Det er hån mod vores sunde fornuft at prøve at bilde os ind at en marginal tilvækst i et allerede meget lille volumen af CO2 i atmosfæren, nemlig 400 ppm, som er fire titusindedele, skulle kunne påvirke Jordens temperatur og fremkalde orkaner og oversvømmelser.
Karbonfangst fra industriskorstene (CCS) er en af klima alarmisternes mest gakkede ideer, kun overgået af karbonfangst direkte fra atmosfæren (DAC).
Vi deler atmosfære med hele resten af verden, hvor 1000 GW kulfyrede kraftværker udspyr CO2 dag og nat. Det vil ikke gøre nogen som helst forskel at vi i Vesten med store omkostninger opfanger nogle få ton CO2 fra fabrikkernes skorstene.
Energistyrelsen har som bekendt tildelt Ørsted en kontrakt på fangst og lagring af 430.000 ton biogen CO2 om året på Asnæsværket og Avedøreværket. Ørsted forventer at fangsten vil starte i løbet af 2025 og i fuld skala 2026.
De planlagte 430.000 ton CO2 årligt skal transporteres med gastankskib fra Asnæsværket til Northern Lights’ lagringsreservoir i den norske del af Nordsøen. CO2'en fra Avedøre skal køres med lastbil tværs over Sjælland til Asnæsværket.
Ørsted har allerede indgået kontrakt med Northern Lights, der udvikler infrastruktur til transport og lagring af CO2. Fase 1 i Northern Lights’ projekt skal stå færdigt i 2024 og vil blive det mest moderne CO2-lager i Nordsøen. Desuden har Ørsted indgået samarbejde med den norske specialist inden for teknologi til CO2-fangst, Aker Carbon Capture, der siges at have udviklet deres egen gennemprøvede teknologi.
Det lyder alt sammen temmelig dyrt.
Ørsteds indtægter ved CO2 fangsten kommer til at bestå af CCUS-puljens første udbud på 8,2 milliarder kr. over 20 år (skatteyder betalt) og en ordre fra Microsoft på 3.67 millioner ton fanget og lagret CO2 over 11 år.
Energistyrelsen oplyser ikke direkte statens omkostningen per lagret ton CO2. Men ordren lyder på 430.000 ton biogen CO2 om året i 20 år, og en hurtig udregning giver 950 kroner per ton lagret CO2 (143 dollar).
Ordren fra Microsoft lyder på 2,76 millioner ton varig CO2-fjernelse af høj kvalitet over 11 år - senere udvidet til 3,67 millioner ton. Microsofts pris er ikke offentliggjort.
Ikke kun Microsoft, men også Amazon og andre internationale giganter ønsker at pleje deres grønne omdømme ved at betale for CO2 fangst. Det nærmeste jeg kan komme markedsprisen per ton i dette marked er en overskrift i Quartz, som antyder at Microsoft vil betale et nystartet firma, Heirloom, 20 millioner dollars for fangst af 315.000 ton CO2. Hvilket giver det beskedne beløb af 466 kr (63 dollar) per ton, som passer med Statista, som mener at omkostninger til Carbon Capture ligger mellem 15 og 130 dollars per ton. Måske ligger Microsofts pris tæt på den danske stats pris, nemlig omkring 150 dollar.
Men produktionsomkostningerne ved vi noget mere sikkert om. Søren Holst Kjærsgård skrev i en artikel i Klimarealisterne: "Omfattende CCS (opsamling og deponering af CO2) - forsøg hos Vestkraft i Esbjerg i 2006-2007 resulterede i et energiforbrug på ikke under 3,6 GJ per ton isoleret kuldioxid. Vi har ikke kendskab til, at dette tal har kunnet forbedres."
3,6 Gj er 1 MWh, som er 1000 kwh, som koster 2,92 kr. per styk i 2024, altså 2.920 kr. (382 dollars) per ton fanget CO2, alene i energi til den primære proces. Dertil kommer afskrivninger, forsikringer, administration og vedligeholdelse, lastbiltransport, shipping og betalinger til underleverandørerne, Northern Light og Aker Carbon Capture, med videre, hvilke omkostninger vi kun kan gætte på, men norske oliefirmaer sparer aldrig på nullerne.
Et forsøg i Mongstad i Norge landede på cirka 334 dollar per ton i omkostninger.
Jeg kan ikke komme økonomien i projektet nærmere. Men som nævnt betaler Microsoft 65 dollar per ton til et nystartet firma ved navn Heirloom, og Statista vurderer at prisen på indfanget og deponeret CO2 er mellem 15 og 130 dollars per ton.
Men det forekommer meget sandsynligt at Microsofts pris er noget under den anslåede kostpris på omkring 350-382 dollars. Derfor tyder meget umiddelbart på at der er lagt i kakkelovnen til en stor økonomisk fiasko for Ørsted, fordi den sandsynlige kostpris vil være større end den sandsynlige salgspris, og skatteydernes bidrag vil formentlig være fuldstændig spildt - hvilket de i øvrigt vil være under alle omstændigheder.
