036. En stor del af den globale opvarmning er skabt af byernes øgede areal.
En rapport fra 19 Juli 2023 udarbejdet af en mængde internationale forskere fra blandt andet USA, Sverige, Italien, Ungarn, Norge, UK og Irland, heriblandt Ole Humlum fra Longyearbyen på Svalbard, har vist at i perioden 1850 til 2018 er temperaturen på den nordlige halvkugle generelt steget med 0,89℃ per århundrede, medens den i samme periode kun i landdistrikter blot er steget 0,55℃ per århundrede. De konkluderer at en stor del af opvarmningen med stor sandsynlighed kommer fra byernes eksplosive vækst i samme periode på grund af øget befolkning. Den såkaldte by-effekt skyldes byerne lavere albedo og de typiske by materialers højere varmefylde. Derfor kan IPPC's teori om at al opvarmning skyldes øget CO2 i atmosfæren ikke være sand.
En rapport fra 19 Juli 2023 af en mængde internationale forskere fra blandt andet USA, Sverige, Italien, Ungarn, Norge, UK, Irland mv. med titlen "The Detection and Attribution of Northern Hemisphere Land Surface Warming (1850–2018) in Terms of Human and Natural Factors: Challenges of Inadequate Data" behandler forskellen på opvarmningen mellem byer og bondeland i perioden 1850 til 2018.
Forskerne har inddelt temperaturmålinger på den nordlige halvkugle fra 1850 til 2018 i to puljer, nemlig samtlige målinger på den nordlige halvkugle og målinger kun i landdistrikter.
Forskerne valgte at fokusere på den nordlige halvkugle, fordi her findes flest målinger op gennem historien.
Rapporten beskriver at siden slutningen af den Lille Istid i 1850 og indtil 2018, er gennemsnitstemperaturen, beskrevet ved samtlige målinger på den nordlige halvkugle, steget 0,89℃ per århundrede.
Imidlertid i landdistrikterne alene er temperaturen kun steget 0,55℃ per århundrede, hvilket viser at IPPC's teori om al opvarmning er drevet af øget CO2 i atmosfæren, ikke kan være sand, da CO2 må antages at være til stede over alt i atmosfæren og således burde skabe den samme opvarmning i både by- og landdistrikter.
De konkluderer at en stor del af opvarmning med stor sandsynlighed kommer fra den såkaldte by-effekt, som skyldes at byernes mursten, fliser, sten, glas og asfalt har en lavere albedo end bondelandets jord, skov og græs, og byerne absorberer derfor mere af solens varme end bondelandet. De nævnte materialer har også en større varmefylde end bondelandets materialer, og derfor afgiver de deres varme langsomt i løbet af natten, og skaber derved en højere nattemperatur i byen end på bondelandet - sammen med husenes opvarmning.
Verdens befolkningsudvikling. GRID Arendal.
Siden 1850 er verdens befolkning øget fra 1,5 milliarder til knap 8 milliarder (430%), hvilken stigning for størstedelen overalt har givet sig udslag i byernes eksplosive vækst.
Derfor er det overvejende sandsynligt at en meget stor del af den målte opvarmning på den nordlige halvkugle er skabt af den enorme udvidelse af byareal siden 1850 - og således mindre - hvis noget i det hele taget - af øget CO2 i atmosfæren, som IPPC hævder.