061. Vi kan stille og roligt gå ind i en post-kapitalistisk æra
I de 1233 år, som forløb mellem den sidste vestromerske kejsers fald i 476 og start af den industrielle revolution med Abraham Darbys højovne i Coalbrookdale i 1709, anslås nationernes gennemsnitlige nationaløkonomiske vækstrater at have været omkring nul. Selv de mest velstillede forbrugere i samfundet før den industrielle revolution havde praktisk talt ingen varer til deres rådighed, som ikke var tilgængelige i det gamle Rom.
De tre gyldne århundreder mellem højovnene i Coalbrookdale og nutiden har været karakteriseret ved at de oldgamle håndværkerlaug var gået i opløsning, og al kontrol med priser og mængder, alle planer og regulativer, var fraværende. Enhver kunne følge sine egne ideer og udnytte sin flid og opfindsomhed til frit at søge at forbedre sin stilling i samfundet i hvilke forretningsområder han ønskede. Hvilke økonomiske betingelser vi kalder kapitalismen.
Stærke kræfter, som ikke nemt lader sig identificere, ønsker at tæmme og begrænse virksomhederne ved at pålægge dem et ansvar for klima og miljø - som retteligt burde ligge hos folkevalgte ledere - og dermed afslutte den kapitalistiske epoke.
1. Det industrielle udviklingsmysterie
Den industrielle revolution startede i Coalbrookdale i England i 1709, da Abraham Darby fandt ud af at fremstille jern i industrielle mængder ved at erstatte de traditionelle trækul med de langt billigere koks. De ny metoder sammen med ny optimisme bredte sig hurtigt til resten af Europa og Nordamerika. Det tog tre hundrede år at komme fra højovnene i Coalbrookdale til satellitter og atomkraftværker.
En af fire støbejernskrigere, der bevogter "Depository of Ancient Spirits" (Gu shen ku) i Zhongyue-templet i Dengfeng, Henan, fotograferet af Edouard Chavannes. Deres højde varierer fra 254 til 260 cm. En inskription støbt ind i en af dem indikerer at de blev støbt i 1064 e.Kr. Foto Chinese monumental iron castings - Illustrations Donald B. Wagner
Det nittende århundrede var en tid præget af stor optimisme. Jules Vernes romaner den avancerede undervandsbåd, "Nautilus" og rejser til Månen var meget populære. H.C. Andersen elskede at rejse med de nye jernbaner. Han drømte om enorme dampdrevne luftskibe: "Ja, om årtusinder kommer de på dampens vinger igennem luften hen over verdenshavet! Amerikas unge beboere gæster det gamle Europa. Luftskibet kommer; det er overfyldt med rejsende, thi farten er hurtigere end til søs."
Det interessante og gådefulde er dog at Abraham Darby ikke var den første til at fremstille jern ved hjælp af koks.
Værktøjer og våben af støbejern var udbredte i Kina i det 5. århundrede f.Kr. De tidligst kendte højovne tilskrives Han-dynastiet i det 1. århundrede e.Kr. Kinesiske højovne varierede i højden fra omkring to til ti meter afhængigt af hvilken provins. Blæsebælgene kunne være drevet af heste eller vandmøller. Under det kinesiske Song-dynasti (9. til 12. århundrede e.Kr.) skiftede man fra trækul til koks i produktionen af støbejern.
En boxeroprører gøres klar til henrettelse ved halshugning i Peking i året 1900. En hjælper fikserer hans hoved ved at trække i hans hårpisk, så bødlen ikke vil ramme ved siden af. Foto Baidu.com.
I det gamle Kina har man været i stand til at fremstille støbejern i industrielle mængder i tusind år uden at det gav anledning til nogen industriel revolution. De producerede våben og kunstgenstande til eliten og kogekar og plovskær til bønderne, og det blev de ved med gennem det ene århundrede efter det andet, indtil de glemte det og måtte lære jernfremstilling forfra af udsendte russiske eksperter i 1950'erne. Senere gav Mao bønderne ordre til at producere jern i deres baggårde under Det Store Spring Fremad, hvilket ikke var nogen succes.
Gennem historien har Kina været regeret af forskellige invaderede steppefolk, blandt andet mongolerne og manchuerne, som betragtede de kinesiske bønder og håndværkere som deres ejendom, der havde blot pligt til at betale skat og i øvrigt gøre, hvad de fik besked på. Manchuerne pålagde kineserne at anlægge hårpisk som et symbol på deres underkastelse.
I Europa såvel som i Kina havde fremstillingsvirksomhed i mange hundrede år været organiseret i håndværkerlaug. Men i Europa gik laugene i opløsning i løbet af 1700-tallet. Vi husker at H.C. Andersens fader var friskomager, altså en skomager, som ikke var medlem af skomagerlauget. Laugene blev endelig afskaffet i Europa i forbindelse med den franske revolution og indførslen af næringsfrihed.
Udviklingen i verdens BNP per capita siden Christi fødsel. Bemærk den eksplosive udvikling siden omkring 1709, da Abraham Darby byggede sin højovn. Grafen dækker hele Verden inklusive de østasiatiske økonomier, som - med al respekt - startede for godt hundrede år siden med at kopiere vestlige produkter. Graf fra Statistics on World Population, GDP and per capital GDP, 1–2008 AD. Angus Maddison, IMF.
Dette fravær af regulering skabte betingelser for, at enhver kunne følge sine ideer og udnytte sin flid, opfindsomhed og de ny opfindelser til at forbedre sin stilling i samfundet. Dette fravær af planer og reguleringer karakteriserer de økonomiske betingelser, som kaldes kapitalisme, som var en meget vigtig forudsætning for den industrielle revolution.
2. Den teoretiske beskrivelse af kapitalismen
Forretningsmænd, iværksættere og investorer har oprindeligt ikke haft som deres mål
at gøre verden til et bedre sted, men det det samlede resultat af deres individuelle anstrengelser gennem de sidste tre hundrede år blev alligevel en tilvækst i rigdom for både høj og lav, som verden aldrig før havde set magen til.
Adam Smith skrev i 1776 i "The Wealth of Nations" om den enkelte forretningsmands forhold til samfundet: "Ethvert individ arbejder nødvendigvis på at gøre samfundets årlige overskud så stort, som han kan. I almindelighed har han ikke til hensigt at arbejde for den offentlige interesse, han ved heller ikke, hvor meget han bidrager dertil. Han har kun til hensigt at øge sin egen gevinst, og han er i dette, som i mange andre tilfælde styret af en "usynlig hånd" til at bidrage til et formål, han ikke har til hensigt at støtte. Ved at forfølge sin egen interesse bidrager han ofte til samfundets formål mere effektivt, end hvis han virkelig havde til hensigt at bidrage til det. Jeg har aldrig kendt meget godt, gjort af dem, som følte, de skulle drive handel for samfundets bedste."
Monetarismens fader, Milton Friedman, fulgte i Adam Smiths fodspor. Han mente heller ikke at velgørenhed er virksomhedernes naturlige opgave. I en artikel i The New York Times i 1970 med overskriften "The Social Responsibility of Business is to Increase Its Profits" skrev han at virksomheder alene skal sørge for at skabe vækst og arbejdspladser, derved betaler de al den gæld, som de måtte have til samfundet.
3. Virksomhederne
Virksomhederne er venneløse. De har ry for kun at tænke på profit. Kunder og ansatte kan synes at de er grådige og uretfærdige. Uden ophør beskylder unge aktivister dem for at ødelægge miljøet og ikke mindst klimaet.
Det er en kritik, der implicit indrømmes af de 181 administrerende direktører for amerikanske virksomheder, der satte deres underskrifter under Business Roundtable-erklæringen om virksomhedens formål. De mener at virksomhedens formål ikke blot er økonomisk overskud og den dermed forbundne ansvarlighed over for aktionærerne (shareholders), som har strakt halsen frem ved at indskyde deres formue. De administrerende direktører udtrykker at virksomheden har et helt lignende ansvar over for dens interessenter (stakeholders), hvilke er ansatte, kunder, leverandører og hele det omgivende samfund, herunder klimaet.
Førhen blev kapitalismen hovedsagelig udfordret af pjuskede langhårede demonstranter fra grupper som Greenpeace, Kampagnen mod Atomvåben og forskellige små marxistiske partier, som alle var motiverede af deres intense følelsesmæssige behov for at udleve oprøret mod faderen.
Men nu er deres rækker svulmet med næsten alle. Man kan stoppe en hvilken som helst person på gaden, ung eller gammel, rig eller fattig, mand eller kvinde, og vedkommende vil være i stand til fremsige klima katekismen om det livsfarlige CO2, som bliver udledt i atmosfæren af de profithungrene virksomheder. Hvilket budskab de har lært i børnehaven, skolen og universitetet, eller de har det fra main stream medierne.
Desuden er klimaaktivisternes rækker øget med nålestribede aktivister med virkelig magt. Senest har Christine Lagarde, formand for Den Europæiske Centralbank (ECB), udtrykt ønske om at kampen mod klimaændringer skal være en del af ECB's strategiske mission.
Præsident Barrack Obama taler til Business Roundtable CEO'er. Foto Youtube.
Business Roundtable CEO'er signalerer deres vilje til at redde Verden ved at opfordre "virksomheder og regeringer over hele verden til at arbejde sammen for at begrænse den globale temperaturstigning i dette århundrede til et godt stykke under 2 grader Celsius over det førindustrielle niveau".
Lignende erklæringer kan man finde fra Davos' Alliance of CEO Climate Leaders og hos koalitionen, We Mean Business.
Et Davos Manifest fra 2020 definerer en virksomheds formål: "En virksomhed tjener samfundet som helhed gennem sine aktiviteter, støtter de lokalsamfund, som den arbejder i og betaler sin rimelige andel af skatter - Den beskytter bevidst vores biosfære og kæmper for en cirkulær, delt og regenerativ økonomi."
Men når verdens nationer, især blandt udviklingsnationerne - men også et USA under Donald Trump, ikke vil eller ikke kan forfølge målet Net Zero i 2050, hvorfor skal da virksomhederne gøre det? Det må da være de skønne spildte kræfter, når kulfyrede kraftværker skyder op som paddehatte over alt i udviklingslandene, som vi deler atmosfære med.
Det vil virksomhedslederne gøre, fordi de frygter for deres overlevelse og karriere. De frygter at finde sig selv på den forkerte side af klimapøblen.
4. ESG og CSR
I flere hundrede år har marxister og aktivister af forskellig afskygning bombarderet virksomhederne med anklager om at de er skyld i alverdens problemer og ulykker, herunder ulighed, fattigdom i udviklingslandene, arbejdsløshed, forurening og ikke mindst global opvarmning på grund af deres udledning af klimagasser, og nu er virksomhederne ved at være møre.
De er bleven politisk isolerede. Fra neden bliver de angrebet af den almindelige klimapøbel ledet af Greta Tunberg og hendes ligesindede, og fra oven af klimabevidste investorer, som råder over investeringskapital, som de kun vil stille til rådighed under visse betingelser, som altid inkluderer noget med klima. Politikerne er klar til at tvinge virksomhederne, hvis de derved kan opnå stemmegevindster.
iShares Global Clean Energy ETF i JustETF. Grønne investeringer har ikke været nogen guldgrube. Siden euforien i januar 2021 til nu nytår 2024 er Global Clean Energy ETF faldet med 58%. Andre clean energy etf'er er faldet tilsvarende eller mere, hvilket er på grund af de underliggende enkeltaktiers fald. Foto JustETF.
ESG er et princip, som betyder Environmental, Social, Governance, og kaldes også for "ansvarlig investering". Princippet bruges af pensionsselskaber, investeringsforeninger og lignende fonde til at udvælge de rigtige investeringer, meget ofte aktier.
Et ESG-princip vil indebære at man kun ønsker at investere i virksomheder, som tager hensyn til miljø og sociale forhold i deres beslutninger. Udledning eller ikke udledning af CO2 tæller mest, dyrevelfærd, menneskerettigheder, behandling af de ansatte og affaldshåndtering tæller også.
Oplysninger om forskellige firmaers ESG-score bliver leveret af særlige ESG rating agenter.
CSR betyder Corporate Social Responsibility, også kaldet virksomhedernes sociale ansvar, betegner virksomhedernes forsvar mod ESG. Alle store virksomheder har en CSR afdeling, som rådgiver ledelsen om, hvorledes den skal leve op til ESG kravene.
I 2008 blev danske firmaer ved lov pålagt et samfundsansvar baseret på FN's Global Compact. De har pligt til at indberette CSR forhold i årsregnskabet.
5. Adam Smiths usynlige hånd svækkes
At tage andres penge uden deres samtykke og bruge dem til at opnå sociale mål, må almindeligvis betragtes som en statslig funktion. Men en virksomhedspolitik, som indeholder ansvar for miljø, klima og sociale forhold giver virksomhedsledere autoritet til at vælge, hvilke sociale mål, der skal nås, og hvor mange af andres penge, der skal tildeles dem. Sådan en politik placerer effektivt magten til at inddrive skat i hænderne på ikke-valgte personer, og omgår dermed de demokratiske sikkerhedsforanstaltninger, som det statslige system tilbyder.
Mange er ligeledes kritiske over for at virksomheder påtager sig offentlige politiske roller, der hører hjemme hos politiske partier og demokratisk valgte ansvarlige regeringer. Når virksomhedsledere bruger virksomhedernes midler til sådanne formål, bruger de faktisk deres ejeres, aktionærernes, penge.
Rupert Darwall slutter sin artikel "The Climate Noose: Business, Net Zero and the IPCC's Anticapitalism" med at skrive: "At klimaudskamme virksomheder uden ved
lov eller regulering og binde dem i interessentlænker, vil udslette den dynamik, der retfærdiggør kapitalismen. Den moralske sag for kapitalismen hviler på dens fantastiske evne til at hæve levestandarden og forvandle menneskehedens materielle forhold til det bedre. Hvis vi fjerner denne egenskab til at gøre dette, vil vi stille og roligt være gået ind i en post-kapitalistisk æra. Som vi skal se, er det hvad 1,5 grader og Net Zero handler om."
