056. Opstart tider for forskellige typer kraftværker
Gennem mere end et halvt århundrede - siden vi fik vekselstrøm i Danmark - husker jeg ikke store problemer med elforsyning. Det siges at vi havde verdens mest stabile nationale forsyning med 99.996% forsyningssikkerhed, og derfor også verdens mest kedelige kommunale el-forsyning, som aldrig havde nogen spændende problemer. Elektrisk spænding i stikkontakterne var bare noget, som var der, og ingen spekulerede nøjere over, hvor den kom fra, måske lige med undtagelse af kraftværksingeniørerne.
Men det har politikerne sandelig fået lavet om på. På grund af indbildte fremtidige naturkatastrofer skal elforsyningen i fremtiden være afhængig af naturens luner.
Politikerne forestiller sig - eller lader som om at de forestiller sig - at når vind og sol er fuldt udbygget som erstatning for traditionelle kraftværker, vil de samtidig være klar med det endnu mere urealistiske projekt, nemlig Power-to-X, der skal udnytte den overskydende el, der vil blive produceret på særlige blæsende eller solrige dage ved at konvertere den til et brændbart medium, baseret på brint, der efterfølgende skal bruges til drive kraftværker på andre dage, hvor vinden ikke blæser så meget og solen ikke skinner.
Men vi må nok erkende at Power-to-X projektet er et urealistisk fremtidsprojekt, som har til formål at berolige tøvende investorer og kritiske vælgere. Derfor, enden bliver nok at politikerne vil frede nogle få traditionelle kraftværker, som man så forestiller sig kan fungere som back-up på dage, hvor sol og vind ikke kan levere varen, og hvor el ikke kan fås på det internationale marked, fordi vore naboer kan have lignende problemer med den ustyrlige sol og vind.
Objektivt set burde back up kraftværker have en samlet kapacitet som hele belastningen på 4GW for at kunne træde til, når både sol og vind svigter og samtidig købsmuligheder hos nabolande ikke er til stede. Men der er intet som tyder på at politikerne har sådanne planer. Vort naboland, Tyskland, har en lignende back up plan med kraftværkskapacitet, som ikke nær dækker belastningen.
Forsyningsnettet i EU er karakteriseret ved at det skal levere 230 Volt +/- 10%. Alle forbrugsenheder er designet til arbejde med denne spænding. Spændinger som er under eller over dette område kan være skadelige for de maskiner, motorer, elektroniske udstyr og andre forbrugsenheder, som er tilsluttet nettet.
På dage, hvor vinden ikke blæser, og solen ikke skinner, skal man så koble de nødvendige antal traditionelle kraftværker til for at opretholde spændingen. Men det er ikke bare et tryk på en knap. Forskellige typer kraftværker behøver forskellig tid til at starte op. Nogle kan starte i løbet af få timer, andre kræver mere end 12 timer.
Jeg har desværre ikke noget detail kendskab til danske kraftværkers opstart tid men Owen Comstock fra U.S. Energy Information Administration har analyseret amerikanske kraftværkers opstart-tid.
Minimum tider fra "cold shut down" til fuld kapacitetsudnyttelse for forskellige typer amerikansk kraftværkskapacitet.
Hydro-turbiner, som vi i Danmark kun har ved Gudenåen, kan starte op i løbet af minutter. Forbrændingsturbiner baseret på naturgas behøver typisk 10 min til en time. Dampturbiner baseret på naturgas, kul eller lignende skal i almindelighed bruge mere end 12 timer til at starte op.
Det vil sige at når i fremtiden sol og vind - på trods af en god vejrudsigt - pludselig svigter, og man uventet skal til at starte back up kraftværker, kan der komme perioder hvor der i et eller andet omfang ikke er nogen elforsyning på grund af disse værker opstart tider og begrænsede kapacitet.
