Metan i amosfæren er en naturlig følge af varme og biologisk aktivitet. I vor tid er Jordens befolkning på mindre end hundrede år vokset fra 1,5 til 8,0 milliarder mennesker, som alle sammen skal have noget at spise, urinere og frekventere toiletter på anden måde. De fleste af de nyligt tilkomen spiser ris, og rismarker er karakteristiske ved at de udleder metan. Faktisk nøjagtig samtidig med denne enorme tilvækst i Jordens befolkning er atmosfærens indhold af metan øget fra omkring 800 ppbv, som er 700 miliardedele, til knap 2000 ppbv, som er 2 milliontedele.
Men, både 700 miliardedele og 2 milliontedele er ganske ubetydelige volumen, og vi skal bruge vores sunde fornuft og ikke tro på at sådanne forsvindende små mængder vil ændre Jordens klima.
Det bekymrer de grønne troende at metan er en stærkere drivhusgas end CO2. Desuden er indholdet af metan i atmosfæren svagt stigende.
I laboratorieforsøg er det blevet påvist at metan er en drivhusgas, hvilket betyder at den er bedre til at absorbere varmen fra langbølget stråling end andre gasser. Men det er aldrig blevet påvist at denne egenskab har nogen målbar virkning på atmosfærens eller Jordens temperatur. Antagelig fordi indholdet af metan i atmosfæren er helt ubetydeligt.
Gennem hundredetusinder af år, i tidligere mellemistider, hvor fåtallige grupper af neanderthalernes forfædre strejfede om på stepper og i skove, og hvor mennesker ikke havde befolket kloden på samme totale måde som nu, har det maksimale indhold af metan i atmosfæren i varme perioder været omkring 700 ppbv, som er 700 miliardedele.
Men i vor tid er Jordens befolkning på mindre end hundrede år vokset fra 1,5 til 8,0 milliarder mennesker, som alle sammen skal have noget at spise, urinere og frekventere toilettet på anden måde. De fleste af dem spiser ris, og rismarker er karakteristiske ved at de udleder metan.
Samtidig med at jordens befolkning i vor tid øgedes fra 1,5 til 8 milliarder øgedes atmosfærisk metan fra 800 ppbv til knap 2000 ppbv, altså 2 milliontedele. Hvilket med meget stor sandsynlighed er det virkelige årsag-virkningsforhold.
Men, hvad enten indholdet af metan i atmosfæren er 700 miliardedele eller 2 milliontedele, så er det et ganske, ganske lille volumen, og det er en krænkelse af vores sunde fornuft at fortælle os at en marginal tilvækst i dette forsvindende lille volumen skulle få jordens klima til at ændre sig hen imod et kogende varmehelvede.
Desuden, vi deler atmosfære med resten af Jordens nationer, vestenvinden blæser rask over Danmark og alt, hvad vi udleder, eller undlader at udlede, bliver straks blandet med resten klodens atmosfære. Alle vore eventuelle anstrengelser vil på få timer være borte med blæsten.
Sammenligning af parametre fra fem forskellige mellemistider, som strækker sig 430 millioner år tilbage i tiden.
For hver mellemistid skrider tiden frem fra højre mod venstre. Graferne for Holocæn (MIS 1) starter således 20.000 år før nutid.
a) Den teoretiske Milankovitch insolationen (solindstrålingen) i juni på 65 graders nordlig bredde i W/m2. Det ses at MIS 11 har to maksimum, medens alle de andre MIS kun har et.
b) Procent af pollen, som kommer fra lyng, fra Portugal. Det ses at generelt synes hede arealerne at være størst, når insolationen er mindst.
c) Procent af pollen fra træer i Portugal, som kan henregnes til et tempereret klima. Det ses at generelt synes skovarealerne at være størst, når insolationen er størst.
d) Atmosfærisk CH4 (metan) koncentrationen som registreret i EDC (Edica Dome C) iskerner fra Antarktis. Det ses at kurven korrelerer pænt med insolationen og også med frekvensen af pollen fra tempererede træer. Åbenbart, når det er varmt, er den biologiske aktivitet stor, og dermed er atmosfærisk CH4 størst. Dog udgør MIS 1 en undtagelse, idet grafen for CH4 stikker af og stiger netop omkring landbruget indførelse omkring 5.000 til 4.000 før nutid (3.000 til 2.000 BC).
Alarmisterne vil argumentere at et normalt maksimum metan indhold i en mellemistid har været omkring 700 ppbv, medens klodens aktuelle indhold af metan i atmosfæren er knap 2000 ppbv.
Men det er vigtigt at påpege at MIS 1 er ikke en normal mellemistid. Netop da indholdet af metan i atmosfæren for nylig sprang i vejret var der også en anden biologisk aktivitet, som sprang i vejret, nemlig antallet af mennesker, som alle skal spise, urinere og have afføring. Alene i et menneskes levetid er antallet af mennesker på kloden øget fra 1,5 milliarder til 8 miliarder, og de skal formentligt have noget at spise, og de fleste spiser ris, og rismarker medvirker stærkt til at øge metan i atmosfæren.
Fra "The MIS 11 - MIS 1 analogy, southern European vegetation, atmospheric methane and the "early anthropogenic hypothesis" af P. C. Tzedakis, E. W. Wolff med flere. Se link nedenfor.
Men desværre, vi bliver nødt til at tage det alvorligt, da grønne og socialistiske politikere i deres ramme alvor har til hensigt at lægge afgifter på danske kvægavlere og mælkeproducenter proportionalt med køernes formodede prutter i en grad, der formentlig vil få dem til at flygte skrigende ud af landet sammen med deres køer.
Der har været en støt tilvækst af methan i atmosfæren i hvert fald siden 1984, selvom vækstraten er faldende. Graf NOAA Boulder Colorado.
Der har altid været metan i Jordens atmosfære, endog før livet opstod. Den er en meget almindelig gas i universet. Jupiters og Saturns atmosfærer består næsten udelukkende af nitrogen og metan, således som det er også tilfældet på Titan, Saturns største måne.
I den geologiske periode Arkæikums for 4 milliarder år siden bestod også Jordens atmosfære næsten udelukkende af metan og nitrogen. Først med fremkomsten af cyano bakterier, som producerede ilt - som nutidens planter - blev metan oxideret og indholdet i atmosfæren blev reduceret til en ubetydelighed, som det er tilfældet i vor tid.
Metan har en meget stor affinitet til ilt, og metan i atmosfæren bliver hurtigt omdannet til CO2. Det antages at den har en levetid i atmosfæren på omkring 10 år. Der tilføres konstant metan til atmosfæren fra biologisk aktivitet, og lige så konstant bliver den nedbrudt af atmosfærens store iltindhold. Et øget volume andel i atmosfæren vil således blot indikere at der tilføres mere end der nedbrydes.
Ganske som med CO2 er det i laboratorier blevet påvist at metan er en drivhusgas, men det er aldrig blevet påvist at metan i atmosfæren har nogen målbar effekt på jordens klima. Måske findes denne særlige drivhuseffekt i atmosfæren, men den er så ganske ubetydelig at den ikke kan måles og desuden bliver modvirket af mange andre processer.
Så længe der har været liv på Jorden, har der været nogen metan i atmosfæren. Det er blevet påvist at metanindholdet i atmosfæren varierer sammen med frekvensen af pollen fra tempererede træer i alle mellemistider, hvilket antyder at metan i atmosfæren er et naturlig tegn på varme og biologisk aktivitet.
