Når vi sidder på en udendørs restaurant, kan der være infrarød opvarmning, idet et varmelegeme udsender langbølget varmestråling, som bliver omdannet til varme, når den rammer vores hud.
På lignende måde antager teorien om CO2's drivhuseffekt i atmosfæren at den varme jordoverflade udsender langbølget varmestråling, som bliver omdannet til varme, når den rammer CO2 i atmosfæren.
Teorien antager at atmosfæren derved bliver så varm, at den er i stand til at sende langbølget varmestråling tilbage til jordoverfladen og derved skabe den berømte og berygtede globale opvarmning.
Hvis CO2 teorien er sand, bør det således være muligt at måle en øget opvarmning i atmosfæren i takt med et øget CO2 indhold.
Men på trods af mange forsøg har det aldrig været muligt, tværtimod er atmosfæren afkølet en ubetydelighed. Derfor kan vi med ubønhørlig logik konkludere at teorien om at CO2 i atmosfæren er årsag til global opvarmning ikke er sand.
1. Karl Poppers falsifikationsmetode
Den østrigske filosof Karl Popper udviklede i efterkrigstiden den teori til test af videnskabelige teoriers sandhedsværdi, som kaldes falsifikation.
Han definerede, hvad der var en videnskabelige teori, og hvad der ikke var videnskab. En videnskabelig teori skal være karakteriseret ved at det er praktisk muligt at falsificere den, altså at bevise at den eventuelt ikke er sand.
For eksempel, en teori, som udsiger at "månens bagside består af grøn ost", er ikke videnskabelig, da det endnu ikke er muligt at lande der og udtage en prøve. Indtil da vil det være et spørgsmål om tro.
En sort svane. Foto Falsificacionismo de Popper.
Han argumenterede for at det ikke var nok at gå ud i verden og bekræfte en videnskabelig teori gennem observationer. Man skulle også teste teorien ved at søge at modbevise den, hvilket han kaldte falsifikation.
Og hvis bare et enkelt testresultat eller blot en enkel observation ikke passer ind i teorien, så må teorien være falsk, altså ikke sand, og forskerne kan begynde forfra.
Først når en teori har overlevet flere forsøg på falsifikation, kan man sige at den er sand, set i lyset af vor nuværende viden, selvom det aldrig kan udelukkes, at den engang i fremtiden vil blive falsificeret.
Som et pædagogisk eksempel på falsifikation fremførte Popper teorien: "Alle svaner er hvide." Det er helt klart en videnskabelig teori, idet det er praktisk muligt at studere arten svane over alt på Jorden.
Men det er ikke nok at gå ned i nærmeste park og konstatere, at alle svanerne der er hvide. Man må anstrenge sig mere for at prøve at falsificere teorien, for eksempel tage en tur til Australien, og hvis man der finder blot en eneste svane, som ikke er hvid, eller blot et fotografi af en sådan, vil det betyde at teorien "alle svaner er hvide" er falsk, den er ikke sand. Og som bekendt vil man finde at de australske svaner er sorte, hvilket falsificerer teorien.
2. Sorte svaner i klimaforskningen
Klimaforskningen er hjemsøgt af mange sorte svaner.
Hele det store grønne spring fremad bygger på sandhedsværdien af teorien om CO2's drivhuseffekt: "Øget menneskeskabt CO2 i atmosfæren skaber en drivhuseffekt, som er årsag til øget temperatur".
Hvis denne teori ikke er sand, vil alle vindmøllerne, solcellerne, klimaafgifterne, power-to-X, alternative brændstoffer, elektriske skibe, fly og lastbiler blive reduceret til temmelig absurde og meningsløse aktiviteter, som ville have gjort Storm P. misundelig.
Teorien er for længst blevet falsificeret på mange måder, men alarmistiske politikere og de såkaldte klima forskere ignorerer og fortrænger det.
Den er et helt klart en videnskabeligt teori, da det er praktisk muligt at falsifikere den, for eksempel ved at undersøge - med balloner og satellitter - om der er sket den opvarmning i atmosfæren, som teorien udsiger at der skal ske på grund af termodynamikkens lov om energiens bevarelse.
Atmosfærens temperatur udvikling gennem 44 år. Dette er de fire grafer, som viser udviklingen i atmosfærens temperaturer i højderne henholdsvis (fra oven og nedad) 17 km, 10 km, 4 km. og 2 km. i perioden 1979-2023, udarbejdet af University of Alabama - Huntsville, USA. Fra Ole Humlums 2023 rapport.
Temperaturen er
i 17 km højde faldet omkring 1,3 grad, (total temp. omkring -90 Celsius)
i 10 km højde faldet omkring 0,25 grad, (total temp. omkring -45 Celsius)
i 4 km højde steget omkring 0,3 grad (total temp. omkring -9 Celsius)
i 2 km højde steget omkring 0,35 grad (total temp. omkring +3 Celsius)
De totale temp. i parentes er estimeret ud fra "Store Danske".
Det ses at gennem disse 44 år er temperaturen i hele troposfæren faldet måske omkring 1 grad i gennemsnit på trods af, at CO2 indholdet i atmosfæren i samme periode er øget med 25%, hvilket klart falsificerer teorien om at CO2 i atmosfæren skaber varmen.
CO2 teorien udsiger at den langbølgede varmestråling fra jordoverfladen bliver opfanget af den øgede CO2 i atmosfæren og derfra returneret til jordoverfladen - også som langbølget varmestråling, og derved skabes opvarmningen. Men når strålingen således bliver opfanget i atmosfæren, så skulle den jo - i følge termodynamikkens første hovedsætning om energiens bevarelse - blive omdannet til varme netop i atmosfæren, og det burde være muligt at måle en øget temperatur netop i atmosfæren over tid som en følge af øget CO2.
Men på trods af mange test har det aldrig været muligt at påvise en øget temperatur i atmosfæren i takt med stadig øget indhold af CO2, og derfor kan man - blot ud fra denne ene måling - konkludere at teorien om CO2's drivhuseffekt i atmosfæren er falsk. Al opvarmning sker ved jordoverfladen.
Rekonstruktion af Jordens temperatur gennem de sidste 600 millioner år udført af C.R. Scotese fra University of Texas. På samme diagram er anført en rekonstruktion af atmosfærens indhold af CO2 udført af Robert Berner fra Yale University. Desuden er anført de geologiske perioder.
Det ses klart at gennem de sidste 600 millioner år er der overhovedet ingen korrelation mellem CO2 i atmosfæren og Jordens temperatur, som viser at der ikke kan være tale et årsag- virkningsforhold. Hvilket forhold alene er tilstrækkeligt til at falsificere CO2 teorien og konkludere at den ikke er sand.
Den påståede drivhusopvarmning i atmosfæren beskrives som en form for naturlov. Men naturlove må antages også at have virket i den geologiske fortid. Man kan ikke slukke og tænde for naturlove. Og i Jordens geologiske fortid har der ikke været den korrelation mellem CO2 i atmosfæren og temperatur, som der burde være, hvis teorien skal være sand.
Jordens temperatur og atmosfærens indhold af CO2 siden år 1900. Graf Research Gate.
Kun hvis man vælger grafens starttidspunkt meget omhyggeligt, som alarmisterne altid gør, kan man frembringe grafer for CO2 og temperatur, som udviser korrelation.
Alarmisterne viser altid en periode "fra førindustriel tid" til nutid, eller "lige så længe som man har målt temperatur". Det vil sige fra 1850 eller 1900 til nutid, idet man først begyndte at måle temperatur med termometer sidst i 1800-tallet.
Men i lange perioder gennem Jordens geologiske fortid var koncentrationen af CO2 i atmosfæren ti gange så stor, som den er i dag.
Det kan jo ikke passe at et meget større indhold af CO2 i atmosfæren i den geologiske fortid ikke var styrende for temperaturen, medens de sølle 4 titusinddele, som vi har i dag, er styrende. Hvis en naturlov gælder i dag, så må den jo også have været gyldig for fortiden, og hvis det ikke var tilfældet, må teorien være falsk, uanset en tilfældig pæn korrelation gennem de sidste godt 100 år.
En mellemistid mellem to Saale istider for 237.500 år siden. Det er tydeligt at CO2 maksimum er 800 år bagefter temperatur maksimum, hvilket forhold falsificerer teorien om at CO2 er årsag til varmen, fordi en årsag skal jo komme før dens virkning. Fra BBC-udsendelsen "The Great Global Warming Swindle".
Man kan nævne den alt for lave temperatur på planeten Mars. Hvis teorien om CO2's drivhuseffekt er sand, burde planetens temperatur være meget højere set i lyset af at dens atmosfære udelukkende består af CO2.
Det kan eftervises at en tilvækst i temperatur altid kommer forud for en tilvækst i CO2 både gennem istiderne de sidste par millioner år og i nyere tid gennem de sidste hundrede år. Og en årsag skal jo komme før dens virkning.
I følge arkæologiske fund og historiske optegnelser har temperaturen altid varieret, helt uafhængigt af menneskers aktiviteter og atmosfærens indhold af CO2. Jægerstenalderen var den varmeste periode nogensinde, bronzealderen var en varm periode og det samme var middelalderen. Men fra sidst i 1300-tallet til omkring 1850 indtrådte Den Lille Istid, som var en meget kold periode.
3. IPCC er en revolutionær organisation
Under påberåbelse af at hele Jorden befinder sig i en ekstraordinær nødsituation, har IPCC kaldt på hidtil uhørte samfundsomvæltninger i hele verden - på grund af klimaet.
IPCC's 1,5℃ særrapport er åbenlyst et revolutionært manifest, hvis budskab ikke står tilbage for det kommunistiske manifest fra 1848, som det klart fremgår af dens opfattelse af at "net zero" målet nødvendiggør "tilsigtet samfundsmæssig omdannelse".
Scene fra Ukraine eller det sydlige Rusland under Holodomor 1930-34. Under den kommende Net Zero økonomi vil Jordens landbrugsareal med sikkerhed ikke være i stand til at føde 8 milliarder mennesker uden kunstgødning, og man må forvente lignende katastrofer. Foto Alexander Wienerberger Diocwsan Archive of Vien/RA Innitzer.
"Net zero" vil sige en situation, hvor der bliver fjernet lige så meget CO2 fra atmosfæren, som der bliver udledt.
Medens det kommunistiske manifest opfordrede til en revolution fra bunden af det internationale samfund, opfordrer IPCC's 1,5℃ særrapport til endnu mere dramatiske samfundsændringer styret fra toppen af verdensorganisationen hen over hovedet på nationerne, således som det nu hedengangne Sovjetunionen i sin tid blev regeret.
Under påskud af at begrænse den globale opvarmning til 1,5℃ mener IPCC at situationen kræver "hurtige og vidtrækkende transformationer indenfor energi, landbrug, by og infrastruktur - og industrielle systemer" - som verden aldrig før har set. "Der er ingen dokumenteret historisk fortilfælde af ændringer i denne målestok" skriver de.
Det er ikke svært at gennemskue de antidemokratiske implikationer af "forbedrede institutionelle nationale kapaciteter" og "strenge politiske indgreb" eller disses manglende kompatibilitet med frie markeder og kapitalismen.
IPCC hævder med "stor tillid", at for at redde klimaet skal CO2 emissionerne reduceres med omkring 45% af 2010-niveauet, som er 49 Gigaton, senest i 2030 og nå "net zero" omkring 2050.
Sultne ukrainske bønder på landevejen i søgen efter mad under Holodomor i 1934. Foto Alexander Wienerberger Diocwsan Archive of Vien/RA Innitzer.
Som IPCC gør det helt klart, kræver 1,5℃-målet, og den dermed forbundne dramatiske nedskæring af karbon udledninger, en revolutionær omlægning og omstrukturering af hele det globale udbud og efterspørgsel. Økonomien vil blive permanent meget mindre og Jordens folk vil blive fattigere. Store reduktioner i brug af diesel- og benzindrevne maskiner i landbrug og industri skal erstattes af fysisk arbejde, hvilket vil medføre at utalte millioner vil trælle sig til døde, som i de fordum sovjetiske arbejdslejre.
Nedskæringer i produktion af kunstgødning i et håbløst forsøg på at nå "net zero" vil medføre at Jorden vil blive ude af stand til at avle fødevarer for sine otte milliarder. For verdens nationer vil et forsøg på at gennemføre "net zero" i sandhed blive en dyb og brutal beslutning – forbunden med død og udryddelse i global skala.
IPCC forudser en samlet reduktion af verdens landbrugsjord på 0,5-11 millioner km2. (IPCC, Special Report: Global Warming of 1.5°C 2018) Det svarer til hele USA's areal, som er 9,8 millioner km2. "Så store forandringer udgør omfattende udfordringer for bæredygtig forvaltning af forskellige krav til menneskelige bosættelser, mad, husdyrfoder, fibre, bioenergi, kulstoflagring, biodiversitet og andre økosystemer", bemærker IPCC i deres rapport. Hvilket de ganske uden tvivl har ret i. Holodomor i Sovjetunionen i 1930-1933 vil blive reduceret til en ubetydelig lokal episode i forhold til den globale hungersnød, som IPCC's revolutionære landbrugsplaner vil udløse.
Black Friday menneskemængde uden for en butik i USA. Under den kommende Net Zero økonomi vil industrien ikke have energi til at drive maskinerne hele tiden, og der vil blive mangel på alt. Butikkernes hylder vil blive mere eller mindre tomme, og så snart det rygtes at en butik har noget, vil der med lynets hast samles en "Black Friday" menneskemængde uden for den. Foto Eric Hokanson.
I en sjælden indrømmelse af at fattige mennesker globalt set vil komme til at lide mest under IPCC's radikale klimapolitik, skriver IPCC, at anvendelsen af deres jordbrugspolitik i stor skala kan "konkurrere med fødevareproduktionen og dermed øge bekymringer om fødevaresikkerhed (høj tillid)"
Den globale industrisektor vil heller ikke blive sparet. Industrien forbruger omkring en tredjedel af den endelige energi og bidrager direkte og indirekte med omkring en tredjedel af de globale emissioner af drivhusgasser. For at overholde 1,5℃-grænsen foreskriver IPCC, at industrisektoren skal reducere sine emissioner med mellem 67 og 91% inden 2050. Helt specifikt hvordan dette skal opnås, bortset fra en massiv og brutal nedskæring i industriens output, der vil få 1930'ernes store depression til at ligne en mild sæsonbetinget arbejdsløshed, siger IPCC ikke noget om.
Dog erkender IPCC at dekarbonisering på kort sigt kan forværre økonomiske og sociale spændinger: "Udfordringen er derfor, hvordan man kan styrke klimapolitikken uden at inducere økonomisk sammenbrud eller nød".
I en dunkel og mystisk udtalelse advarer FN's generalsekretær Antonio Guterres selv mod vækst og opfordrer til at fravælge fossile brændstoffer: "Folk rundt om i verden går på gaden for at protestere mod stigende leveomkostninger. Et snævert fokus på vækst, uden at tage hensyn til dets sande omkostninger og konsekvenser, fører til klimakatastrofer."
Kø af amerikanske arbejdsløse under den store depression i 1930'erne. Under den kommende net zero økonomi vil fabrikkerne ikke have energi til at drive deres maskiner hele tiden, hvilket vil skabe en enorm arbejdsløshed. Foto Library of Congress.
IPCC-rapporten er i hovedsagen et ideologisk manifest, som navnlig fokuserer på de negative konsekvenser af kapitalisme og økonomisk vækst og ignorerer de fordele, som kapitalismen har givet verden, herunder øget levestandard, livskvalitet og forlænget levetid.
4. Kun de vestlige nationer forventes at begå nationaløkonomisk selvmord
Netto nul kan kun realiseres, hvis alle større udledere i udviklingsnationerne også følger trop, hvilket de til dato ikke har vist nogen tilbøjelighed til at gøre. Faktisk er det almindelig kendt at de gør det stik modsatte.
Internetsiden World Population Review bringer statistikker over mange forskellige forhold, her i blandt antallet af kulfyrede elværker i verdens lande og planlagte kulværker. På disse statistikker kan vi se at i sommeren 2023 var der alene i Kina 1.142 kulfyrede elværker i drift, med en samlet kapacitet på 1.108,91 GW, som producerer 5.397 terawatttimer hvert år. Og der yderligere er 386 værker, som er planlagte eller under opførelse. Indien, Vietnam, Indonesien og Sydafrika følger godt med og åbner mange nye kulfyrede værker hvert år.
Men hvorfor skal de vestlige nationer da begå et sådant sælsomt kollektivt økonomisk selvmord, som det vil blive tilfældet, hvis vi følger IPCC's anvisninger?
CO2 udledning i Vesten versus resten af verden. Foto The Climate Noose - Rupert Darwall GWPF.
IPCC's nuværende store globale autoritet og indflydelse hviler på sandhedsværdien af teorien om at "øget menneskeskabt CO2 i atmosfæren skaber en drivhuseffekt, som er årsag til øget temperatur", hvilken teori er blevet modbevist og falsificeret mange gange, men alle lader som ingenting.
Den dag det står klart at kejseren ikke har noget tøj på, vil hele det klima alarmistiske segment og deres ivrige følgere blive reduceret til de fantaster, drømmere og opportunistiske karrieremagere, som de virkelig er.