I 1709 fandt Abraham Darby fra Coalbrookdale i England ud af at anvende de billige koks i stedet for det dyre trækul i jernfremstilling. Derved startede han den industrielle revolution, som har raset lige siden. Hele vort moderne samfund er baseret på forsyning af billig og rigelig energi fra kul, olie og naturgas. I stedet for heste, okser og fysisk menneskeligt slid bruger vi maskiner til at producere rigelige fødevarer og de mange ting og devicer, som vi omgiver os med.
Klima alarmisternes drøm er at følge Rousseaus krigsråb "tilbage til naturen" med dens vind og sol og vende ryggen til kul og olie. Men "Energiewende" er karakteriseret ved "Viel Geschrei und wenig Wolle." Elektrolysen, som skal producere den grønne brint, virker ikke. Dyserne, som skal afbrænde den grønne brint i Ptx kraftværker har tilbøjelighed til at smelte. Power-to-X kraftværkerne vil blive alt for dyre i drift. Den grønne brint vil blive alt for dyr.
Tysklands energiforsyning er endt i "deep shit". De har lukket deres sidste atomkraftværk og erklæret at deres mål er at de i 2035 skal producere hele deres energiforsyning på en klimaneutral måde. Det vil kræve yderligere udbygning af deres vindmølle- og solcelleparker, som allerede har den dobbelte kapacitet som landets gennemsnitlige belastning.
Men som vi ved, uanset hvor mange vindmøller og solceller vi har, vil der alligevel være lange perioder, hvor vinden ikke blæser og solen ikke skinner, og hvor der derfor ikke vil blive produceret elektricitet.
Det problem søgte tyskerne at løse med reserve-kraftværker, som fyrede med brunkul, som de har meget af. Men det blev hurtigt brændemærket som en afskyelig klimasynd. Dernæst gik de over at lukke hullerne i vindmøllernes produktion med gaskraftværker, som fyrede med billig russisk gas, men så kom krigen i Ukraine i vejen. Lige nu fyrer disse værker med dyr importeret LNG gas fra USA.
Men de har en plan, som Egon Olsen siger. Som back-up reserve vil de bygge 8,8 GW deciderede brintkraftværker sammen med 15 GW naturgasdrevne værker, hvilke sidste skal skifte til brint senest i 2035, hvilket dog i alt kun repræsenterer omkring en tredjedel af den tyske peak belastning. Disse værker skal så træde til i de uheldige perioder, hvor vinden ikke blæser og solen ikke skinner.
Denne plan ligner meget de danske alarmister forestillinger om Power-to-X, som skal producere brint med vindmøllestrøm og efterfølgende brænde det af i store brintkraftværker i vindstille perioder.
Drømmen om Power-to-X har lange udsigter og mange problemer med:
- At producere grøn brint med varierende vindmøllestrøm, senest er Siemens Gamesa gået konkurs i forsøget på at finde en teknisk løsning.
- Transmission af brinten, brint er et meget lille molekyle, som nemt finder enhver utæthed. Senest har Rambøll Group i Danmark prøvet lokke skatteyderne til at stikke halsen frem med en milliard-finansiering til et brint rørnet ned igennem Jylland til Tyskland.
- Afbrænding af brint i brintkraftværker er endnu langt ude i fremtiden. Russwurm, præsident for den Tyske industrisammenslutning, forklarer at eksisterende gaskraftværker ikke kan køre på "ren" brint, fordi "dyserne simpelthen ville smelte". At løse dette problem vil kræve beklædning af dyserne med keramik, som dyserne på en rumraket, hvilket er muligt men dyrt. Men dyserne på rumraketter skal kun modstå varmen en gang nogle få minutter under affyring, brintkraftværkerne skal derimod starte og stoppe hele tiden, da de jo er back-up kraftværker.
- Udover utallige tekniske problemer er der de økonomiske problemer: "Hvis disse værker kun skal køre, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser, så vil de blive ekstremt dyre i drift," tilføjede Russwurm. "Jeg taler ikke engang om omkostningerne ved brint, som vi ikke har, men kun investeringsomkostningerne for disse nye gasturbiner og deres nye perifere enheder."
- Som ovenfor nævnt er der store tekniske problemer med at producere den nødvendige grønne brint med elektrolyse og vindmøllestrøm. Men desuden vil brinten komme til at koste mere end tre gange så meget som traditionel brint, produceret ud fra naturgas. Geert van Poelvoorde, leder af stålværket ArcelorMittals europæiske aktiviteter, vurderede at "på nuværende tidspunkt kan europæiske elektrolyse installationer kun producere grøn brint til omkring 6-7€/kg". Hvilket skal sammenlignes med prisen på traditionelt produceret brint. som er omkring 2€/kg.
Men den tyske regering har fundet en traditionel politisk løsning på de økonomiske problemer, nemlig at lade skatteyderne betale. I begyndelsen af august 2023 meddelte den tyske regering triumferende, at Europa-Kommissionen i det væsentlige havde givet grønt lys for deres plan om at subsidiere back-up kraftværkerne.
