DH Debatklub Logo

Dalum Hjallese Debatklub

001. Hvem skaber iltsvind i de danske farvande?

Hvert år bliver de danske farvande ramt af iltsvind, der dræber fisk, bunddyr og planter. Det helt uden tvivl et problem. Ingen, eller i hvert fald meget få, er dog det mindste i tvivl om at det er de danske landmænd, som har skylden. Men det omtales ikke at meget ofte, når der komme et stort regnskyl, må rensningsanlæg give op og lukke det hele igennem, toiletskyl og gadesnavns inkluderet. Det sker formentlig også i hele Østersøområdet, og vandet derfra strømmer igennem de danske bælter.

Med nogen undren så jeg TV udsendelsen Debatten i går aftes om iltsvindet i danske farvande. Det var en slags sammensværgelse, alle var enige om at det hele var landmændenes skyld, ingen var det mindste i tvivl.

Men ved et tilfælde er jeg faldet over en rapport, "Vandløb 2020" - Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. Aarhus Universitet.

Der står i sammenfatningen: "Indholdet af kvælstof (N) og fosfor (P) i vandløbene er faldet markant siden 1989" - " Reduceret udvaskning fra dyrkede arealer er hovedårsagen til, at den vandføringsvægtede kvælstofkoncentration i typeoplande i gennemsnit er reduceret med ca. 48 %, mens reduktionen er på ca. 34 % for fosfor." - "Disse tilførsler er for de fleste af årets måneder mindre end gennemsnittet for perioden 1990-2020, og væsentligt mindre end gennemsnittet for perioden 1990-1994."

Bemærk at de taler om at "Indholdet i vandløbene" er stærkt reduceret.

Fordi anklagerne mod de danske landmænd går jo på at de ved øget brug af gødning har været årsag til et øget iltsvind i danske farvande. Men denne påståede øgede udledning af næringsstoffer skal jo passere gennem vandløbene for at komme ud i fjordene, og i vandløbene kan man altså ikke måle øget indhold, hvilket indikerer at anklagen mod landmændene om at være eneste årsag til det øgede næringsindhold i fjordene ikke er sande.

Desuden undrer det mig at alle disse veluddannede mennesker er så dårlige til geografi. De burde da vide at mange store floder, som afvander enorme landbrugsområder i Sverige, Finland, Rusland, Estland, Letland, Litauen, Polen og Tyskland løber ud i Østersøen og derfra ud i Verdenshavet gennem de danske farvande, og det er yderst sandsynligt at meget kvælstof og fosfor i de danske farvande kommer derfra.

Det er ikke kun landbrugsområder, som bidrager til næringsstoffer i havvandet. Langs alle floderne, som løber ud i Østersøen, og ved selve Østersøen ligger meget store byer, der har millioner af vandskyllende toiletter, som leder deres produkter ud i floderne og slutteligt til Østersøen - og gennem de danske farvande til verdenshavet.

Vi skal ikke forestille os at alt dette spildevand i alle disse byer bliver filtreret af rensningsanlæg. For det første renser sådanne anlæg ikke perfekt, og desuden - hver gang der kommer et ordentligt regnskyl, og det sker tit - kan de ikke klare det, de må lukke op og hele herligheden, inkluderet toiletskyl og gadesnavs, bliver skyllet ud i floderne og fjordene.

Medierne forsømmer ingen lejlighed til at fortælle os om "klimaforandringerne", som igen og igen er årsag til voldsomme regnskyl, som skaber oversvømmelser i byerne og forvandler gader og fredelige åløb til brusende floder. Vi skal ikke forestille os at alt dette vand bliver filtreret af rensningsanlæg.

Det sker efter sigende ofte ved Odense Fjord at rensningsanlæg må give op og lukke det hele igennem. Fjorden er praktisk talt tom for fisk - også af andre årsager. Blandt forhenværende fiskere og andre godtfolk omkring fjorden siges det at "hele Odense skider i fjorden."

VANDLØB 2020 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

Titorelli 20231006