053. IPCC's computermodeller skyder langt over målet
At bevise CO2's ødelæggende virkninger på Jordens fremtidige klima med prognoser frembragte af computermodeller, som man selv har programmeret, er en variation af Frankfurterskolens "kritiske teori", idet denne indebærer at en videnskabsmand allerede kender sandheden, før han er startet, han er "kritisk" overfor det bestående, og må nødvendigvis fremkomme med noget alternativt.
Skaberne af IPCC's computermodeller programerer selv modellernes forudsætninger, og de tror fuldt og fast på CO2's dominerende rolle, og dens ødelæggende virkning på klimaet, og det indlæser de i programmerne, som naturligvis kommer ud prognoser om det kommende klima Armageddon, da det objektivt ubetydelige indhold af CO2 i atmosfæren reelt er stigende.
Computermodeller er alt afgørende i moderne klimaforskning, og deres prognoser er grundlag for IPCC's dramatiske forudsigelser vedrørende indlandsisens hurtige afsmeltning, isbjørnenes og koralrevenes endeligt, fremtidige ulidelige temperaturer, udbredt tørke, heftigere skybrud, stormfloder og oversvømmelser af de europæiske storbyer.
Det er for at undgå denne dystre fremtid, som IPCC fremmaner - på grundlag af deres klimamodeller - at mange vestlige lande er i gang med at begå nationaløkonomisk selvmord ved at skrotte deres pålidelige og relativt billige energiforsyninger baseret på kul, olie og gas og erstatte dem med dyre vindmøller og solceller, som leverer strøm, som vinden blæser og skyerne driver.
Computerprogrammers evne til at frembringe pålidelige prognoser og diagnoser skal testes på historiske og andre kendte data, før de kan siges at være færdigudviklede.
For eksempel skal et computerprogram, som har til formål at forudsige aktiekurser, testes på historiske data for at se om programmet kommer til samme resultat som virkeligheden.
Et program, som skal stille lægelige diagnoser på grundlag af symptomer, blodprøver, visuelle tests med videre, skal testes på patienter med allerede kendte diagnoser, for at se om programmet kommer frem til samme resultater som erfarne læger.
IPCC baserer deres dramatiske forudsigelser for fremtiden på deres egne computerprogrammer, som de selv har programmeret. De nyeste modeller hedder CMIP5 og CMIP6.
JR Christy's graf i forbindelse med forelæggelsen af sin kritik af IPPC's klima prognosemodeller for U.S. House Committee on Science i 2017.
Fem-års rullende gennemsnitsværdier af årlig middel (1979-2016) tropisk temperatur, som beregnet ved gennemsnittet af prognoserne fra 102 IPCC CMIP5 klimamodeller (rød) i 32 institutionelle
grupper (stiplede linjer). Den lineære trend for alle tidsserier fra 1979-2016 skærer hinanden ved nul i 1979.
Reale observationer vises med symboler: Grønne cirkler - gennemsnit på 4 ballon
datasæt, blå firkanter - 3 satellitdatasæt, og lilla diamanter - 3 reanalyser. De er alle 5-årige gennemsnit.
Det ses, at hvor de faktiske målinger viser en temperaturstigning fra 1980 til 2015 på omkring
0,3℃ viser IPPC computermodellernes prognoser for den samme periode en gennemsnitligt temperaturstigning på omkring 0,9℃, hvilket er tre gange så meget.
Det er nærliggende at teste disse programmer på kendte data, nemlig fortidens klima og temperaturer, som man ville gøre med andre computerprogrammer. Det er hvad J.R. Christy fra University of Alabama i Huntsville gjorde i forbindelse med en høring i U.S. House Committee on Science i 2017.
Man kan indvende at det var jo i 2017, og der er kommet mange ny programmer til siden. Men, som det fremgår af graferne, var der allerede i 2018 102 forskellige klima computerprogrammer, som alle fremkommer med forskellige prognoser, og så godt som alle skyder over målet. Der er kommet mange nye programmer til siden, men de skyder om muligt endnu højere over målet.
Simuleringer af den globale temperatur med 102 klimamodeller, sammenholdt med målinger. De faktiske målinger viser en temperaturtilvækst på 0,25℃ og gennemsnittet af 102 computermodeller giver prognosen 0,95℃, hvilket er mere end tre gange så meget som temperatur tilvæksten i virkelighedens verden. JR Christy University of Alabama.
I alle andre sammenhænge ville et computerprogram, som skyder 50% eller flere hundrede procent over målet, blive kasseret, men det sker ikke hos IPCC. De fortsætter med at bruge programmerne til at lave deres dramatiske forudsigelser om et kommende klima Armageddon, hvis vi ikke forsager det onde CO2.
