DH Debatklub Logo

Dalum Hjallese Debatklub

005. Demokrati er en svag og ubeslutsom hersker

Den massive indvandring fra Mellemøsten og Nordafrika, som fandt sted i løbet af kun godt tyve år fra 1982 til 2000, er den største katastrofe, som er undergået Danmark i mange hundrede år. Hvordan kunne det ske? Vi havde ikke tabt nogen krige, hvor sejrherren havde påtvungen os indvandring. Ingen smitsomme sygdomme havde raseret landet, så det lå øde hen. Det skete bare.
Periodens regeringslederne var Poul Schlüter og Poul Nyrup Rasmussen, og de lod det bare ske, sikkert fordi de ikke ønskede at udfordre de kvindelige vælgere ved at påtage sig rollen som bussemand.
En konge med virkelig magt ville aldrig have tilladt en indvandring i et sådant enormt omfang. Han ville vide, at historien ville dømme ham.

Mikael Jalving skriver i JP om den massive indvandring fra Mellemøsten og Nordafrika:

"Den intensive indvandring fra Mellemøsten og Nordafrika op gennem 1980’erne og 1990’erne var århundredets største fejltagelse. Først og fremmest fordi den er irreversibel, dvs. ikke kan omgøres eller udbedres. Skaden er sket, og vi må med Mette Frederiksens ord fra en anden og noget mindre skandalesag leve med den, basta."

" - er det mig stadig et mysterium, hvordan masseindvandringen kunne ske. Hvorfor besluttede vi os til aktivt eller passivt at underminere vores homogene samfundsorden med udsigt til tiltagende etniske, religiøse, kulturelle og sociale spændinger for vores børn og børnebørn?"

Man kan spørge: Hvem besluttede at indvandringen skulle finde sted. Hvem var den ansvarlige leder, som havde ansvaret for denne katastrofale beslutning. Og det vil være som at råbe i ørkenen. Ingen vil påtage sig noget ansvar. Nogle vil måske henvise til internationale traktater og sige at de kunne ikke gøre for det.

Ultimativt var det folket, de anonyme vælgerne, som lod det ske. Hvordan skulle de kunne pålægges ansvar?

Danmark blev hjælpeløst invaderet, fordi vi har et meget vidtgående demokrati, og i denne samfundsform er folket i form af utallige anonyme vælgerne den endelige ansvarlige beslutningstager. Og denne mangehovedede hersker lod det bare ske, den kunne ikke beslutte sig til at foretage sig noget som helst.

Som Piet Hein udtrykte sig i et gruk: "Når 2 deler et ansvar, blir der højst 1% til hver."

Århundredets fejltagelse må få os til at vende alle sten Mikael Jalving - Jyllands-Posten

Titorelli 20230228