I Norge dræbte de 68 vindmøller i Smøla Vindpark 49 havørne på syv år. Og det er kun de ørne, som tilfældigvis er bleven fundne af forbipasserende. På øen Smøla er ingen ræve, men det har vi over alt i Danmark. Vi må tro at i Danmark fjerner de sporene af vindmøllernes onde gerninger om natten, og møllevingernes høst af fugle er i virkeligheden meget stor. Fugle, som falder for havvindmøllers vinger, styrter i havet og bliver spist af krabberne. Ingen vil nogensinde få at vide hvor mange.
Der foreligger to Norske rapporter om antallet af døde fugle fundet under vindmøllerne i den Norske Smøla Vindmøllepark, som ligger på øen Smøla godt hundrede kilometer vest for Trondheim. Rapporterne drejer som om antallet af fugle, som er dræbte af vindmøllevingerne i perioden 2005 til 2013.
Der er tale om mindst 56 dræbte havørne, foruden en mængde andre fugle, heriblandt gråmåge, jagtfalk, tårnfalk og ubestemmelige vadefugle.
De norske ørne er alle blevet obduceret, og det er konstateret at dødsårsagen i alle tilfælde er mødet med en vindmøllevinge.
De fleste dræbte ørne blev fundet tilfældigt af ansatte eller forbipasserende, eller fordi deres GPS sender viste passivitet. Kun fire blev fundet ved systematisk søgning. Mange dræbte fugle er funden af en specialtrænet hund.
Vi må tro at det virkelige antal af dræbte fugle i forbindelse med vindmøller er langt større end det, som er positivt registreret.
Medlemmer af Dansk Ornitologisk Forening fremviser vindmølledræbt havørn. Foto Dansk Ornitologisk Forening.
Dansk Ornitologisk Forening oplyser at et studie fra Tyskland viser, at der i perioden 2002-2017 blev dræbt 137 havørne ved sammenstød med vindmøllevinger.
Foreningen fortæller: "Der er syv dokumenterede fund af mølledræbte havørne i Danmark siden artens genindvandring for 23 år siden."
Som nævnt omhandler de norske rapporter kun de dræbte fugle, som er fundet under møllerne mere eller mindre tilfældigt af forbipasserende eller ansatte eller ved organiserede søgninger med lange mellemrum. Alle de fugle, som ikke øjeblikkelig bliver dræbt og falder til jorden, men som bliver skadet og flyver væk og dør et andet sted, er i sagens natur ikke medregnet.
Der bliver formentlig dræbt mange fugle af danske vindmøller, uden at nogen bemærker det eller i det hele taget får kendskab til det.
På øen Smøla er ingen ræve, men det har vi i Danmark, og de afsøger formentlig hver nat sådanne stabile foderpladser som områder under vindmøller. Desuden er en død fugl i højt græs vanskelig at finde, selv hvis man søger bevidst. Yderligere er der formentligt ganske få mennesker, der kommer i vindmølleområder, hvis de ikke er nødt til det.
Fugle, som falder for havvindmøllers vinger, vil falde i havet og forsvinde for altid. Ingen vil nogensinde få at vide hvor mange.