I løbet af 200 år opgav 90% af Vikingetidens frie danske bønder deres frihed og ejendom og blev livegne under herremændene. I nutiden ses en lignende udvikling, hvor de enkelte søger tryghed i velfærdsstatens favn. Statsminister Mette Frederiksen har for nylig formanet danskerne at enhver har pligt til at arbejde, som var vi ufrie fæstebønder.
Alt tyder på at danskerne i Vikingetiden og langt ind i Middelalderen i hovedsagen var frie, selvejende bønder.
Hvordan det gik til at de opgav deres frihed og blev fæstebønder under herremændene står hen i tusmørke og uklarhed.
Men det står nogenlunde fast at denne udvikling var motiveret af et ønske om øget tryghed.
Nogle historikere mener at hovedårsagen var at bønderne søgte beskyttelse hos de lokale herremænd mod de frygtede retssager, især det sjællandske begreb "vornedskab" skulle pege i den retning. Desuden, når de ikke længere var frie bønder, skulle de ikke længere betale ledingskat i forbindelse med krige.
Fæstevæsenet begyndte i midten af 1200-tallet - måske i de urolige tider efter Valdemar Sejrs død - og omkring 1400 var 90% af alt bøndergods overgået til fæstekontrakter. 200 år senere var der kun omkring 6% selvejere tilbage.
Den moderne snigende udvikling hen mod danskernes ufrihed er ligeledes motiveret af ønsker om bekvemmelighed og tryghed.
Det er meget nemt. De enkelte skal blot aflevere noget over halvdelen af deres indtægt til Fællesskabet, så vil de blive fri for alle bekymringer. De kan læne sig tilbage i sofaen og se deres yndlingsserier. Det almægtige Fællesskab vil administrere pengene, som det finder bedst for alle.
Danskerne er allerede blevet en slags livegne hos "Fællesskabet". Mette Frederiksen har for nylig præciseret at enhver har pligt til at arbejde, som var vi ufrie fæstebønder.
Fæstevæsen Danmarkshistorien.dk