043. Dramatiske temperaturændringer i fortiden - helt uden øget CO2
Planetens Jordens temperatur har altid varieret, med eller uden mennesker. Ved istidens ophør for omkring 11.800 år siden indtraf en temperaturstigning på omkring 10℃ i løbet af kun 100 år, målt på isens overflade. En endog større temperaturstigning indtraf 3.000 år tidligere ved start af varmeperioden Bølling Allerød.
Den gang var Jorden befolket af ganske få primitive jægere, som ikke kan have været årsag til nogen klimaændring.
Derfor, når temperaturstigninger på 10℃ kan finde sted alene ved naturens egne kræfter, uden menneskers indblanding, hvordan kan vi så tro at den beskedne temperaturstigning på måske 1,5℃ siden "førindustriel tid" alene skyldes menneskers aktiviteter, således som IPCC og professorerne påstår?
Den røde graf viser temperaturen under sen Pleistocæn og i mellemistiden Holocæn indtil nutid, bestemt som proxy-temperaturer, taget fra den centrale region af Grønlands indlandsis. Tiden skrider frem fra højre mod venstre. 0 betegner nutid. Det er blevet besluttet og defineret at vor nuværende mellem istid, som kaldes Holocæn, begyndte omkring 11.800 år før nutid ved slutning af yngre Dryas med en temperaturstigning på isens overflade på næsten 10℃ i løbet af 100 år. En endog større temperaturstigning indtraf omkring 14.800 år før nutid ved starten af Bølling Allerød varmeperioden, som forvarslede Holocæn.
Dryas er det latinske navn for en hårdfør polarplante, som også kaldes rypelyng. Den er den første til at vokse frem, når isen forsvinder. Fra "Scholary Community Encyclopedia".
Beskrivelsen af disse dramatiske temperaturændringer i fortiden kan findes mange andre steder i faglitteraturen.
For 11.000 år siden fandtes der kun spredte omvandrende rensdyrjægere i verdens nordlige egne. Sandsynligvis var der ikke engang 100.000 menneskelige individer i alt på hele Jorden. Deres eneste CO2 frembringelse var deres udånding og lejlighedsvise lejrbål. Det kan umuligt have været øgning af CO2 i atmosfæren, skabt af mennesker, som var ansvarlig for disse tocifrede temperaturstigninger.
Faktisk, CO2 indholdet i sidste istids atmosfære var faretruende lavt, nemlig 180-240 ppm, hvilket var tæt på at gøre hele planeten uegnet for liv, som vi kender det.
Ved Weichel istidens slutning i Bølling Allerød varme perioden levede spredte renjægere i Nordeuropa. Mange mener, at de var efterkommere efter Cro Magnon istidsjægerne. De havde en befolkningstæthed, som kan sammenlignes med de oprindelige eskimoer i det nordlige Canada. Deres eneste CO2 udledning var deres udånding og lejrbål.
Overgangen fra istidsbetingelser til Holocæn var forbundet med den mest dramatiske temperaturændring de sidste 15.000 år, og foregik i praksis helt uden menneskers CO2 udledning, og temperaturstigningen overgår langt de moderne 1,0-1,5℃, som politikerne græder deres salte tårer over. Amerikansk satiretegning i "The Augusta Chronicle" 2/1 2007.
Mange mener, at rensdyrjægerne var efterkommere efter Cro Magnon istidsjægerne. Befolkningstætheden den gang kunne sammenlignes med de oprindelige eskimoer i det nordlige Canada.
Men i dag går hele verden, og navnlig den akademiske, i panik, fordi der har været en temperaturstigning på kun 1 til 1,5℃ i løbet af godt hundrede år - siden "førindustriel tid", som det siges. Men det er jo ingenting i forhold til fortidens temperaturvariationer - også i løbet af godt hundrede år - som er sket helt uden menneskers medvirken.
Men vi går angerfulde bodsgang, fuldstændig overbevist om at denne klimahistorisk set ret ubetydelige temperaturstigning vil betyde Jordens undergang, og ikke blot dette, den er vores skyld. Vi er parate til at ødelægge vort samfunds økonomi med tusinder af meget ressourcekrævende vindmøller og solcelleparker. Det er virkelig en massepsykose, et anfald af kollektivt vanvid, en ny religion - en skadelig religion.