Gassen CO2 kan ikke ses, smages eller lugtes. Den har ingen dårlige egenskaber bortset fra et ufortjent dårligt rygte. Den er selve livets gas, som gør det muligt for planter at gro. Dyr og mennesker skylder planterne deres eksistens, idet de spiser planterne. Hele livet på planeten Jorden er karbonbaseret liv, og karbon tilføres gennem CO2 i atmosfæren. Det er indlysende at en marginal tilvækst af CO2 vil skabe mere liv, hvilket vitterligt er tilfældet.
Det øgede indhold af CO2 i atmosfæren har en gunstig virkning på Jordens plantevækst og dermed på verdens fødevareproduktion. Det hører man dog aldrig om i mainstream medierne.
"CO2 Science" er en meget stor online database over videnskabelige arbejder, som behandler CO2 i atmosfæren og dens effekt på planters vækst:
Screenshot af tabel med testresultater. Tilvækster i biomasse generelt som respons på forskelligt CO2 indhold i vækst atmosfæren. Det ses at planter gror markant bedre med øget CO2 i vækst atmosfæren. Hver række begynder med en forkortet reference til rapporten, efterfulgt af en kort beskrivelse af de eksperimentelle vækstbetingelser ("vats" betyder kar) og den procentvise stigning i plantevækst som følge af en øgning på henholdsvis 300, 600 eller 900 ppm i vækst atmosfærens CO2-indhold. En fuldstændig liste over referencer til rapporter findes i selve CO2 Science's hjemmeside ved at klikke på "Journal References" i overskriften første søjle.
Bemærk at der er tale om tilvækst i CO2 og rapporterne er fra 90'erne. Det absolutte CO2 indhold i de eksperimentelle vækst atmosfærer må således have været henholdsvis 360 + 300, 360 + 600 og 360 + 900 ppm.
Når CO2-øgningen ikke lige var 300, 600 eller 900 ppm, har man beregnet en lineær justering til nærmeste 300 ppm interval. Hvis f.eks. CO2-øgningen var 350 ppm, og vækstresponsen var en 60% forbedring, ville vi beregne den justerede 300 ppm CO2-vækstrespons som (300/350) x 60% = 51%.
Øget vækst for forskellige rissorter som følge af en 300 ppm øgning af CO2 i vækst atmosfæren. Det ses at rissorterne reagerer meget forskelligt på øget CO2, men alle reagerer positivt. Tabel fra Da Costa et al (2007) Journal of Agronomy and Crop Service.
16 forskellige typer af ris responderede fra næsten nul til 263% på en CO2-berigelse på 300 ppm.
Planter består af karbon, og det er nemt at forstå at jo mere CO2, de får, jo mere vil de vokse. Men en atmosfære med øget CO2 har en yderligere fordel for planter, nmelig at det gør dem bedre i stand til udholde tørre betingelser.
Stomata på undersiden af et tomatblad fotograferet i et farve scanning elektronmikroskop. Foto Photohound Wikipedia.
På undersiden af bladene har planter nogle spalteåbninger, som kaldes stomata, hvor igennem de optager CO2 og udleder ilt. Planterne mister også vand gennem disse åbninger, hvilket er svaghed for dem. Men i en atmosfære med øget CO2 behøver planter ikke at udvikle så mange stomata åbninger, og derved mister de ikke så meget vand, som de ellers ville have gjort. Hvilket betyder at i en atmosfære med øget CO2 kan planter bedre udholde tørre betingelser.
Som det er velkendt er atmosfærens indhold af CO2 i dag 420 ppm, hvilket er en øgning i forhold til 315 ppm i 1955. Så skulle man jo forvente at planterne vil vokse bedre også i det store drivhus, nemlig hele Jordens atmosfære. Man skulle også forvente at planter vil vokse bedre under tørre betingelser, for eksempel i udkanterne af ørkener.
Og det er netop, hvad der er sket. Det har fuldstændig undgået mainstream mediernes opmærksomhed at mange forskere har påvist at i takt med en øgning af atmosfærens CO2 er Jorden blevet grønnere.
Lige siden 1982 er Jorden blevet grønnere, og hele 70% af denne grønne fremgang skyldes den stigende CO2 koncentration, siger NASA forskere. En del af væksten må også skyldes at en højere temperatur har været årsag til øgede monsunvinde, som har bragt mere regn ind over kontinenterne.
Det ses at det især er blevet grønnere i nabo områder til ørkener. Det skyldes at ved øget CO2 behøver planter ikke at have så mange spalteåbninger på undersiden af bladene. Og når der ikke er så mange åbninger, kan de reducere deres væsketab og bedre udholde tørre betingelser. Kort fra Donehue et al. 2013.
