DH Debatklub Logo

Dalum Hjallese Debatklub

015. CO2 drivhus effekten i atmosfæren findes ikke

Teorien om drivhuseffekten forårsaget af CO2 i atmosfæren forudsiger, at jo mere CO2 i atmosfæren desto mere varmestråling fra jordoverfladen vil blive opfanget i samme atmosfære og der aflevere sin energi som varme i følge termodynamikkens første hovedsætning om energiens bevarelse. Den således opvarmede atmosfære vil efterfølgende sende mere langbølget varmestråling tilbage til Jordoverfladen og derved forårsage den berømte og berygtede globale opvarmning.
Men selv om atmosfærens indhold af CO2 er steget 25% i løbet af 44 år, har den opvarmning af atmosfæren, som teorien forudser, ikke fundet sted, tværtimod er temperaturen faldet en ubetydelighed.
Derfor kan vi ganske køligt og nøgternt konkludere at teorien om global opvarmning på grund af øget CO2 i atmosfæren ikke er sand.

Faktiske temperaturmålinger i atmosfæren beviser at drivhus effekten ikke findes, eller at den så ubetydelig at den ikke er målbar, idet den opvarmning af atmosfæren, som teorien forudser, ikke finder sted.

Dette er de fire grafer, som viser udviklingen i atmosfærens temperaturer i højderne henholdsvis (fra oven og nedad) 17 km, 10 km, 4 km. og 2 km. i perioden 1979-2023, udarbejdet af University of Alabama - Huntsville, USA. Fra Ole Humlums 2023 rapport.

Temperaturerne er:

i 17 km højde faldet omkring 1,00℃3 (absolut temp. omkring -90℃)
i 10 km højde faldet omkring 0,25℃ (absolut temp. omkring -45℃)
i 4 km højde steget omkring 0,30℃ (absolut temp. omkring -9℃)
i 2 km højde steget omkring 0,35℃ (absolut temp. omkring +3℃)

De totale temp. i parentes er estimeret ud fra "Store Danske".

Det ses at gennem disse 44 år er temperaturen i troposfæren faldet måske omkring 1℃ i gennemsnit.

Udviklingen i atmosfærisk CO2 i følge Manua Loa Observatoriet på Hawaii. Det ses at gennem de samme 44 år siden 1979 er CO2 indholdet i atmosfæren steget fra 335 ppm til 420 ppm, altså 25%.

Ifølge teorien om drivhus effekten så skulle et 25% øget indhold af CO2 i atmosfæren have forstærket denne effekt over alt og i øget grad have gjort den atmosfæriske luft i stand til at opfange og absorbere den langbølgede varmestråling, som kommer fra jordoverfladen, og derved opvarme luften til et sådant niveau, at det meste af den således absorberede varme kunne sendes retur til jordoverfladen også som langbølget varmestråling.

Men som det klart fremgår af graferne fra University of Alabama, så har den opvarmning af atmosfæren gennem 44 år, som efter CO2 drivhus teorien burde have været en helt nødvendig følge af det 25% øgede CO2 indhold, ikke fundet sted.

Derfor kan vi ganske klart og logisk konkludere at CO2 i atmosfærens drivhuseffekt ikke findes - eller hvis den findes er den så ubetydelig at den ikke kan måles.

Og CO2 er således ganske uskyldig i alle de uretfærdige anklager, som bliver rettet mod denne nyttige luftart.

Climate4you uodate February 2023 Ole Humlum Arctic Historical Evaluation and Research Organisation, Longyearbyen, Svalbard
Luft i rummet? Niels Bohr Institutet
Atmosfæren Danmarks Nationalleksikon.

Titorelli 20231008