige teorier om, hvorledes man slipper ud af fælden, forudser flere investeringer, hvad enten det drejer sig om boliger, infrastruktur eller industriudstyr, uden at give nogen angivelse af, hvor de ekstra ressourcer skal komme fra.
Han mener, at i Storbritannien lægger befolkningstilvækst - på grund af immigration - og NetZero omstillingen beslag på ressourcer, som kunne have været brugt til de investeringer, som er nødvendige for at bryde ud af middelindkomst fælden.
Danmarks BNP per indbygger er 29% over EU-gennemsnittet. Siden 1966 er det vokset gennemsnitligt 2,0% om året. Dog siden finanskrisen i 2008 er væksten i BNP per indbygger svækket i forhold til Sverige, Tyskland og USA.
Danmark er ikke fanget i den makroøkonomiske middelindkomstsfælde - endnu. Men en fortsat ophobning af overførselsindkomster, klimaafgifter og krigsskat kan gøre udslaget.
