Skove opfanger og binder karbon i CO2 med deres fotosyntese. Alt det tømmer, som produceres ved skovdrift, består grundlæggende af karbon, som er opfanget af træernes blade. For at give plads til vindmøllerne, som skal spare os for CO2 i atmosfæren, fældede de træerne, som formentlig netto ville opfange mere CO2 end det, som de tror at de undgår med vindmøllerne.
Molboerne træder kornet ned for at jage storken ud af marken. Foto Facebook.
En sommer, da kornet stod højt på marken, fik molboerne besøg af en stork, der spankulerede rundt i kornmarken for at fange frøer. Molboerne var bange for at storken skulle trampe kornet ned. Derfor blev de enige om at hyrden skulle gå ind i kornet og drive storken ud. Men lige da han skulle gå ind i marken, så de at han havde sådan nogle store og brede fødder, og så blev de bange for, at han ville træde mere korn ned end storken. Derfor løftede de markleddet af og satte hyrden op på det, og så bar alle otte mand ham ind i kornet, for at han kunne jage storken bort.
Det er almindelig kendt at skove, træer, buske, græs og urter absorberer CO2 med deres fotosyntese. Hvis man absolut vil af med noget CO2 er det en god ide at plante nogle træer, og 16 millioner træer er dog en sjat. Desuden virker skove kølende på grund af deres fotosyntese.
Ganske som molboerne brugte en kur, som skadede langt mere end det oprindelige indbildte problem, så har skotterne fældet 16 millioner træer for at give plads til vindmøller, som kan producere "grøn strøm" uden at udlede den forkætrede CO2, som dog kun har en indbildt betydning for klimaet.
Det anslås, at 15,7 millioner træer er blevet fældet på offentligt ejet jord i Skotland siden år 2000 for at gøre plads til vindmølleparker, udtaler minister for landdistriktsanliggender, Mairi Gougeon. Det svarer til mere end 1.700 træer om dagen.
SNP admits to felling 16 million trees to develop wind farms The Telegraph
Storken i Kornmarken Molbohistorier