DH Debatklub Logo

Dalum Hjallese Debatklub

002. 9 GW nominel vindkapacitet er et pust i sivet

Den danske regering drømmer om at fylde vore indre farvande og Nordsøen op med havvindmøller med en samlet kapacitet på 9GW, hvilket er mere end det dobbelte af Danmarks elforbrug (belastning). Vi må komme i hu at det logiske grundlag for hele dette vanvid er ideen om at øget CO2 i atmosfæren vil skabe en irreversibel og katastrofal opvarmning af planeten Jorden. Politikerne ønsker at Danmark skal ofre sig for hele Verdens bedste og udelukkende fremstille elektricitet med sol og vind og derved undgå fossille brændstoffer.

Danmark deler atmosfære med hele resten af verden. Den CO2, som vi undlader at udlede af idealistiske grunde, bliver rigeligt opvejet af tusinder af kulfyrede værker i resten af verden, som udspyr CO2 dag og nat.

Hjemmesiden World Population Review bringer statistikker over mange forskellige forhold, her i blandt antallet af kulfyrede elværker i verdens lande og planlagte kulværker. Der er yderligere oplysninger på siden Statista.

Kina tegner sig for omkring 52,5 procent af verdens samlede elproduktion baseret på kul.

På disse statistikker kan vi også se at i sommeren 2023 var der alene i Kina 1.142 kulfyrede elværker i drift, med en samlet kapacitet på 1.108,91 GW, som producerede 5.397 terawatttimer hvert år. Og der yderligere er 386 værker, som er planlagte eller under opførelse.

I hele verden findes 2.433 kulfyrede elværker i drift og yderligere 528 værker, som er planlagte eller under opførelse.

Hvis vi antager at et typisk kulfyret kraftværk har en kapacitet på måske 400 MW, så bliver kapaciteten på verdens kulkraftværker, som er planlagte og under opførelse 528*400 MW = 211.2 GW.

De danske politikere har en forestilling om at ved at ofre vort eget lands økonomi og vor egen naturs herlighedsværdier ved at opføre flere vindmøller over alt, vil vi redde verden ved at mindske udledningen af CO2.

Men samtidig med at vi planlægger at opføre 9 GW "Clean energy", planlægger resten af verden at opføre yderligere omkring 200 GW kulfyrede kraftværker, udover de omkring 2.433*400 MW = 973.2 GW, som allerede er i drift, og som der ikke er planer om at lukke ned.

Et pust i sivet, et gok i nødden.

Number of Coal Power Plants by Country 2024 World Population Review
Countries and territories with the largest number of operational coal power plants worldwide as of July 2024 Statista
Distribution of coal electricity generation worldwide in 2023, by country Statista
Countries with largest installed capacity of coal power plants worldwide as of July 2024 Statista

Titorelli 20221219