Alle planter og levende organismer er baseret på karbonforbindelser
Ganske misvisenede kalder politikerne deres særdeles kostbare program for den "grønne omstilling". Fordi målet er at reducere mængden af CO2 i atmosfæren. Men CO2 er livet gas, som er en nødvendig betingelse for fotosyntesen og dermed for at naturen bogstavelig talt kan være grøn og forblive grøn.
Da Jorden var nylig dannet for 4,5 milliarder år siden, var den en smeltet snurrende kugle. Alt var et glødende inferno.
Den glødende Jord indeholdt - blandt andre grundstoffer - en mængde karbon, hvilket er det fjerde hyppigste grundstof i galaksen. Dette kan udledes af den måde, som grundstoffer bliver dannet på ved fusion i stjernernes indre.
Det antages at 98-99% af jordens karbon stadig findes i planetens indre.
Men for omkring 4,4 milliarder år siden dannedes en skorpe på den glødende jord, som imidlertid ofte blev gennembrudt af meteorer og vulkaner.
Fra første færd udspyede de utallige vulkaner karbon i form af CO2 fra Jordens indre, og det har de gjort lige siden. Al biosfærens carbon kommer fra vulkaner. Alle Jordens vækster og levende væsener har været og er karbonbaserede organismer, som således kan takke vulkanerne for deres eksistens.
Vulkanismen aftog gradvist, efterhånden som Jorden blev ældre, og for godt 0,6 milliard år siden, i Cambrium, opstod for første gang liv i det lave vand langs kysterne.
Rekonstruktion af Jordens temperatur udført af C.R. Scotese fra University of Texas. På samme diagram er anført en rekonstruktion af atmosfærens indhold af CO2 udført af Robert Berner fra Yale University. De lidt mørkere områder betegner usikkerheden. Desuden er anført de geologiske perioder.
Som det ses har CO2-indholdet i Jordens atmosfære to minima, nemlig i Carboniferous og i slutningen af Tertiary, som groft taget er nutiden.
Minimum i Karbon-tiden kan forklares: Verden var i det store og hele stadig flad som en pandekage, idet mange høje bjerge endnu ikke var dannet. Klimaet var varmt og fugtigt, og vandet fra den evige regn havde svært ved at løbe væk i det flade landskab. Det samlede sig som enorme sumplandskaber med stillestående vand. Når træerne faldt for storm og ælde, sank de til bunds i iltfattigt vand uden at blive oxideret og blev derved til kul. Derved blev stadig mere carbon taget ud af kredsløbet og atmosfærens indhold af CO2 sank til et minimum.
Nutidens minimum derimod - kan egentligt kun forklares ved at Jorden er blevet gammel, jordskorpen er blevet tykkere, og vulkanerne er blevet dovne. Vi kan frygte at CO2 indholdet i atmosfæren yderligere vil falde støt uanset det beskedne moderne tilskud. I løbet af nogle tusinde år vil plantevæksten lidt efter lidt blive stadig mere sparsom, og art efter art vil dø ud på grund af mangel på føde.
Det antages at Mælkevejen ud over stjernerne indeholder 50 milliarder planeter, hvoraf måske 500 millioner befinder sig i en sådan Goldilock afstand fra deres stjerner, at de kan huse liv. Men mange af dem er sikkert gamle planeter, som for længst har opbrugt deres disponible karbon, på dem er livet allerede ophørt, og de kredser tyst og stille om deres stjerner.
Og denne skæbne kan vi frygte at Jorden også vil få, når alt Karbon i atmosfæren er opbrugt om måske nogle få millioner år.