019. Bjørn Lomborg mener at vi skal konfrontere mulige klimaproblemer direkte
Bjørn Lomborg mener at det er nyttesløst at bekæmpe klimaændringer ved at søge at kontrollere atmosfærens indhold af CO2. Der er allerede brugt utalte milliarder på vindmøller, solceller og elbiler, og både EU og den amerikanske Biden administration er gået all in i kampen, men CO2 fortsætter blot med at stige uden at man kan se bare et lille knæk på den stigende kurve. Lomborg mener at vi bør ignorere CO2 og konfrontere mulige klima problemer mere direkte ved for eksempel at bygge diger, kloakere og konstruere bygninger, som er modstandsdygtige overfor storme.
For at forstå Bjørn Lomborgs synspunkter må vi gøre os klart at han først og fremmest er økonom. Han beskæftiger sig med omkostninger, økonomiske besparelser, effektivitet og cost-benefit.
Han afviser ikke at man i fremtiden kan få varmere vejr, stærkere storme, heftigere regnskyl, højere vandstand i verdenshavet og lignende, men han mener at det er fortænkt og over-teoretisk at modvirke disse mulige udviklinger ved at søge at kontrollere CO2 i atmosfæren. Vi kan jo ikke engang være sikker på at teorien om CO2's drivhusvirkning er sand, og hvis den er sand, om det i hele taget er muligt for mennesker at kontrollere CO2 indholdet i atmosfæren.
Derfor foreslår han at vi skal forsvare os mod mulige klimaændringer med mere direkte midler. Hvis vi frygter varmere vejr, skal vi udvikle afgrøder, som kan udnytte det varme vejr. Hvis vi frygter stærkere storme, skal vi bygge vore huse, skibe og havne, så de kan modstå sådanne storme. Hvis vi frygter heftigere regnskyl skal vi udbygge kloaksystemer. Hvis vi frygter højere vandstand i verdenshavet, skal vi bygge diger.
Den manglende cost benefit i bestræbelserne på at kontrollere CO2 i atmosfæren bliver meget fint illustreret i den klassiske graf fra Mauna Loa observatoriet på Hawaii, hvorpå der er anført de store klima topmøder, som hver især har givet anledning til milliarder af "klima investeringer" i form af vindmøller, solceller, afgifter og restriktioner. EU og Biden afministrationen har kastet sig ind i klimakampen. Men grafen viser at CO2 indholdet i atmosfæren stiger støt, ganske uanset.
Lomborg påpeger at der er brugt utalte milliarder til at kontrollere CO2 i atmosfæren, men grafen for CO2 i atmosfæren fortsætter ufortrødent opad uden det mindste knæk på kurven. Cost Benefit alle disse investeringer i vindmøller og solceller er ganske utrolig ringe.
Bjørn Lomborgs ide er at vi bør undgå alle disse dårlige investeringer. I stedet for at spilde utalte milliarder på investeringer i vindmøller og solceller, som alligevel ikke kan kontrollere CO2 indholdet i atmosfæren, bør vi bruge milliarderne på hensigtsmæssige modforanstaltninger direkte imod de konkrete forventede problemer, som for eksempel diger, kloakering og bygninger, som er modstandsdygtige overfor stærk vind.
Lomborg beskriver den såkaldte ekspanderende Bull's-Eye-effekt: Den samme hypotetiske oversvømmelse, som påvirker en by, der vokser, ville forårsage moderate skader i 1950 og meget større skade i 2040 på grund af at mange flere mennesker og større rigdomme vil blive udsatte for oversvømmelserne. Bull's-Eye-effekten får folk til at tro at alt er blevet værre.
I 1950 var der 2,5 milliarder mennesker på Jorden, medens der i 2024 er 8,0 milliarder.
De første 2,5 milliarder mennesker på Jorden tog de bedste pladser, medens de efterfølgende måtte tage sig til takke med lavtliggende sumpede områder, flodbredder, bjergsider og åbne kyststrækninger, hvor de alt andet lige, vil være mere eksponerede mod oversvømmelser, jordskred og tornadoer. De efterfølgende milliarder fældede træerne på bjergsiderne, så regnvandet frit og hurtigt kan løb ned i dalene og skabe oversvømmelser der. De plastrede de voksende byer til med asfalt og fliser, så regnvandet ikke kan sive ned og i stedet skaber dramatiske oversvømmelser. De byggede tæt på kysten, hvor husene let kunne blive ødelagte af tornadoer og tyfoner.
