Jordens klima har altid ændret sig - helt udenfor menneskers indflydelse. Gennem millioner af år har langvarige istider vekslet med lige så langvarige varmeperioder med tropisk klima over hele planeten.
Istider varer millioner af år, men de er karakteriseret ved en regelmæssig vekslen mellem to faser, nemlig egentlige istider, som typisk varer 100.000 år, og relativt kortvarige mellemistider med mere tempererede temperaturer, som typisk varer 10-15.000 år.
For tiden lever vi i en af den Pleistocæne Istids mellemistider, som vi kalder Holocæn.
For 1,8 millioner år siden, samtidig med at Homo erectus var ved at fortrænge Homo habilis på stepperne i Østafrika, var den Pleistocæne Istid så småt begyndt i Jordens nordlige egne. Grønland var endnu ikke permanent dækket af indlandsis. I en fjern mellemistid, som varede hele 20.000 år, var landet grønt og frodigt fra Thule til Kap Farvel.
For få millioner år siden var Grønland virkelig grøn.
Foto Late Pliocene Greenland: The Kap Kobenhavn Formation.
For 40 år siden ved Kap København i Peary Land i det nordligste Grønland fandt en dansk og en svensk geolog et omkring 100 meter tykt lag af sedimenter, som indeholdt rester fra træer, insekter og andre tegn på liv, som man aldrig før havde fundet så højt mod nord. Sedimentlaget fik navnet Kap København Formationen og blev dateret til at være omkring to millioner år gammel. Senere har man fundet rester af hele træstammer, som bekræfter at dengang var Grønland virkelig grøn.
Det viste sig at organiske rester fra Kap København indeholder DNA, som er millioner af år gammelt fra flere hundrede forskellige livsformer. De indikerer et åbent nordligt landskab med blandet vegetation af poppel-, birk- og tuja træer samt arktiske og nordlige buske og urter. Der er blevet påvist DNA fra mastodonter, rensdyr, gæs, harer og andre gnavere.
Tidligere i Grønlands og Jordens historie har klimaet været langt varmere end i dag. I en fjern mellemistid for omkring 2 millioner år siden var temperaturen mindst 10 grader varmere end i dag.
Den enorme iskappe i Grønland har ikke altid ligget der, men er vokset frem i de seneste par millioner år i takt med den globale afkøling.
Klodens temperatur som indikator for istider og mellemistider gennem den geologiske periode Kvartær, som betegner den periode, hvor der har været mennesker. Den har indtil nu varet 2,6 millioner år. Tiden skrider frem fra venstre mod højre. 0 betegner nutidens temperatur, rødt viser perioder med højere temperatur end nutiden og blåt viser temperaturer, lavere end nutidens.
Det ses at hele perioden er karakteriseret ved afkøling fra et stabilt varmt klima til et overvejende koldt klima. Den faldende temperatur er overlejret af mere end 20 skift mellem egentlige istider og de omkring 10 grader varmere mellemistider.
Grafen er beregnet ud fra iskerneboringer og boringer i lag af sedimenter på bunden af verdenshavet. JP Steffesen, Niels Bohr Instituttet JF Macmanus samt IPCC - Geoviden nr. 3 2019.
Det er indlysende at Jorden i dag befinder sig i en ikke speciel varm mellemistid i et ellers meget koldt klima, og det er helt overvejende sandsynligt at denne, vor nuværende mellemistid, før eller senere vil finde sin afslutning, og isen vil komme igen i verdens nordlige egne.
Grafisk rekonstruktion af Kap Københavns økosystem for 2 millioner år siden med harer mastodonter og rensdyr. Mastodonter var et dyr i elefantfamilien. De lignede mammutter, men var ikke mere beslægtet med dem, end med andre elefant arter. Mastodonten havde ret korte ben og var på størrelse med den indiske elefant. Tegning Beth Zaiken Sci News.
Fundsteder af karakteristiske laminationer og rester af krabber og muslingeskaller i Kap København formationen udviser tegn på at under mindst 3 mellemistider var markante vandstandsstigninger på op imod 100 meter i forhold til nutidens vandstand, som man må forvente i varmeperioder.
Klimaet forandrer sig hele tiden og har altid gjort det. Også indlandsisen er under konstant forandring, somme tider mindskes den, og somme tider øges den. Som det ses, startede den ganske beskedent i Grønlands høje bjerge for senere i de egentlige istidsperioder at brede sig ud over havet og vokse sammen med den enorme iskappe, som engang dækkede Canada. Senere har den trukket sig tilbage. Som vi ved, dækker den nordlige halvkugles indlandsis i dag kun Grønland.
