Vi oplever ofte at at nyhedsoplæsere i TV nævner CO2 i sammenhæng med Pfas, partikelforurening i byerne og næringsstoffer i vandløb, som om CO2 var en giftig gas, som for enhver pris skal undgås. Det er en stor fejltagelse. CO2 i atmosfæren er en forudsætning for alt liv på Jorden, og øget CO2 i atmosfæren vil få alle planter til at vokse sig størrer, også bøndernes afgrøder i hele verden.
Når man lytter til klima-alarmisternes propaganda får man indtrykket af at CO2 er en forurening, en giftig gasart, som bør undgås og fjernes med alle midler.
Men CO2 i atmosfæren er en grundlæggende betingelse for alt liv på jorden. Både dyr og planter er baseret på karbon, som kommer til planterne fra atmosfæren. Planterne optager carbon som CO2 med deres fotosyntese, de bliver spist af dyr, som igen bliver spist af andre dyr herunder mennesker.
Den dag, da der ikke er mere Karbon i atmosfæren, vil alt liv på Jorden ophøre. Vinden vil blæse hen over golde klipper og sandsletter oplyst af strålende sol, men ingen vil se det.
Det er kendt at gartnere med stor fordel tilfører ekstra CO2 til atmosfæren i deres drivhuse med frugter som agurker og tomater eller blomster, fordi CO2 bidrager til hurtigere og ikke mindst kraftigere vækst.
Da Dinosaurerne gik rundt på Jorden for godt 100 mill. år siden var CO2 indholdet i atmosfæren omkring 10 gange højere end nutidens indhold - sikkert på grund af vulkansk aktivitet - hvilket førte til en frodig plantevækst, som skabte føde for sådanne kæmper.
Derfor, et øget CO2 indhold i atmosfæren, hvad enten det skyldes mennesker, vulkaner eller frigjort CO2, som har været opløst i oceanerne, vil alt andet lige være årsag til mere effektiv dyrkning af fødevarer overalt på kloden.
Det klassiske foto fra et forsøg med fyrretræer, der under i øvrigt ens betingelser groede med forskellige indhold af CO2 i luften. Tydeligt nok gav et højere indhold et meget større træ på den samme tid.
Øget CO2 i atmosfæren vil få alle planter til at vokse sig større, også bøndernes afgrøder over hele verden. Hvis vi har nogen medfølelse med de sultende milliarder i Afrika, skal vi ikke begræde at atmosfærens indhold af CO2 er steget marginalt.