044. Jordens klima er kastebold for geologiske og astronomiske kræfter
Vi mennesker tror alt for meget om os selv. Planeten Jorden har eksisteret i 4.600 millioner år, og kun i de sidste 542 millioner år har der været synligt håndgribeligt liv. Tusinder af arter er gentagne gange blevet udslettet og udryddet af naturkatastrofer og ændret klima. Slægten Homo har indtil nu kun eksisteret i nogle få millioner år.
Langvarige istider og perioder med tropiske forhold over hele kloden er kommet og gået helt uden menneskers medvirken. Men ejendommeligt nok nærer moderne mennesker den inderlige tro at vi kan finjustere planetens klima ved at udlede mere eller mindre CO2 til atmosfæren.
Main stream medierne fremstiller det, som om Jordens klima har - og altid har haft - en naturlig tilstand, som vil vare evigt, hvis blot ikke menneskers syndige udledning af CO2 bringer det ud af balance.
Men Jordens geologiske historie har, indtil nu, budt på både gentagne langvarige istider, såvel som perioder med tropiske temperaturer over hele kloden, som for eksempel da dinosaurerne levede for mere end 66 millioner år siden.
Tidslinje med Jordens tidligere og nuværende istidsperioder. På denne tidslinje skrider tiden frem fra venstre mod højre. Huron Istiden (Huronian), som varede hele 300 millioner år, og de Kryogene istider (Cryogenian), som er Sturtian, Marinoan og Gaskiers istiderne, indtraf begge i æonen Proterozoikum, hvor livet på Jorden bestod af alger og bakterier.
På den tid var der intet liv og ingen planter på landjorden og ej heller i havet udover blågrønalger og lignende. Gud havde endnu ikke tænkt på at skabe dyr eller mennesker, og derfor var der ingen syndige skabninger, der kunne udlede CO2 og ej heller køer, som kunne prutte metan. Men temperaturen gik alligevel op og ned, og istiderne kom og gik helt af sig selv.
I den efterfølgende æon, Phanerozoikum - som startede for 542 millioner år siden - indtraf Andean Saharan istiden, Karoo istiden og den Pleistocæne istid, som på grafen kaldes "current", fordi den stadig er i gang, idet der findes permanente gletchere på både Antarktis og Grønland. Dog er vi så heldige, at den lige nu holder en af dens regelmæssige pauser, en mellemistid på godt 10.000 år. Foto Wikipedia.
Aflejret og forstenet gletcher-dynd ved Ramsey Lake nær Lake Huron i USA - 2,3 milliarder år gammelt fra Huron istiden. Den lagvise struktur indikerer at der var tale om lange perioder af virkelige istider afbrudt af noget varmere mellemistider, ganske som i den nuværende Pleistocæne istid. Foto Wladyslaw Wlady Altermann Research Gate.
Klimaet har altid ændret sig, til det værre eller til det bedre, også før der eksisterede mennesker, ja før der i det hele taget var synligt håndgribeligt liv på planeten. Billedligt talt har de ubønhørlige kræfter, som regulerer Jordens klima, mindre interesse i mennesker, end vi har interesse i en tilfældig myretue i vores græsplæne. En gang, i en forhåbentlig meget fjern fremtid, vil Jordens klima formentlig udvikle sig på en måde, som arten menneske ikke kan overleve.
Poleret klippe fra Karoo Istiden nær byen Douglas i Karoo regionen i Syd Afrika. Foto Swiss Educ - Glaciers online.
Mange forskere er overbeviste om at under en af de Kryogene istider, som kaldes Stuartian, var Jorden en "Snowball Earth", hvilket vil sige at den var dækket med is og sne helt ned til ækvator. Stuartian istiden sluttede for 717 millioner år siden. Der er ikke fundet noget tegn på liv på landjorden på denne tid.
I slutningen af den geologiske periode Ordovicium skete der en voldsom begivenhed på Jorden, som udslettede 85% af alle arter. Det antages at det var en eller flere istider, som kaldes Andean-Saharan istiden. Den dækkede det nuværende Sahara og Amazonas, som dengang var en del af superkontinentet Gondwana, placeret ved Sydpolen.
Karoo istiden udspillede sig i for 300 mill år siden i overgangen mellem de geologiske perioder Karbon og Perm. Den varede exceptionelle 60 millioner år. Der fandte nogle primitive dyr, som lignede krokodiller, salamandre, øgler eller slanger, men der var med garanti ingen mennesker, som udledte CO2 og metan, og som det ses, kom og gik istiderne alligevel, som det passede dem.
Vores nuværende Pleistocæne istidsperiode har indtil nu kun varet omkring 1,5 millioner år, geologisk set er den startet for ganske nylig og vil sikkert fortsætte nogle millioner år endnu.
