054. Det er umoralsk at fratage verdens udviklingslande fossile brændstoffer
Milliarder af mennesker i ulandene er helt afhængige af billig og pålidelig energi fra for eksempel kulfyrede værker, og det er umoralsk at belære dem om sol og vind og derved fastholde dem i fattigdom.
Det er umoralsk at bruges ulandenes begrænsede landbrugsjord til energiskove, som skal levere træflis til europæiske elværker, som ønsker at fyre med politisk korrekt biologisk brændstof.
Det er umoralsk at bruge ulandenes begrænsede dyrkningssareal til at dyrke majs for ethanol, fordi man i de vestlige lande ikke ønsker at bruge fossilt brændstof i bilerne.
Det skal tjene til den engelske nations evige hæder, at den var arnestedet for den industrielle revolution. Englænderne var de første, og de fandt på det helt af dem selv, de havde ingen at kopiere fra.
I 1709 fandt Abraham Darby fra Coalbrookedale ved Severn floden ud af, hvordan man kunne fremstille stål i industrielle mængder ud fra jernmalm ved hjælp af koks. Siden fulgte dampmaskinen, spindemaskinen, jernbaner, dampskibe og meget mere.
The Iron Bridge over Severn floden i Coalbrookdale, som er konstrueret af støbejern, blev bygget i 1779 af Abraham Darby, som var sønnesøn af den Abraham Darby, som opfandt industriel jernfremstilling ved hjælp af koks i 1709. Foto Jasonjsmith Wikipedia.
Resten af Europa og USA kom hurtigt med. Tyskerne opfandt automobilen, amerikanerne flyvemaskinen, og en italiener opfandt den trådløse telegraf. Det tog de vestlige lande godt 300 år at komme fra højovnene i Coalbrookdale til vort moderne teknologiske stade.
Asiaterne var meget lærenemme. Fra 1854, hvor den amerikanske eskadre under kommandør Matthew Perry affyrede sine kanoner i Edo Bugten ved det nuværende Tokio, til Japan producerede sin første bil i 1902, gik der blot en menneskealder. Samuraierne skiftede deres sværd ud med sorte habitter og cylinderhatte. Togforbindelsen mellem Tokyo og Yokohama åbnede allerede i 1872. Senere var koreanere og kinesere endnu hurtigere til at tilegne sig den industrielle teknologi.
Før den industrielle revolution blev alt arbejde udført af heste, okser og mænd. Men vor moderne tid er meget karakteriseret ved at vi trykker på en kontakt, træder på en pedal eller drejer en nøgle, og så sker der noget. Umådelige kræfter - langt stærkere end nogen hest eller okse - træder i aktion, som var det Aladdins ånd, som slap ud af lampen. Hele vort moderne teknologisk samfund er præget af en rigdom, som var utænkelig i tiden, før vi fik maskinerne.
Matthew Perry's eskadre ankrer op i Edo Bay. Foto James Fallows, Smithsonian magazine
Industrisamfundet har først og fremmest udviklet sig takket være billig og pålidelig energi, grundlæggende fremstillet på forskellige måder af de fossile brændstoffer, kul, olie og gas.
Men stadig i dag, mere end 300 år efter den industrielle revolution i Vesten, lever næsten halvdelen af klodens befolkning for mindre end 7,36 US$/dag, en fjerdedel overlever på 3,65 US$/dag, og en ud af hver elleve hutler sig igennem med 2,15 US$/dag (2017). Milliarder af mennesker drømmer om mere og bedre mad, rent vand, fjernsyn, biler, air condition, varme og husly.
Verdens fattige nationer ønsker at gøre Europa, Nordamerika og Sydøstasien kunsten efter ved at skabe billig og pålidelig energi med traditionelle kulfyrede elværker af simpel og velkendt konstruktion og derved reducere og i sidste ende udrydde deres fattigdom, således som europæerne i sin tid gjorde det.
Men vi belærer verdens fattige nationer om, at det kun var i de gamle dages limbo, at nationer kunne arbejde sig ud af fattigdom ved at udnytte energien i fossile brændstoffer, Verden er gået videre, fortæller vi dem. Yderligere forbrænding af kul og olie vil nemlig medføre en fare for en apokalyptisk klima katastrofe, det globale samfunds sammenbrud og menneskelig udryddelse. Derfor opfordrer vi indtrængende udviklingslande til at stå solidarisk med Vesten i kampen for at redde klimaet ved at reducere deres emissioner af drivhusgasser, skifte til vedvarende energikilder og skabe grønne økonomier.
Et fattigt sted i verden. Men bemærk at de har elektricitet, sikkert fra et kulfyret kraftværk. Foto Bergens Tidende.
IPCC erklærer at globale afværgeinvesteringer skal stige med en faktor tre til seks, og endnu mere for udviklingslande.
Hele dette store grønne spring fremad i Vesten er dømt til at fejle, og resten af verdens ledere betragter det formentlig som en slags nationaløkonomisk selvskade, men de er så diplomatiske, at de ikke siger det højt.
Vindmøller, solceller og dertil hørende komplicerede elfordelingsnet er helt uden for langt de fleste ulandes formåen.
Nogle kunne få den ide, at der er tale om hykleri, idet Vesten fordømmer udviklingslande for at gøre, hvad de selv tidligere gjorde for at opnå deres rigdom. Forfatteren har dog aldrig hørt sådanne beklagelser fra udviklingslandene, de er tilfredse med at modtage nogle kontanter.
Vi bebrejder udviklingslandene at de fælder deres skove, "Verdens lunger" for at verdens 8 milliarder mennesker kan få noget mad. Men hvis det ikke var for mennesker, ville Danmark, hele Nordeuropa og det østlige USA være dækket af uendelige skove, som er den naturlige vegetation i regnfulde tempererede områder. Men i Europa blev skovene fældet allerede i oldtiden, og i Amerika blev de fældet af nybyggere for få hundrede år siden. Det er dybest set hykleri at klandre udviklingslandene for at gøre, hvad vi selv for længst har gjort i vores del af verden.
