026. Dansk vindkraft kan aldrig blive et finansielt eventyr
Der er to problemer med vindkraft og kraft fra solcelleparker, som er årsag til - og altid vil være årsag til - dårlig økonomi i produktion af grøn energi.
Det første problem er at vi ikke selv kan regulere produktionen. Det klarer moder natur for os, hun skruer op eller ned for vind og sol, som det passer hende. Det kunne være underordnet, hvis vi kunne lagre energi - for eksempel med Power-to-X processer - og sælge den, når prisen blev gunstig. Men der er intet, som tyder på at Power-to-X processer vil komme til at virke i nogen overskuelig fremtid. Desuden vil de formentlig være forbundet med så store tab, at de vil blive alt for dyre.
Det andet problem er at vi vil befinder os på et marked sammen med agenter, som kan kontrollere deres produktion (atom- vand- kulkraft), og derfor sidder med alle trumferne. De vil skrue op eller ned for produktionen alt efter de priser, som de kan opnå.
Tyskeren Rolf Schuster har visualiseret for os, hvordan det egentlig går med den danske elforsyning.
Forbruget, altså belastningen, er den brune linje, som varierer støt og forudsigeligt mellem 3 og 4 Gigawatt. Vi ser den typiske vekslen mellem nat og dag og faldet i weekends.
Vi har opført omkring 7 Gigawatt vindmøller og 2 GW solceller, som er det dobbelte af belastningen fra forbruget, men alligevel er vi på ingen måde selvforsynende.
Den grønne farve repræsenterer nettoimport, og det er der tilsyneladende temmelig meget af, især i perioden mellem d. 10 august og 17. september, som var en lang periode med lidt eller ingen vind. Det sker jo engang imellem.
Den grønne farve udfylder gabet mellem den danske elproduktion og forbruget.
Alarmisterne vil indvende at det er kun midlertidigt. Efter den enorme udbygning af vindmølle kapaciteten, som vi har planlagt, med op til flere energiøer og hundredevis af nye møller, (til store omkostninger, som skal afskrives) vil vi selv nemt kunne dække vort elforbrug.
Men sagen er at når vinden ikke blæser og solen ikke skinner producerer vindmøller og solceller ingenting - nul watt - og det nytter ikke at øge kapaciteten fem gange, for fem gange nul er stadig nul, som Søren Hansen skriver.
Vi importerer hovedsagelig fra Norge og Sverige, som har stabil produktion fra vandkraft og atomkraft, og vi må antage at de ved, hvad de kan kræve for denne eksport.
Men der var dog perioder, hvor vindenergi dækkede mere end belastningen, vil alarmisterne indvende, for eksempel fra d. 6 til 10. august og fra d. 17. til 20. September. Der kunne vi endda eksportere!
Men da var vejret også blæsende i vore nabolande og overalt var der overproduktion med det resultat at elprisen faldt til noget nær nul, eller den blev måske negativ. Vi skulle betale penge for at komme af med strømmen!
Dette mønster er at købe dyrt og sælge billigt. Elproducenter i nabolande, som råder over produktionskpacitet, som de selv kan kontrollere (atom- vand- ja endog kulkraft), vil altid sidde med trumferne.
Derfor vil dansk vindkraft og solceller aldrig blive det store finansielle eventyr.
Forbruget, altså belastningen, er den brune linje, som varierer støt og forudsigeligt mellem 3 og 4 Gigawatt. Vi ser den typiske vekslen mellem nat og dag og faldet i weekends.