Mennesker er ikke fuldendte sociale skabninger. Vi er motiveret af stærke følelser, som har rødder helt tilbage til de tidlige mennesker for millioner af år tilbage. Disse kan være kreative og motiverende elementer, men de kan også virke destabiliserende på ethvert menneskeligt fællesskab.
De er mænds rivalisering om status og magt, kvinders higen efter at manipulere mænds følelser og sønnernes oprør mod faderen, som alle giver næring og styrke til de politisk korrekte fortællinger om Verdens undergang i global opvarmning, det frie valg mellem de 72 køn, den lykkelige mangfoldighed, den perfekte lighed, frigørelsen fra de gammeldags normer, hvide mænds historiske ondskab og så videre.
Disse naturlige følelser har altid været der, men det specielle i moderne tid er at vi sluppet dem fuldstændig fri. Vi har givet uerfarne oprørske unge og manipulerende kvinder moralsk grønt lys, stemmeret og dermed del i magten. Det har vi gjort fordi vi elsker dem. Men de bliver udnyttet af farlige internationale manipulatorer, som har det mål at bringe den vestlige civilisation til fald. .
Mennesker er et socialt væsen - som for eksempel myrer og bier også er det. Men medens insekterne er en slags genetiske robotter, som uden vrøvl gør deres pligt og derefter dør, når der ikke længere er brug for dem, så er hver enkelt mennesker fyldt med følelser og lidenskaber, som motiverer deres handlinger.
Der er tre urgamle vulkaner af heftige følelser, som ulmer under de menneskelige samfund og som bestandigt truer med at gå i udbrud og sprænge dem i småstykker. Disse er hannernes - mænds - indbyrdes rivalisering, kvinders higen efter at udfordre mænds følelser og unge mænds oprør mod fædrene.
Vi elsker at forestille os at vort avancerede massedemokrati er toppen af kransekagen i den historiske udvikling. Men grundlæggende skal en samfundsform være i stand til at kontrollere de menneskelige lidenskaber og udnytte disse til samfundets bedste, og det har massedemokratiet problemer med.
Staten bliver ofte sammenlignet med et skib. Man kan tale om at den og den statsminister står ved roret, eller at han eller hun afløser en anden på broen. I Kina blev Mao smigret med titlen "den store rorgænger".
Platon var den første, som lignede staten ved et skib. Han skrev i dialogen Staten: "Besætningen skændes indbyrdes om hvem der skal overtage ledelsen. Enhver er af den opfattelse, at han har ret til at styre skibet, selv om han aldrig har lært kunsten at navigere og ikke kan fortælle, hvem der lærte ham det, eller hvornår han lærte det, og vil yderligere hævde, at det kan ikke læres, og de er klar til at skære enhver i småstykker, der siger det modsatte."
Illustration i "Tåbernes Skib" af Sebastian Brant illustreret af Albrecht Dürer fra 1494. Foto Literary Kicks.
Vi må se i øjnene at en nation med det moderne massedemokrati er som et ustabilt skib - ude af stand til at rette sig op efter en krængning af sig selv.
En skør ide, som blot vinder nogen genklang, kan krænge skibet. Som for eksempel ideen om det onde CO2, de 72 køn eller massindvandring af fuldstændig fremmede, som det er synd for, kan blive grebet af sønnerne i deres oprør mod fædrene, blive brugt af kvinder til at udfordre og lege med mænds følelser eller grebet af rivaliserende politikere, som ønsker at vinde stemmer ved at ride på bølgen. Der er sjældent tale om at samfunds-skibet af sig selv retter sig op ved at fornuften vinder overhånd gennem en saglig diskussion - alt bliver skyllet mod borde af heftige følelser og får skibet til at krænge yderligere, og det driver hjælpeløst og formålsløst rundt for tilfældige vinde.
Udsat for et sådant kaos må et samfund enten synke eller ændre sin organisation, og det var formentlig, hvad Platon mente med hans tese om at et demokrati nødvendigvis måtte afløses af et tyranni.
Mænds indbyrdes rivalisering, kvinders higen efter at udfordre og manipulere mænds følelser og unge mænds oprør mod fædrene har altid været der. De er ikke ubetinget dårlige følelser. De har drevet samfundets tekniske og merkantile udvikling frem mod nye højder, de har været inspiration for kunst og litteratur og gjort livet spændende, interessant og romantisk.
Men i moderne tid bliver disse naturlige følelser manipuleret og udnyttet af mørke kræfter, som arbejder for at opløse nationerne, familierne og alle andre nære organisationer og relationer. Deres mål er at der kun skal være millioner af løsrevne og ensomme individer i enorme statsdannelser som for eksempel en Europæisk Union, hvor de etniske baserede nationer er reduceret til administrative enheder.
