Det er ganske vist at udbredelsen af havis i Polarhavet om sommeren er mindsket signifikant siden 1979, hvor IPPC siges at have begyndt satellit overvågning. Men det ikke ensbetydende med at man ikke ved noget om isens udbredelse før 1979. Faktisk siger IPPC selv i en rapport fra 1990 at satelitovervågning af Polarhavet har fundet sted siden de tidlige 1970'er. Desuden viser deres egne ældre grafer at udbredelsen af havis før 1979 var betydelig mindre, end den var i 1979. Hvilket antyder at temperaturen og udbredelsen af havis i Polarhavet er cyklisk, hvilket man kan genkende hos Grønlands indlandsis, hvor vi ser den samme nedgang i tabet over de seneste 10-15 år.
Den kommende amerikanske præsident Donald Trump er ikke nogen stor tilhænger af teorierne om global opvarmning, men lige netop omkring Grønland mener han, at havisen vil smelte, der vil komme en livlig skibstrafik langs landets østkyst og derfor vil Grønland blive så umådelig vigtig at USA nødvendigvis må besidde dette land.
1. Nordvestpassagen
Drømmen om Nordvestpassagen var motiveret af ønsket om at finde en kortere vej til Sydøstasien end ruten syd om Afrika.
Det var ønsket om at finde søvejen til Indien, som motiverede Columbus. Men som vi ved, fik han en ubehagelig overraskelse i 1492, idet der lå et meget stort kontinent i vejen.
I 1497 fandt italieneren John Cabot, som var i engelsk tjeneste, Labrador, som han troede var Asiens kyst.
I løbet af 1500-tallet søgte også Frobisher, Davis og Baffin forgæves efter Nordvestpassagen.
I 1534 sendte den franske konge Cartier mod vest for at finde søvejen til Indien. Han trængte ind i Saint Lawrence-floden, hvor franske nybyggere snart gav landet navnet Canada.
HMS Erebus og HMS Terror afsejler mod de arktiske farvande i 1845. De ser ud til at have været af en lignende konstruktion som fregatten Jylland. Foto Illustrated London News Wikipedia
I 1619 sendte sendte den dansk-norske konge, Christian 4, nordmanden Jens Munk af sted med fregatten "Enehjørningen" og jagten "Lamprenen".
De sejlede ind i den store bugt, "et vældigt hav uden grænser", som få år forinden var blevet opdaget af Hudson. Overvintringen ved Churchill flodens udløb blev en katastrofe. Da foråret kom, var kun Jens Munk selv og to andre i live, resten af den 64 mand store besætning var døde af skørbug. Det lykkedes de tre overlevende at sejle til Norge med det mindste skib, Lamprenen.
Det mest berømte og tragiske forsøg på at finde Nordvestpassagen var den britiske Franklin ekspedition i 1845 med de to dampskibe "Erebus" og "Terror". Ekspeditionen forsvandt sporløst og resterne blev først fundet i 1859. Alle 159 mand var omkommet af skørbug og blyforgiftning fra det medbragte konserves, som var loddet med bly.
Først i 1905 gennemsejlede Roald Amundsen Nordvestpassagen med sit lille skib Gjøa, men det fik ingen praktisk betydning.
Men nu vil naturen selv inden længe med et trylleslag åbne Nordvestpassagen for kommerciel skibstrafik takket være den globale opvarmning. Det er ganske vist.
2. Mindsket isdække i Polarhavet om sommeren
Sommeren 2007 var der et rekordlavt isdække i Polarhavets sammenlignet med tidligere år. Dette billede viser Polarhavet som observeret af NASAs Aqua-satellit den 16. september 2007. Foto Jesse Allen Wikipedia.
Udbredelsen af den arktiske havis måles af satellitter og varierer år for år. Hvert år vil det årlige minimum areal forekomme i en dag i september.
Det isdækkede areal i september 2023 er meget lavere end i 1978, hvor satellitmålingerne efter sigende begyndte.
Et stort fald i isdækket i september indtraf i 1997 - 2007. Før dette tiår var faldet minimalt, og siden har har der ikke været nogen faldende trend for sommerens isdække. Isdækkets udbredelse om vinteren har ikke udvist det samme dramatiske faldende trend.
Den månedlige udbredelse af arktisk havis (SIE) i forhold til en 30-årige reference periode fra 1981 til 2010. Blå og røde linjer repræsenterer udbredelsen i henholdsvis marts og september. De stiplede linjer repræsentere linære rgressioner af samme. Det ses at udbredelsen om vinteren (marts) er moderat faldende, medens udbredelsen af havis om sommeren (september) er faldet markant i 10-året fra 1997 til 2007, hvorefter det igen har stabiliseret sig. Data fra NSIDC. Graf Frontiers in Marine Science Justin Del Bel Belluz et al Research Gate.
Siden den meget lave arktiske udbredelse af havisen, som viste sig i sommeren 2007, har mange forskere, medier og politikere, her i blandt den amerikanske vicepræsident og nobelprisvinder Al Gore, forudsagt, at havisen om sommeren helt vil forsvinde om få årtier.
Den samme månedlige udbredelse af arktisk havis om sommeren (SIE) i forhold til en 30-årige reference periode fra 1981 til 2010 som ovenfor. Men i stedet for linær regression er brugt glidende gennemsnit, hvilket viser mere tydeligt hvorledes faldet i havisens areal om sommeren har stabiliseret sig de sidste omklring 17 år. Graf fra Youtube video.
På den måde vil Nordøstpassagen og Nordvestpassagender nord om henholdsvis Asien og Amerika blive sejlbare og Polarhavet vil blive et meget mere interesant område, mener de.
Disse forudsigelser ignorerer det faktum, at udbredelsen af den arktiske havis om sommeren i løbet af de sidste 17 år, fra 2007 til 2023 - i næsten to årtier - har været stabil uden nogen synderlig nedadgående trend. Derfor er der ikke meget, som tyder på at vi skal opleve, at isen i det Arktiske Hav om sommeren forsvinder helt om et eller to årtier, som IPCC har forudsagt.
3. Havisen i Arktis og Antarktis varierer modsat hinanden
Med hensyn til udbredelsen af sommer (februar) havisen ved Antarktis, har den nedadgående tendens i løbet af årene 1979-2021 været ikke eksisterende, men i 2022 og 2023 blev der observeret et betydeligt fald. Det var i modsætning til, hvad der skete i Arktis. Mønstret for den årlige udbredelse af havis har således ikke været det samme for Arktis og Antarktis, hvilket indikerer forskellige årsager i nord og syd.
Det ses at størrelsen af arealer dækket af havis øges og mindskes over tid så at sige med modsatte fortegn. Medens havisen øges i Antarktis mindskes den i Arktis, og når den øges i Arktis mindskes den i Antarktis.
Global udbredelse og udbredelse for henholdsvis Arktis og Antarktis af havis som inkluderer både sommer og vinter siden 1979 som 12 måneders løbende gennemsnit. De stiplede linjer repræsenterer et 61-måneders (ca. 5 år) løbende gennemsnit gennemsnit. Det ses at isens udbrdelse i Arktis og Antarktis ligefrem varierer modsat. Fra State of the Climate 2023 af Ole Humlum GWPF. Data source: National Snow and Ice Data Center (NSIDC).
Hvis det gradvist øgede CO2 indhold i atmosfæren var årsagen til variationerne udbredelse af havis i både nord og syd - som foreslået af IPCC - så burde faldet i det isdækkede areal have været synkront, da indholdet af CO2 i atmosfæren er ens på hele Jorden.
Derfor kan der ikke af disse data udledes, at den gradvise forøgelse af atmosfærens indhold af CO2 er årsag til variationen i udbredelse af havis i Arktis og Antarktis, som foreslået af IPCC.
