002. Hvem har ansvaret for for meget udbetalt refusion af udbytteskat?
En vigtig egenskab ved et demokratisk system formodes at være at det er et redskab til at finde de helt rigtige personer til at lede landet, og derved opnå at ledelsen er i stand til at træffe optimale beslutninger til folkets bedste. Men skandalen med for meget udbetalt refusion af udbytteskat til udenlandske investorer illustrerer at et demokratisk system ikke har denne egenskab. Sandsynligvis fordi flertallet af vælgerne dybest set er både ukvalificerede og umotiverede og lader sig styre af flygtige sympatier og antipatier med de opstillede kandidaters personlighed, køn og udseende.
Havde det været et privat firma, som havde mistet mere end 12 milliarder kroner på grund af forsømmelighed, så skulle de ansvarlige se sig om efter noget andet arbejde, hvis de slap med det. Men sådan foregår det ikke i et demokrati, her er ingen ansvarlige, det sker bare.
I august 2016 opdagede Skat at der var blevet svindlet med refusion af udbytteskat til udenlandske investorer for 6,2 milliarder kroner. Det blev senere erkendt at beløbet sandsynligvis var mindst 12 milliarder kr.
Svindelen var foregået på den måde at de udenlandske investorer svigagtigt havde angivet at repræsenterede visse investeringsfonde, som de påstod ejede aktier i danske firmaer for mange milliarder. De angav svigagtigt at de havde betalt hundreder tusinder og milliarder i dansk udbytteskat, som de anmodede om at få refunderet.
Skat udførte ikke nogen form for kontrol af oplysningernes rigtighed. De prøvede efter alt at dømme end ikke at vurdere om danske firmaer virkelig udbetaler så meget i udbytte til udenlandske aktionærer.
Main stream medierne fremstiller det som om at skattevæsenet er blevet outsmartet af avancerede internationale IT kriminelle, og væsenet nærmest ikke kan gøre for det. I virkeligheden er der tale om ubegribelig uduelighed og mangel på interesse for skatteydernes penge hos de ansvarlige ledere, hele vejen op fra den underordnede funktionær, som stod for udbetaling af kompensation for udbytteskat, gennem skattevæsenets ansvarlige chefer, de hyppigt skiftende skatteministre og statsminister Helle Thorning Smidt, som udnævnte dem.
Jeg husker at da sagen rullede for nogle år tilbage, fortalte den underordnede funktionær, som stod for udbetalingerne, at hans opgave var at kontrollere at ansøgningsformularerne var korrekt udfyldt. Han havde sit eget ensomme kontor fjernt fra resten af skattevæsenet, og oplevede meget sjældent eller aldrig at cheferne interesserede sig for hans arbejde.
Indikationer om at noget var galt startede allerede i 2012. Men den uheldige praksis har formentlig fundet sted i mange år forud for 2012, uden at de hyppigt skiftende skatteministre og lederne i skat har lagt mærke til noget som helst.
I løbet af de næste to år til 2014 fortsatte udbetalinger til refusion af udbytteskat til udenlandske investorer med at øges. I maj 2014 opdagede man pludselig at der var sendt over 1 milliard kroner mere til udlandet end året før. Men i Skat slog man sig til tåls med at der var tale om nogle helt specielle forhold med to specifikke investorer. Senere samme år opdagede man at der var sendt 1,8 milliarder til udlandet, men igen slog man sig til tåls med at det skyldtes helt specielle forhold med amerikanske pensionskasser. Denne forklaring blev efterfølgende brugt 11 gange, uden at sagen blev undersøgt til bunds.
Denne konfliktskyhed og mangel på ansvarlighed fortsatte indtil 2016, hvor man endelig erkendte at mindst 12 milliarder kroner var uberettiget udbetalt til udenlandske investorer gennem årene. Et beløb som svarer til flere storebæltsbroer.
Hvem var så de ansvarlige skatteministre i denne periode fra 2012 til 2016, som fik indikationer om at noget var unormalt, men intet foretog sig? Og hvem var deres chef, som havde udnævnt så ukvalificerede personer?:
Så vidt jeg kan se er disse politikere ikke på nogen måde blevet ansvarliggjort for den forsømmelighed i tjenesten, som har ført til disse kolossale tab. De har blot fortsat deres politiske karriere med op og nedture.
Man må dog sige at det var i Karsten Lauritzens tid, at der endelig blev taget hånd om det.
Men det kan ikke bortforklares at Helle Thorning-Schmidt har et stort ansvar, idet hun har udnævnt den ene uerfarne og uduelige skatteminister efter den anden og ikke gav dem nogen mulighed for at opnå erfaring. Men heller ikke hun er blevet draget til ansvar. Hun blev blot erstattet af Mette Frederiksen, sikkert fordi hendes image var politisk slidt, og hun havde mistet evnen til at tiltrække stemmer.
I et demokrati er der ingen, som rigtigt har ansvaret, det sker bare. Som med indvandringen, ingen er rigtigt ansvarlige, det sker bare. Som Piet Hein sagde "Når to deler et ansvar bliver der højest 0.5% til hver".
