059. Små lave øer i Det Indiske Ocean og Stillehavet er vokset i areal
Maldiverne - verdens laveste liggende nation - fik verdensomspændende opmærksomhed i 2009, da den maldiviske præsident og kabinet holdt et undervandsmøde i bunden af lagunen. Ministre klædt i sorte dykkerdragter og dykkerbriller underskrev et dokument, der bad alle verdens lande om at reducere deres CO2-udledning, da de frygtede at øget CO2 i atmosfæren ville øge Jordens temperatur og dermed smelte polernes iskapper og derved øge vandstanden i verdenshavet, som ville forårsage at deres land ville forsvinde under havets overflade.
Men allerede 180 år før Maldivernes ministre udsendte deres appel, var deres teori om konsekvenserne af en global opvarmning for deres land blevet imødegået af Charles Darwin under hans berømte rejse med skibet Beagle, hvilket man må tro at oplyste personer på Maldiverne havde kendskab til.
Turisme er et hovederhverv på Maldiverne, og hele den globale kampagne mod landets mulige forsvinden under havets overflade, må have givet deres turisme et fulstændig ubetalelig boost.
Gennem 30 år har det været et tilbagevendende emne i medierne at lavtliggende ø-nationer, såsom Maldiverne i det Indiske Ocean og Tuvalu i Stillehavet, meget snart vil forsvinde under havets overflade på grund af vandstandsstigning i verdenshavet forårsaget af global opvarmning.
På klimakonferencen i Paris i 2016 var det var i høj grad indsatsen fra Maldiverne, Tuvalu og Alliancen af små østater, AOSIS, med 44 medlemmer, som bragte det berømte og berygtede mål i hus om at holde Jordens temperaturstigning under 1,5℃.
I 2009, indkaldte Maldivernes Præsident, Mohamed Nasheed, til et undervandsministermøde for at henlede opmærksomheden på de små udviklingslandes situation i lyset af klimaændringerne, som "et symbolsk råb om hjælp." Det fandt sted lige forud for klimakonferencen i København, hvor præsident Nasheed fik et stående bifald, efter at han lidenskabeligt havde talt om truslerne mod sit land. "Mere end 80% af Maldiverne er mindre end en meter over havets overflade, med et stigende hav, der truer selve dets eksistens". For Maldiverne og andre lignende stater, som for eksempel Tuvalu i Stillehavet, er klimaforandringer et spørgsmål om liv og død, hævdede han. Foto Mohamed Seeneen.
Klædt i deres nationers folkedragter argumenterede Maldivernes og Tuvalus repræsentanter på vegne af AOSIS i deres åbningserklæringer for grænsen på de 1,5℃ øgning af Jordens temperatur. De advarede mod stigninger i havets overflade niveau, der "fortsætter med at angribe vore små stater".
Men teorien om at global opvarmning vil forårsage en stigning i verdenshavets vandstand, som vil være årsag til at verdens små koraløer vil blive opslugt af havet, er virkelig blevet imødegået, så at sige længe før den blev fremsat.
Tuvalus uderigsminister Simon Kofe afgiver en COP26-erklæring, medens han står i havet ved Funafuti Tuvalu i 2021. Foto The Guardian.
Den 25-årige Charles Darwin bemærkede allerede i 1830'erne på sin rejse med HMS Beagle, hvorledes "brændingen bankede mod et koralrev med bølger, som overstiger dem i vore tempererede egne i styrke og voldsomhed, og som aldrig holder op med at rase".
Han skrev: "Vi ser visse øer i Stillehavet, såsom Tahiti og Eimeo, nævnt i denne dagbog, som er omgivet af et koralrev adskilt fra kysten af kanaler og farvande med stille vand. Forskellige årsager har en tendens til at kontrollere væksten af de mest effektive typer koraller i disse situationer. Derfor, hvis vi forestiller os en sådan ø, efter lange på hinanden følgende intervaller synker nogle få fod, på lignende måde, men med en bevægelse modsat kontinentet Sydamerika, ville korallen blive videreført opad og øges fra fundamentet af det omkransende rev. Med tiden ville det centrale land synke under havets niveau og forsvinde, men korallen ville have fuldendt sin cirkulære mur. Skulle vi så ikke få en lagune ø? - I lyset af denne opfattelse må vi se på en lagune ø som et monument rejst af utallige små arkitekter for at markere stedet, hvor et tidligere land ligger begravet i havets dyb." (Beagle-dagbog, s. 399-400.)
Darwins tegning fra 1942 af en koral ø med lagune i Stillehavet.
Darwin antog at der var en oprindelig ø, som var omgivet af koralrev i det lave vand langs dens kyster. På grund af landsænkning gennem mange hundrede år sank øen i havet lidt efter lidt. Imidlertid, i samme tempo som selve øen sank nedad, byggede koralrevet sig opad. Resultatet blev den typiske koral atol, som er en ringformet ø med en lavvandet lagune i midten, hvor den oprindelige ø har været. Hvis øen synker yderligere eller havet stiger, vil korallerne svare igen ved at ved at vokse tilsvarende mod lyset.
En forskergruppe, bestående af Andrew Holdaway og Murray Ford fra University of Auckland, New Zealand, og Susan Owen fra Simon Fraser University i Canada, satte sig for at finde ud af, hvad der rent faktisk er sket med 221 atoller i Stillehavet og Det Indiske Ocean i perioden fra 2000 til 2017.
En af de tidlige ideer om, hvorledes en atoll blev skabt var, at den var bygget op på randen af en udslukt vulkan, og det var derfor den blev cirkulære, men Darwin påviste at det ikke var nødvendigt at antage eksistensen af udslukte vulkaner. Det er nok at antage, at der var en ø, omgivet af koralrev i det lave vand langs dens kyster. Af tektoniske grunde sank øen langsomt i havet, men korallerne byggede op mod lyset i modsat retning, og derved fremkom en cirkulær atoll med en lavvandet lagune i midten.
Forfatterne konkluderede: "På trods af den bredt fremførte påstand om, at atollerne aktivt nedbrydes, er der ikke meget videnskabeligt grundlag til støtte for den slags generaliserede udsagn. Der er ingen data, der viser vidt udbredt kontinuerlig nedbrydning af atoller i sammenhæng med de nuværende havstigninger. Tværtimod, forskning har vist, at øerne har klaret sig og i mange tilfælde har vokset i størrelse siden midten af det 20. århundrede."
Resultatet af rapporten er interessant: "Faktisk dækker de 221 atoller i 2017 nu et område, der er 61,74 kvadratkilometer større end det, som de dækkede i 2000. Det er en stigning på 6,1 procent – fra 1007,60 til 1069,35 kvadratkilometer."
Andrew Holdaway og Murray Fords rapport gør opmærksom på, at de øgede arealer først og fremmest er kommet til på Maldiverne i Det indiske Ocean og på en række øer i Det Sydkinesiske Hav. Der har indbyggerne selv bygget øerne større - på Maldiverne for at give plads til hoteller og andre turistfaciliteter, og i Det Sydkinesiske Hav har den kinesiske flåde udbygget atoller, så de kan bruges som flybaser.
Tairoa Atollen, som ligger 288 nautiske mil øst-nordøst for Tahiti. I 1835 blev den besøgt af skibet Beagle under kaptajn Fitzroy med Darwin ombord. Dens dybe indre saltvandslagune er dækket af fint hvidt sand, og de uden om liggende farvande er rige på koral fauna. Foto r/geology Reddit.
Men omkring 10% af areal tilvæksten kan ikke forklares med indbyggernes aktiviteter. Rapportens forfattere henviser til tidligere studier, som viser, at atollerne ofte vokser ved, at sedimenter fra de omliggende koralrev føres ind på øerne i stormvejr og langsomt bygger dem op.
En undersøgelse fra 2018 af Maldiverne udført af forskere fra North Humbria University fandt at atollen blev dannet, da vandstanden i verdenshavet var op til 0,5 meter højere end i dag. Store, højenergi bølger "brød brokker af koraller løs fra revet og førte materialet ind i lagunen, hvor det dannede fundamentet for revøerne".
En undersøgelse foretaget af forskere fra University of Auckland ved hjælp af luftfotos og satellitbilleder af Tuvalus ni atoller og 101 rev øer viser at mellem 1971 og 2014 er de små øer, som udgør Tuvalu, vokset med 2,9 %, selvom der i samme periode har været nogle millimeter stigning i verdenshavets vandstand.
