DH Debatklub Logo

Dalum Hjallese Debatklub

023. Havets overfladeniveau stiger og falder

Den Lille Istid var en særlig kold periode på den nordlige halvkugle, som varede fra 1300-tallet til omkring 1850. Gennemsnitstemperaturen var omkring 1,5 grader lavere end i dag. Det er indlysende at mere is var bunden på polerne dengang, selv om der ikke var tale om en regulær istid. Fra 1850 til moderne tid steg temperaturen langsomt, hvilket har været forbundet med en stigning i havets overfladeniveau på omkring 1,9 mm per år. Hvor lang tid og hvor meget denne temperaturstigning vil fortsætte, ved ingen. Men vi lever i en mellemistid, og vi kan kun lykønske os selv med, at en ny istid ikke synes at være lige om hjørnet.

Den tapre klimakriger Dan Jørgensen. Fot Facebook.

Klimakrigeren Dan Jørgensen og andre alarmister ynder at vise sig selv oversvømmet af de stigende vandmasser. Ideen er vist nok at de forestiller sig selv stående i vandkanten, og der vil de efterhånden blive opslugt af de ubønhørligt stigende vandmasser.

De klimatroende når frem til denne absurde ide, fordi den gennemsnitlige stigningstakt fra 1870 til 2018 (fra den Lille Istid til nutid) i verdenshavene er på omkring 1,9 mm. per år. Dette fremskriver de linært ud i en uendelig fremtid.

Men havniveauet udvikler sig ikke linært. Gennem de sidste 800.000 år har havniveauet varieret i takt med istiders og mellemistiders kommen og gåen, således at i mellemistider, som vores nuværende mellem-istid, der betegnes MIS 1 (Holocæn), er havniveauet godt 100 m. højere end i selve istidernes maksimum.

Vandstand i Verdenshavet gennem 800.000 år efter forskellige forskere. Tiden skrider frem fra højre mod venstre, altså fra nederste højre hjørne (800). Den vandrette skala er kilo-år det vil sige der skal tilføjes 3 nuller. Den lodrette er i meter som afvigelse fra nutid. Mellemistider betegnes med ulige numre fra MIS 19 til vor nuværende MIS 1. Imellem disse er de egentlige istider.

Murray-Wallace og Pirazzoli har lavet nogle punktvise vurderinger, medens de øvrige forskere har opstillet mere eller mindre dækkende kurver. Vurderingerne afviger lidt fra hinanden, men tendensen er nogenlunde den samme.

I mellemistider er det varmt, og meget af isen ved polerne smelter, og derved stiger hav-niveauet. I de egentlige istider bindes store mængder af klodens vand som indlandsis ved polerne, og hav-niveauet falder igen. Forskellen imellem mellemistider og istider er godt 100 meter.

Nutiden er øverste venstre hjørne. Det ses nemt at det er absurd og latterligt at lave linær fremskrivning ud i en uendelig fremtid fra dette punkt.

Fra "Eustatic Sea Level During Past Interglacials" af M Siddall, J Chappellaz, E-K Potter.

Titorelli 20230225