FN's klimakonference i Baku er blot en undskyldning for at ryste nogle kontanter ud af Vesten. Hovedproblemet er at rige lande, der antages at være ansvarlige for det meste af de CO2-emissioner, som i følge dem selv vil føre til klimaændringer, ønsker at fattige lande også skal reducere deres emissioner. Fattige lande ønsker imidlertid at undslippe deres fattigdom gennem vækst, som realistisk set må være baseret på fossile brændstoffer.
For at få fattigere lande til at handle imod deres egne interesser, begyndte Vesten for to årtier siden at tilbyde dem kontanter. I 2009 lovede den daværende amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton udviklingslandene "nye og yderligere" 100 milliarder dollars årligt i 2020, hvis de gik med til fremtidige karbonreduktioner.
I sin bog "False Alarm: How Climate Change Panic Costs Us Trillions, Hurts the Poor, and Fails to Fix the Planet" fra 2020 bringer Bjørn Lomborg et review af FN forudsigelser af klimakatastrofer gennem mere end 50 år, som ikke har materialiseret sig.
"Vi har ti år til at stoppe katastrofen," sagde FN's miljø-beskyttelseschef i 1972.
Lomborg bemærker, at FN og medierne regelmæssigt har forudsagt, at lige nu er vi på randen af en katastrofe. Og de synes altid at have glemt deres forrige advarsel.
Ti år senere i 1982, efter at katastrofen ikke var indtruffet, dækkede New York Times den anden FN-konference om menneskeligt miljø. Avisen citerede Mostafa K. Tolba, administrerende direktør for FN's miljøprogram, for at sige, at hvis tingene ikke er bragt i orden inden århundredeskiftet - år 2000 - vil verden stå over for "en miljøkatastrofe, som vil være lige så fuldstændig ødelæggende, lige så irreversibelt som ethvert nukleart holocaust."
I 1989 barberede en anden højtstående FN-miljøembedsmand et år af fristen for den frygtelige hændelse, idet han sagde at hvis vi ikke fik afværget klimaændringerne inden 1999, ville vi få "globale katastrofer, hele nationer vil blive udslettet fra jordens overflade, afgrøderne vil svigte"
I 1990 var Tolba tilbage og gav Jordens fordømte milliarder nogle få års udsættelse ved at sige, at "Vi vil vinde - eller tabe - klimakampen i de første år af 1990'erne."
Men i 2004 bragte den Britiske avis The Guardian nyheden om at en "hemmelig rapport" fra Pentagon til præsident George W. Bush forudsagde, at klima ændringer ville "ødelægge os". Blandt forudsigelserne var at store europæiske byer ville blive oversvømmet på grund af stigende havniveau. Storbritannien ville blive kastet ud i et "sibirsk" klima i 2020. Atomare konflikter, ekstrem tørke, hungersnød og omfattende optøjer ville finde sted over hele verden.
Men 1990'erne gik sin gang uden Verdens undergang.
På klimatopmødet i Ægypten i 2022 sagde FN's general sekretær, Antonio Guterresi, i sin indledningstale blandt andet: "Vi er på motorvejen mod klima-helvedet med speederen i bund." Klog af skade satte han ingen dato på den ulykkelige begivenhed.
Leder af FN's klimapanel, Rajendra Pachauri, kom med endnu en frygtelig forudsigelse i 2007: "Hvis der ikke er nogen handling før 2012, vil det være for sent"
Der er nu gået et halvt århundrede siden FN for første gang varslede Verdens snarlige undergang, og det er stadig ikke blevet til noget. Det er som drengen, som råber "ulven kommer".
